Boligejerne betaler til tiden: kun 11 øre mangler per 100 kroner

Hvad tallet faktisk måler

Restanceprocenten er en af de mest undervurderede nøgletal i dansk boligøkonomi. Den angiver, hvor stor en andel af de samlede terminsydelser på boliglån — målt i kroner — der ikke bliver betalt som aftalt. Målingen foretages først 3½ måned efter terminen, og opgørelsen dækker parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.

Den forsinkede måling er et bevidst designvalg. En betaling, der ryger igennem to uger for sent på grund af en fejl i en betalingsaftale eller en midlertidig likviditetsklemme, tælles ikke med. Det, statistikken fanger, er de vedvarende betalingsproblemer — de situationer hvor økonomien reelt ikke hænger sammen. Til gengæld betyder metoden også, at tallet reagerer langsomt. En forværring i husholdningernes økonomi vil først dukke op i statistikken et godt stykke tid efter, den er begyndt.

Det er også værd at bemærke, at tallet vægtes efter kroner og ikke efter husstande. Et stort lån, der misligholdes, fylder mere i statistikken end et lille. Restanceprocenten fortæller derfor primært noget om markedets samlede robusthed — ikke om, hvor mange familier der har det svært.

Hvad tallet siger — og hvad det ikke siger

Netop fordi restanceprocenten er et aggregeret gennemsnit, er det nyttigt at være meget præcis om, hvad man kan og ikke kan udlede af den. Forskellen er afgørende, hvis man skal bruge tallet til at træffe beslutninger om sin egen bolig.

Hvorfor niveauet er så lavt

Finans Danmark peger selv på tre forklaringer: en sund privatøkonomi, høj beskæftigelse og ansvarlig långivning i de danske penge- og realkreditinstitutter. Den sidste faktor er den mest oversete. Når en bank eller et realkreditinstitut kreditvurderer en boligkøber, testes økonomien mod et scenarie, der er hårdere end den aktuelle virkelighed. Det betyder, at der som udgangspunkt er indbygget en buffer i de fleste låneaftaler.

Konteksten understøtter billedet. Danmarks Statistik opgjorde den 10. juli 2026, at forbrugerprisindekset steg 1,9 procent på et år i juni — uændret fra maj. En moderat og forudsigelig inflation gør det markant lettere for husholdninger at planlægge, fordi de faste udgifter ikke løber fra budgettet mellem terminerne.

Et marked med høj aktivitet i et roligere tempo

De lave restancer skal ses sammen med resten af de tal, Finans Danmark har offentliggjort denne måned. Aktiviteten på boligmarkedet er høj, men væksten er blevet mere afdæmpet end i de foregående år.

Peter Jayaswal bemærker om udlånstallene, at der ikke siden 2021 er blevet lånt mere ud til boligkøb i et andet kvartal end i år — men også, at stigningen er noget mere afdæmpet end i de foregående to år. Det samme mønster gælder lånetilbuddene: i juni blev der indhentet 17.232 lånetilbud, hvoraf 14.973 var til ejerboliger og fritidshuse. Antallet steg i alle landsdele bortset fra Bornholm og Vestjylland, mest i Østjylland og Nordsjælland med henholdsvis knap 21 og 18 procent. Til sammenligning var stigningen året før på omkring 35 procent i de førende landsdele. Aktiviteten er altså fortsat høj, men tempoet er faldet.

Ejerlejlighederne: to markeder i ét land

Et sted skiller udviklingen sig markant ud. På landsplan er antallet af ejerlejligheder til salg faldet med knap 16,8 procent på et år, og faldet er særligt kraftigt i Aarhus og Københavns omegn med henholdsvis 57,6 og 33,5 procent. Men i København og på Frederiksberg er udbuddet i stedet steget med 24,1 og 20,2 procent.

Priserne stiger begge steder. Udbudspriserne på ejerlejligheder er på landsplan steget godt 14,2 procent på et år, i København 13,2 procent, på Frederiksberg 20,4 procent og i Aarhus 24,2 procent. Jayaswal forklarer forskellen med, at tempoet i hovedstaden er blevet en smule mere roligt, samtidig med at udbuddet trods stigningen stadig er på et lavt niveau efter en lang periode med høj efterspørgsel. I Aarhus er billedet et andet: her har det markante fald i udbuddet skabt større konkurrence om boligerne og presset priserne op.

For dig som køber eller sælger betyder det, at landsdækkende overskrifter er nærmest ubrugelige som beslutningsgrundlag. Du handler i ét postnummer, ikke i et gennemsnit. Et kig på de lokale boligstatistikker siger langt mere om din situation end et nationalt nøgletal, og en konkret vurdering af din egen bolig siger endnu mere.

Sådan bruger du tallene på din egen økonomi

Den vigtigste pointe ved et stærkt gennemsnit er, at det ikke fritager nogen fra at kende sine egne tal. Her er fem konkrete skridt, der er værd at tage, mens tiden er rolig.

Når det alligevel strammer til

Bag ethvert gennemsnit gemmer der sig husstande, der ikke ligner gennemsnittet. En restanceprocent på 0,11 betyder ikke, at ingen har problemer — den betyder, at de, der har, udgør en meget lille del af den samlede lånemasse. For den enkelte familie er det ingen trøst.

Peter Jayaswal understreger netop dette som den praktiske konsekvens af tallene: hvis en boligejer oplever økonomiske udfordringer og får svært ved at betale sit boliglån som aftalt, er det vigtigt at kontakte sin rådgiver i tide. Rådgiveren kan ofte hjælpe med at skabe overblik, finde løsninger og få privatøkonomien tilbage på sporet.

Det råd er værd at tage bogstaveligt på tidspunktet. Fordi restancestatistikken først måler 3½ måned efter terminen, er der i praksis et vindue, hvor et problem stadig kan løses, uden at det bliver til en registreret restance. Det vindue bruges bedst med det samme. Har du brug for at få styr på de faktiske tal først, kan du regne på din boligøkonomi her, og overvejer du at flytte som en del af løsningen, kan du søge blandt boliger til salg og se, hvad et skift realistisk ville betyde.

Det store billede

Samlet tegner juli måneds tal fra Finans Danmark et billede af et boligmarked, der er aktivt uden at være ophedet. Udlånet stiger, men mere afdæmpet end de foregående to år. Lånetilbuddene stiger, men langsommere og med en anden geografisk fordeling end sidste år. Udbuddet af ejerlejligheder falder på landsplan, mens hovedstaden går sin egen vej. Og under det hele ligger en restanceprocent, der ikke har været over 0,15 procent siden starten af 2021.

Det er den slags fundament, der gør et boligmarked robust: ikke fravær af risiko, men fravær af den selvforstærkende spiral, hvor betalingsproblemer udløser tvangssalg, som udløser prisfald, som udløser flere betalingsproblemer. Så længe restancerne bliver på dette niveau, er den mekanisme ikke i spil.

Kilder: Finans Danmark — Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil (31. juli 2026), Finans Danmark — Nye realkreditlån stiger (21. juli 2026), Finans Danmark — Lånetilbud (13. juli 2026), Finans Danmark — Ejerlejligheder (9. juli 2026) samt Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks juni 2026. Artiklen er generel information og udgør ikke individuel økonomisk rådgivning.