Kort svar: Hvad er Omfugning?
Omfugning er at fjerne nedbrudte mørtelfuger mellem murstenene og fylde fugerne op med ny mørtel. Det er en almindelig vedligeholdelse af murede facader, når fugerne er udvaskede, revnede eller mangler.
Du kan også møde: omfuge, fuge om, omfugning af facade, omfugning af murværk, fuger i murværk.
Sådan skal du forstå omfugning
Fugerne i en muret facade er ikke kun pynt. De binder facaden sammen visuelt og er med til at holde murværket tæt, så regn ikke trænger ind og nedbryder sten og mur bagved. Med tiden udvaskes og forvitrer mørtlen, især på facader, der får meget sol og slagregn, og murbier og frost kan gøre skaden større. Ved en omfugning kradses de dårlige fuger ud til sund mørtel, og der fuges op med en mørtel, der passer til det eksisterende murværk. Det kan være lokale reparationer eller en omfugning af hele facaden. For boligejere er det en tilbagevendende udgift, og i tilstandsrapporter er nedbrudte fuger en hyppig bemærkning.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Omfugning i tal og fakta
- Udkradsningsdybde
- Til sund mørtel, som tommelfingerregel mindst 13 mm
- Ved huller efter murbier mindst 25 mm (Bolius).
- Mørteltyper
- Hydraulisk kalkmørtel (KKh) og kalk-cement-mørtel (KC)
- Kalkmørtel blev ifølge Bolius brugt helt frem til 1970'erne.
- Afsyring
- Tidligst 24 timer efter omfugning
- Mange nyere murstenstyper tåler ikke afsyring.
- Byggetilladelse
- Normalt ikke, det er vedligeholdelse
- Bevarende lokalplan, bevaringsværdi eller fredning kan stille krav.
- I ejerforeninger
- Facaden er fælles, og foreningen vedligeholder
- Normalvedtægten § 26, medmindre vedtægterne siger andet.
| Egenskab | Sådan ser det ud | Hvornår er det et problem? |
|---|---|---|
| Udvaskede fuger | Afskallede fuger, der mangler helt eller delvist | Når det skadede område er større end et par m² |
| Murbier | Små huller som fra en blyant, mange ved siden af hinanden | Når der er mange huller, og store dele af fugen er væk |
| Revner i fugen | Trappeformede revner over vinduer, døre og ved gesimser | Når revnerne er bredere end et par mm |
| Frostsprængninger | Revnede og sprængte mursten | Over et par m² bør det udbedres relativt hurtigt |
| Sætningsrevner | Revner over 3-4 mm, kileformede eller gennem stenene | Når revnerne vokser, kan det være alvorlige sætningsskader |
Hvornår skal murværket fuges om?
Du kan vurdere fugernes tilstand ved at gå en tur rundt om huset. Bolius foreslår, at du ser efter, om fugerne er hele og fylder mellemrummet mellem stenene ud, om overfladen er uden større afskalninger, om der er huller efter murbier, om fugen mangler helt nogle steder, og om der er revner i fuger eller sten, især over vinduer og døre og ved gesimser og udhæng. Se også efter frostsprængte mursten.
Er fugerne hele og uden huller, er der ingen grund til at gøre noget. Er der enkelte skadede områder, er lokale reparationer ofte nok. Er fugerne meget medtagne over store dele af facaden, kan det være nødvendigt at fuge hele facaden om. Ifølge Bolius er udvaskede og forvitrede fuger kun et problem, når det skadede område er større end et par kvadratmeter, mens frostsprængninger over et par kvadratmeter bør udbedres relativt hurtigt.
Sydvendte og vestvendte facader og gavle, der får meget sol og slagregn, nedbrydes typisk først. Det er derfor almindeligt, at kun en eller to facader trænger, mens resten af huset kan vente. Gentag gennemgangen med nogle års mellemrum, og skriv ned, hvad du ser, så du kan følge udviklingen. Står fugerne nævnt i tilstandsrapporten ved et køb, så læs farven og teksten, og få en murer til at vurdere omfanget, før du regner med en pris.
Hvilke skader på fugerne er alvorlige?
Bolius skelner mellem fem almindelige skader. Udvaskede og forvitrede fuger skyldes svag mørtel og udsat murværk. Huller fra murbier, der ligner blyantshuller, er et problem, når der er mange, og store dele af fugen er væk. Revner i fugerne med trappemønster, typisk over vinduer og døre, er meget almindelige og relativt uskadelige, men bør udbedres, hvis de er bredere end et par millimeter.
Frostsprængte og revnede mursten er tegn på, at murværket har været opfugtet, ofte fordi fugerne er ødelagte eller tilbageliggende. Sætningsrevner, der er bredere end 3-4 mm, er smalle i den ene ende og brede i den anden eller går lige gennem stenene, skyldes bevægelser i jorden. Gamle og stabile sætningsrevner behøver ikke at være et problem, men revner, der vokser, kan være tegn på alvorlige sætningsskader.
Ved sætningsrevner er omfugning ikke nok i sig selv. Her bør en byggesagkyndig eller ingeniør vurdere årsagen, før der fuges, fordi fundamentet i værste fald skal understøbes. Bolius anbefaler også at lægge rustfaste stålstænger i fugerne omkring sætningsrevner for at stabilisere murværket, men det løser ikke en sætning, der stadig er i gang.
Hvordan foregår en omfugning?
Først kradses de gamle fuger ud, typisk med en fugefræser. Ifølge Bolius skal der kradses ud til bæredygtig mørtel, og er du i tvivl, er tommelfingerreglen mindst 13 mm fra den færdige fuges forside. Ved huller efter murbier bør der kradses ud i 25 mm eller til sund mørtel. Bagefter fjernes al støv og mørtelrester, og murværket forvandes, så stenene ikke suger vandet ud af den nye mørtel.
Selve fugningen udføres med en fugeske, og mørtlen trykkes hårdt ind, så fugen bliver tæt uden luftlommer. Der bør ikke fuges i direkte sol, fordi fugen så tørrer for hurtigt og kan revne. Til sidst kan murværket afsyres for at fjerne mørtelrester, tidligst 24 timer efter omfugningen. Mange nyere murstenstyper tåler ikke afsyring, og så børstes resterne af i stedet.
Ved revner kan der lægges rustfaste stænger ind i hver tredje vandrette fuge, ca. 50 cm lange, så de går 25 cm til hver side af revnen. Stængerne lægges lokalt i ren cementmørtel, fordi jern i kontakt med kalkmørtel ruster. Arbejdet kræver præcision, så det er en opgave, hvor en murer typisk giver det mest holdbare resultat.
Hvilken mørtel skal du bruge?
Bolius deler fugemørtel op i to hovedtyper. Hydraulisk kalkmørtel (KKh) har kalk som bindemiddel, bruges især til restaurering af ældre murværk og er svagere end moderne mørtel. Den blev ifølge Bolius brugt helt frem til 1970'erne. Kalk-cement-mørtel (KC) har cement i bindemidlet, stammer fra sidst i 1800-tallet og bruges i alt moderne muret byggeri.
Det bedste resultat får du med samme type mørtel som den eksisterende. En grå fuge indeholder cement, og jo grårere, jo mere cement. En beige fuge er ofte helt eller næsten uden cement. Er du i tvivl, kan en erfaren murer vurdere fugen, eller du kan sende en prøve til undersøgelse. Den nye fuge bør ikke være væsentligt stærkere end den gamle, fordi det øger risikoen for afskalning.
Der kan tilsættes farvestof, så den nye fuge ligner den gamle, men der vil altid kunne ses en forskel. Vil du være sikker på ensartede fuger, skal hele facaden fuges om. Ifølge Bolius bliver mange omfugninger i dag lavet med byggemarkedernes mest udbredte mørtel, som i de fleste tilfælde er for stærk og har en lys grå farve, der adskiller sig tydeligt fra de gamle fuger.
Hvad koster en omfugning, og hvem betaler?
Der findes ingen fast pris. Prisen afhænger af hvor mange kvadratmeter, der skal fuges, hvor dybt der skal kradses ud, hvilken mørtel der bruges, om der skal stillads op, om sten skal udskiftes, og om murværket skal afsyres. En lokal reparation på en gavl er en helt anden opgave end en omfugning af et helt hus i to etager. Bed om tilbud, der angiver areal, udkradsningsdybde, mørteltype og stillads.
Ejer du huset, betaler du selv. Omfugning er normalt almindelig vedligeholdelse, som ikke kræver byggetilladelse, men ligger huset i et område med bevarende lokalplan, er det udpeget som bevaringsværdigt, eller er det fredet, så kontakt kommunen, før du ændrer fugens farve, type eller udformning. I en ejerforening er facaden fælles, og efter normalvedtægtens § 26 vedligeholder foreningen de fælles bestanddele, så udgiften fordeles efter fordelingstal. I en andelsboligforening står foreningen for facaden.
Kan du selv fuge om?
Det er tilladt, men Bolius påpeger, at det kræver en sikker hånd, og at det kan være en god idé at overlade større udbedringer til en murer. En jævn fuge kræver øvelse, og fejl i udkradsning, forvanding eller mørtelvalg kan give fuger, der skaller af eller revner efter få år. Mindre reparationer af begrænsede områder, fx omkring en enkelt rude eller et nedløbsrør, er et rimeligt sted at starte.
Arbejder du fra stige eller stillads, så tænk sikkerhed. Brug åndedrætsværn og øjenværn ved udkradsning, fordi støvet fra mørtel og mursten er fint. Og husk, at omfugning ikke løser problemer, der skyldes fugt fra en utæt tagrende, et defekt nedløb eller opstigende grundfugt. Udbedr årsagen først, ellers kommer skaderne igen.
Sådan griber du en omfugning an
- 01
Gennemgå facaderne
Notér hvor fugerne er udvaskede, revnede eller mangler, og hvor stort område det drejer sig om.
- 02
Find årsagen
Tjek tagrender, nedløb, sokkel og revner, så du ikke fuger om oven på et fugt- eller sætningsproblem.
- 03
Bestem mørteltypen
Få en murer til at vurdere den eksisterende mørtel, eller send en prøve til undersøgelse.
- 04
Tjek planer og vedtægter
Undersøg bevarende lokalplan, bevaringsværdi og foreningens vedtægter, hvis udseendet ændres.
- 05
Kradse ud og fug
Kradse ud til sund mørtel, rens, forvand og fug, men ikke i direkte sol.
- 06
Rens murværket
Afsyr tidligst 24 timer efter eller børst, hvis stenene ikke tåler syre.
Eksempel på omfugning
Eksempel: Et murermesterhus fra 1930'erne har en vestgavl, hvor fugerne er udvaskede over et område på omkring 10 m², og der er huller efter murbier. De øvrige facader er fine. Ejeren får en murer til at undersøge den eksisterende mørtel, som viser sig at være en beige kalkmørtel. Gavlen kradses ud til mindst 13 mm og 25 mm ved murbihullerne og fuges om med en hydraulisk kalkmørtel tilsat farve, så den ligner den gamle. Resten af huset efterses igen om nogle år.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Omfugning er ikke det samme som …
Omfugning
Omfugning er at fjerne nedbrudte mørtelfuger mellem murstenene og fylde fugerne op med ny mørtel. Det er en almindelig vedligeholdelse af murede facader, når fugerne er udvaskede, revnede eller mangler.
Kalkmørtel
Kalkmørtel er mørtel, hvor bindemidlet er kalk, blandet med sand og vand. Den hærder ved at optage kuldioxid fra luften, er blødere end cementholdig mørtel og blev brugt i fuger og puds i ældre murede huse.
Omfugning
Omfugning er at fjerne nedbrudte mørtelfuger mellem murstenene og fylde fugerne op med ny mørtel. Det er en almindelig vedligeholdelse af murede facader, når fugerne er udvaskede, revnede eller mangler.
Murbier
Murbier er små, fredelige bier, der graver gange i svage og porøse mørtelfuger for at lægge æg. De efterlader runde huller på 4-5 mm i fugerne og er især aktive på solbeskinnede facader om sommeren.
Omfugning
Omfugning er at fjerne nedbrudte mørtelfuger mellem murstenene og fylde fugerne op med ny mørtel. Det er en almindelig vedligeholdelse af murede facader, når fugerne er udvaskede, revnede eller mangler.
Skalmur
En skalmur er den yderste murede væg i en ydervæg, typisk en halv sten tyk, som beskytter huset mod vejret uden at bære taget. Den er forbundet med bagmuren via murbindere og kaldes i daglig tale også formuren.
Hvad skal omfugning ændre i din beslutning?
Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Den mest udbredte fejl er at fuge et gammelt hus om med en standardmørtel fra byggemarkedet. Den er ifølge Bolius i de fleste tilfælde for stærk og har en lysegrå farve, der ikke passer til de gamle fuger. En fuge, der er væsentligt stærkere end den eksisterende mørtel, øger risikoen for, at fugen skaller af. Få mørteltypen bestemt, før du vælger mørtel.
Kilder til omfugning
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Reparation af mørtelfuger i murede facader
Hydraulisk kalkmørtel og KC-mørtel, typiske fugeskader og udkradsningsdybde.
Hustypebeskrivelse 4: Murermesterhuse ca. 1900-1960
Murermesterhuse har normalt fugede facader af mursten med bagmur og eventuelt efterisoleret hulmur.
Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger (BEK nr. 1738 af 29/11/2020)
§ 4, stk. 2 om 2/3-flertal til altanprojekter og fordeling af udgiften, §§ 26-27 om vedligeholdelse af altaner.
BR18, kapitel 1: Administrative bestemmelser
Anvendelsesområde, undtagelser fra byggetilladelse, ansøgning, dispensation, færdigmelding og ibrugtagning.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om omfugning
Hvornår skal man fuge om?
Når fugerne er udvaskede, mangler eller er revnede over et større område, eller når murbier har lavet mange huller. Ifølge Bolius er udvaskede fuger et problem, når skaden er større end et par kvadratmeter. Mindre skader kan repareres lokalt, mens meget medtagne facader kan kræve omfugning af hele facaden.
Kræver det byggetilladelse at fuge om?
Normalt ikke, fordi omfugning er almindelig vedligeholdelse. Er huset omfattet af en bevarende lokalplan, udpeget som bevaringsværdigt eller fredet, kan der være krav til materialer, farver og udførelse, og så bør du kontakte kommunen, før du ændrer fugernes udseende. Det samme gælder i ejerforeninger, hvor bestyrelsen skal godkende arbejder på facaden.
Hvad er bedst, kalkmørtel eller cementmørtel?
Det bedste er den mørteltype, der allerede er i muren. Ældre huse har ofte kalkmørtel, som er svagere og mere åben end moderne kalk-cement-mørtel. En for stærk mørtel i et gammelt murværk kan få fugen til at skalle af. Få en murer til at vurdere den eksisterende fuge, før du vælger.
Hvor dybt skal fugerne kradses ud?
Ifølge Bolius skal du kradse ud, til du når sund og bæredygtig mørtel, og som tommelfingerregel mindst 13 mm fra den færdige fuges forside. Er der huller efter murbier, bør der kradses ud i 25 mm. Skal der lægges stålstænger ind ved revner, kræver det også mindst 25 mm.
Hvem betaler omfugning i en ejerforening?
Facaden er en fælles bestanddel, og efter normalvedtægten for ejerforeninger vedligeholder og fornyer foreningen de fælles bestanddele. Udgiften betales derfor via fællesudgifterne efter fordelingstal, medmindre foreningens egne vedtægter siger noget andet. Den enkelte ejer må ikke selv reparere fællesdele uden bestyrelsens skriftlige samtykke.
Kan man se forskel på nye og gamle fuger?
Ja, næsten altid. Der kan tilsættes farvestof, så den nye mørtel kommer tæt på den gamle, men ifølge Bolius vil der altid kunne ses en forskel. Ønsker du ensartede fuger, skal hele facaden fuges om. Lokale reparationer bliver typisk mindre synlige med tiden, når overfladen patinerer.



