Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Boligkøbere måler et rum og gennemgår bygningstegninger
Bygning, arealer og planforhold

Hvad er Partshøring?

Partshøring er myndighedens pligt efter forvaltningslovens § 19 til at vise dig oplysninger, der taler imod dig, og give dig mulighed for at udtale dig, før den træffer afgørelse i en sag, hvor du er part.

Forklaret på ca. 9 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Partshøring?

Partshøring er myndighedens pligt efter forvaltningslovens § 19 til at vise dig oplysninger, der taler imod dig, og give dig mulighed for at udtale dig, før den træffer afgørelse i en sag, hvor du er part.

Du kan også møde: partshøringsbrev, partshøring byggesag, forvaltningslovens § 19, høring af part.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå partshøring

Får du et brev fra kommunen med overskriften partshøring, betyder det, at kommunen overvejer at træffe en afgørelse, der berører dig, og at den har oplysninger, som kan tale imod dig. Det kan være et varsel om påbud om at fjerne et ulovligt skur, en nabos klage over din tilbygning eller en sagkyndig vurdering i en sag om din ejendom. Brevet er ikke selve afgørelsen. Det er din chance for at rette fejl, tilføje oplysninger og argumentere, før kommunen beslutter sig. Svarer du ikke inden fristen, kan kommunen træffe afgørelse på det grundlag, den har. Partshøring er derfor ofte det tidspunkt, hvor du har størst indflydelse på sagens udfald.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Partshøring i tal og fakta

Lovgrundlag
Forvaltningslovens § 19
LBK nr. 433 af 22. april 2014.
Gælder for
Den, der er part i en afgørelsessag
Part er den, der har en væsentlig og individuel interesse i sagen.
Omfatter
Faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger
Når de er til ugunst for dig og af væsentlig betydning.
Frist
Fastsættes af myndigheden
Skal give rimelig tid. Ingen fast lovbestemt frist.
Følge af manglende partshøring
Afgørelsen er som udgangspunkt ugyldig
Medmindre myndigheden kan vise, at fejlen var uden betydning.
Visuelt overblik
Fra partshøring til afgørelse
  1. 1
    Kommunen får oplysninger

    Fx en klage, en måling eller en sagkyndig vurdering, der taler imod dig.

  2. 2
    Partshøringsbrev

    Du får oplysningerne og en frist til at udtale dig.

  3. 3
    Aktindsigt eller forlængelse

    Du kan bede om at se sagens dokumenter og om mere tid.

  4. 4
    Dit svar

    Du retter fejl og sender dokumentation og forslag til løsning.

  5. 5
    Afgørelse

    Kommunen forholder sig til dit svar og begrunder afgørelsen.

  6. 6
    Klage

    Klagevejledningen fortæller, hvor og hvornår du kan klage.

Forløbet bygger på forvaltningslovens §§ 19-25 og Folketingets Ombudsmands myndighedsguide. Fristerne fastsættes i den konkrete sag.
Uddybning

Hvad er en partshøring?

Forvaltningslovens § 19 bestemmer, at en myndighed ikke må træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som parten ikke kan antages at kende, og givet parten lejlighed til at udtale sig. Pligten gælder, når oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for afgørelsen. Myndigheden kan sætte en frist for svaret.

Folketingets Ombudsmand beskriver formålet sådan, at du skal kende og kunne kommentere det grundlag, afgørelsen bygger på, før sagen afgøres. Partshøringen er samtidig en del af myndighedens pligt til at oplyse sagen, fordi dit svar kan rette fejl og tilføje oplysninger, kommunen ikke havde. Ombudsmanden kalder reglen en garantiforskrift, fordi den skal sikre, at afgørelsen bliver lovlig og rigtig.

Partshøring skal ikke forveksles med offentlige høringer af fx lokalplanforslag, som alle kan svare på, eller med naboorientering efter planlovens § 20, hvor kommunen orienterer naboer og giver dem 2 uger til at komme med bemærkninger, før den dispenserer fra en lokalplan. Partshøringen retter sig til dig som part i en konkret afgørelsessag.

Hvornår skal kommunen partshøre dig?

Pligten gælder kun i sager, hvor myndigheden træffer en afgørelse, og kun over for den, der er part. Ombudsmanden forklarer, at part er den, der har en væsentlig og individuel interesse i sagen. Det er typisk ansøgeren eller ejeren, men det kan også være en nabo. I en sag om et hotelbyggeri fandt ombudsmanden, at ejeren af en feriebolig bag hotellet var part på grund af betydelige indbliksgener og derfor skulle have været partshørt.

Ombudsmanden nævner fire betingelser: Du kender ikke til, at myndigheden har oplysningerne. Oplysningerne handler om sagens faktiske grundlag eller er eksterne faglige vurderinger, fx fra en rådgiver eller en anden myndighed. De er til ugunst for dig. Og de har væsentlig betydning for afgørelsen. Pligten kan gælde, selvom du kender oplysningen, hvis du ikke ved, at den bruges i sagen.

Der er ikke pligt til at partshøre over juridiske vurderinger, fx hvordan kommunen fortolker en regel, eller over kommunens egne interne faglige vurderinger. Faktiske oplysninger skal derimod høres, også når de står i et internt notat. Forvaltningslovens § 19, stk. 2 indeholder desuden undtagelser, fx hvis det er ubetænkeligt at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, eller hvis en udsættelse vil overskride en lovbestemt frist. Efter § 21 kan du som udgangspunkt selv forlange, at afgørelsen udsættes, til du har udtalt dig.

Hvorfor får du et partshøringsbrev i en byggesag?

I bolig- og byggesager ser du oftest partshøring, når kommunen overvejer en afgørelse imod dig. Det klassiske eksempel er en lovliggørelsessag: Kommunen har fået en klage eller set noget på et luftfoto, og den varsler et påbud om at fjerne, ændre eller søge tilladelse til et byggeri. Brevet kaldes ofte varsel om påbud og partshøring.

Andre typiske situationer er, når kommunen vil give afslag på en ansøgning på grundlag af oplysninger, du ikke har set, fx en nabos indsigelse eller en sagkyndig vurdering. Er du nabo til et projekt, kan du også modtage et høringsbrev, hvis kommunen vurderer, at du er part. Ombudsmanden peger på, at i sager med flere parter vil oplysninger og høringssvar fra den ene part typisk være omfattet af partshøringspligten over for den anden, og at der gælder en udvidet pligt, når myndigheden afgør en tvist mellem private parter.

Partshøring forekommer også på mange andre områder, der berører din bolig, fx i skattesager, sager om boligstøtte og sager om privat fællesvej. Ombudsmanden nævner en sag, hvor en kommune skulle have partshørt lodsejerne over en ingeniørrapport, før den traf afgørelse om istandsættelse af en privat fællesvej. Det var ikke nok, at lodsejerne havde fået en frist til indsigelser, når grundlaget for beslutningen ikke var sendt med.

Hvad skal du svare, og hvor lang tid har du?

Fristen står i brevet. Loven fastsætter ikke et bestemt antal dage, men ombudsmanden skriver, at du bør have rimelig tid til at sætte dig ind i oplysningerne og overveje dit svar, og at der skal tages hensyn til sagens omfang, og om du vil have en sagkyndig til at se på den. Beder du om at få fristen forlænget, bør anmodningen normalt imødekommes, medmindre det er væsentligt i strid med de hensyn, der lå bag fristen.

Start med at læse, hvilke oplysninger kommunen lægger vægt på, og hvad den overvejer at beslutte. Mangler du bilagene, så bed om aktindsigt i sagen. Svar konkret: Er målene forkerte, så send dine egne med fotos. Er byggeriet lovligt opført, så send tilladelsen eller dokumentation for opførelsesåret. Er der forhold, kommunen ikke kender, så beskriv dem.

Du kan også argumentere for en anden løsning, fx at du søger om lovliggørende dispensation, ændrer byggeriet eller får en længere frist til at rette op. Hold tonen saglig. Kommunen skal forholde sig til de oplysninger og indsigelser, du kommer med, før den træffer afgørelse, og afgørelsen skal efter §§ 22-24 begrundes med henvisning til reglerne og de faktiske forhold.

Hvad sker der, hvis du ikke svarer, eller hvis kommunen glemmer at partshøre?

Svarer du ikke inden fristen, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Ombudsmanden anbefaler, at myndigheden oplyser dig om netop det i høringsbrevet. Afgørelsen kan derefter typisk påklages, og den skal efter forvaltningslovens § 25 indeholde en klagevejledning med klageinstans og frist. Du kan også bede kommunen genoverveje sagen, hvis du har nye oplysninger, men det forlænger ikke automatisk klagefristen.

Har kommunen undladt at partshøre, selvom den skulle, er afgørelsen ifølge ombudsmanden som udgangspunkt ugyldig, medmindre myndigheden kan godtgøre, at fejlen var uden betydning, fordi der ikke ville være kommet nye væsentlige oplysninger frem. Manglende partshøring er derfor et relevant klagepunkt, men det giver ikke automatisk medhold. Forklar i klagen, hvilke oplysninger du ville have givet, og hvorfor de kunne have ændret afgørelsen.

Efter § 20 kan en myndighed i visse sager undlade partshøring, hvis du efterfølgende kan få afgørelsen ændret ved at henvende dig. Så skal afgørelsen indeholde de oplysninger, du ellers skulle have været hørt over, og oplyse om adgangen til genoptagelse. Beder du om genoptagelse inden klagefristen, afbrydes klagefristen og løber videre fra den nye afgørelse, dog med mindst 14 dage.

Typiske fejl, når du modtager en partshøring

Den største fejl er at ignorere brevet, fordi det ikke er en afgørelse. Det er netop før afgørelsen, at du har de bedste muligheder for at påvirke den. En anden fejl er at svare følelsesmæssigt uden at forholde sig til de konkrete oplysninger. Kommunen skal vurdere fakta og regler, så dokumentation som mål, tegninger, tilladelser og fotos vejer tungest.

En tredje fejl er at svare for sent eller uden at bede om forlængelse. Har du brug for at få en landinspektør, arkitekt eller advokat til at se på sagen, så skriv det og bed om en længere frist, før den udløber. Gem kopi af dit svar og en kvittering for, at kommunen har modtaget det.

Endelig overser mange, at en partshøring kan dukke op igen. Ændrer kommunen sagens genstand, fx fra et påbud om ændring til et påbud om nedrivning, kan der ifølge ombudsmandens praksis være behov for en ny høring. Hold derfor øje med, om kommunens senere breve bygger på nye oplysninger, du ikke har haft lejlighed til at kommentere.

Trin for trin

Sådan svarer du på en partshøring

  1. 01

    Notér fristen

    Find svarfristen i brevet, og sæt den i kalenderen med god margin.

  2. 02

    Bed om aktindsigt

    Mangler du de oplysninger, kommunen bygger på, så bed om aktindsigt i sagen.

  3. 03

    Bed om forlængelse ved behov

    Skriv før fristen, hvis du har brug for mere tid, og begrund det, fx med at du vil inddrage en rådgiver.

  4. 04

    Svar på de faktiske oplysninger

    Ret fejl og tilføj nye oplysninger med dokumentation som mål, fotos, tegninger og tilladelser.

  5. 05

    Foreslå en løsning

    Overvej at søge lovliggørende dispensation eller tilbyde ændringer, hvis sagen ellers går imod dig.

  6. 06

    Gem dokumentation

    Gem kopi af dit svar og kvittering for afsendelse, så du kan bruge det i en eventuel klage.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på partshøring

1

En boligejer får et brev fra kommunen med overskriften partshøring og varsel om påbud. En nabo har klaget over et nyt udhus, og kommunen har målt afstanden til skel fra et luftfoto. Kommunen overvejer at påbyde udhuset flyttet og giver 14 dages frist til bemærkninger. Ejeren beder om aktindsigt, ser at målingen er lavet til tagudhænget og ikke til væggen, og sender egne mål og billeder. Kommunen genberegner afstanden og lukker sagen uden påbud.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Partshøring er ikke det samme som …

Dette begreb

Partshøring

Partshøring er myndighedens pligt efter forvaltningslovens § 19 til at vise dig oplysninger, der taler imod dig, og give dig mulighed for at udtale dig, før den træffer afgørelse i en sag, hvor du er part.

Sammenlign med

Lovliggørelse

Lovliggørelse er processen med at bringe et ulovligt forhold i orden enten fysisk eller ved efterfølgende myndighedsgodkendelse.

Dette begreb

Partshøring

Partshøring er myndighedens pligt efter forvaltningslovens § 19 til at vise dig oplysninger, der taler imod dig, og give dig mulighed for at udtale dig, før den træffer afgørelse i en sag, hvor du er part.

Sammenlign med

Dispensation

En dispensation er en konkret myndighedstilladelse til at fravige en regel, plan eller bestemmelse i et afgrænset tilfælde.

Dette begreb

Partshøring

Partshøring er myndighedens pligt efter forvaltningslovens § 19 til at vise dig oplysninger, der taler imod dig, og give dig mulighed for at udtale dig, før den træffer afgørelse i en sag, hvor du er part.

Sammenlign med

Ulovligt byggeri

Ulovligt byggeri er byggeri eller anvendelse, der ikke opfylder nødvendige tilladelser, regler eller godkendte tegninger.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal partshøring ændre i din beslutning?

Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Overse ikke fristen. Kommunen må træffe afgørelse, når fristen er udløbet, også selvom du ikke har svaret. Har du brug for mere tid, så bed om forlængelse skriftligt, før fristen udløber, og begrund det. Svar på de faktiske oplysninger, og vedlæg dokumentation; en ren protest uden nye oplysninger flytter sjældent noget.

Dokumentation

Kilder til partshøring

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om partshøring

Er en partshøring en afgørelse?

Nej. En partshøring er et varsel om, at myndigheden overvejer at træffe en afgørelse, og en mulighed for dig til at kommentere grundlaget. Selve afgørelsen kommer først bagefter og skal være begrundet og have klagevejledning. Partshøringen kan derfor ikke påklages, men dit svar indgår i sagen.

Hvor lang tid har jeg til at svare på en partshøring?

Fristen står i brevet. Forvaltningsloven fastsætter ikke et bestemt antal dage, men ombudsmanden skriver, at fristen skal give dig rimelig tid, og at en anmodning om forlængelse normalt bør imødekommes. Bed om forlængelse skriftligt, før fristen udløber, og forklar hvorfor.

Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer?

Kommunen kan træffe afgørelse på det grundlag, den har, når fristen er udløbet. Du mister ikke retten til at klage over afgørelsen, men du har forpasset muligheden for at påvirke den, før den blev truffet, og en klageinstans vil se, at du ikke kommenterede oplysningerne.

Kan jeg som nabo kræve at blive partshørt?

Kun hvis du er part i sagen, det vil sige har en væsentlig og individuel interesse i udfaldet. Ombudsmanden har i en byggesag fundet, at en nabo med betydelige indbliksgener var part og skulle have været partshørt. Ellers kan du som nabo være omfattet af naboorientering, fx efter planlovens § 20.

Hvad er forskellen på partshøring og naboorientering?

Partshøring efter forvaltningslovens § 19 retter sig til parter i en konkret afgørelsessag og omfatter oplysninger til ugunst for dem. Naboorientering er en særlig procedure i fx planlovens § 20, hvor kommunen skriftligt orienterer naboer og andre berørte og giver dem 2 uger til at komme med bemærkninger, før den dispenserer fra en lokalplan.

Bliver afgørelsen ugyldig, hvis kommunen ikke har partshørt mig?

Som udgangspunkt ja, ifølge ombudsmanden, men ikke hvis myndigheden kan godtgøre, at fejlen var uden betydning, fordi der ikke ville være kommet nye væsentlige oplysninger frem. Påpeg den manglende partshøring i din klage, og forklar, hvilke oplysninger du ville have givet.

Skal jeg bruge en advokat til at svare?

Ikke nødvendigvis. Mange partshøringer kan besvares med saglige oplysninger og dokumentation. Ved varsel om påbud om nedrivning, store økonomiske konsekvenser eller uklare juridiske spørgsmål kan det dog betale sig at få en advokat, landinspektør eller bygningsrådgiver til at se på sagen, før du svarer.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen