Kort svar: Hvad er Stokerfyr?
Et stokerfyr er en centralvarmekedel til fast biobrændsel, hvor en snegl automatisk fører brændsel som træpiller, flis eller korn fra et magasin ind i brænderen, så huset får rumvarme og varmt vand uden manuel fyring.
Du kan også møde: stokerkedel, stokeranlæg, træpillefyr, pillefyr, stoker.
Sådan skal du forstå stokerfyr
Stoker er betegnelsen for den automatiske fødning: En snegl transporterer brændslet fra et magasin eller en silo til brænderen i takt med forbrændingen, og en blæser sørger for luft. Et træpillefyr er den mest udbredte type stokerfyr, men nogle anlæg kan også fyre med træflis og i visse tilfælde korn og halm. Stokerfyret fungerer som et olie- eller gasfyr med termostat, men kræver, at du fylder magasinet, tømmer aske og holder kedlen ren. For dig som boligejer er stokerfyret en biokedel, og det har betydning på flere måder: Det skal registreres rigtigt i BBR, skorstenen skal efterses, brændslet skal passe til kedlens godkendelse, og når anlægget skal skiftes, giver Varmepumpepuljen i 2026 tilskud til at gå over til en varmepumpe.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Begreberne står i energi- og tilstandsrapporter, forsikringstilbud, offentlige kort, BBR og oplysninger fra forsyningsselskaber. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Stokerfyr i tal og fakta
- Brændsel
- Træpiller, træflis, korn og evt. halm
- Afhænger af kedlens godkendelse.
- Energi i træpiller
- Ca. 4,9 kWh pr. kg ved 100 pct. virkningsgrad
- Nye pillefyr har ifølge Bolius en årsvirkningsgrad på 80-90 pct.
- Regler for kedlen
- Brændeovnsbekendtgørelsen eller ecodesign
- Kedler til og med 500 kW bragt i omsætning fra 1. januar 2020 følger EU-forordning 2015/1189.
- BBR-registrering
- Opvarmningsmiddel: Fast brændsel
- Typisk med varmeinstallationen Centralvarme med én fyringsenhed.
- Tilskud ved skift til varmepumpe
- 27.000 kr. i 2026
- Fra Varmepumpepuljen, hvis huset er helårsbolig uden for fjernvarmeområde.
| Egenskab | Stokerfyr | Manuel brændekedel | Luft-til-vand-varmepumpe |
|---|---|---|---|
| Brændsel | Træpiller, flis, evt. korn og halm | Brænde | El |
| Påfyldning | Automatisk via snegl fra magasin | Manuelt i brændkammeret | Ingen |
| Daglig pasning | Påfyldning, rensning og aske | Fyring, rensning og aske | Stort set ingen |
| Isoleret lagertank | Anbefales af Miljøstyrelsen | Anbefales af Miljøstyrelsen | Afhænger af anlægget |
| Skorsten | Ja, fejes som udgangspunkt årligt | Ja, fejes som udgangspunkt årligt | Nej |
| Tilskud i 2026 | Kan udskiftes med tilskud | Kan udskiftes med tilskud | 27.000 kr. ved skift fra biokedel |
Hvordan virker et stokerfyr?
Et stokerfyr består af et brændselsmagasin, en snegl, en brænder og en kedel. Sneglen fører brændslet fra magasinet ind i brænderen i takt med forbrændingen, og en blæser eller røgsuger tilfører luft. Varmen fra forbrændingen opvarmer vandet i kedlen, som sendes ud til radiatorer eller gulvvarme og bruges til at varme brugsvandet. Anlægget styres af en driftstermostat, der kalder på varme, når kedelvandet bliver for koldt, ligesom et oliefyr.
Træpillefyret er den mest almindelige stokerløsning i parcelhuse. Andre stokerfyr kan ifølge Bolius også fyre med træflis og i nogle tilfælde korn og halm, hvilket især ses på landbrugsejendomme med eget brændsel. Kombifyr kan både fyre med træpiller og brænde. Til forskel fra en manuel brændekedel, hvor du selv lægger brænde i, kører stokerfyret automatisk, så længe der er brændsel i magasinet.
Miljøstyrelsen anbefaler, at alle kedler installeres med en isoleret lagertank, hvor kedlens overskudsvarme kan gemmes og bruges over længere tid. Spørg installatøren, hvordan dit konkrete anlæg er dimensioneret, og om det har en lagertank, før du overtager det. En lagertank fylder, så den skal med i overvejelserne om placering i fyrrum eller udhus, og den skal være isoleret for ikke at tabe varmen igen.
Hvad kræver et stokerfyr i den daglige drift?
Magasinet skal fyldes, og kedlen skal renses for aske og slagger. Bolius anslår, at et pillefyr kræver omkring en halv times arbejde om ugen, men automatisk rensning, askeudtag og efterfyldning fra en større silo kan nedbringe indsatsen. Et typisk parcelhus bruger ifølge Bolius omkring 5 tons træpiller om året, så der skal være tør lagerplads til brændslet.
Som tommelfingerregel giver 1 kg træpiller cirka 4,9 kWh ved 100 procent virkningsgrad. Nye pillefyr har ifølge Bolius en årsvirkningsgrad på 80-90 procent, så 1 kg reelt giver omkring 4-4,5 kWh. Ældre anlæg, dårlige piller og manglende service sænker virkningsgraden og øger forbruget. Spørg også til elforbruget, fordi motor, snegl og blæser bruger strøm.
Aftræk fra ildsteder til fast brændsel skal efter skorstensfejerbekendtgørelsen som udgangspunkt renses én gang om året, men skorstensfejeren kan efter en konkret vurdering fastsætte hyppigere eller sjældnere fejning. Skorstenen skal ifølge Bolius kunne tåle såkaldt våd røggas, fordi moderne pillefyr har lave røggastemperaturer. Spørg din skorstensfejer, om skorsten og fyrrum lever op til reglerne, før du sætter et nyt anlæg op. Skorstensfejeren skal også godkende opstillingen af nye anlæg, før de tages i brug, og du skal sikre fri og sikker adgang til skorsten og kedel ved hvert besøg.
Hvilke regler gælder for stokerfyr i 2026?
Kedler til fast brændsel under 1 MW reguleres enten af brændeovnsbekendtgørelsen eller af EU's ecodesignregler. Kedler, der er bragt i omsætning før 1. januar 2020, samt kedler over 500 kW, følger brændeovnsbekendtgørelsen med grænseværdier for udledning af partikler og andre stoffer. Kedler på højst 500 kW, der er bragt i omsætning fra 1. januar 2020, skal overholde ecodesignforordningen for kedler, EU 2015/1189.
Der gælder også regler for brændslet. I kedler installeret efter 1. januar 2015 må der kun fyres med de brændsler, anlægget er godkendt til efter prøvningsattesten. I ældre kedler må der fyres med træ og anden biomasse, så længe det ikke er affald. Miljøstyrelsen anbefaler, at en kedel testet med træpiller kun fyres med træpiller. Kommunen kan gribe ind, hvis der fyres med ulovligt brændsel, eller hvis røgen er synlig og lugtende.
Større anlæg med en indfyret effekt over 120 kW skal anmeldes til kommunen senest otte uger før ibrugtagning. Nye eller væsentligt ændrede skorstene til anlæg til og med 30 kW skal overholde brændeovnsbekendtgørelsens krav til skorstene, så naboerne ikke generes af røg. Klager naboer over røg fra dit fyr, er det kommunen, der behandler sagen, og den kan give påbud, hvis anlægget eller fyringen ikke er i orden.
Hvordan skal et stokerfyr stå i BBR?
BBR registrerer både bygningens varmeinstallation og opvarmningsmiddel. Et hus, der opvarmes med et stokerfyr, vil typisk være registreret med varmeinstallationen centralvarme med én fyringsenhed og opvarmningsmidlet fast brændsel, eller halm, hvis der fyres med halm. Har huset både et stokerfyr og fx et oliefyr på samme anlæg, findes der en kode for centralvarme med to fyringsenheder.
Du har pligt til at indberette til BBR, når du skifter varmekilde, fx fra oliefyr til træpillefyr eller fra pillefyr til varmepumpe. Oplysningen bruges blandt andet af Energistyrelsen, når den automatisk vurderer ansøgninger til Varmepumpepuljen, og af købere, banker og energikonsulenter. Står huset forkert, kan det give afslag på tilskud eller spørgsmål ved et salg. Du retter de fleste oplysninger via Ret BBR, og kommunen godkender ændringen.
Kan du få tilskud, når stokerfyret skal skiftes ud?
Ja, hvis du skifter til en varmepumpe. Varmepumpepuljen giver i 2026 tilskud til at konvertere fra oliefyr, gasfyr, elvarme og biokedel, og et stokerfyr er en biokedel. Tilskuddet er 27.000 kr. til en luft-til-vand- eller væske-til-vand-varmepumpe i en bolig under 400 m². Huset skal være helårsbolig, ligge uden for områder med eller planlagt fjernvarme, og du må ikke binde dig til et tilbud, før du har fået tilsagn. Puljen er åben til 30. november 2026, eller til pengene er brugt.
De statslige puljer giver ikke tilskud til at købe et nyt stokerfyr. Bolius peger på, at fjernvarme eller varmepumpe betragtes som mere bæredygtige løsninger end pillefyr, og at du bør undersøge mulighederne for dem, før du udskifter et ældre pillefyr. Overvejer du alligevel en ny biokedel, så vælg en model, der overholder ecodesignkravene, og regn både på brændselspris, elforbrug og din egen arbejdstid.
Eksempel på stokerfyr
Et parcelhus på landet har et træpillefyr fra 2010 og bruger i eksemplet omkring 5 tons træpiller om året. Ejerne overvejer at skifte til en luft-til-vand-varmepumpe. De tjekker først BBR og ser, at huset stadig står med oliefyr, fordi det aldrig blev rettet, da pillefyret kom. De retter BBR via Ret BBR, så huset står med fast brændsel, og tjekker i Plandata, at huset ligger uden for fjernvarmeområder. Derefter søger de Varmepumpepuljen, får tilsagn om 27.000 kr. og accepterer først da installatørens tilbud. Pillemagasin og skorsten bliver overflødige, og fyrrummet kan bruges til andet.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Stokerfyr er ikke det samme som …
Stokerfyr
Et stokerfyr er en centralvarmekedel til fast biobrændsel, hvor en snegl automatisk fører brændsel som træpiller, flis eller korn fra et magasin ind i brænderen, så huset får rumvarme og varmt vand uden manuel fyring.
Biokedel
En biokedel er en centralvarmekedel, der fyres med fast biobrændsel som træpiller, brænde, flis, korn eller halm og opvarmer husets radiatorer, gulvvarme og varmt vand. Ordet bruges blandt andet i Varmepumpepuljens regler.
Stokerfyr
Et stokerfyr er en centralvarmekedel til fast biobrændsel, hvor en snegl automatisk fører brændsel som træpiller, flis eller korn fra et magasin ind i brænderen, så huset får rumvarme og varmt vand uden manuel fyring.
Akkumuleringstank
En akkumuleringstank, også kaldet buffertank eller lagertank, er en isoleret vandtank i centralvarmeanlægget, der lagrer varme fra kedlen, solfangeren eller varmepumpen, så varmen kan bruges senere, og varmekilden kan køre jævnt.
Stokerfyr
Et stokerfyr er en centralvarmekedel til fast biobrændsel, hvor en snegl automatisk fører brændsel som træpiller, flis eller korn fra et magasin ind i brænderen, så huset får rumvarme og varmt vand uden manuel fyring.
Varmepumpepuljen
Varmepumpepuljen er Energistyrelsens tilskudsordning, der i 2026 giver ejere af helårshuse 27.000 kr., når de skifter oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel ud med en luft-til-vand- eller væske-til-vand-varmepumpe.
Hvad skal stokerfyr ændre i din beslutning?
Skeln mellem registreret risiko, konstateret skade og en forsikringsdækning. De tre ting er ikke det samme.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Fyr kun med det brændsel, kedlen er godkendt til. I kedler installeret efter 1. januar 2015 må der kun bruges de brændsler, som anlægget er godkendt til efter prøvningsattesten, og forkert brændsel kan give røggener, slid og brandfare. Sørg også for, at BBR viser den rigtige varmekilde, før du sælger huset eller søger tilskud.
Kilder til stokerfyr
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Pillefyr
Beskrivelse af brændekedel med akkumuleringstank, der skal fyres ved fuld last, og samspil med solvarme.
Særligt om centralvarmekedler til fast biobrændsel
Kedler reguleres af brændeovnsbekendtgørelsen eller EU's ecodesignregler afhængigt af hvornår de er bragt i omsætning.
Fyr korrekt: Fastbrændselskedler
Anbefalingen om, at alle kedler bør installeres med en isoleret lagertank.
Hjælp til BBR-oplysninger og arealbegreber
Officiel vejledning om bolig-, erhvervs-, kælder- og tagetagearealer samt registreret varmeforsyning.
Kom godt i gang med at søge tilskud til en varmepumpe
Viser, at Varmepumpepuljen giver tilskud til luft til vand og jordvarme.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om stokerfyr
Hvad er forskellen på et stokerfyr og et pillefyr?
Stoker betyder automatisk fødning med en snegl fra et magasin. Et pillefyr er et stokerfyr, der er bygget til træpiller. Andre stokerfyr kan også fyre med træflis og i nogle tilfælde korn og halm. Hvilke brændsler et konkret anlæg må bruge, står i kedlens dokumentation og prøvningsattest.
Hvor meget arbejde kræver et stokerfyr?
Bolius anslår cirka en halv time om ugen for et pillefyr til påfyldning, rensning og askeudtømning. Med automatisk rensning, askeudtag og større silo bliver det mindre. Dertil kommer skorstensfejerens besøg og service af kedlen. Til sammenligning kræver en varmepumpe stort set ingen daglig pasning.
Kan jeg få tilskud til at skifte mit pillefyr ud med en varmepumpe?
Ja. Et pillefyr eller stokerfyr er en biokedel, og Varmepumpepuljen giver i 2026 27.000 kr. til en luft-til-vand- eller jordvarmepumpe, hvis huset er helårsbolig uden for fjernvarmeområder. Du skal have tilsagn, før du accepterer et tilbud. Tjek, at BBR viser den rigtige varmekilde, før du søger.
Må jeg fyre med korn eller flis i mit pillefyr?
Kun hvis kedlen er godkendt til det. For kedler installeret efter 1. januar 2015 må du kun bruge de brændsler, kedlen er godkendt til efter prøvningsattesten. Miljøstyrelsen anbefaler, at en kedel testet med træpiller kun bruges med træpiller, fordi andre brændsler kan give mere forurening, slid og brandfare.
Skal et stokerfyr fejes?
Ja. Efter skorstensfejerbekendtgørelsen skal aftræk fra ildsteder til fast brændsel som udgangspunkt renses én gang om året, og skorstensfejeren kan efter en konkret vurdering fastsætte hyppigere eller sjældnere fejning. Skorstensfejeren skal desuden godkende opstillingen af nye anlæg. Sørg for fri og sikker adgang til skorsten og kedel ved hvert besøg.
Hvad skal jeg tjekke, når jeg køber et hus med stokerfyr?
Spørg om kedlens alder, dokumentation for godkendelse, seneste rapport fra skorstensfejeren og serviceaftaler. Tjek, at BBR og energimærket viser stokerfyret, og se, om huset ligger i et område, hvor fjernvarme er planlagt. Regn på, om det kan betale sig at skifte til varmepumpe med tilskud fra Varmepumpepuljen.



