Brændeforbruget falder 21 % – 671.000 boliger og fritidshuse har stadig ovn

Det nye fald er stort, men historien er mere præcis end en fortælling om, at danskerne har droppet brændeovnen. 671.000 boliger og fritidshuse har stadig en brændeinstallation. I mange hjem ser den ud til at fungere som en fleksibel reserve, der bliver brugt mere eller mindre alt efter priser, vejr og adgang til andre varmekilder.

Forbruget faldt uden et tilsvarende fald i antallet af ovne

Danmarks Statistiks nye undersøgelse viser to bevægelser, som skal læses hver for sig. På den ene side faldt brændeforbruget med 21 procent fra 2023 til 2025. På den anden side var antallet af boliger og fritidshuse med brændeovn næsten uændret. For træpiller faldt forbruget 14 procent, mens antallet af installationer faldt beskedne 3 procent.

Det er et vigtigt skel. En installation fortæller, at muligheden for at fyre med biomasse findes. Den fortæller ikke, hvor mange dage ovnen er tændt, hvor meget af boligen den opvarmer, eller om den er primær eller supplerende varmekilde. Når forbruget falder hurtigere end bestanden, peger tallene på lavere aktivitet pr. installation.

Brændeovnen er særlig fleksibel. Den kan stå ubrugt en stor del af året og blive tændt på kolde aftener eller i perioder, hvor husholdningen vil aflaste den normale opvarmning. Et træpillefyr indgår derimod oftere som den centrale varmekilde og har derfor typisk et mere stabilt og højere årsforbrug.

2023 var ikke et normalt sammenligningsår

Det kan være fristende at læse et fald på 21 procent som et entydigt strukturelt skifte væk fra brænde. Den konklusion rækker længere end tallene. Danmarks Statistik fremhæver, at 2023 var præget af høje priser på el og naturgas. Det gav husholdninger med en eksisterende brændeovn et stærkere økonomisk incitament til at bruge den som supplement.

Vejret forklarer ikke umiddelbart faldet. Vinteren i 2025 var koldere end i 2023 målt i graddage, og det ville isoleret set trække varmebehovet op. Når brændeforbruget alligevel faldt, er energipriser og husholdningernes valg mellem varmekilder en plausibel del af forklaringen. Men undersøgelsen måler forbrug og installationer, ikke et fuldt årsagsregnskab for hver husstand.

Boligblikkets læsning er derfor, at brændeovnen i mange hjem fungerer som en økonomisk option. Den er installeret og kan aktiveres, når andre energikilder er dyre eller vejret er koldt, men den behøver ikke blive brugt lige meget hvert år. Det er en analyse af mønstret, ikke en direkte måling af den enkelte families motiv.

Brændeovnen fylder mest uden for fjernvarmeområderne

Udbredelsen varierer markant med boligtypen og den primære varmeforsyning. Blandt alle helårsboliger havde 19 procent en brændeovn i 2025. I huse uden fjernvarme var andelen 39 procent, mens den var 22 procent i huse med fjernvarme. I lejligheder var andelen blot 2 procent.

Forskellen er logisk, men den er også boligpolitisk vigtig. Huse uden fjernvarme ligger oftere på landet eller i mindre byer, hvor valgmulighederne og energiinfrastrukturen er anderledes end i tætte byområder. Her kan brænde være både supplement, reserve og i nogle tilfælde primær varme.

Træpilleanlæggene er langt mindre udbredte, men deres geografiske rolle er tydelig. Blandt huse uden fjernvarme havde 14 procent træpilleovn eller træpillefyr. I huse med fjernvarme var andelen 1 procent. Det understreger, at tallene ikke bør oversættes til ét gennemsnitligt dansk hjem.

Fritidshusene skiller sig ud

Brændeovnen er særligt udbredt i fritidshuse. Blandt de cirka 222.100 fritidshuse uden helårsbeboelse havde 148.000 en brændeovn, svarende til 66 procent. Blandt de cirka 24.000 fritidshuse med fast bopæl havde 15.500 en brændeovn, svarende til 64 procent.

Den store udbredelse betyder ikke, at fritidshusene bruger mest brænde samlet. Fritidshuse uden helårsbeboelse stod for 10 procent af det samlede brændeforbrug. Det gennemsnitlige forbrug var 8 gigajoule pr. fritidshus med brændeovn, men Danmarks Statistik understreger, at gennemsnittet dækker over store variationer.

Til sammenligning brugte et helårshus uden fjernvarme og med brændeovn i gennemsnit 26 gigajoule. Et beboet fritidshus med brændeovn lå også på 26 gigajoule. Det viser, hvor meget brugsmønsteret betyder: en ovn i et lejlighedsvist anvendt sommerhus kan tælle med som installation, selv om årsforbruget er langt lavere.

Brænde og træpiller udfylder forskellige roller

I alt havde 123.100 boliger og fritidshuse et træpilleanlæg i 2025. Det er langt færre end de 671.000 med brændeinstallation. Alligevel var det samlede træpilleforbrug på 9,1 millioner gigajoule omtrent tre fjerdedele af brændeforbruget.

Forklaringen ligger i anvendelsen. Kun 6 procent af helårsboligerne med brændeovn brugte den som primær varmekilde. For træpilleanlæg var andelen 71 procent. Det gennemsnitlige forbrug i helårsboliger var derfor 21 gigajoule for brænde mod 75 gigajoule for træpiller.

Forskellen bliver endnu tydeligere i de boliger, hvor biomassen er primær varme. Boliger med brændeovn som primær installation brugte i gennemsnit 84 gigajoule brænde. Boliger med træpilleanlæg som primær installation brugte 92 gigajoule træpiller. I beregningen af gennemsnit indgår også anlæg, der slet ikke blev brugt i den aktuelle sæson.

Hvad betyder tallene for din bolig?

Statistikken er et markeds- og adfærdssignal, ikke en anbefaling af en bestemt varmekilde. Den siger heller ikke, om brænde er den billigste løsning i din bolig. Den vurdering afhænger blandt andet af anskaffelsespris, virkningsgrad, skorsten, vedligeholdelse, brændselspris, boligens varmebehov og de alternativer, der er tilgængelige på adressen.

Hvis du overvejer at købe en bolig med brændeovn eller træpillefyr, er installationen én del af boligens samlede drift. Bed om dokumentation for alder og service, se efter oplysninger om den primære varmeinstallation, og regn på flere realistiske forbrugsscenarier. En ovn, der kun bruges som hyggelig supplement, skal ikke behandles som om den dækker hele varmebehovet.

1. Afklar rollen. Er anlægget primær varme, fast supplement eller blot en sjældent brugt reserve?
2. Se på hele huset. Isolering, tæthed, areal og ønsket temperatur påvirker forbruget mere end et nationalt gennemsnit kan vise.
3. Brug aktuelle priser. 2023 demonstrerer, at forholdet mellem el, gas og biomasse kan ændre husholdningernes adfærd hurtigt.
4. Indregn drift. Rensning, eftersyn, opbevaring og arbejdet med brændslet hører med i sammenligningen.
5. Sammenlign alternativer. Brug Boligblikkets beregnere og boligværktøjer som start, men indhent konkrete tilbud på adressen.

For boligkøbere er den lokale infrastruktur særlig vigtig. Den høje udbredelse i huse uden fjernvarme kan ikke overføres direkte til en bylejlighed eller et parcelhus på en fjernvarmevej. Se den lokale boligtype og varmeforsyning sammen med pris- og handelsdata i Boligblikkets boligstatistik.

Metoden: stor stikprøve, men selvrapporteret forbrug

Brændeundersøgelsen er en frivillig husstandsundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Energistyrelsen. Cirka 49.000 husstande blev udtrukket, og cirka 19.000 besvarede spørgeskemaet. Besvarelserne er kontrolleret for fejl, mangler og logiske brud og derefter vægtet op til landsniveau ved hjælp af registeroplysninger.

Metoden gør det muligt at beskrive både installationer, boligtyper og forbrug. Den har samtidig en indbygget begrænsning: mange husholdninger registrerer ikke systematisk, hvor meget brænde de bruger. Mængder i forskellige fysiske enheder bliver desuden omregnet til energi ved hjælp af standardværdier.

Resultaterne er derfor ikke en præcis måleraflæsning fra alle danske ovne. De er et statistisk estimat baseret på en stor, men ikke fuldt dækkende stikprøve. Afrunding betyder også, at summer i tabellerne kan afvige fra totalerne. Når en forskel er lille, bør den ikke tillægges større præcision end materialet kan bære.

Undersøgelsen gennemføres hvert andet år. Det betyder, at sammenligningen fra 2023 til 2025 fanger en tydelig ændring mellem to sæsoner, men ikke viser vejen måned for måned. Den kan heller ikke afgøre, hvornår i perioden husholdningerne ændrede adfærd.

Boligblikkets konklusion

Brændeforbruget er faldet markant siden energikriseåret 2023, selv om 2025 var koldere. Det taler for, at priserne på alternative energikilder og den fleksible brug af brændeovnen har spillet en væsentlig rolle. Men faldet er ikke det samme som en masseudfasning: 671.000 boliger og fritidshuse havde fortsat en brændeinstallation i 2025.

Den største forskel går mellem boligtyper og varmeinfrastruktur. Brændeovne er sjældne i lejligheder, almindelige i huse uden fjernvarme og næsten standardudstyr i mange fritidshuse. Træpilleanlæg er færre, men fungerer langt oftere som primær varme. Derfor er det mere retvisende at tale om flere forskellige biomassemarkeder end om én samlet dansk brændeovnsvane.

Næste gang undersøgelsen opdateres, bliver det værd at se, om det lavere forbrug holder, hvis energipriser og vintre igen ændrer sig. Først flere målepunkter kan vise, hvor meget der er midlertidig normalisering efter 2023, og hvor meget der er en varig ændring i boligejernes opvarmning.

Datagrundlag og forbehold: Artiklen bygger på Danmarks Statistiks udgivelse 28. august 2026 samt tabellerne BRANDE01, BRANDE03 og PILLE03. Opgørelsen er stikprøvebaseret, forbrug er selvrapporteret, og afrundede tal kan afvige fra summer. Artiklen er generel markedsinformation og ikke personlig energi-, miljø- eller investeringsrådgivning. Læs den officielle statistikdokumentation.