Kort svar: Hvad er Lejefastsættelse?
Lejefastsættelse er de regler, der afgør, hvor høj huslejen lovligt må være i en privat lejebolig. Lejeloven har tre hovedmodeller: omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi og fri leje.
Du kan også møde: huslejefastsættelse, fastsættelse af husleje, lovlig husleje, huslejeregulering, regler for husleje.
Sådan skal du forstå lejefastsættelse
Huslejen i en privat lejebolig kan ikke altid aftales frit. Lejeloven bestemmer, hvilken model der gælder, ud fra blandt andet om kommunen er reguleret, hvornår ejendommen er taget i brug, hvor mange lejligheder den har, og hvad lejemålet er. Omkostningsbestemt leje bygger på ejendommens driftsudgifter og et afkast og er hovedreglen i regulerede kommuner. Det lejedes værdi bygger på en sammenligning med tilsvarende lejemål. Fri leje gælder blandt andet i ejendomme taget i brug efter 1991, men kan stadig prøves for urimelighed. For lejeren afgør modellen, om og hvordan lejen kan prøves. For udlejeren afgør den, hvad der lovligt kan kræves, og en for høj leje kan give tilbagebetaling og i værste fald straf.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Lejefastsættelse i tal og fakta
- Hovedmodeller
- Omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi, fri leje
- Regulerede kommuner
- Besluttes af kommunalbestyrelsen
- Beslutningen bekendtgøres i Statstidende, jf. lejelovens §§ 4-5.
- Fri leje i nybyggeri
- Ejendomme taget i brug efter 31. december 1991
- Lejelovens § 54, stk. 1, nr. 1.
- Mindre ejendomme
- 6 eller færre beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995
- Det lejedes værdi med loft, jf. §§ 7 og 32.
- Gennemgribende forbedring 2026
- Over 2.660 kr. pr. m² eller 304.141 kr.
- Inden for 2 år; giver leje efter det lejedes værdi.
- Straf for for høj leje
- Bøde eller fængsel indtil 4 måneder
- Lejelovens § 39 for omkostningsbestemte lejemål.
| Egenskab | Omkostningsbestemt leje | Det lejedes værdi | Fri leje |
|---|---|---|---|
| Hvor gælder den | Ældre ejendomme i regulerede kommuner | Kommuner uden regulering, mindre ejendomme, ejerlejligheder | Ejendomme taget i brug efter 1991 m.fl. |
| Grundlag for lejen | Driftsudgifter plus afkast | Sammenligning med tilsvarende lejemål | Parternes aftale |
| Regulering | Efter udgifter eller nettoprisindeks | Efter det lejedes værdi, skatter eller aftalt indeks | Aftalt nettoprisindeks |
| Lejerens prøvelse | Huslejenævnet; tilbagebetaling af for meget betalt | Huslejenævnet inden 1 år | Huslejenævnet efter aftalelovens § 36 |
| Lovgrundlag | Lejelovens kapitel 3 | Lejelovens kapitel 4 | Lejelovens kapitel 5 |
Hvilke regler for husleje gælder for min bolig?
Det første spørgsmål er, om boligen er en almen bolig eller en privat lejebolig. Almene boliger følger almenlejeloven, hvor lejen fastsættes ud fra afdelingens udgifter. Private lejeboliger følger lejeloven, og her afhænger modellen af fire forhold: om kommunen er reguleret, hvornår ejendommen er taget i brug, hvor mange lejligheder ejendommen har, og hvilken type lejemål det er.
Regulerede kommuner er de kommuner, hvor de tidligere boligreguleringsregler gjaldt, og kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet at være reguleret. Beslutningen bekendtgøres i Statstidende. I regulerede kommuner er omkostningsbestemt leje hovedreglen, men der er vigtige undtagelser: mindre ejendomme, der 1. januar 1995 havde seks eller færre beboelseslejligheder, ejendomme, der i 1980 overvejende blev brugt til erhverv, og værelser i udlejerens egen bolig.
I kommuner, der ikke er regulerede, er det lejedes værdi hovedreglen. Uanset kommune kan lejen aftales frit i de tilfælde, lejelovens § 54 nævner, først og fremmest i ejendomme, der er taget i brug efter 31. december 1991. Hvilken model der gælder, kan derfor variere fra opgang til opgang i samme by.
Omkostningsbestemt leje: når udgifterne sætter loftet
I ejendomme omfattet af lejelovens kapitel 3 må lejen ved aftalens indgåelse ikke overstige det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter og et afkast af ejendommens værdi. Driftsudgifterne omfatter skatter, afgifter, renholdelse, administration og forsikring i rimeligt omfang samt de beløb, der skal afsættes til vedligeholdelse. Er lejemålet forbedret, kan der lægges en beregnet forbedringsforhøjelse oveni.
Lejen må heller ikke være mere byrdefuld end vilkårene for andre lejere i ejendommen. Udlejeren kan forhøje lejen, når driftsudgifterne stiger, eller i perioder på 2 år ad gangen regulere driftsdelen af lejen efter nettoprisindekset, hvorefter lejen skal beregnes på ny. Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt og efter bestemte formkrav, og lejeren kan gøre indsigelse, så sagen skal for huslejenævnet.
Den, der afkræver en lejer højere leje end tilladt efter reglerne om omkostningsbestemt leje, kan efter § 39 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Lejeren kan kræve det for meget betalte tilbage og få lejen nedsat for fremtiden. Er du fraflyttet, skal kravet være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år efter fraflytningen.
Det lejedes værdi og gennemgribende forbedrede lejemål
Efter lejelovens kapitel 4 sammenlignes lejen med den leje, der er almindeligt gældende for tilsvarende lejemål i kvarteret med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelse. Er lejen væsentligt højere, kan lejeren få den nedsat, hvis sagen indbringes inden 1 år efter første betaling. Er den væsentligt lavere, kan udlejeren kræve den forhøjet med 3 måneders varsel, tidligst 2 år efter lejeforholdets start.
For udlejede ejerlejligheder og andre mindre ejendomme i regulerede kommuner gælder en mellemform. Lejen fastsættes efter det lejedes værdi, men må ikke væsentligt overstige lejen for tilsvarende lejemål, hvor lejen er omkostningsbestemt. Ejere af en enkelt udlejet ejer- eller andelsbolig kan få lejen forhåndsgodkendt af huslejenævnet for 614 kr. i 2026.
Gennemgribende forbedrede lejemål i regulerede kommuner kan udlejes til det lejedes værdi i stedet for omkostningsbestemt leje. Det kræver i 2026 forbedringer for mere end 2.660 kr. pr. m² eller 304.141 kr. pr. lejemål inden for 2 år, at huslejenævnet forinden har besigtiget lejemålet, og at reglerne om energimærke og 5 år efter kontrolskifte er overholdt.
Fri leje: er huslejen så helt fri?
Efter lejelovens § 54 kan lejen fastsættes frit i ejendomme taget i brug efter 31. december 1991, i boliger indrettet i lokaler, der indtil udgangen af 1991 lovligt kun blev brugt til erhverv, og i nyindrettede tagboliger og nye etager efter bestemte skæringsdatoer. For de to sidste grupper er det en betingelse, at det står i lejeaftalen, at lejemålet er omfattet af reglerne.
Fri leje betyder ikke, at alt er tilladt. Huslejenævnet kan efter § 55 tage stilling til, om aftalen er urimelig efter aftalelovens § 36, og om betingelserne for fri leje overhovedet er opfyldt. Den eneste regulering, der kan aftales, er regulering efter nettoprisindeks. Aftaler om trappeleje med faste stigninger har ikke kunnet indgås siden 1. juli 2015.
Lejemål med fri leje kan ikke bruges som sammenligningsgrundlag, når det lejedes værdi skal fastsættes for andre lejemål. Det er en vigtig grund til, at nyere lejligheders annoncepriser ikke siger noget sikkert om den lovlige leje i ældre ejendomme. For et lejemål med fri leje ser huslejenævnet i stedet på, om betingelserne i § 54 er opfyldt, og om aftalen er urimelig efter aftalelovens § 36.
Hvordan prøver jeg, om min husleje er lovlig?
Uenighed om lejens størrelse og om lejeforhøjelser afgøres af huslejenævnet i den kommune, hvor boligen ligger. Klagen indgives skriftligt via borger.dk med lejekontrakt og eventuelle varslinger. Som lejer koster det 367 kr. i 2026. Nævnet kan besigtige boligen og indhente oplysninger om ejendommens udgifter. Afgørelsen kan ankes til ankenævnet i København og ellers til boligretten.
Fristerne afhænger af modellen. Ved det lejedes værdi skal sagen indbringes inden 1 år efter første betaling. Ved omkostningsbestemt leje kan for meget betalt leje kræves tilbage, men efter fraflytning skal kravet være rejst inden 1 år fra fraflytningen. Ved lejeforhøjelser skal lejeren gøre skriftlig indsigelse inden 6 uger efter varslingen. Overskrides fristerne, kan retten til at få lejen prøvet være tabt.
Sådan finder du ud af, hvilken lejefastsættelse der gælder
- 01
Privat eller almen?
Er udlejeren en almen boligorganisation, gælder almenlejeloven og beboerklagenævnet.
- 02
Hvornår er ejendommen taget i brug?
Efter 31. december 1991 kan der være aftalt fri leje. Tjek BBR og lejekontraktens § 11.
- 03
Er kommunen reguleret?
Spørg kommunen eller huslejenævnet. I regulerede kommuner er omkostningsbestemt leje hovedreglen.
- 04
Hvor mange lejligheder har ejendommen?
Seks eller færre pr. 1. januar 1995, eller en enkelt udlejet ejerlejlighed, giver reglerne for mindre ejendomme.
- 05
Er lejemålet forbedret?
Gennemgribende forbedrede lejemål har leje efter det lejedes værdi. Bed om dokumentation.
- 06
Indbring sagen i tide
Klag til huslejenævnet via borger.dk, og hold øje med fristerne på 6 uger og 1 år.
Eksempel på lejefastsættelse
Tre lejere bor i samme regulerede kommune. Den første lejer en lejlighed i en ejendom fra 1930'erne med 20 lejligheder, og her er lejen omkostningsbestemt. Den anden lejer en udlejet ejerlejlighed i en ejendom fra samme periode; den er en mindre ejendom i lovens forstand, så lejen fastsættes efter det lejedes værdi med et loft i forhold til omkostningsbestemte lejemål. Den tredje bor i en ejendom taget i brug i 2010, hvor der er aftalt fri leje. Mener de alle, at lejen er for høj, går de til huslejenævnet, men nævnet bruger tre forskellige målestokke.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Lejefastsættelse er ikke det samme som …
Lejefastsættelse
Lejefastsættelse er de regler, der afgør, hvor høj huslejen lovligt må være i en privat lejebolig. Lejeloven har tre hovedmodeller: omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi og fri leje.
Det lejedes værdi
Det lejedes værdi er den leje, der almindeligvis betales for tilsvarende boliger i kvarteret med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelse. Huslejen må ikke være væsentligt højere end denne værdi.
Lejefastsættelse
Lejefastsættelse er de regler, der afgør, hvor høj huslejen lovligt må være i en privat lejebolig. Lejeloven har tre hovedmodeller: omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi og fri leje.
Omkostningsbestemt husleje
Omkostningsbestemt husleje er en leje, der højst må dække ejendommens nødvendige driftsudgifter og et lovbestemt afkast. Den gælder for de fleste ældre private udlejningsejendomme i regulerede kommuner.
Lejefastsættelse
Lejefastsættelse er de regler, der afgør, hvor høj huslejen lovligt må være i en privat lejebolig. Lejeloven har tre hovedmodeller: omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi og fri leje.
Fri leje
Fri leje er en husleje, som udlejer og lejer frit kan aftale, fordi lejemålet er omfattet af lejelovens § 54: typisk boliger i ejendomme taget i brug efter 31. december 1991, tidligere erhvervslokaler og nyindrettede tagboliger.
Hvad skal lejefastsættelse ændre i din beslutning?
Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Du kan ikke se den lovlige leje af annoncer eller af, hvad andre i området betaler. Start med at finde ud af, hvilken model der gælder for netop din bolig: ejendommens ibrugtagningsår, om kommunen er reguleret, antallet af lejligheder og hvad der står i lejekontraktens § 11. Er du i tvivl, så spørg huslejenævnet.
Kilder til lejefastsættelse
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Lejeloven
Lovgrundlag for blandt andet depositum, forudbetalt leje og ind- og fraflytningssyn i omfattede lejeforhold.
Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2026
Fastsætter 2026-beløbene, herunder beboerklagenævnsgebyret på 172 kr.
Beboerklagenævn og Huslejenævn
Nævnets sagsområder, herunder lejens størrelse og forhåndsgodkendelse af leje for ejer- og andelsboliger, og lejerens gebyr på 367 kr.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om lejefastsættelse
Hvordan finder jeg ud af, om min husleje er lovlig?
Find først ud af, hvilken model der gælder: omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi eller fri leje. Det afhænger af kommunen, ejendommens alder og størrelse og lejemålets type. Derefter kan huslejenævnet prøve lejen. Det koster 367 kr. for en lejer i 2026, og nævnet kan besigtige boligen.
Hvad er forskellen på omkostningsbestemt leje og det lejedes værdi?
Omkostningsbestemt leje beregnes ud fra ejendommens nødvendige driftsudgifter og et afkast af ejendommens værdi. Det lejedes værdi findes ved at sammenligne med lejen for tilsvarende lejemål i kvarteret. Den første model er hovedreglen i regulerede kommuner, den anden uden for dem og i en række særlige tilfælde.
Hvad er en reguleret kommune?
En kommune, hvor de tidligere regler om huslejeregulering gjaldt, eller hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at kommunen skal være reguleret. Beslutningen bekendtgøres i Statstidende. I regulerede kommuner gælder blandt andet omkostningsbestemt leje og reglerne om vedligeholdelseshensættelser for de fleste ældre udlejningsejendomme.
Kan huslejen i et lejemål med fri leje prøves?
Ja. Huslejenævnet kan vurdere, om betingelserne for fri leje er opfyldt, og om aftalen er urimelig efter aftalelovens § 36. En aftalt regulering kan kun ske efter nettoprisindeks. Er betingelserne for fri leje ikke opfyldt, fastsættes lejen efter de almindelige regler.
Hvad sker der, hvis udlejer har taget for høj husleje?
Lejeren kan få lejen nedsat og kræve det for meget betalte tilbage inden for lovens frister. Ved omkostningsbestemt leje kan det desuden straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder at afkræve højere leje end tilladt. Huslejenævnet afgør sagen, og afgørelsen kan prøves ved boligretten, i Københavns Kommune ved ankenævnet.
Hvor ofte kan huslejen stige?
Det afhænger af modellen. Er nettoprisindeksregulering aftalt, kan lejen stige én gang om året ved skriftlig meddelelse. Omkostningsbestemt leje kan forhøjes, når udgifterne stiger. Efter det lejedes værdi kan forhøjelse tidligst ske 2 år efter start eller seneste forhøjelse. Øgede ejendomsskatter og forbedringer kan også give stigninger.



