Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Lov om boligforhold?

Lov om boligforhold er loven fra 2022, der samler reglerne om huslejenævn, boligretten, brug af boliger i regulerede kommuner, tvangsadministration og Grundejernes Investeringsfond. Selve lejevilkårene står i lejeloven.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Lov om boligforhold?

Lov om boligforhold er loven fra 2022, der samler reglerne om huslejenævn, boligretten, brug af boliger i regulerede kommuner, tvangsadministration og Grundejernes Investeringsfond. Selve lejevilkårene står i lejeloven.

Du kan også møde: boligforholdsloven, lov nr. 342 af 22. marts 2022, loven om boligforhold.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå lov om boligforhold

Da lejelovgivningen blev skrevet sammen 1. juli 2022, blev reglerne fordelt på to love. Lov om leje (lov nr. 341) handler om forholdet mellem lejer og udlejer: husleje, depositum, vedligeholdelse og opsigelse. Lov om boligforhold (lov nr. 342) handler om de offentlige rammer omkring lejeforholdet: hvordan huslejenævnet er sammensat og arbejder, hvornår sagen kan gå videre til boligretten, hvad kommunen kan gøre ved tomme eller nedlagte boliger, og hvornår en dårligt drevet udlejningsejendom kan sættes under tvangsadministration. Loven er vigtig for dig, fordi den afgør, hvordan du får din sag prøvet, og fordi den kan begrænse, hvad du som ejer må bruge en helårsbolig til.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Lov om boligforhold i tal og fakta

Lovgrundlag
Lov nr. 342 af 22. marts 2022
Senere ændret flere gange, senest i 2025.
I kraft
1. juli 2022
Samtidig med den nye lejelov.
Gebyr for lejers sag i huslejenævnet
367 kr. (2026)
Fastsat til 315 kr. i 2021-niveau og reguleret årligt.
Frist for at gå til boligretten
4 uger
Regnet fra underretningen om huslejenævnets afgørelse.
Anmeldelse af tom helårsbolig
Efter 6 uger
Gælder i kommuner, hvor lovens kapitel 1 finder anvendelse.
Visuelt overblik
Lov om leje eller lov om boligforhold?
EgenskabLov om leje (nr. 341)Lov om boligforhold (nr. 342)
Hvem regulerer denLejer og udlejerKommuner, nævn, domstole og fonden
Husleje og reguleringJa, alle lejefastsættelsesreglerNej
Depositum og fraflytningJaNej
Huslejenævnets sammensætning og fristerNej, kun hvilke sager nævnet afgørJa, kapitel 9
Tomme boliger og helårsbeboelseNejJa, kapitel 1
TvangsadministrationNejJa, kapitel 5
Tilbudspligt ved salgJa, kapitel 24Nej
Fakta: sådan er reglerne fordelt mellem de to love, der afløste den gamle lejelov og boligreguleringsloven 1. juli 2022.
Uddybning

Hvad står der i lov om boligforhold?

Loven er bygget op i kapitler, der hver dækker et område, som tidligere lå spredt i flere love. Kapitel 1 handler om benyttelse af boliger: forbud mod at nedlægge eller sammenlægge boliger uden kommunens samtykke, regler om tomme boliger og forbud mod at bruge en helårsbolig som sommerbolig. Siden 1. juli 2024 har loven også et kapitel 1 a om ustøttede private ungdomsboliger, som skal bebos af studieaktive eller uddannelsessøgende. Kapitel 2 giver kommuner mulighed for at indføre et beboermaksimum på to personer pr. beboelsesrum i udlejerens ejendomme, hvis udlejeren selv har meldt sig ind i ordningen.

Kapitel 3 sikrer, at kommunen kan sørge for varme, vand og el, hvis en privat udlejer ikke betaler forsyningen, og kommunen kan kræve udgifterne dækket af udlejeren. Kapitel 4 og 5 handler om frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme og om tvangsadministration. Kapitel 6 giver lejere ret til erstatningsbolig ved ekspropriation, og kapitel 7 lader kommunen købe anvisningsret til ledige lejligheder i private udlejningsejendomme. Kapitel 7 a, som kom til i 2022, lader kommunen udleje fast ejendom til beboelse i 3-12 måneder ad gangen for at tiltrække tilflyttere.

Kapitel 8 regulerer Grundejernes Investeringsfond, som forvalter de beløb, udlejere i regulerede kommuner skal binde til vedligeholdelse. Kapitel 9 og 10 er de kapitler, de fleste lejere og udlejere møder i praksis, fordi de beskriver huslejenævnet og boligretten. Kapitel 11 sørger for, at lovens kronebeløb reguleres én gang om året efter nettoprisindekset.

Hvorfor blev boligreguleringsloven delt op i 2022?

Indtil 30. juni 2022 lå reglerne i to store love: lejeloven og lov om midlertidig regulering af boligforholdene, i daglig tale boligreguleringsloven. Mange regler gjaldt kun i regulerede kommuner, og lejere og udlejere skulle ofte læse begge love for at finde svaret. Ved sammenskrivningen blev de privatretlige regler om selve lejeforholdet samlet i lov om leje, mens de offentligretlige regler kom i lov om boligforhold.

Samtidig ophævede lov om boligforhold to mindre love: loven om tvungen administration af udlejningsejendomme og loven om kommunal anvisningsret. Deres indhold findes nu i kapitel 5 og kapitel 7. Hensigten var at forenkle uden at ændre retstilstanden væsentligt, men en række henvisninger skulle efterfølgende rettes. Det skete blandt andet ved en ændringslov i december 2023, som også gav ministeren hjemmel til at fastsætte regler om beregning af bruttoetageareal.

For dig betyder det, at en afgørelse, en kontrakt eller en artikel fra før juli 2022 kan henvise til paragraffer, som ikke længere findes. Henviser et dokument til boligreguleringsloven, skal du finde den tilsvarende regel i enten lov om leje eller lov om boligforhold, før du handler på det. Spørg eventuelt huslejenævnet, hvilken regel der i dag svarer til den gamle.

Hvordan fungerer huslejenævnet efter loven?

Alle kommuner skal have et eller flere huslejenævn, og flere kommuner kan dele et nævn. Nævnet består af en formand, som skal være jurist og uafhængig af grundejer- og lejerorganisationer, og to medlemmer, der indstilles af henholdsvis udlejer- og lejersiden. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når alle tre er til stede, og ved stemmelighed afgør formandens stemme sagen.

En sag indbringes skriftligt med den nødvendige dokumentation og et gebyr. Senest 1 uge efter indbringelsen får modparten besked og som udgangspunkt 2 uger til at svare. Nævnet kan indhente oplysninger, besigtige boligen med mindst 1 uges varsel og indkalde parterne til møde. Når svarfristen er udløbet, eller parterne har været til møde, skal nævnet træffe afgørelse senest 4 uger efter. Svarer en part ikke, kan nævnet lægge modpartens fremstilling til grund.

Får lejeren fuldt medhold, skal udlejeren betale et særskilt beløb til nævnet, som i loven er fastsat i 2021-niveau og reguleres årligt. Afgørelsen kan inden for 4 uger indbringes for boligretten. I Københavns Kommune går de fleste afgørelser først til et ankenævn. Træffer nævnet ikke afgørelse til tiden, kan klageren gå direkte til boligretten.

Må man lade en helårsbolig stå tom?

Kapitel 1 gælder i regulerede kommuner, og andre kommuner kan vælge at indføre det for højst 4 år ad gangen. Her skal ejeren af en bolig, der er udlagt til helårsbolig i en lokalplan eller hidtil har været brugt til helårsbeboelse, sørge for, at den bliver brugt til beboelse. Har boligen været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren anmelde det til kommunen, som derefter kan anvise en boligsøgende, som ejeren skal udleje til.

Reglen rammer ikke ejere og andelshavere, der er flyttet og har forsøgt at sælge uden held, eller som har sat boligen til salg. Kommunen kan også give en ekstra frist, hvis boligen er ved at blive ombygget, eller brugsretten allerede er aftalt overdraget. Det er desuden forbudt for samme husstand at bruge mere end én bolig i samme kommune uden samtykke, og en bolig, der har været brugt til helårsbeboelse inden for de seneste 5 år, må ikke uden samtykke tages i brug som sommerbolig.

Kommunen skal svare på en ansøgning om samtykke senest 6 uger efter, at den har modtaget ansøgningen eller den dokumentation, den har bedt om. Indtil samtykket foreligger, må boligen ikke tages i brug til andet end helårsbeboelse, og der må ikke sættes ombygning i gang med henblik på sammenlægning eller anden brug. Overtrædelser kan straffes med bøde, og kommunen kan kræve en ulovlig ombygning ført tilbage til den tidligere tilstand.

Hvad betyder loven for dig som lejer, ejer eller køber?

Som lejer bruger du loven, når du vil have en tvist prøvet. Den giver også lejerne et værn mod udlejere, der gentagne gange ikke udfører påbudte arbejder: huslejenævnet kan på begæring af beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne beslutte tvangsadministration, når betingelserne er opfyldt, og en domstol kan frakende en ejer retten til at administrere udlejede boliger i 1 til 5 år.

Som ejer eller køber af en bolig i en reguleret kommune skal du være opmærksom på, at du ikke frit kan sammenlægge lejligheder, ændre en bolig til kontor eller lade den stå tom. Sammenlægning kan dog ikke nægtes, hvis ingen af de nye boliger bliver over 130 m² bruttoetageareal, og boligerne er ledige uden at være opsagt af udlejeren. Spørg kommunen, før du køber med en plan om ombygning eller ændret brug, og få svaret på skrift.

Trin for trin

Sådan bruger du lov om boligforhold i en lejetvist

  1. 01

    Find den rigtige lov

    Afklar først i lov om leje, hvilke rettigheder og pligter du har. Lov om boligforhold bruger du til at finde vejen til en afgørelse.

  2. 02

    Forsøg en løsning

    Skriv til modparten og beskriv uenigheden. Borger.dk anbefaler, at du søger en løsning, før du går til nævnet.

  3. 03

    Indbring sagen skriftligt

    Send klagen til huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger, med lejekontrakt, breve og billeder. Betal gebyret.

  4. 04

    Svar inden fristen

    Nævnet beder om svar inden for en frist, normalt højst 2 uger. Tavshed kan blive lagt dig til last.

  5. 05

    Vurder afgørelsen

    Er du uenig, skal sagen indbringes for boligretten senest 4 uger efter, at du har fået afgørelsen. I København gælder særlige regler om ankenævn.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på lov om boligforhold

1

En lejer i en privat udlejningsejendom mener, at et krav om istandsættelse efter fraflytning er for højt. Lejeloven siger, hvad lejeren hæfter for, men det er lov om boligforhold, der beskriver vejen til en afgørelse: klagen indbringes skriftligt for huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger, med dokumentation og et gebyr, som borger.dk oplyser til 367 kr. i 2026. Udlejeren får besked og en frist til at svare. Er en af parterne uenig i nævnets afgørelse, kan den inden for 4 uger indbringes for boligretten. I Københavns Kommune går de fleste sager i stedet til et ankenævn.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Lov om boligforhold er ikke det samme som …

Dette begreb

Lov om boligforhold

Lov om boligforhold er loven fra 2022, der samler reglerne om huslejenævn, boligretten, brug af boliger i regulerede kommuner, tvangsadministration og Grundejernes Investeringsfond. Selve lejevilkårene står i lejeloven.

Sammenlign med

Boligreguleringsloven

Boligreguleringsloven var den tidligere lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Den blev ophævet 1. juli 2022, og reglerne står nu i lov om leje og lov om boligforhold.

Dette begreb

Lov om boligforhold

Lov om boligforhold er loven fra 2022, der samler reglerne om huslejenævn, boligretten, brug af boliger i regulerede kommuner, tvangsadministration og Grundejernes Investeringsfond. Selve lejevilkårene står i lejeloven.

Sammenlign med

Huslejenævnet

Huslejenævnet er det kommunale nævn, der afgør tvister mellem lejere og private udlejere om husleje, lejeforhøjelser, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, depositum og istandsættelse ved fraflytning. Det koster 367 kr. at indbringe en sag i 2026.

Dette begreb

Lov om boligforhold

Lov om boligforhold er loven fra 2022, der samler reglerne om huslejenævn, boligretten, brug af boliger i regulerede kommuner, tvangsadministration og Grundejernes Investeringsfond. Selve lejevilkårene står i lejeloven.

Sammenlign med

Boligretten

Boligretten er byrettens særlige behandlingsform for visse tvister om leje af bolig eller erhvervslokaler.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal lov om boligforhold ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Mange tror, at lov om boligforhold er den nye lejelov. Det er den ikke. Spørgsmål om husleje, depositum, opsigelse, tilbudspligt og vedligeholdelse skal du finde i lov om leje. Lov om boligforhold bruger du, når du skal vide, hvem der afgør en tvist, hvilke frister der gælder for nævn og domstol, og hvad kommunen kan kræve af dig som boligejer.

Dokumentation

Kilder til lov om boligforhold

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om lov om boligforhold

Hvad er forskellen på lejeloven og lov om boligforhold?

Lejeloven regulerer selve aftalen mellem lejer og udlejer, for eksempel husleje, depositum, vedligeholdelse, opsigelse og fraflytning. Lov om boligforhold regulerer de myndigheder og offentlige regler, der står omkring aftalen: huslejenævnet, boligretten, kommunens regler om brug af boliger, tvangsadministration, genhusning ved ekspropriation og Grundejernes Investeringsfond. Ofte skal du bruge begge love i samme sag.

Hvad koster det at klage til huslejenævnet i 2026?

Ifølge borger.dk koster det 367 kr. i 2026 at indbringe en almindelig sag for huslejenævnet. Udlejere, der vil have forhåndsgodkendt lejen for en ejer- eller andelsbolig, betaler 614 kr., og sager om gennemgribende forbedrede lejemål efter lejelovens § 19, stk. 3, koster 4.685 kr. Beløbene står i loven i 2021-niveau og reguleres hvert år efter nettoprisindekset.

Gælder lov om boligforhold i alle kommuner?

Reglerne om huslejenævn og boligretten gælder i hele landet. Kapitel 1 om benyttelse af boliger gælder derimod kun i regulerede kommuner, medmindre kommunalbestyrelsen har besluttet at indføre reglerne for højst 4 år ad gangen. Beboermaksimum i kapitel 2 kræver både en kommunal beslutning og at udlejeren selv har meddelt kommunen, at reglerne skal gælde i hans ejendomme. Spørg din kommune, hvad der gælder lokalt.

Kan kommunen tvinge mig til at leje min bolig ud?

I kommuner, hvor kapitel 1 gælder, kan kommunen anvise en lejer til en helårsbolig, der har stået tom i mere end 6 uger, og ejeren skal så udleje til den anviste. Det gælder dog ikke for ejere og andelshavere, der er flyttet og forgæves har forsøgt at sælge, eller som har sat boligen til salg. Kommunen kan også give en ekstra frist ved ombygning eller aftalt overdragelse.

Hvornår trådte lov om boligforhold i kraft?

Loven trådte i kraft 1. juli 2022 sammen med den nye lov om leje. Samme dag blev boligreguleringsloven, lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om kommunal anvisningsret ophævet. Huslejenævn, der var nedsat efter den gamle boligreguleringslov, fortsatte som nævn efter den nye lov, så de eksisterende nævn skulle ikke oprettes på ny.

Hvor hurtigt skal huslejenævnet træffe afgørelse?

Nævnet skal give modparten besked senest 1 uge efter, at sagen er indbragt, og modparten får normalt 2 uger til at svare. Derefter skal nævnet træffe afgørelse senest 4 uger efter, at svaret er modtaget, svarfristen er udløbet, eller parterne har været til møde. Sker det ikke, kan klageren selv indbringe sagen for boligretten uden at vente på nævnet.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen