300.000 boligejere står uden for kompensationen for strafrenter

Løftet der ikke rakte hele vejen

Den 1. juli i år stillede skatteminister Jakob Engel-Schmidt (M) sig frem med et usædvanligt klart budskab. Strafrenterne til danske boligejere var både "urimelige" og krænkede hans retsfølelse, sagde han og sammenlignede skattevæsnets renteopkrævninger med "dummebøder". Løftet lød på lovgivning, der skulle give cirka 500.000 boligejere deres renteregning tilbage.

Ifølge DR Nyheder har Skatteministeriet nu bekræftet, at løftet ikke omfatter alle. Cirka 300.000 boligejere, der også har fået strafrenter som følge af fejl i skattevæsnets systemer, falder uden for kompensationsordningen. De skal selv betale.

Forskellen mellem de to grupper handler ikke om, hvem der har gjort noget forkert — for i begge tilfælde er det ikke boligejeren. Den handler om, hvilken af to forskellige systemfejl der ramte netop din bolig.

To fejl, to skæbner

For at forstå skellet skal man kende de to spor, som strafrenterne er løbet ad. De har hver deres tekniske årsag, men samme udspring: overgangen til det nye boligskattesystem, der trådte i kraft i 2024, mens ejendomsvurderingerne var mange år forsinkede.

Sådan opstod renteklemmen på det første spor

Da det nye boligskattesystem skulle træde i kraft i 2024, manglede der ét helt afgørende element: de nye ejendomsvurderinger. De var — og er stadig — mange år forsinkede. Løsningen blev foreløbige vurderinger.

I september 2023 modtog samtlige af landets cirka 3,1 millioner boligejere en foreløbig 2022-vurdering. Den kunne de hverken gøre indsigelse imod eller klage over. Alligevel blev de beskattet af den fra 2024, hvor det nye system trådte i kraft.

Nu er skattevæsnet så godt i gang med at sende de endelige 2022-vurderinger ud — flere år efter planen. Og det er her, klemmen opstår. Viser den endelige vurdering sig at være højere end den foreløbige, som boligejeren allerede er blevet beskattet af, skal boligejeren efterbetale. Der kommer en ny årsopgørelse med det skyldige beløb — plus renter, fordi beløbet formelt set har været forfaldent siden det oprindelige indkomstår.

Det var netop denne mekanik, ministeren reagerede på i begyndelsen af juli.

Den forkerte skatterabat — det andet spor

Den anden gruppe på cirka 300.000 boligejere er havnet i en meget lignende situation, men ad en anden vej. Deres problem hedder skatterabatten.

Ved overgangen til det nye skattesystem i 2024 ville politikerne undgå, at boligejere pludselig blev mødt med markant højere boligskat, fordi deres ejendomsvurderinger var steget kraftigt. Derfor indførte man en skatterabat, som sikrede, at boligejere, der ejede deres ejendom før den 31. december 2023, ikke oplevede store stigninger som følge af de nye regler.

Problemet var, at systemet til forskudsopgørelser hverken i 2024 eller 2025 kunne regne rabatten korrekt ud i de tilfælde, hvor den ene boligskat steg, mens den anden faldt. Rabatten blev altså ikke beregnet på tværs af ejendomsværdiskat og grundskyld. Ifølge DR var det et bevidst politisk valg — ellers kunne systemet ikke nå at være klar til tiden.

Resultatet blev en ekstraregning. Som en slags nødløsning havde skattevæsnet planlagt, at de ramte ejere automatisk skulle have et tillægslån, hvor restskatten kunne indefryses. Lånet blev forrentet løbende.

Men cirka 300.000 boligejere fravalgte den løsning. De skulle derfor selv hoste op med pengene senest i forbindelse med årsopgørelsen — og indtil da løb der renter på. Det er de renter, der nu ikke bliver refunderet.

Overblik: hvem får hvad

Juristerne: forskelsbehandlingen mangler hjemmel

Den manglende håndsrækning til de 300.000 boligejere vækker ikke megen forståelse hos to førende eksperter i forvaltningsret, som DR Nyheder har talt med.

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, peger på et grundlæggende princip: borgerne skal behandles lige, og en fravigelse af det udgangspunkt kræver lovhjemmel.

Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen fra Københavns Universitet, som tidligere har kaldt strafrenterne "lovstridige", erkender, at det er en politisk prioritering, hvem der skal have renterne tilbagebetalt. Men her ophører forståelsen, siger han til DR: der er borgere, der får pålagt en økonomisk byrde, som efter hans bedste vurdering ikke har hjemmel i loven — og det er ulovligt, "et retsbrud og i sig selv en alvorlig konsekvens".

Han giver heller ikke meget for Skatteministeriets forklaring om, at den forkerte skatterabat var politisk bestemt:

Skatteministeriet henviser i sit skriftlige svar til, at ordningen er aftalt i forligskredsen på ejendomsområdet, og at der er lovgivet om den — herunder om muligheden for via et tillægslån at indefryse de restskatter, der skyldes den manglende tværgående beregning af skatterabatten.

Ministeren: "det havde kun været rimeligt"

Jakob Engel-Schmidt stiller ifølge DR ikke op til interview om sagen. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt svar, hvor ministeren kalder det en kendt problemstilling, som han sammen med partierne bag de nye ejendomsvurderinger vil se på igen.

I svaret erkender ministeren direkte, at han gerne så, at også de 300.000 boligejere blev kompenseret for de renter, de har betalt for meget på grund af den manglende tværgående beregning. Det havde "kun været rimeligt", skriver han — også selvom det i gennemsnit "kun er renter på 20 kr."

Han peger samtidig på, at han har været skatte- og vækstminister i halvanden måned og har overtaget en oprydningsopgave, der har bygget sig op gennem mange år: "Flere års problemer bliver desværre ikke løst på få uger — og heldigvis har vi sikret, at problemet ikke opstår igen."

En af de ramte boligejere er Alexander Mustafa Sethi fra Amager, som tidligere har ført sag mod strafrenterne. Han kalder over for DR situationen for noget, der ikke er en retsstat værdig, og siger, at han ikke kan forstå, at ministeren kan blive krænket på sin retsfølelse det ene sted uden også at finde det andet urimeligt.

Sådan handler du som boligejer

Sagen er politisk åben, og ministeren har selv sagt, at han vil vende tilbage til den sammen med forligskredsen. Det gør dokumentation til dit vigtigste værktøj lige nu — for hvis ordningen senere udvides, er det de boligejere, der kan dokumentere deres sag, som står stærkest.

Hvorfor 20 kroner alligevel betyder noget

Det er let at afvise sagen med henvisning til beløbets størrelse. Et gennemsnit på 20 kroner ændrer ingen boligbudgetter, og ministeren nævner det selv i sit svar. Men netop derfor er sagen principiel snarere end økonomisk.

Pointen fra begge de citerede professorer er, at spørgsmålet ikke er, hvor meget staten opkræver, men om den må opkræve renter for forsinkelser, den selv har forårsaget. Når den ene halvdel af de ramte boligejere får pengene tilbage under henvisning til, at opkrævningen strider mod almindelige retsprincipper, bliver det svært at forklare, hvorfor den anden halvdel skal beholde regningen — når årsagen i begge tilfælde ligger hos myndighederne.

For boligejere er sagen samtidig en påmindelse om, hvor meget af boligøkonomien der i disse år afhænger af et vurderingssystem, som endnu ikke kører normalt. Vil du se, hvordan priserne udvikler sig i dit område som modvægt til myndighedernes tal, kan du følge udviklingen i vores boligstatistik, og du kan regne på, hvad et ændret beskatningsgrundlag betyder for din månedlige ydelse, med vores boligøkonomiske værktøjer. Overvejer du at flytte, kan du søge blandt aktuelle boliger til salg og sammenligne prisniveauet direkte.

Kilder: DR Nyheder — 300.000 boligejere afvist (23. juli 2026), DR Nyheder — Alexander gik til kamp mod strafrenterne, Skatteministeriets skriftlige svar. Tal, beløb og ordninger gælder pr. juli 2026 og kan ændre sig, hvis forligskredsen genåbner aftalen.