Kort svar: Hvad er Skifteretten?
Skifteretten er den afdeling af byretten, der behandler dødsboer, skifte af uskiftet bo, konkurser og gældssanering. Ved et dødsfald afgør skifteretten, hvordan boet skal behandles, og dermed hvem der må råde over boligen.
Du kan også møde: skifteret, skifterettens afgørelse, dødsbo skifteret, skifteretten dødsfald.
Sådan skal du forstå skifteretten
Skifteretten er en del af byretten i den retskreds, hvor afdøde boede. Når nogen dør, får skifteretten besked fra myndighederne, indhenter oplysninger om arvinger, testamenter og ægtepagter og tager stilling til, hvordan boet skal behandles: som boudlæg, udlæg til ægtefællen, uskiftet bo, privat skifte eller ved en bobestyrer. Valget afgør, hvem der må sælge eller overtage boligen, hvem der hæfter for gælden, og hvilke afgifter der skal betales. Skifteretten udsteder skifteretsattesten, som banker, mæglere og Tinglysningsretten kræver, før boligen kan sælges, og den beregner og opkræver både retsafgift og boafgift. Indtil behandlingsformen er valgt, kan kreditorer ikke tage udlæg i boets aktiver.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Skifteretten i tal og fakta
- Hører under
- Byretten i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting
- Skifte af uskiftet bo i den længstlevendes levende live sker ved dennes hjemting
- Boudlægsgrænse 2026
- 55.000 kr.
- Boets nettoværdi efter begravelse, pantsikret gæld og visse udgifter
- Retsafgift ved privat skifte eller bobestyrer
- 1.500 kr.
- Plus 9.000 kr. ved almindeligt privat skifte og bobestyrer, hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr.
- Boopgørelse ved privat skifte
- Senest 15 måneder efter dødsdagen
- Seneste skæringsdag er 1-års-dagen for dødsfaldet
- Klage over afgiftsberegning
- 4 uger
- Klagen indgives til skifteretten
| Egenskab | Privat skifte | Bobestyrer | Uskiftet bo |
|---|---|---|---|
| Hvem råder over boligen | Arvingerne i forening via kontaktpersonen | Bobestyreren | Den længstlevende ægtefælle |
| Hæftelse for afdødes gæld | Personligt, hvis boet deles uden at betale gælden | Arvingerne hæfter ikke personligt | Ægtefællen hæfter personligt |
| Retsafgift | 1.500 kr., plus 9.000 kr. over 1,5 mio. kr. | 1.500 kr., plus 9.000 kr. over 1,5 mio. kr. | Ingen ved udleveringen |
| Boafgift nu | Ja, over bundfradraget | Ja, over bundfradraget | Nej, først når boet skiftes |
| Vigtigste frist | Boopgørelse senest 15 måneder efter dødsdagen | Udlodning senest 14 dage efter endelig afgiftsberegning | Formueoversigt inden 6 måneder |
Hvad er skifteretten, og hvad laver den?
Skifteretten er ikke en selvstændig domstol, men en afdeling i byretten. Den behandler dødsboer, skifte af uskiftet bo, konkurser, rekonstruktioner og gældssanering, og den kan bistå ved skifte mellem ægtefæller. Et dødsbo behandles i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting, typisk der, hvor afdøde boede. Havde afdøde ikke hjemting i Danmark, kan boet i visse tilfælde behandles ved skifteretten, hvor en fast ejendom ligger.
Ved dødsfald er skifterettens rolle at sikre, at boet bliver gjort op korrekt: at kreditorerne får mulighed for at melde deres krav, at arven fordeles efter arveloven og et eventuelt testamente, og at boafgift og retsafgift bliver beregnet og betalt. Skifteretten vejleder de pårørende og hjælper med de anmodninger og opgørelser, der skal indgives.
Skifteretten træffer afgørelse om behandlingsformen, men står ikke selv for hverdagen i boet. Det gør arvingerne ved privat skifte, ægtefællen ved udlæg eller uskiftet bo og bobestyreren, når en advokat er udpeget. Skifteretten kan dog altid gribe ind, for eksempel ved at lade et privat skifte overgå til bobestyrer, hvis fristerne ikke overholdes.
Hvad sker der, når skifteretten får besked om et dødsfald?
Den myndighed, der modtager anmeldelsen af dødsfaldet, skal snarest videreanmelde det til skifteretten i afdødes retskreds. Skifteretten indkalder derefter de nærmeste pårørende til et møde, hvor boets behandlingsmåde aftales, men mødet kan undlades, og i mange sager foregår kontakten skriftligt. Retten indhenter oplysninger om arvinger fra CPR, om testamenter fra Centralregisteret for Testamenter og, hvis afdøde var gift, om ægtepagter fra Tinglysningsretten.
Indtil behandlingsformen er besluttet, skal enhver, der har afdødes aktiver i sin besiddelse, opbevare dem betryggende. Det gælder også nøgler, bil og indbo i boligen. Kan det ikke ske uden væsentlige ulemper, kan skifteretten fritage for pligten, og hvis det er nødvendigt, kan retten lade aktiverne registrere, tage dem i forvaring eller udpege en midlertidig bobestyrer.
I samme periode kan der ikke anlægges retssag mod boet, og kreditorer kan ikke foretage udlæg eller arrest i boets aktiver. En tvangsauktion over afdødes bolig kan kun afholdes efter anmodning fra boet eller med dets samtykke. Det giver arvingerne et pusterum til at få overblik, men gælden og renterne løber stadig, så overblikket bør skaffes hurtigt.
Hvilke behandlingsformer kan skifteretten vælge, og hvad betyder de for boligen?
Er boets nettoværdi efter begravelse, pantsikret gæld og visse udgifter ikke over 55.000 kr. for dødsfald i 2026, udlægges boet som boudlæg til de nærmeste uden egentlig skiftebehandling. Modtageren hæfter ikke for afdødes gæld, men en bolig med friværdi gør sjældent et bo så lille. Ved ægtefælleudlæg overtager ægtefællen hele boet og påtager sig gælden, når der ikke er andet at fordele til andre arvinger.
Ved uskiftet bo overtager den længstlevende ægtefælle fællesboet, også boligen, og bestemmer over den som ejer. Det kræver blandt andet, at ægtefællen er solvent, og at eventuelle særbørn samtykker. Ved privat skifte råder arvingerne i forening over boet og kan sælge boligen, når der er udstedt skifteretsattest. Hvis boet er insolvent, hvis en arving ønsker det, eller hvis afdøde har bestemt det i testamente, behandles boet af en bobestyrer, som også står for et salg af boligen.
Valget har betydning for hæftelsen. Ved bobestyrerbehandling hæfter arvingerne ikke personligt for afdødes gæld. Ved privat skifte hæfter arvingerne personligt og solidarisk, hvis de deler boet uden at betale eller sikre gælden, og ved uskiftet bo hæfter ægtefællen personligt for afdødes forpligtelser. Er I i tvivl om, hvorvidt boet kan betale sin gæld, er bobestyrerbehandling derfor ofte den sikre vej, selv om den koster salær.
Hvornår skal skifteretten involveres i salget af huset?
Et salg af afdødes bolig kræver, at den, der sælger, kan dokumentere sin ret til at råde over boet. Det sker med skifteretsattesten, som skifteretten udsteder, når boet er udleveret til privat skifte, til ægtefællen eller til en bobestyrer. Ved privat skifte skal arvingerne pege på en kontaktperson, og kontaktpersonen skal have fuldmagt fra alle arvinger, før skifteretten udsteder attesten. Uden attest kan mægleren ikke sætte boligen til salg på boets vegne, og skødet kan ikke tinglyses.
Behandles boet af en bobestyrer, og omfatter det fast ejendom, sørger skifteretten for, at en meddelelse om bobehandlingen bliver tinglyst på ejendommen. Det beskytter boet mod, at andre disponerer over huset. Arvinger, der vil overtage boligen i stedet for at sælge den, kan gøre det for deres arvelod til vurderingsbeløbet, og ægtefællen har som udgangspunkt fortrinsret til aktiver i fællesboet.
Skifteretten skal ikke godkende selve salgsprisen ved privat skifte, men boets værdiansættelse indgår i boopgørelsen, som skifteretten bruger til at beregne boafgiften. Sælges huset til en arving under markedsværdien, kan Skattestyrelsen ændre værdien og dermed afgiften. Brug derfor en dokumenteret værdi, for eksempel en mæglervurdering eller en salgspris opnået i fri handel, og gem dokumentationen sammen med boopgørelsen.
Hvad koster det, og hvordan klager man over skifteretten?
Boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, eller behandles af en bobestyrer, betaler en retsafgift på 1.500 kr. Ved almindeligt privat skifte og bobestyrerbehandling betales yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen ifølge boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr. Boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo udløser ikke de afgifter ved udleveringen. Vil arvinger have en ægtefælle i uskiftet bo til at skifte, koster anmodningen 750 kr.
Skifteretten beregner og opkræver også boafgift og tillægsboafgift efter boafgiftsloven. Opkrævningen sendes til kontaktpersonen eller bobestyreren, og arvinger kan klage over afgiftsberegningen til skifteretten inden 4 uger fra meddelelsen. Ellers bliver beregningen endelig. Ved bobestyrerbehandling betaler boet derudover bobestyrerens salær, og arvingerne kan klage over boopgørelsen og salæret inden 4 uger efter det afsluttende bomøde.
Retsplejelovens regler om anke og kære gælder for skifterettens afgørelser, så de fleste afgørelser kan indbringes for landsretten. Enkelte afgørelser kan dog ikke indbringes for højere ret. Fristerne er korte, så læs klagevejledningen i afgørelsen med det samme. Ved bobestyrerbehandling skal væsentlige spørgsmål, som et salg af boligen typisk er, forelægges arvingerne, og ønsker arvingerne en anden bobestyrer, kan skifteretten udpege en ny, hvis væsentlige hensyn taler for det.
Sådan forløber en dødsbosag hos skifteretten
- 01
Dødsfaldet anmeldes
Myndigheden, der modtager anmeldelsen af dødsfaldet, videreanmelder det til skifteretten i afdødes retskreds.
- 02
Skifteretten kontakter de pårørende
Retten indhenter oplysninger om arvinger, testamenter og ægtepagter og indkalder de nærmeste pårørende til møde eller skriver til dem.
- 03
Behandlingsformen vælges
Boet udleveres som boudlæg, til ægtefællen, til uskiftet bo, til privat skifte eller til en bobestyrer.
- 04
Skifteretsattest udstedes
Med attesten kan kontaktpersonen, ægtefællen eller bobestyreren råde over boet, herunder sælge boligen.
- 05
Kreditorer indkaldes
Der udstedes proklama i Statstidende, og kreditorerne har 8 uger til at anmelde krav.
- 06
Boet gøres op
Boopgørelsen indsendes, og skifteretten beregner og opkræver boafgiften, før arven udloddes.
Eksempel på skifteretten
En mand dør og efterlader et parcelhus, sin hustru og parrets to voksne fællesbørn. Skifteretten indhenter oplysninger fra CPR, Centralregisteret for Testamenter og Tinglysningsretten og skriver til hustruen om valget af behandlingsform. Hun vælger at sidde i uskiftet bo, fordi hun er solvent og vil blive boende. Skifteretten udleverer boet og udsteder skifteretsattest. Hustruen indkalder kreditorer med proklama og indsender en formueoversigt inden 6 måneder. Der betales ingen retsafgift og ingen boafgift nu, og hun kan senere selv sælge huset og købe en mindre bolig.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Skifteretten er ikke det samme som …
Skifteretten
Skifteretten er den afdeling af byretten, der behandler dødsboer, skifte af uskiftet bo, konkurser og gældssanering. Ved et dødsfald afgør skifteretten, hvordan boet skal behandles, og dermed hvem der må råde over boligen.
Dødsbo
Et dødsbo er den samlede formue og gæld, en afdød person efterlader sig. Boet behandles efter dødsboskifteloven, og skiftemåden afgør, hvem der må råde over og sælge afdødes bolig, indtil arven er fordelt.
Skifteretten
Skifteretten er den afdeling af byretten, der behandler dødsboer, skifte af uskiftet bo, konkurser og gældssanering. Ved et dødsfald afgør skifteretten, hvordan boet skal behandles, og dermed hvem der må råde over boligen.
Skifteretsattest
En skifteretsattest dokumenterer, hvem der kan råde på vegne af et dødsbo eller i en anden skiftesituation efter skifterettens afgørelse.
Skifteretten
Skifteretten er den afdeling af byretten, der behandler dødsboer, skifte af uskiftet bo, konkurser og gældssanering. Ved et dødsfald afgør skifteretten, hvordan boet skal behandles, og dermed hvem der må råde over boligen.
Privat skifte
Privat skifte er den skifteform, hvor skifteretten udleverer dødsboet til arvingerne, som selv afvikler det. Arvingerne råder i forening over boet, også over afdødes bolig, og hæfter personligt, hvis de deler, før gælden er betalt.
Hvad skal skifteretten ændre i din beslutning?
Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Sælg, tøm eller fordel ikke afdødes bolig og værdier, før skifteretten har truffet afgørelse om behandlingsformen og udstedt skifteretsattest. Enhver, der har afdødes aktiver, skal opbevare dem forsvarligt indtil da. Arvinger, der disponerer for tidligt, kan risikere at hæfte personligt for gælden, og et salg uden attest kan ikke tinglyses.
Kilder til skifteretten
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af lov om skifte af dødsboer (dødsboskifteloven), LBK nr. 1807 af 3. september 2021
§ 22 om betingelserne for ægtefælleudlæg, gældsansvaret, skifterettens adgang til at kræve almindelig behandling og indkaldelse af kreditorer.
Bekendtgørelse af arveloven, LBK nr. 1347 af 15. juni 2021
§ 11, stk. 2-3, om den længstlevendes ret til at udtage op til minimumsbeløbet, og § 16 om delingen, når den længstlevende senere dør.
Lov om retsafgifter (lov nr. 425 af 16. marts 2021)
Retsafgift på 1.500 kr. og tillæg på 9.000 kr. ved arvebeholdning over 1,5 mio. kr. (§§ 27-31).
Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til dødsboskifteloven (BEK nr. 1417 af 24. november 2025)
Grænsen for boudlæg er 55.000 kr. for dødsfald i 2026.
Skatter og afgifter ved dødsfald
Boafgift på 15 % af beløb over 392.300 kr. i 2026 for afdødes børn, og at skifteretten beregner boafgiften.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om skifteretten
Skal man selv kontakte skifteretten, når nogen dør?
Som regel ikke. Den myndighed, der modtager anmeldelsen af dødsfaldet, skal videreanmelde det til skifteretten i afdødes retskreds, og skifteretten kontakter derefter de nærmeste pårørende. De pårørende har pligt til at oplyse om arveforholdene, og ønsker I en bestemt behandlingsform, for eksempel uskiftet bo eller privat skifte, er det en god idé at sige det tidligt.
Kan man sælge afdødes hus, før skifteretten har truffet afgørelse?
Nej. Før skifteretten har besluttet behandlingsformen og udstedt skifteretsattest, er der ingen, der kan dokumentere retten til at sælge boligen, og et skøde kan ikke tinglyses. Indtil da skal boligen og indboet opbevares forsvarligt. Er der et akut behov, for eksempel for at sikre en tom bolig, så kontakt skifteretten.
Hvad koster det at få et dødsbo behandlet i skifteretten?
Ved privat skifte og bobestyrerbehandling er retsafgiften 1.500 kr. Ved almindeligt privat skifte og bobestyrerbehandling betales yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. Boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo koster ikke retsafgift ved udleveringen. Hertil kommer eventuel boafgift og, ved bobestyrerbehandling, bobestyrerens salær.
Kan kreditorer tvangsauktionere huset, når ejeren er død?
Ikke i perioden fra dødsfaldet, til skifteretten har besluttet behandlingsformen. I den periode kan der ikke foretages udlæg eller arrest i boets aktiver, og en tvangsauktion kan kun holdes efter anmodning fra boet eller med dets samtykke. Når boet er udleveret, kan kreditorerne igen forfølge deres krav, så gælden skal fortsat håndteres.
Hvad er forskellen på skifteretten og fogedretten?
Begge er dele af byretten. Skifteretten behandler dødsboer, konkurser og gældssanering, altså sager om at gøre en formue op. Fogedretten tvangsfuldbyrder krav, for eksempel ved udlæg, tvangsauktion over en bolig eller udsættelse af en lejer. En kreditor går derfor til fogedretten for at få betaling, mens et dødsbo eller en gældssanering hører under skifteretten.
Hvor lang tid tager det at gøre et dødsbo op?
Det afhænger af behandlingsformen og boets indhold. Ved almindeligt privat skifte skal en opgørelse over aktiver og passiver indgives senest 6 måneder efter dødsdagen, og den endelige boopgørelse senest 15 måneder efter dødsdagen. Kreditorer har 8 uger fra proklamaet til at anmelde krav. Skal en bolig sælges, afhænger tidsplanen også af salgstiden.



