Kort svar: Hvad er Danmarks Miljøportal?
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne, der samler og udstiller miljødata. Boligkøbere bruger især kortværktøjet Danmarks Arealinformation til at tjekke en adresse.
Du kan også møde: Miljøportalen, Danmarks Arealinformation, arealinfo, miljoeportal.dk.
Sådan skal du forstå danmarks miljøportal
Mange af de forhold, der begrænser, hvad du kan gøre med en grund, står ikke i salgsopstillingen. Regionens kortlægning af jordforurening, kommunens registrering af beskyttet natur, fredninger og andre arealbindinger ligger i myndighedernes egne systemer, og Danmarks Miljøportal samler dem ét sted. Via Danmarks Arealinformation kan alle gratis søge en adresse frem og se, hvilke kortlag der dækker grunden. For en boligkøber er det en hurtig måde at opdage, om der er noget, der skal undersøges nærmere, før der bydes. Kortet er dog en visning af myndighedernes data, ikke en afgørelse. Er der et forhold på grunden, er det regionen eller kommunen, der kan sige, hvad det betyder.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Danmarks Miljøportal i tal og fakta
- Ejere
- Staten, kommunerne og regionerne i fællesskab
- Værktøj til borgere
- Danmarks Arealinformation
- Gratis kort med over 1.100 kortlag, som kan søges på adresse.
- Jordforurening
- Regionen kortlægger på vidensniveau 1 og 2
- Lettere forurenede byområder områdeklassificeres i stedet af kommunen.
- Klimarisiko
- KAMP viser screening for oversvømmelse og højtstående grundvand
- Værktøjet er målrettet kommuner og rådgivere.
- Retlig status
- Kortet viser myndighedernes data, ikke en afgørelse
- Region og kommune er de ansvarlige myndigheder.
- 1Søg adressen
Find grunden i Danmarks Arealinformation.
- 2Tænd kortlag
Jordforurening, beskyttet natur, fredninger, beskyttelseslinjer og grundvand.
- 3Find overlap
Se hvilke kortlag der rammer matriklen.
- 4Spørg myndigheden
Regionen om jord, kommunen om natur og plan.
- 5Beslut
Brug svarene i købsaftale, budget og byggeplaner.
Hvad er Danmarks Miljøportal?
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab ejet af staten, kommunerne og regionerne. Formålet er at understøtte digital miljøforvaltning, så miljødata kan bruges tidligt i beslutninger. Portalen driver en række it-systemer, hvor myndighederne registrerer data om fx jordforurening, natur, spildevand, grundvand og drikkevand, og systemer, hvor data stilles til rådighed for alle. Det betyder, at når regionen kortlægger en grund, eller kommunen registrerer en sø som beskyttet natur, er det i vid udstrækning de samme data, du kan se på kortet.
Ifølge Miljøportalen leverer mere end 150 organisationer data, og grundtanken er, at alle data er frit tilgængelige. Portalen nævner selv boligkøb som et af formålene: at få viden om boligen og miljøforhold som jordforurening. Kortene er offentligt tilgængelige, og ifølge Miljøportalen bruges Arealinformation af både myndigheder, virksomheder og borgere, så du ser grundlæggende de samme data som de fagfolk, der vurderer ejendommen.
For boligkøbere og boligejere er det vigtigste system Danmarks Arealinformation. De øvrige systemer er rettet mod fagfolk: Arealdata leverer datasæt til it-professionelle, Danmarks Naturdata giver adgang til myndighedernes naturovervågning, og KAMP er et screeningsværktøj til klimatilpasning for kommuner og rådgivere. Som privatperson kan du godt kigge i dem, men de kræver mere faglig fortolkning end Arealinformation.
Hvad kan du se i Danmarks Arealinformation?
Danmarks Arealinformation er et webbaseret kortværktøj med over 1.100 kortlag om arealanvendelse, beskyttede naturområder og miljøbeskyttelsesregler. Ifølge Miljøportalen omfatter kortlagene alt fra ejendomsgrænser og matrikeldata til fredninger og miljøzoner. Du kan tænde og slukke kortlag og lave overlap-analyser for at se, hvilke restriktioner der gælder for et bestemt område. Kortet kan søges på adresse, så du hurtigt kan zoome ind på den matrikel, du overvejer at købe.
For en bolig er de mest relevante typer kortlag regionernes kortlægning af jordforurening, kommunernes registrering af beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven, fredninger og beskyttelseslinjer, fx langs kyst, skov, søer og åer, samt områder med særlige hensyn til grundvand og drikkevand. Mange af disse forhold har deres eget opslag i ordbogen, fordi de hver især kan begrænse, hvad du må bygge, grave eller plante.
Lokalplaner ligger ikke i Miljøportalen, men i Plandata.dk, og tinglyste servitutter finder du i tingbogen. BBR-oplysninger og ejendomsvurdering findes også andre steder. Arealinformation erstatter derfor ikke en samlet gennemgang af ejendommen, men den er et hurtigt sted at starte, fordi mange af de miljø- og naturforhold, som ellers kræver flere henvendelser, kan ses samlet på ét kort.
Sådan læser du jordforurening på kortet
Det er regionerne, der kortlægger forurenede arealer efter jordforureningsloven. Et areal kortlægges på vidensniveau 1, når der er viden om aktiviteter på eller ved arealet, som kan have forurenet jorden, fx et tidligere værksted eller en tankstation. Vidensniveau 2 betyder, at der er dokumentation for, at jorden er forurenet i en grad, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.
Lettere forurenet jord kortlægges ikke. I stedet områdeklassificeres de lettere forurenede områder, og fra 1. januar 2008 blev byzonen som udgangspunkt områdeklassificeret. Kommunerne kan tage områder ud eller lægge områder til. Det betyder blandt andet, at du skal anmelde det til kommunen, hvis du flytter jord fra grunden. Desuden gælder 50 cm-reglen i jordforureningslovens § 72 b: Når et areal tages i brug til bolig, skal det øverste 50 cm jordlag på de ubebyggede arealer være rent, eller der skal være en varig, fast belægning.
For boligejendomme gælder særlige frister. Regionen skal som udgangspunkt træffe beslutning om kortlægning inden for 2 år, og en boligejendom kortlagt på vidensniveau 1 skal undersøges videre inden for 1 år. Regionerne skal også inddele forureningen på boligejendomme i en forureningskategori, så ejeren får en mere nuanceret viden om, hvad forureningen betyder for brugen af haven og huset. Spørg efter kategorien, hvis en bolig, du overvejer, er kortlagt.
Hvad betyder det for din bolighandel?
Finder du et kortlag på grunden, betyder det ikke automatisk, at du ikke kan købe. Det betyder, at du skal vide, hvad det indebærer. En V2-kortlægning kan kræve tilladelse fra kommunen til byggeri og anmeldelse ved jordflytning, og den kan påvirke belåningen. Beskyttet natur kan betyde, at et område i haven ikke må ændres uden dispensation, fx en mose eller et vandhul. En beskyttelseslinje kan begrænse tilbygninger, terrasser og hegn. Har grunden fredskov, gælder der særlige regler for, hvad du må fælde og bygge. Det er forhold, der påvirker både dine planer og prisen, så de hører med i vurderingen af boligen.
Har du allerede købt og opdager en forurening, du ikke kendte til, kan du hos regionen søge om at komme med i værditabsordningen, hvor Udbetaling Danmark disponerer midler til undersøgelse og oprensning efter en venteliste. Grundejeren skal selv betale en del af udgiften til oprensningen, og ifølge borger.dk sker egenbetalingen, når der er afsat midler til oprensningen. Ordningen er for ejere, der har købt uden at vide, at grunden var forurenet, så det er vigtigt at kunne dokumentere, hvad du vidste ved købet.
Bed din køberrådgiver om at gennemgå kortlagene sammen med ejendomsdatarapporten, tingbogen og lokalplanen. Forhold, der skal afklares, kan sikres med et forbehold i købsaftalen, indtil regionen eller kommunen har svaret. Det er især relevant ved grunde, hvor der tidligere har været erhverv, olietank, gartneri eller lignende aktiviteter, og ved grunde tæt på kyst, skov og vandløb.
Typiske fejl, når du bruger kortet
Den første fejl er at tro, at et tomt kort betyder, at alt er i orden. Lettere forurening i byzonen vises som områdeklassificering, ikke som kortlægning, og nogle forhold er slet ikke registreret i Miljøportalen. Den anden fejl er at læse kortet som en juridisk afgrænsning. Kortlag er tegnet i forskellig skala og kan være opdateret på forskellige tidspunkter. En streg, der ser ud til at gå lige uden om huset, kan i virkeligheden ramme haven, og omvendt. Ved tvivl om en grænse er det myndighedens afgørelse eller en opmåling, der tæller.
Den tredje fejl er at stoppe ved kortet. Kontakt regionen for at få oplyst baggrunden for en jordforureningskortlægning, og kommunen for at få bekræftet beskyttet natur, beskyttelseslinjer og lokalplanforhold. Gem skærmbilleder med dato, så du kan dokumentere, hvad du så, da du besluttede dig. Det kan få betydning, hvis der senere opstår uenighed med sælger, eller hvis du vil søge om at komme med i værditabsordningen.
Sådan tjekker du en adresse i Danmarks Arealinformation
- 01
Søg adressen frem
Gå til Danmarks Arealinformation via miljoeportal.dk, og søg på adresse eller matrikelnummer.
- 02
Tænd de relevante kortlag
Vælg kortlag for jordforurening, beskyttet natur, fredninger, beskyttelseslinjer og grundvand.
- 03
Klik på grunden
Brug info- eller overlapfunktionen til at se, hvilke kortlag der dækker matriklen.
- 04
Dokumentér
Tag skærmbilleder med dato, og notér hvilke kortlag der rammer grunden.
- 05
Spørg myndigheden
Kontakt regionen om jordforurening og kommunen om natur, lokalplan og andre arealbindinger.
Eksempel på danmarks miljøportal
Eksempel: En køber ser på et parcelhus på en grund, hvor der tidligere lå et værksted. I Danmarks Arealinformation søger køberen adressen frem og tænder kortlagene for jordforurening. Grunden viser sig at være kortlagt på vidensniveau 1. Køberen kontakter regionen, får oplyst, hvilke aktiviteter kortlægningen bygger på, og hvornår en videregående undersøgelse kan forventes, og drøfter med sin rådgiver, om købsaftalen skal have et forbehold. Samtidig ses det, at en del af haven er registreret som beskyttet natur.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Danmarks Miljøportal er ikke det samme som …
Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne, der samler og udstiller miljødata. Boligkøbere bruger især kortværktøjet Danmarks Arealinformation til at tjekke en adresse.
Jordforureningsattest
En jordforureningsattest viser registrerede oplysninger om kortlægning, områdeklassificering og jordforurening på en ejendom.
Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne, der samler og udstiller miljødata. Boligkøbere bruger især kortværktøjet Danmarks Arealinformation til at tjekke en adresse.
Jordforurening V1 og V2
V1 betyder mistanke om jordforurening ud fra historisk aktivitet; V2 betyder, at der er dokumentation for forurening på arealet.
Danmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne, der samler og udstiller miljødata. Boligkøbere bruger især kortværktøjet Danmarks Arealinformation til at tjekke en adresse.
§ 3-beskyttet natur
§ 3-beskyttet natur er bestemte naturtyper, hvor tilstanden som udgangspunkt ikke må ændres uden myndighedens dispensation.
Hvad skal danmarks miljøportal ændre i din beslutning?
Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Kortet er et screeningsværktøj. Data kan have en anden opdateringsdato end den, du ser på, og afgrænsninger på kort er ikke altid præcise ned til den enkelte meter. Brug derfor Arealinformation til at finde spørgsmålene, og få svarene fra den myndighed, der ejer data: regionen for jordforurening og kommunen for natur, lokalplan og spildevand. Gem skærmbilleder med dato som dokumentation.
Kilder til danmarks miljøportal
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Om Danmarks Miljøportal
Partnerskabet mellem stat, kommuner og regioner, omfanget af data og systemerne, herunder brug ved boligkøb.
Danmarks Arealinformation
Kortværktøjet med over 1.100 kortlag om arealanvendelse, beskyttet natur, fredninger og ejendomsforhold.
Forurenet jord
Regionernes kortlægning på vidensniveau 1 og 2, områdeklassificering og værditabsordningen.
Kortlægning og områdeklassificering
Regler om V1 og V2, frister for boligejendomme, nuancering, 50 cm-reglen og anmeldelse af jordflytning.
KAMP
Screeningsværktøj til klimatilpasning, der viser risiko for oversvømmelse og højtstående grundvand.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om danmarks miljøportal
Koster det noget at bruge Danmarks Miljøportal?
Nej. Danmarks Arealinformation er gratis at bruge, og du kan søge direkte på en adresse. Ifølge Miljøportalen er grundtanken, at alle data er frit tilgængelige. Den formelle dokumentation til en handel er et særskilt dokument, som er beskrevet i ordbogens opslag om jordforureningsattest. Selve kortet kan altså ikke stå alene som dokumentation i en bolighandel.
Hvordan ser jeg, om en grund er forurenet?
Søg adressen frem i Danmarks Arealinformation, og tænd kortlagene for jordforurening. Er grunden kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, vises det. Lettere forurening i byzonen vises som områdeklassificering i stedet. Kontakt regionen for at få baggrunden for en kortlægning og status på eventuelle undersøgelser.
Hvad er forskellen på V1 og V2?
Vidensniveau 1 betyder, at der er viden om aktiviteter, der kan have forurenet jorden, men ikke dokumentation for forurening. Vidensniveau 2 betyder, at der er dokumentation for forurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. For boligejendomme skal regionen som udgangspunkt undersøge en V1-kortlægning videre inden for 1 år.
Kan jeg se oversvømmelsesrisiko i Miljøportalen?
Miljøportalen driver KAMP, et screeningsværktøj, der viser risiko for oversvømmelse og højtstående grundvand. Værktøjet er primært lavet til kommuner og rådgivere, så resultaterne kræver fortolkning. Spørg kommunen om dens vurdering, hvis adressen ligger i et udsat område, og læs også om oversvømmelsesrisiko i ordbogen.
Er det, jeg ser på kortet, juridisk bindende?
Nej, kortet er en visning af myndighedernes data. Det er regionens beslutning om kortlægning, kommunens afgørelser og de tinglyste dokumenter, der har retsvirkning. Brug kortet til at finde de forhold, der skal undersøges, og få bekræftelsen fra den myndighed, der ejer data.
Hvor finder jeg lokalplanen for en adresse?
Ikke i Miljøportalen. Lokalplaner og kommuneplanrammer ligger i Plandata.dk og på kommunens hjemmeside. Tinglyste servitutter finder du i tingbogen. En samlet gennemgang af en bolig kræver derfor, at du tjekker alle tre steder, typisk sammen med en køberrådgiver, før du skriver under på købsaftalen.



