Det hurtige overblik
- Definition: En vinterstue er godkendt til helårsbeboelse (modsat en udestue).
- Lovkrav: Skal overholde BR18 energirammer (U-værdier).
- Prisniveau: Typisk 15.000 - 25.000 kr. pr. m2 for en isoleret løsning.
- Værdi: Tilføjer 1:1 værdi til din boligs kvadratmeterpris i mange områder.
- Komfort: Kræver 3-lags energiglas og opvarmet gulv for at undgå kondens.
En vinterstue (eller et orangeri) er en af de mest komplekse tilbygninger, du kan foretage. Det er ikke blot et "glashus", men en teknisk krævende konstruktion, der skal balancere mellem ekstrem kulde om vinteren og ekstrem varme om sommeren. I denne dybdegående guide dissekerer vi bygningsreglementet, afslører de skjulte omkostninger og giver dig opskriften på en sund investering, der holder i 30+ år.
1 Hvad er forskellen på udestue og vinterstue?
Mange danske husejere begår den fatale fejl at tro, at en "udestue" og en "vinterstue" er synonymer. Det er de bestemt ikke – hverken juridisk, teknisk eller økonomisk. Forskellen kan koste dig dyrt i både varmeregning og manglende gensalgsværdi.
Udestue (Sommerrum)
Et uopvarmet rum med enkeltlagsglas eller termoruder af ældre standard. Det er beregnet til at forlænge sommeren med en måned i hver ende.
- Må IKKE tælles med i boligarealet (BBR).
- Må IKKE opvarmes fast (kun lejlighedsvis).
- Ingen krav til isolering i gulv.
- Lavere gensalgsværdi.
Vinterstue (Tilbygning)
Et fuldt integreret rum i boligen, godkendt til beboelse året rundt. Isoleret efter gældende regler.
- Tæller 100% med i boligarealet.
- Skal overholde BR18 energikrav.
- Må opvarmes med husets varmekilde.
- Høj investering, men tilføjer direkte m2-værdi.
Når du står over for valget, skal du spørge dig selv: Vil jeg have et sted at drikke kaffe i maj og september? Eller vil jeg udvide min stue, så jeg kan holde juleaften "under stjernerne" i strømpesokker? Hvis svaret er det sidste, skal du bygge en vinterstue.
2 Bygningsreglementet BR18 og energikrav
For at få din vinterstue godkendt til beboelse i 2026, skal den overholde stramme varmetabsrammer defineret i Bygningsreglementet (BR18). Det handler primært om U-værdier, som er måleenheden for, hvor meget varme der slipper ud gennem materialet per kvadratmeter. Jo lavere tal, jo bedre isolering.
Det er ikke nok bare at sætte en radiator op. Hele "klimaskærmen" (gulv, væg, tag, vinduer) skal leve op til kravene for helårsbeboelse. Her er de vigtigste nøgletal, du skal kende:
| Komponent | Typisk Krav (BR18) | Anbefalet praksis 2026 |
|---|---|---|
| Vinduer (Glas + ramme) | Eref > 0 | Vælg 3-lags energiglas (U-værdi 0.5-0.6) for at undgå "kuldenedfald". |
| Ydervægge (Brystning) | U < 0.30 | Isoleret let konstruktion eller murværk med 200mm isolering. |
| Tag (Glas) | U < 1.00 | Kritisk punkt. Vælg solafskærmende glas (g-værdi < 0.3) for at undgå overophedning somre. |
| Gulv (Terrændæk) | U < 0.10 | 300-400mm polystyren isolering under betonpladen er standarden i dag. |
Ekspertens råd om varmetabsrammen
Du kan godt vælge et parti glas, der isolerer lidt dårligere, hvis du "kompenserer" ved at isolere ekstra godt i gulvet eller taget. En dygtig energirådgiver kan lave en samlet varmetabsberegning for tilbygningen, så du får arkitektonisk frihed.
3 Konstruktion og materialevalg
En vinterstue står og falder – bogstaveligt talt – med sit fundament. Du må aldrig bygge en helårsisolerede vinterstue på en simpel fliseterrasse. Fundamentet skal føres til "frostfri dybde", hvilket i Danmark typisk er 90 cm (og op til 120 cm ved lerjord).
Materialernes kamp: PVC, Træ eller Aluminium?
Selve skelettet i din vinterstue dikterer både udseendet, prisen og vedligeholdelsesniveauet. Her er de tre mest populære valg i 2026:
Det billigste valg. God isoleringsevne grundet luftkamre i profilerne.
+ Lav pris, 0 vedligehold.
- Kan gulne, "plastik-look".
Det klassiske valg (mahogni, tegl, eg). Giver sjæl og varme til rummet.
+ Æstetik, isolering.
- Kræver maling/olie hvert 3. år.
Industriens favorit. Træ indvendigt for hygge, aluminium udvendigt for beskyttelse.
+ Bedste fra to verdener.
- Prisniveauet er højt.
4 Økonomi: Hvad koster det, og kan det betale sig?
At bygge en vinterstue er en betydelig investering. I 2026 ser vi typiske kvadratmeterpriser for færdigbyggede løsninger (inklusiv fundament og gulvvarme) ligge mellem 15.000 og 25.000 kr. Afhængig af luksusgraden kan det stige til 35.000 kr.
| Løsning (30 m2) | Estimeret Totalpris | Værdiforøgelse (Gns.) |
|---|---|---|
| Budget (Selvbyg-modul, PVC) | 250.000 - 350.000 kr. | 50-70% af investeringen |
| Standard (Træ/Alu, Entreprise) | 450.000 - 600.000 kr. | 80-100% af investeringen |
| Premium (Arkitekttegnet, Linoliemaling) | 750.000+ kr. | 100%+ (i attraktive områder) |
Værdiforøgelsen afhænger stærkt af dit postnummer. I postnumre som 2900 Hellerup eller 8000 Aarhus C, hvor kvadratmeterprisen er høj, vil en vinterstue ofte tjene sig selv hjem 1:1, fordi du reelt tilføjer 30 m2 bolig til en værdi af fx 50.000 kr./m2 (værdi = 1.5 mio. kr.). I landzone er regnestykket mere usikkert.
Driftsomkostninger
Husk at budgettere med opvarmning. Selv med 3-lags glas har en vinterstue et større varmetab end en isoleret murstensvæg. Hvis du bruger husets eksisterende varmekilde (fjernvarme/varmepumpe), kan du forvente en merudgift på 2.000 - 5.000 kr. årligt for 30 m2, afhængig af hvor varmt du vil have det i februar.
5 Konklusion: Er det det værd?
En vinterstue er en livsstilsinvestering. Det handler om lysindfald, livskvalitet og muligheden for at sidde "ude" mens regnen slår mod ruden. Økonomisk set er det en af de sikrere tilbygninger, forudsat at du bygger den lovligt som boligareal. Udestuer (de uisolerede) taber ofte værdi eller tælles slet ikke med i bankens vurdering.
Vores anbefaling i 2026 er klar: Gør det ordentligt. Brug pengene på 3-lags glas med varm kant, et isoleret terrændæk med gulvvarme, og materialer der matcher husets oprindelige stil. Det er det, der gør forskellen på en "tilbygning" og en "klimaskærm".