Hus ved vandet, skat i byen: Nu vil politikere ændre reglerne

I Skagen, på Samsø og i Blåvand er mere end hvert tredje parcelhus i dag ejet af nogen, der bor i en anden kommune. Husene står der. Skatten gør ikke. Nu vil både regeringen og Dansk Folkeparti se på at flytte en del af pengene derhen, hvor huset ligger — og det kan få betydning for alle, der ejer eller drømmer om en bolig ved vandet.

Hvad handler sagen om?

DR har kørt data sammen fra flere offentlige registre for at kortlægge, hvem der egentlig ejer husene i Danmark. Resultatet tegner et tydeligt mønster langs kysterne: i Skagen, på Samsø og i Blåvand er mere end hvert tredje parcelhus nu ejet af folk, der bor i en anden kommune — og som ofte bruger huset som sommerhus. I 28 postnumre er mindst hvert femte parcelhus ejet af nogen udefra.

Det er ikke i sig selv en nyhed, at danskere køber hus ved vandet. Det nye er, at nogen har sat tal på, hvor koncentreret det er blevet — og at der nu er politisk vilje til at gøre noget ved den skattemæssige side af det. For husene bliver liggende i feriekommunen, mens langt hovedparten af skattekronerne rejser hjem med ejeren.

Sådan fordeles skatten i dag

Kernen i sagen er et regnestykke, som de færreste boligejere har tænkt over. Når du ejer en fritidsbolig i en anden kommune end den, du bor i, bliver din skat delt op — og delingen er markant skæv:

Med andre ord: feriekommunen får grundskylden. Alt det andet — inklusive skatten af de penge, du eventuelt tjener på at leje huset ud i højsæsonen — går til den kommune, hvor du har din folkeregisteradresse.

Forskerens regnestykke går i minus

Kasper Friis Bavnbæk er postdoc på Center for Landdistriktsforskning på SDU, og han har set nærmere på, hvad det betyder for de kommuner, hvor husene ligger. Hans konklusion er, at den lokale gevinst er mindre, end man umiddelbart skulle tro.

Forklaringen er sammensat. Kommunen går glip af indkomstskat. Den mister arbejdskraft. Der kommer færre børn i skoler og daginstitutioner, når parcelhuse bliver brugt som sommerhuse frem for helårsboliger. Og samtidig er der stadig omkostninger: ejerne slider på vejene, og de har for eksempel ret til hjemmehjælp, når de opholder sig i kommunen.

Det er den ubalance, der gør, at flere landkommuner er i klemme. De har faldende befolkningstal og dermed færre til at betale skat — men til gengæld mange fritidshuse. Netop den kombination findes i høj grad i det, der ofte kaldes Vandkantsdanmark.

Prisen rammer de lokale købere

Der er også en side af sagen, der handler direkte om boligmarkedet — og om hvem der har råd til at bo i de populære feriebyer. Når parcelhuse bliver købt op og brugt som sommerhuse, presses priserne op, og det gør det sværere for lokale at slå sig ned.

Forskeren anerkender, at der også findes en fordel: det er bedre, at husene bliver brugt, end at de forfalder. Men han mener, at det er kortsigtet, når for mange huse bliver opkøbt af folk, der ikke er lokale. Hans billede er kontant — han sammenligner det med at tisse i bukserne for at holde sig varm.

For dig, der overvejer at købe i en af de attraktive kystbyer, er det værd at have med: konkurrencen om husene kommer i høj grad udefra. Vil du se, hvordan prisniveauet i et konkret område har flyttet sig, kan du dykke ned i vores boligstatistik, før du sætter dig for bordenden i en budrunde.

Hvad vil politikerne?

På Christiansborg ønsker regeringen at se på, hvordan kommuner med mange fritidsboliger kan få flere skatteindtægter. I regeringsgrundlaget står, at der skal laves en ny udligningsreform, som fordeler alle indtægter fra skat mellem landets kommuner — og at kommuner med mange fritidsboliger her også skal have del i skatten fra ejerne.

Socialdemokratiets landdistriktsordfører, Bjørn Brandenburg, begrunder det med, at folk også skal bidrage dér, hvor de opholder sig:

Han peger på, at alle kommuner i Danmark skal kunne levere en ordentlig velfærd. Dansk Folkeparti er også positiv over for at ændre skatten, så folk betaler skat dér, hvor deres fritidshus ligger — og partiet vil gerne forhandle med regeringen, netop fordi vejene stadig bliver brugt, selv om ejerne betaler skat i andre kommuner. Partiets landdistriktsordfører, Julie Jacobsen, understreger, at det ikke må ende som en gestus:

Risikoen for et nyt skattekaos

Der er én indvending, som melder sig med det samme, og som DR også konfronterede Socialdemokratiet med: Danmark har lige fået nye ejendomsværdiskatter, og indfasningen af det system gik ikke godt. Kan en ny omfordeling af fritidsboligskatten ikke udløse et nyt stort skattekaos?

Det er en reel bekymring, og den er værd at holde fast i som boligejer. Der er på nuværende tidspunkt ikke fremlagt en konkret model, en sats eller en tidsplan — kun en ambition i regeringsgrundlaget og en politisk vilje til at forhandle. Erfaringen fra ejendomsvurderingerne er, at afstanden fra politisk ambition til korrekte tal på din egen opgørelse kan være både lang og dyr. Følger du med i, hvordan sagen udvikler sig, kan du holde dig opdateret via vores bolignyheder.

Sådan forholder du dig nu

Der er ingen grund til at handle i panik — der er ingen regning på vej i morgen. Men der er nogle konkrete ting, du med fordel kan få styr på, uanset om du allerede ejer et hus ved vandet eller går med tanken.

Sådan er tallene lavet — og hvad de ikke viser

Det er værd at forstå, hvad DR's opgørelse faktisk måler, for den har nogle klare forbehold, som DR selv gør opmærksom på. DR har brugt flere datasæt fra Datafordeleren: BBR-registret viser, hvad bygningerne bruges til, Ejerfortegnelsen viser, hvem der ejer boligerne, og Danmarks Adresseregister giver den præcise adresse. De tre kilder er kørt sammen til ét overblik.

Et parcelhus regnes som "ikke ejet af lokale", hvis ingen af ejerne har CPR-adresse i den kommune, hvor huset ligger. Og her ligger det vigtige forbehold: DR kan se, at nogen uden for kommunen ejer boligen — men ikke om den rent faktisk bruges som sommerhus, eller om den lejes ud til lokale. Det er dog typisk i populære ferieområder ved vandet, at parcelhuse bliver købt af folk uden for kommunen. Virksomheder ejer også enkelte parcelhuse, men de indgår ikke i opgørelsen, fordi det er vanskeligere at fastsætte en fast adresse for en virksomhed.

Med andre ord: tallene fortæller præcist, hvor ejerskabet er flyttet ud af kommunen. De fortæller ikke, at hvert eneste af de huse står tomt ni måneder om året. Den nuance er værd at holde fast i, når sagen bliver forhandlet politisk — og når du selv læser overskrifter om "udenbys opkøb" i dit område.

Hvad du skal holde øje med

Sagen er reelt et krydsfelt mellem tre ting, der hver især rykker ved boligmarkedet: en udligningsreform, der endnu ikke er forhandlet; et ejendomsskattesystem, der stadig bøvler med indfasningen; og et kystnært boligmarked, hvor lokale købere presses af købekraft udefra. Ingen af de tre er afgjort.

For dig som boligejer er den praktiske konklusion nøgtern: der ændrer sig ingenting på din opgørelse lige nu. Men retningen er meldt ud fra både regeringspartiet og Dansk Folkeparti, og det er sjældent uden betydning, når to partier peger samme vej på et skatteområde. Overvejer du et køb i en af de berørte kystbyer, kan du søge blandt boligerne til salg og få et indtryk af udbuddet — og få en uafhængig vurdering af, hvad boligen reelt er værd, før du lægger et bud.

Kilde: DR Nyheder — "De køber et hus ved vandet, men betaler skat i byen" (13. juli 2026, af Kåre Rysgaard Møller), baseret på DR's egen analyse af data fra Datafordeleren (BBR, Ejerfortegnelsen og Danmarks Adresseregister), samt Center for Landdistriktsforskning, SDU. Der er på udgivelsestidspunktet ikke fremlagt en konkret model for en ny udligningsreform. Reglerne om bopælspligt og flexbolig varierer fra kommune til kommune — kontakt altid din kommune for et bindende svar.