Kort svar: Hvad er Varmegenvinding?
Varmegenvinding (VGV) er en varmeveksler i et ventilationsanlæg, der overfører varmen fra den brugte luft, der suges ud, til den friske udeluft, der blæses ind, så frisk luft ikke koster det samme varmetab som åbne vinduer.
Du kan også møde: VGV, ventilation med varmegenvinding, varmegenvindingsanlæg, balanceret ventilation med varmegenvinding, genvinding af varme.
Sådan skal du forstå varmegenvinding
Når et hus udskifter luften, forsvinder der varme ud med den brugte luft. I et ventilationsanlæg med varmegenvinding passerer den udsugede luft fra køkken, bad og bryggers en varmeveksler, hvor den afgiver det meste af sin varme til den kolde udeluft, som derefter blæses ind i stue og værelser. De to luftstrømme blandes ikke. Effektiviteten angives som en tør temperaturvirkningsgrad, og bygningsreglementet BR18 kræver mindst 80 procent for anlæg, der kun betjener én bolig. Varmegenvinding er derfor central i nybyggeri og energirenovering: Jo tættere og bedre isoleret huset er, jo større en del af varmetabet sker gennem ventilationen. For dig som boligejer betyder det lavere varmeforbrug, filtreret luft og mindre fugt, men også et anlæg, der skal have skiftet filtre og efterses.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Begreberne står i energi- og tilstandsrapporter, forsikringstilbud, offentlige kort, BBR og oplysninger fra forsyningsselskaber. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Formlen er et overblik. Et officielt tilbud eller en faglig beregning kan indeholde flere poster, intervaller og regler.
Varmegenvinding i tal og fakta
- Krav til virkningsgrad
- Mindst 80 pct. tør temperaturvirkningsgrad
- BR18 § 435 for anlæg, der kun betjener én bolig. 85 pct. i lavenergiklassen.
- Maks. elforbrug til lufttransport
- 1.000 J/m³ ved grundluftskiftet
- BR18 § 438 for anlæg til én bolig.
- Udeluft i boligen
- Mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal
- BR18 § 443.
- Tilskud 2026
- 10.000 kr. pr. enfamiliehus
- Fra Energirenoveringspuljen, hvis huset har energimærke D-G.
- Filterskift
- Typisk 1 gang om året
- Nogle anlæg oftere, ifølge SparEnergi.
| Egenskab | Naturlig ventilation | Mekanisk udsugning | Balanceret med varmegenvinding |
|---|---|---|---|
| Frisk luft kommer ind | Gennem vinduer, ventiler og utætheder | Gennem ventiler i vinduer og ydervægge | Blæses ind i stue og værelser |
| Varmen i den brugte luft | Går tabt | Går tabt | Det meste genbruges til den friske luft |
| Filtrering af udeluft | Nej | Nej | Ja |
| Strømforbrug | Intet | Lavt | Ventilatorer kører hele døgnet |
| Krav i BR18 | Tilladt i enfamiliehuse | Højst 600 J/m³ ved maks. tryktab | Mindst 80 pct. tør virkningsgrad |
| Tilskud 2026 | Nej | Nej | 10.000 kr. pr. enfamiliehus |
Hvordan virker varmegenvinding i et ventilationsanlæg?
Et balanceret ventilationsanlæg har to ventilatorer: Den ene suger fugtig og brugt luft ud fra køkken, bad, wc og bryggers, den anden blæser frisk udeluft ind i stue og værelser. Midt i aggregatet sidder varmeveksleren. Her passerer de to luftstrømme hinanden i tynde kanaler, så varmen fra den udsugede luft overføres til den kolde udeluft gennem pladerne, uden at luften blandes. Udeluften filtreres samtidig, så pollen og sodpartikler holdes ude.
Varmegenvindingens effektivitet angives som en temperaturvirkningsgrad. En tør temperaturvirkningsgrad på 80 procent betyder, at udeluften bliver varmet op med 80 procent af temperaturforskellen mellem ude og inde. Ordet tør betyder, at tallet er målt uden den ekstra varme, der frigives, når fugt kondenserer i veksleren. Nogle anlæg kombinerer veksleren med en lille varmepumpe, som udnytter den sidste varme i afkastluften. Ifølge BR18 skal sådan en varmepumpe have en COP på mindst 3,6.
Om sommeren vil du ikke have varmen tilbage. Derfor har de fleste anlæg en bypass, der leder udeluften uden om veksleren på varme dage og nætter. Om vinteren kan der dannes is i veksleren, når den fugtige afkastluft køles meget ned, og anlægget har derfor en form for frostsikring, som kan koste lidt ekstra energi i de koldeste perioder.
Er varmegenvinding et krav i nybyggeri og ved renovering?
BR18 kræver, at ventilationsanlæg med både indblæsning og udsugning har varmegenvinding (§ 432). Betjener aggregat og kanaler kun én bolig, skal den tørre temperaturvirkningsgrad være mindst 80 procent (§ 435), og det specifikke elforbrug til lufttransport må højst være 1.000 J/m³ ved grundluftskiftet (§ 438). Bygges huset efter lavenergiklassen, skal virkningsgraden være mindst 85 procent (§ 483). I etageboliger, hvor grundluftskiftet sikres med mekanisk ventilation, skal anlægget have varmegenvinding, der forvarmer indblæsningsluften.
Et enfamiliehus må dog godt ventileres naturligt eller med en kombination af naturlig og mekanisk ventilation (§ 446). Mekanisk ventilation med varmegenvinding er dog ofte det, der gør det muligt at holde et tæt nyt hus inden for energirammen, fordi varmetabet ved ventilation ellers vejer tungt i beregningen. Ved renovering af et eksisterende hus er der ikke pligt til at etablere ventilation, men installerer du et nyt balanceret anlæg, skal det overholde de samme krav som i nybyggeri.
Hvad sparer et ventilationsanlæg med varmegenvinding?
Besparelsen afhænger af, hvordan huset ventileres i dag. Lufter du ud med åbne vinduer eller har utætte vinduer og ventiler, går varmen i luften tabt. Med varmegenvinding beholder du det meste af den varme, mens luftskiftet bliver jævnt og kontrolleret. Til gengæld bruger ventilatorerne strøm året rundt, og hvis huset er utæt, siver kold luft ind uden om veksleren. Derfor giver varmegenvinding mest mening i et tæt og velisoleret hus.
SparEnergi har en beregner, hvor du kan få et overslag ud fra husets areal og varmekilde. Den samme mængde genvundet varme er mere værd i kroner, jo dyrere din varme er, så et hus med elvarme eller oliefyr får mere ud af anlægget end et hus med billig fjernvarme. Regn derfor med din egen varmepris, ikke med et gennemsnit. Ud over varmebesparelsen får du et mere stabilt indeklima med mindre kondens på ruderne og lavere risiko for fugt og skimmel.
Energistyrelsen regner i Energirenoveringspuljen med en markedspris på 65.000 kr. for et balanceret anlæg med varmegenvinding i et enfamiliehus. Det er et skøn til brug for tilskudsberegningen, ikke en pris, du kan regne med. Den faktiske pris afhænger især af, hvor nemt kanalerne kan føres, og om der er plads til aggregatet.
Hvornår passer varmegenvinding til dit hus?
Et traditionelt anlæg med kanaler kræver plads. Det er nemmest i huse i ét plan med et uudnyttet loftsrum over hele boligen, hvor kanalerne kan ligge. Aggregatet placeres typisk i bryggers eller på et fast underlag på loftet, og kanaler på kolde lofter isoleres med mindst 50 mm. Har du udnyttet tagetage eller ingen loftsplads, kan decentral ventilation, også kaldet mikroventilation, være et alternativ, men den genvinder ikke varmen lige så effektivt.
Har du brændeovn, skal anlægget indreguleres, så der ikke opstår undertryk, der kan trække røg ind i huset, fx når emhætten kører. Emhætten tilsluttes ikke ventilationsanlægget, fordi fedt fra madlavning sviner kanalerne til. BR18 kræver i stedet en emhætte med regulerbar mekanisk udsugning og afkast til det fri. Husk også, at aggregatet skal kunne tilgås for filterskift og service, så placer det ikke bag faste plader eller i et krybeloft uden adgang.
Hvad kræver anlægget af vedligehold?
Filtrene skal typisk skiftes én gang om året, i nogle huse oftere, og de fleste anlæg har en filteralarm. Tilstoppede filtre øger elforbruget og nedsætter luftmængden, så fugten bliver i huset. BR18 kræver, at rensning, drift, service og vedligehold sker efter DS 447, og at der ved ibrugtagning foreligger en drifts- og vedligeholdelsesmanual med tegninger af, hvor installationerne sidder, og hvor ofte de skal vedligeholdes.
Køber du et hus med ventilationsanlæg, så bed sælger om manualen, dokumentation for filterskift og eventuelle serviceaftaler. Spørg også, om anlægget er indreguleret efter installationen. Har anlægget stået slukket i længere tid, eller er filtrene ikke skiftet, bør en fagmand se på aggregat og kanaler, før du overtager huset. Står anlægget nævnt i tilstandsrapporten eller energimærket, så læs, hvad der står om alder og funktion.
Eksempel på varmegenvinding
Et parcelhus på 140 m² skal ifølge BR18 have mindst 0,30 l/s udeluft pr. m², i alt 42 l/s. En kold vinterdag med 0 °C ude og 20 °C inde skal den luft varmes 20 grader op. Det kræver cirka 0,042 m³/s × 1,2 kJ/m³K × 20 K ≈ 1,0 kW. Med et anlæg, der har 80 procent tør temperaturvirkningsgrad, kommer omkring 0,8 kW fra den udsugede luft, og husets varmeanlæg skal kun levere cirka 0,2 kW. Uden varmegenvinding skal hele kilowatten leveres af radiatorer eller gulvvarme. Tallene er et forenklet eksempel uden hensyn til fugt, utætheder og ventilatorernes eget elforbrug.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Varmegenvinding er ikke det samme som …
Varmegenvinding
Varmegenvinding (VGV) er en varmeveksler i et ventilationsanlæg, der overfører varmen fra den brugte luft, der suges ud, til den friske udeluft, der blæses ind, så frisk luft ikke koster det samme varmetab som åbne vinduer.
Ventilation
Ventilation udskifter fugtig og forurenet indeluft med frisk luft gennem naturlige eller mekaniske systemer.
Varmegenvinding
Varmegenvinding (VGV) er en varmeveksler i et ventilationsanlæg, der overfører varmen fra den brugte luft, der suges ud, til den friske udeluft, der blæses ind, så frisk luft ikke koster det samme varmetab som åbne vinduer.
Ventilation i badeværelse
Ventilation i badeværelset fjerner fugt og forurenet luft gennem naturligt eller mekanisk luftskifte med erstatningsluft.
Varmegenvinding
Varmegenvinding (VGV) er en varmeveksler i et ventilationsanlæg, der overfører varmen fra den brugte luft, der suges ud, til den friske udeluft, der blæses ind, så frisk luft ikke koster det samme varmetab som åbne vinduer.
Energirenoveringspuljen
Energirenoveringspuljen er Energistyrelsens tilskudsordning til ejere af helårshuse med energimærke D, E, F eller G, som efterisolerer, skifter vinduer, etablerer ventilation med varmegenvinding eller vandbåren varme.
Hvad skal varmegenvinding ændre i din beslutning?
Skeln mellem registreret risiko, konstateret skade og en forsikringsdækning. De tre ting er ikke det samme.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Virkningsgraden på databladet siger ikke alt. Et anlæg med høj virkningsgrad sparer kun det forventede, hvis huset er tæt, kanalerne på det kolde loft er isoleret, og anlægget er indreguleret, så indblæsning og udsugning er i balance. Spørg installatøren om indreguleringsrapport og drifts- og vedligeholdelsesmanual, og tjek det specifikke elforbrug, så ventilatorerne ikke æder besparelsen.
Kilder til varmegenvinding
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
BR18 kapitel 22 Ventilation, §§ 430-442 Energikrav til ventilationssystemer
Krav om varmegenvinding, 80 pct. tør temperaturvirkningsgrad og højst 1.000 J/m³ for anlæg til én bolig.
BR18 §§ 443-446 Ventilation i beboelsesbygninger
Krav om 0,30 l/s udeluft pr. m², og at enfamiliehuse må ventileres naturligt.
Få et ventilationsanlæg
Lavenergiværdier på 85 pct. og 800 J/m³, filterskift og krav til plads og tæthed.
Energirenoveringspuljen – vejledning til ansøgning om tilsagn om tilskud (6. juli 2026)
Satser i bilag 1, minimumstilskud på 5.000 kr., krav til energimærke og lukning senest 30. november 2026.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om varmegenvinding
Hvad betyder 80 procent varmegenvinding?
Det betyder, at den friske udeluft bliver varmet op med 80 procent af temperaturforskellen mellem ude og inde, før den blæses ind. Er det 0 °C ude og 20 °C inde, kommer den friske luft ind med omkring 16 °C. De sidste grader skal husets varmeanlæg levere. Tallet er en tør virkningsgrad, altså målt uden varmen fra kondens.
Er ventilation med varmegenvinding et krav i et nyt hus?
Ikke i et enfamiliehus. BR18 tillader naturlig ventilation eller en kombination af naturlig og mekanisk ventilation i enfamiliehuse. Men vælger du et anlæg med både indblæsning og udsugning, skal det have varmegenvinding med mindst 80 procent tør temperaturvirkningsgrad. Mange vælger det alligevel, fordi det hjælper med at overholde energirammen.
Kan man få tilskud til et ventilationsanlæg med varmegenvinding?
Ja, fra Energirenoveringspuljen kan ejere af enfamiliehuse med energimærke D, E, F eller G få 10.000 kr. Anlægget skal have mindst 80 procent tør temperaturvirkningsgrad og ventilere mindst 75 procent af husets opvarmede bruttoareal. Du skal have tilsagn, før du bestiller anlægget, og 2026-runden lukker senest 30. november 2026.
Hvor tit skal filtrene skiftes?
Typisk én gang om året, og nogle steder oftere, afhængigt af hvor meget støv og pollen der er i udeluften. De fleste anlæg har en filteralarm. Bed installatøren vise dig, hvordan du skifter filtrene, og noter datoen, så du kan dokumentere vedligeholdelsen, når du sælger huset.
Bruger et ventilationsanlæg meget strøm?
Ventilatorerne kører hele døgnet, så strømforbruget er ikke ubetydeligt. BR18 sætter derfor et loft på 1.000 J/m³ for det specifikke elforbrug i anlæg til én bolig, og SparEnergi anbefaler højst 800 J/m³, hvis du vil have lavenerginiveau. Vælg et anlæg med lavt specifikt elforbrug, og hold filtrene rene.
Varmegenvinding eller ventilationsvarmepumpe?
En ventilationsvarmepumpe er et ventilationsanlæg med indbygget varmepumpe, der udnytter varmen i afkastluften til rumvarme og varmt brugsvand. Ifølge SparEnergi giver den mest mening, hvis du har dyr varme som elvarme eller et ældre olie- eller gasfyr. Har du fjernvarme eller varmepumpe, er et almindeligt anlæg med varmegenvinding normalt billigere i drift.



