Skattefejlen der rammer 20.000 boligejere: Sådan handler du nu

Hvad er der sket?

Da Danmark efter mange års forsinkelse begyndte at indfase det nye ejendomsvurderingssystem i 2024, var ambitionen at skabe et mere retfærdigt og ensartet system. Resultatet er — for omkring 20.000 ejerboliger — det stik modsatte: opkrævningerne er gået i stå, fordi Vurderingsstyrelsen mangler data eller har lavet konkrete fejl i overgangen. Sagen blev første gang kendt i maj 2023, hvor cirka 630 ejendomme stod i bero. To år senere er tallet vokset med en faktor 30.

De ramte boligejere oplever ét af to scenarier: enten står der på årsopgørelsen, at "vi mangler oplysninger", og rubrikkerne for ejendomsværdiskat er tomme — det gælder cirka 12.000 boligejere. Eller også er der opkrævet en grundskyld, der viser sig at være forkert beregnet, fordi data om købet eller salget aldrig er kommet med — det gælder de resterende 7-8.000.

Det vigtigste at forstå er, at problemet ikke er borgernes skyld. Skatte- og vurderingsmyndighederne har selv anerkendt, at de mangler data eller har lavet fejl. Alligevel sender Skatteministeriet det formelle signal, at renterne fortsat løber.

To skatter, to forskellige fejl

Det nye system har — bizart nok — fejlet på to helt forskellige måder afhængigt af, hvilken skat din ejendom er ramt på. Forstår man forskellen, kan man bedre vurdere sin egen risiko og placering i sagen.

Hvorfor renterne er omdrejningspunktet

Det største stridspunkt i sagen er ikke selve skattekravet, men de renter, der angiveligt løber, mens borgeren venter på en regning, vedkommende ikke selv kan udløse. Renten er fastsat til 3,7 procent for 2025. Det lyder ikke meget, men den er ikke fradragsberettiget, og den løber dag for dag på beløb, der typisk ligger mellem 10.000 og 30.000 kroner.

Den juridiske debat handler om en gammel dansk retsgrundsætning kaldet fordringshavermora. Princippet er, at den, der opkræver pengene, ikke kan kræve renter af forsinkelser, der skyldes opkræveren selv. Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet bruger en sigende analogi:

Skatteministeriet er ikke enigt. Ministeriet henviser til kildeskattelovens § 62 A sammenholdt med ejendomsskatte- og ejendomsvurderingsloven og mener, at renten følger direkte af lovteksten. Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen sagde dog så sent som den 1. februar i år, at borgere selvfølgelig ikke skal betale strafrenter, hvis pengene ikke har kunnet opkræves. Hvordan de to udmeldinger hænger sammen, er endnu uafklaret.

Advokaterne advarer om systemiske fejl

Sideløbende med skattefejlen har advokater begyndt at sætte spørgsmålstegn ved selve vurderingssystemet. Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius har gennemgået cirka 200 endelige vurderinger og fundet fejl i over halvdelen. Det giver et alarmerende billede, for kun 740 ud af i alt cirka 500.000 ejendomme har fået deres endelige vurdering siden årsskiftet — så fejlene rammer formentlig en kraftigt voksende gruppe i de kommende år.

Advokat Peter Lorentzen peger særligt på beregningen af jordværdi for tæt-lav-ejendomme som rækkehuse, hvor enhedspriserne ifølge ham er sat for høje. Privatboligejere er desuden dårligere stillet end erhvervsejere, fordi de ikke får oplyst den forventede vurderingsværdi i deklarationsfasen — kun referencedata. Det gør det svært at vurdere, om man bør klage, og hvor stærkt et grundlag man har.

Klagefristerne du skal kende

Hvis du modtager en endelig ejendomsvurdering, er det helt afgørende at handle hurtigt. Klagereglerne er bygget op om to faser med markant forskellige krav:

Sådan finder du ud af om du er ramt

Det første og vigtigste skridt er at få overblik over din egen situation. Selv hvis du ikke har modtaget en endelig vurdering endnu, kan du nemt tjekke om Vurderingsstyrelsen er stødt på problemer med din ejendom.

Hvad sker der nu?

Politisk presser oppositionen og Skattebetalerne fortsat på for en samlet løsning. Skattebetalernes direktør Martin Ågerup har gentaget kravet om, at renterne skal eftergives, og at det undersøges, hvem der er ansvarlig for forsinkelsen. Folketingets Ombudsmand har stillet spørgsmål til myndighederne om både omfang og håndtering. Skatteministeriet har endnu ikke meldt en konkret deadline ud for, hvornår de manglende vurderinger er på plads.

For den almindelige boligejer er det vigtigste lige nu at handle proaktivt: tjek din opgørelse, dokumentér dine henvendelser og sæt et beløb til side. Hvis du er i tvivl om, hvad du står overfor økonomisk, kan du bruge vores boligøkonomiske værktøjer til at få et hurtigt overslag. Står du foran et boligkøb, kan vi anbefale at få en opdateret boligvurdering som referenceramme, så du kan vurdere myndighedernes tal med åbne øjne.

Hvad kan du ikke gøre?

Et vigtigt forbehold: du kan ikke selv bestemme at betale en skat, der ikke er opgjort endnu. Selv hvis du ringer til SKAT eller forsøger at indbetale et anslået beløb, har systemet ikke en konto at allokere pengene til, indtil den endelige opgørelse er klar. Det er en del af det juridiske paradoks — du kan ikke aktivt afværge renterne, og det er præcis derfor sagen er så kontroversiel. Du kan dog skrive en formel henvendelse til Vurderingsstyrelsen, hvor du gør opmærksom på din situation og din betalingsvilje. Det er dokumentation, der kan komme dig til gode senere.

Du kan heller ikke endeligt afgøre, om renterne er lovlige eller ej — det kræver enten en politisk beslutning eller en domstolsprøvelse. Mens vi venter, er det forsigtighedsprincippet, der må gælde: handl som om du skal betale, og kæmp for at få renterne eftergivet, hvis det viser sig nødvendigt.

Kilder: DR Nyheder — 20.000 boligejere, DR Nyheder — fejl i nye ejendomsvurderinger, Skattebetalerne, Vurderingsstyrelsen, Kirk Larsen & Ascanius. Renter, beløb og frister gælder for 2026 og kan ændre sig.