Kort svar: Hvad er Ladestanderbekendtgørelsen?
Ladestanderbekendtgørelsen er reglerne om forberedelse til og etablering af ladestandere ved bygninger. Den kræver tomrør eller ladestandere, når en bygning med over 10 parkeringspladser opføres eller ombygges væsentligt.
Du kan også møde: krav om ladestandere, ladestander krav ved byggeri, forberedelse til ladestander, tomrør til ladestander, ladestander p-plads krav.
Sådan skal du forstå ladestanderbekendtgørelsen
Bekendtgørelsen gennemfører EU's bygningsdirektiv i dansk ret og er udstedt med hjemmel i byggeloven. Den gælder fra 10. marts 2020 og stiller krav om, at der ved bestemte bygninger enten etableres ladestandere eller forberedes til dem med tomrør eller kabelbakker. Kravene udløses af antallet af parkeringspladser, der hører til bygningen, og af om der er tale om nybyggeri, en større ombygning eller en eksisterende erhvervsbygning. For boligejere er reglerne mest relevante i ejer-, andels- og almene boligforeninger med fælles parkering, fordi en ny bebyggelse eller en stor renovering kan udløse krav om at forberede alle pladser. Bekendtgørelsen giver derimod ikke den enkelte beboer ret til en ladestander og regulerer ikke, hvem der betaler mellem fx udlejer og lejer.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Begreberne står i energi- og tilstandsrapporter, forsikringstilbud, offentlige kort, BBR og oplysninger fra forsyningsselskaber. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Ladestanderbekendtgørelsen i tal og fakta
- I kraft siden
- 10. marts 2020
- Udstedt med hjemmel i byggelovens § 4 D.
- Ny beboelsesbygning med over 10 p-pladser
- Forberedelse af alle pladser
- Tomrør eller kabelbakker til senere kabler.
- Ny anden bygning med over 10 p-pladser
- Mindst 1 ladestander og forberedelse af mindst hver femte plads
- Hver femte betyder mindst 20 %, rundet op.
- Eksisterende ikke-beboelse med over 20 p-pladser
- Mindst 1 ladestander før 1. januar 2025
- Undtagelse, hvis bygningen ejes og bruges af små og mellemstore virksomheder.
- Større ombygning
- Bl.a. udgift til ladestander/forberedelse under 7 % af ombygningen
- Og over 10 p-pladser efter ombygningen samt ombygning af p-anlæg eller el-infrastruktur.
- Tekniske krav
- Type 2- eller Combo 2-stik, ingen krav til effekt
- En normal ladestander på 3,7-22 kW er tilstrækkelig.
| Egenskab | Beboelsesbygning | Anden bygning, fx erhverv |
|---|---|---|
| Nybyggeri med over 10 p-pladser | Forberedelse af alle pladser | Mindst 1 ladestander og forberedelse af mindst hver 5. plads |
| Større ombygning med over 10 p-pladser | Forberedelse af alle ombyggede pladser | Mindst 1 ladestander og forberedelse af mindst hver 5. ombyggede plads |
| Eksisterende bygning med over 20 p-pladser | Intet krav | Mindst 1 ladestander før 1. januar 2025 |
| Undtagelse | Ingen fælles parkering, fx egne carporte | Bygninger ejet og brugt af små og mellemstore virksomheder (eksisterende bygninger) |
Hvad er ladestanderbekendtgørelsen?
Ladestanderbekendtgørelsen, med det fulde navn bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger, gennemfører en revision af EU's bygningsdirektiv. Den er udstedt med hjemmel i byggelovens § 4 D og trådte i kraft 10. marts 2020. Formålet er at sikre, at der i takt med elbilernes udbredelse findes ladeinfrastruktur ved bygninger, hvor folk bor og arbejder.
Bekendtgørelsen supplerer EU's regler om offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur. Den stiller ikke krav om, at ladestanderne skal være offentlige eller placeret på offentlige pladser. Kravene udløses af bygningen og de parkeringspladser, der hører til den, og det er bygningsejeren, der har ansvaret for at overholde dem. Kommunen er bygningsmyndighed og håndhæver reglerne som den øvrige byggelovgivning.
Myndighedernes vejledning til bekendtgørelsen ligger på bygningsreglementet.dk og blev senest opdateret 28. november 2024. EU's omarbejdede bygningsdirektiv fra 2024 indeholder skærpede krav til ladeinfrastruktur, som skal gennemføres i dansk ret, så tjek altid den aktuelle udgave af reglerne, før et byggeprojekt planlægges. Spørg kommunens byggesagsafdeling, hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder for netop dit projekt.
Hvornår skal der etableres ladestandere eller tomrør?
Kravene afhænger af bygningens type og af byggearbejdet. En ny beboelsesbygning med mere end 10 parkeringspladser skal have forberedelse til ladestandere på alle pladser. En ny bygning, der ikke er beboelse, med mere end 10 pladser skal have mindst én ladestander og forberedelse på mindst hver femte plads. Samme logik gælder ved en større ombygning, men kun for de ombyggede pladser.
Eksisterende bygninger, der ikke er beboelse, med mere end 20 parkeringspladser skulle have mindst én ladestander før 1. januar 2025. Undtaget er bygninger, der både ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder. Er der en offentlig myndighed, en privatperson eller en stor virksomhed blandt ejere eller brugere, gælder undtagelsen ikke.
Eksisterende beboelsesbygninger har ikke et selvstændigt krav om ladestandere. De bliver kun omfattet, hvis de gennemgår en større ombygning. Bygninger med blandet anvendelse vurderes konkret ved at fordele pladserne mellem bolig og erhverv, og kravene gælder for hver del efter de regler, der passer til den. Vejledningen viser flere regneeksempler med butikker og boliger på samme parkeringsplads.
Hvad tæller som en større ombygning?
Ifølge vejledningen skal fire betingelser være opfyldt. Der skal foregå et egentligt byggearbejde på bygningen, fx en tagudskiftning eller en ombygning af facaden. Udgifterne til ladestandere og forberedelse skal være under 7 % af de samlede ombygningsomkostninger. Der skal være mere end 10 parkeringspladser knyttet til bygningen efter ombygningen. Og selve parkeringsanlægget eller den elektriske infrastruktur til det skal ombygges.
Ligger pladserne udendørs, er det sidste kriterium fx opfyldt, hvis belægningen skiftes, eller der sættes nye lamper op på parkeringsanlægget. Ligger pladserne i en parkeringskælder, skal ombygningen omfatte den elektriske infrastruktur i bygningen eller selve parkeringsanlægget. Det er antallet af pladser efter ombygningen, der tæller, så nedlægges pladser, kan bygningen falde uden for kravet.
Til beregningen af 7 %-grænsen angiver vejledningen vejledende overslag, hvis de reelle priser ikke kendes: 15.000 kr. for en ladestander med kabelføring, hvis kablerne kan føres i kabelbakker eller belægningen ikke er lagt endnu, 20.000 kr., hvis belægningen skal brydes op, og 1.500 kr. pr. plads for forberedelse med tomrør. Findes der allerede kabelbakker med plads, regnes forberedelsen til 0 kr.
Hvad betyder reglerne for ejer- og andelsboligforeninger?
For boligforeninger med fælles parkering er det især nybyggeri og større renoveringer, der udløser krav. En ny bebyggelse med et fælles parkeringsanlæg med mere end 10 pladser skal have tomrør til alle pladser, også selvom der er tale om rækkehuse. Har hvert rækkehus derimod sin egen plads, fx i egen carport, og findes der ikke et fælles anlæg, er bebyggelsen ikke omfattet.
Bekendtgørelsen regulerer ikke, hvordan udgifterne fordeles, og den giver ikke den enkelte ejer eller andelshaver ret til at få en ladestander. Om en beboer må sætte en ladestander op på fælles arealer, og hvem der betaler, afgøres af foreningens vedtægter, bestyrelsen og generalforsamlingen. Planlægger foreningen en renovering af parkeringspladsen, er det klogt at lægge tomrør med det samme, også hvis kravet ikke udløses, fordi det er billigst, mens belægningen alligevel er brudt op.
Der har tidligere været en statslig pulje på 50 mio. kr. fra 2021 til medfinansiering af ladestandere i fælles parkeringsanlæg i almene boligafdelinger, andels- og ejerforeninger. Puljen er udmøntet, så undersøg aktuelle tilskudsmuligheder, før projektet planlægges. Tilskuddet udgjorde 25 % af de tilskudsberettigede udgifter og dækkede blandt andet gravearbejde, kabelføring og forstærkning af elforsyningen.
Tekniske krav, byggetilladelse og typiske fejl
Forberedelse betyder alene tomrør eller kabelbakker, så der senere kan trækkes kabler til ladestandere. Rørene skal være store nok til kablerne og bør have træksnor. Ét tomrør kan dække flere pladser, hvis det er stort nok. Bekendtgørelsen stiller ikke krav til ladeeffekten, og en normal ladestander på 3,7-22 kW er nok. Ladestanderne skal have Type 2- eller Combo 2-stik, og et almindeligt husholdningsstik er normalt ikke tilstrækkeligt.
Styrelsen vurderer, at ladestandere er brugerbetjente anlæg, som skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden byggetilladelse. Søges der om byggetilladelse til et byggearbejde, der udløser kravene, skal kommunen stille krav om ladestandere eller forberedelse. Elarbejdet skal udføres efter reglerne for elektriske installationer af en autoriseret elinstallatør. Tjek også, om eltavlen og stikledningen kan klare den ekstra belastning.
Typiske fejl er at regne med pladserne før en ombygning i stedet for efter, at runde ned, når hver femte plads skal forberedes, og at glemme, at en tilbygning kan bringe det samlede antal pladser over 10. Vejledningens eksempel er klart: Ved 101 pladser skal 21 forberedes, fordi 20 kun er 19,8 %.
Eksempel på ladestanderbekendtgørelsen
Eksempel: En andelsboligforening med 40 boliger og en fælles parkeringsplads med 24 pladser skal have ny belægning og ny belysning på pladsen og samtidig udskifte taget. Fordi parkeringsanlægget ombygges, der er mere end 10 pladser, og udgiften til at forberede til ladestandere er under 7 % af de samlede ombygningsomkostninger, er der tale om en større ombygning. Foreningen skal derfor lægge tomrør til alle 24 pladser. Bestyrelsen beslutter samtidig at sætte to ladestandere op med det samme, selv om bekendtgørelsen ikke kræver det for beboelsesbygninger.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Ladestanderbekendtgørelsen er ikke det samme som …
Ladestanderbekendtgørelsen
Ladestanderbekendtgørelsen er reglerne om forberedelse til og etablering af ladestandere ved bygninger. Den kræver tomrør eller ladestandere, når en bygning med over 10 parkeringspladser opføres eller ombygges væsentligt.
Ladeboks til elbil
En ladeboks er en fast installation, der leverer og styrer opladning af en elbil ved boligen.
Ladestanderbekendtgørelsen
Ladestanderbekendtgørelsen er reglerne om forberedelse til og etablering af ladestandere ved bygninger. Den kræver tomrør eller ladestandere, når en bygning med over 10 parkeringspladser opføres eller ombygges væsentligt.
Ejerforening
Ejerforeningen er fællesskabet af ejerne i en ejerlejlighedsejendom og administrerer fælles forhold.
Ladestanderbekendtgørelsen
Ladestanderbekendtgørelsen er reglerne om forberedelse til og etablering af ladestandere ved bygninger. Den kræver tomrør eller ladestandere, når en bygning med over 10 parkeringspladser opføres eller ombygges væsentligt.
Andelsboligforening
En andelsboligforening ejer ejendommen, mens medlemmerne ejer andele med brugsret til hver sin bolig efter foreningens regler.
Hvad skal ladestanderbekendtgørelsen ændre i din beslutning?
Skeln mellem registreret risiko, konstateret skade og en forsikringsdækning. De tre ting er ikke det samme.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Forveksl ikke forberedelse med ladestandere. For beboelsesbygninger kræver bekendtgørelsen typisk kun tomrør eller kabelbakker til alle pladser, ikke færdige ladestandere. Og kravet om ladestandere ved eksisterende bygninger gælder kun bygninger, der ikke er beboelse, med mere end 20 pladser. Undersøg også, om reglerne er ændret, fordi EU's omarbejdede bygningsdirektiv fra 2024 skal gennemføres i dansk ret.
Kilder til ladestanderbekendtgørelsen
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Vejledning til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen)
Myndighedens vejledning, opdateret 28. november 2024, med kravtabel, definition af større ombygning, tekniske krav og eksempler.
Andre vejledninger
Oversigt over vejledninger, herunder vejledningen til ladestanderbekendtgørelsen.
Tilskud til medfinansiering af ladestandere i fælles parkeringsanlæg tilhørende boligforeninger
Beskriver den udmøntede pulje på 50 mio. kr. fra 2021 til ladestandere i almene boligafdelinger, andels- og ejerforeninger.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om ladestanderbekendtgørelsen
Skal en ejerforening have ladestandere?
Ikke automatisk. En eksisterende beboelsesbygning har intet selvstændigt krav om ladestandere. Kravet opstår ved nybyggeri eller en større ombygning med mere end 10 parkeringspladser, og for beboelse er kravet kun forberedelse med tomrør eller kabelbakker til alle pladser. Om foreningen vil sætte ladestandere op, er en beslutning for bestyrelsen og generalforsamlingen.
Hvad er forskellen på forberedelse og etablering af ladestander?
Forberedelse betyder, at der lægges tomrør eller kabelbakker, så kabler til ladestandere kan trækkes senere. Etablering betyder, at der sættes en færdig ladestander op, der kan bruges. For nye beboelsesbygninger kræves forberedelse af alle pladser, mens andre bygninger skal have mindst én ladestander og forberedelse af mindst hver femte plads.
Kræver en ladestander byggetilladelse?
Social- og Boligstyrelsen vurderer, at ladestandere som udgangspunkt er brugerbetjente anlæg efter bygningsreglementet, som skal overholde reglerne, men kan udføres uden byggetilladelse. Elinstallationen skal dog udføres korrekt af en autoriseret elinstallatør, og lokalplaner, servitutter og foreningens regler kan stille yderligere krav.
Hvornår er en renovering en større ombygning?
Når der foregår et egentligt byggearbejde på bygningen, udgiften til ladestandere og forberedelse er under 7 % af de samlede ombygningsomkostninger, der er mere end 10 parkeringspladser efter ombygningen, og parkeringsanlægget eller dets el-infrastruktur ombygges, fx med ny belægning eller nye lamper. Alle fire betingelser skal være opfyldt.
Gælder reglerne for rækkehuse?
Kun hvis bebyggelsen har et fælles parkeringsanlæg med mere end 10 pladser. En rækkehusbebyggelse, hvor hvert hus har sin egen parkeringsplads, fx i egen carport, og hvor der ikke er fælles parkering, er ikke omfattet. Opføres bebyggelsen med et eller flere fælles anlæg med i alt mere end 10 pladser, skal pladserne forberedes.
Hvem betaler for ladestandere i en udlejningsejendom?
Bekendtgørelsen pålægger bygningsejeren at overholde kravene, men den regulerer ikke, hvordan udgifterne fordeles mellem fx udlejer og lejer. Fordelingen afhænger af lejelovgivningen, lejekontrakten og eventuelle aftaler. Spørg udlejer eller søg rådgivning, hvis der opkræves betaling for ladestandere eller strøm til opladning.



