Kort svar: Hvad er Arealoverførsel?
Arealoverførsel er en matrikulær forandring, hvor et areal registreres som overført fra én samlet fast ejendom til en anden, fx når to naboer flytter skellet. Den skal udføres af en landinspektør og registreres i matriklen og tingbogen.
Du kan også møde: arealoverførelse, arealoverdragelse, overførsel af jord, køb af jord fra naboen, flytning af skel.
Sådan skal du forstå arealoverførsel
Vil du købe en strimmel af naboens have, rette et skævt skel ud eller lægge et stykke jord til din grund, kan det ikke ske med en simpel aftale. Efter udstykningsloven må en del af en ejendom kun skifte ejer efter reglerne om arealoverførsel. Det betyder, at en landinspektør med beskikkelse skal måle op, afsætte det nye skel, undersøge om ændringen er i strid med anden lovgivning og sende sagen til Geodatastyrelsen, der registrerer den i matriklen, mens Tinglysningsretten opdaterer tingbogen. Først da er arealet en del af den nye ejendom. Arealoverførslen kan påvirke byggemuligheder, skelafstande, pant og servitutter, så det skal afklares, før I aftaler en pris.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Arealoverførsel i tal og fakta
- Lovgrundlag
- Udstykningslovens §§ 7 og 14
- LBK nr. 53 af 17. januar 2024.
- Udføres af
- Landinspektør med beskikkelse
- Matrikulært arbejde må kun udføres af en praktiserende landinspektør.
- Frist
- Inden 3 måneder efter aftalen
- Parterne skal anmode en landinspektør om at begære registrering.
- Myndigheder
- Geodatastyrelsen registrerer, Tinglysningsretten godkender
- Gebyr
- Ét matrikulært gebyr pr. ejendom, der modtager areal
- Den aktuelle sats offentliggøres på gst.dk.
- Betingelser
- Adgang til offentlig vej og ingen strid med anden lovgivning
- 1Aftale mellem ejerne
Areal, pris og betaling af omkostninger aftales.
- 2Landinspektør inden 3 måneder
Kun en landinspektør med beskikkelse må udføre arbejdet.
- 3Opmåling og nyt skel
Skellet afsættes og godkendes af begge ejere.
- 4Udstykningskontrol
Kommunen høres om plan-, vej-, bygge- og miljøforhold.
- 5Kontrol og godkendelse
Geodatastyrelsen kontrollerer, Tinglysningsretten tjekker adkomst, pant og servitutter.
- 6Registrering
Forandringen registreres i matriklen og indføres endeligt i tingbogen.
Hvad er en arealoverførsel?
Udstykningsloven definerer arealoverførsel som en registrering i matriklen af, at et areal overføres fra én samlet fast ejendom til en anden, til offentlig vej eller til søterritoriet, eller at et umatrikuleret areal lægges til en ejendom eller vej. Det kan være en del af et matrikelnummer, et helt matrikelnummer eller flere. Geodatastyrelsen nævner som eksempler jord, der overdrages mellem to landbrugsejendomme, og en del af et haveareal, der overføres mellem to parcelhusejendomme.
Arealoverførsel adskiller sig fra udstykning, hvor der dannes en helt ny ejendom, og fra sammenlægning, hvor to eller flere ejendomme bliver til én. Sammenlægning kræver, at ejendommene har samme ejer og er ens behæftet i tingbogen. Ved arealoverførsel skifter et areal derimod fra én ejer eller ejendom til en anden, uden at der opstår en ny ejendom.
Lovens udgangspunkt er, at kun en samlet fast ejendom kan skifte ejer eller pantsættes. Et stykke af en ejendom kan dog skifte ejer efter reglerne om arealoverførsel. Derfor kan du ikke blot købe en del af naboens grund med et skøde. Handlen skal gennemføres som en matrikulær sag. Det samme gælder, hvis I blot vil rette et skævt skel ud ved at bytte to lige store stykker jord.
Hvordan foregår en arealoverførsel?
Sagen starter med, at ejerne kontakter en praktiserende landinspektør, som er de eneste, der må udføre matrikulært arbejde. Landinspektøren tager udgangspunkt i de mål, der er registreret i matriklens målearkiv, måler op på stedet og afsætter det nye skel. Ejerne af de berørte ejendomme skal skrive under på, at de godkender skellet, som det fremgår af målebladet, og som det er markeret på stedet.
Landinspektøren skal sikre, at forandringen og den planlagte brug af arealet ikke er i strid med anden lovgivning. Det kaldes udstykningskontrollen. Her høres kommunen, som blandt andet ser på planloven, vejloven, privatvejsloven, byggeloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Nogle sager kræver også tilladelse efter fx landbrugsloven eller skovloven. Landinspektøren afgiver en erklæring om den ejendom, arealet fraskilles, og oplyser, hvad arealet skal bruges til.
Når sagen er dokumenteret, sendes den til Geodatastyrelsen, der kontrollerer den. Tinglysningsretten skal godkende arealoverførslen efter tinglysningslovens regler og kontrollerer sagen i forhold til tinglyst adkomst, pant og servitutter. Forandringen indføres foreløbigt i tingbogen, registreres derefter i matriklen og indføres til sidst endeligt i tingbogen. Herefter kan I se det nye skel på matrikelkortet, og de nye arealer fremgår af matriklen for begge ejendomme.
Hvilke krav skal være opfyldt?
Der må ikke ske arealoverførsel, hvis der derved opstår en ejendom eller et særskilt areal uden adgang til offentlig vej. Adgangen må ikke være tidsbegrænset eller betinget, og går den ad en privat fællesvej, skal vejen som udgangspunkt være optaget på matrikelkortet. Arealoverførslen må heller ikke føre til, at en ejendom ved en smal jordstrimmel bliver adskilt fra kysten, en sø eller et åbent vandløb, og der må ikke opstå en ejendom med 200 eller flere matrikelnumre.
Det vigtigste krav i hverdagen er, at forandringen eller den tilsigtede brug ikke må føre til forhold i strid med anden lovgivning. Flyttes et skel, kan en bygning komme for tæt på det nye skel, bebyggelsesprocenten kan ændre sig, og en lokalplan kan have krav til grundstørrelser. Geodatastyrelsen kan kun nægte at registrere, hvis disse betingelser ikke er opfyldt, hvis forandringen ikke kan tinglyses, hvis de nødvendige oplysninger mangler, eller hvis et krævet beløb ikke er betalt.
Hvilke frister gælder?
Har I indgået en aftale om at overdrage et areal, skal I efter udstykningsloven inden 3 måneder anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering af forandringen i matriklen. Fristen regnes fra rettighedens stiftelse, typisk aftalens indgåelse. Bliver anmodningen ikke fremsat, eller kan registreringen ikke gennemføres, kan Geodatastyrelsen påbyde aftalen ophævet.
Selve sagsbehandlingen afhænger af landinspektørens arbejde, kommunens svar i udstykningskontrollen, eventuelle tilladelser fra andre myndigheder og Geodatastyrelsens og Tinglysningsrettens behandling. Geodatastyrelsen offentliggør sine aktuelle sagsbehandlingstider på gst.dk. Planlæg derfor efter, at der kan gå en rum tid fra aftale til endelig registrering, og gør aftalen betinget af, at forandringen kan gennemføres.
Hvad koster en arealoverførsel, og hvem betaler?
Den største udgift er normalt landinspektørens honorar for opmåling, skelafsætning, udstykningskontrol og dokumentation. Honoraret fastsættes frit, så bed om et tilbud på forhånd. Hertil kommer et matrikulært gebyr til Geodatastyrelsen, som betales for hver ejendom, der får tilført areal. Gebyret kan reguleres pr. 1. januar og 1. juli, og den aktuelle sats står på gst.dk. Der betales ikke gebyr, når areal overføres til eller fra offentlig vej.
Hvem der betaler, aftaler I selv. Typisk aftales det i overdragelsesaftalen sammen med prisen for arealet. Skal en advokat hjælpe med aftalen eller med at frigøre arealet fra pant, kommer der udgifter til det. Husk også, at ændringer i grundens areal kan påvirke den offentlige ejendomsvurdering og dermed ejendomsskatten for begge ejendomme.
Hvilke fejl skal du undgå?
Den klassiske fejl er at flytte hækken eller hegnet og tage arealet i brug uden at få forandringen registreret. Så ejer den oprindelige ejer stadig arealet, og ved et senere salg eller en tvist står I uden dokumentation. Har den faktiske grænse, fx en hæk, ligget samme sted i mindst 20 år, kan der være vundet hævd. Så kan ændringen registreres som ejendomsberigtigelse, men det kræver, at ejerne erklærer, at grænsen er ændret ved hævd.
En anden fejl er at glemme pant og servitutter. Har sælgeren af arealet lån i ejendommen, skal det afklares med panthaverne, hvordan arealet frigøres, og servitutter på arealet kan følge med til den nye ejer. Tjek også, om arealet rummer ledninger, dræn eller en skelbrønd, der skal flyttes eller sikres med en deklaration. Få landinspektøren til at gennemgå tingbog og matrikel, før I aftaler pris.
Sådan gennemfører I en arealoverførsel
- 01
Aftal rammerne
Bliv enige om arealets størrelse, pris og hvem der betaler omkostningerne, og gør aftalen betinget af, at forandringen kan registreres.
- 02
Kontakt en landinspektør
Senest 3 måneder efter aftalen skal I bede en praktiserende landinspektør om at begære registreringen.
- 03
Opmåling og skel
Landinspektøren måler op og afsætter det nye skel, som begge ejere skriver under på.
- 04
Udstykningskontrol
Kommunen og eventuelt andre myndigheder høres om plan-, vej-, bygge- og miljøforhold.
- 05
Pant og servitutter
Afklar med panthavere og påtaleberettigede, hvordan arealet håndteres, så Tinglysningsretten kan godkende.
- 06
Registrering
Geodatastyrelsen registrerer forandringen i matriklen, og Tinglysningsretten opdaterer tingbogen.
Eksempel på arealoverførsel
To naboer i et villakvarter aftaler, at den ene køber en strimmel på 4 x 25 meter af den andens have, så carporten kan få bedre plads. De kontakter en praktiserende landinspektør inden for tre måneder efter aftalen. Landinspektøren måler op, afsætter det nye skel og hører kommunen, som tjekker, at carporten og husene overholder reglerne for afstand til det nye skel. Naboerne skriver under på, at de godkender skellet. Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten registrerer forandringen, og strimlen bliver en del af købers ejendom.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Arealoverførsel er ikke det samme som …
Arealoverførsel
Arealoverførsel er en matrikulær forandring, hvor et areal registreres som overført fra én samlet fast ejendom til en anden, fx når to naboer flytter skellet. Den skal udføres af en landinspektør og registreres i matriklen og tingbogen.
Udstykning
Udstykning er oprettelse af en ny selvstændig fast ejendom fra en del af en eksisterende ejendom.
Arealoverførsel
Arealoverførsel er en matrikulær forandring, hvor et areal registreres som overført fra én samlet fast ejendom til en anden, fx når to naboer flytter skellet. Den skal udføres af en landinspektør og registreres i matriklen og tingbogen.
Matrikelnummer
Matrikelnummeret identificerer et jordstykke i det matrikulære system inden for et ejerlav.
Arealoverførsel
Arealoverførsel er en matrikulær forandring, hvor et areal registreres som overført fra én samlet fast ejendom til en anden, fx når to naboer flytter skellet. Den skal udføres af en landinspektør og registreres i matriklen og tingbogen.
Matriklen
Matriklen er det offentlige register over al fast ejendom i Danmark. Den består af matrikelkortet, matrikelregistret og matrikelarkivet og viser, hvordan landet er opdelt i ejendomme med BFE-numre, arealer og lovbestemte noteringer.
Hvad skal arealoverførsel ændre i din beslutning?
Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Undersøg byggeretten, før I aftaler noget. Flytter skellet, kan en eksisterende carport, et skur eller et hus komme for tæt på det nye skel eller få en anden bebyggelsesprocent. Det kan betyde, at kommunen siger nej, eller at der skal dispenseres. Husk også, at pant og servitutter på det afgivne areal skal afklares med panthavere og eventuelle påtaleberettigede.
Kilder til arealoverførsel
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v., LBK nr. 53 af 17. januar 2024
Definition af arealoverførsel, kravet om landinspektør, betingelser og fristen på 3 måneder.
Registrering af samlet fast ejendom
Matrikelmyndighedens beskrivelse af arealoverførsel, udstykningskontrol og registreringens forløb.
Bekendtgørelse om matrikulære arbejder, BEK nr. 602 af 28. maj 2025
Krav til dokumentation, ejernes godkendelse af skel, Tinglysningsrettens godkendelse og gebyr pr. modtagende ejendom.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om arealoverførsel
Hvad koster en arealoverførsel?
Udgiften består primært af landinspektørens honorar, som fastsættes frit, og et matrikulært gebyr til Geodatastyrelsen for hver ejendom, der modtager areal. Den aktuelle gebyrsats står på gst.dk. Dertil kan komme udgifter til advokat, frigørelse fra pant og eventuelle tilladelser. Bed landinspektøren om et samlet overslag, før I går i gang.
Kan jeg bare købe en strimmel af naboens grund med et skøde?
Nej. Efter udstykningsloven kan en del af en ejendom kun skifte ejer efter reglerne om arealoverførsel. Det kræver en landinspektør, udstykningskontrol og registrering i matriklen og tingbogen. Indtil forandringen er registreret, tilhører arealet stadig den oprindelige ejendom, også selvom I har betalt og taget det i brug.
Hvor lang tid tager en arealoverførsel?
Det afhænger af landinspektørens arbejde, kommunens behandling i udstykningskontrollen, eventuelle andre tilladelser og registreringen hos Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten. Geodatastyrelsen offentliggør sine sagsbehandlingstider på gst.dk. Husk, at I skal kontakte en landinspektør senest 3 måneder efter, at aftalen er indgået, og gør aftalen betinget af registreringen.
Hvad er forskellen på arealoverførsel og udstykning?
Ved udstykning dannes en ny selvstændig ejendom, fx en ny byggegrund. Ved arealoverførsel flyttes et areal fra én eksisterende ejendom til en anden, uden at der opstår en ny ejendom. Begge dele er matrikulære forandringer, som en landinspektør skal udføre.
Kan kommunen sige nej til en arealoverførsel?
Kommunen giver ikke en tilladelse i traditionel forstand, men den høres i udstykningskontrollen. Viser det sig, at forandringen eller den planlagte brug vil være i strid med fx planloven, byggeloven eller vejloven, kan arealoverførslen ikke registreres, medmindre forholdet bringes i orden, fx med en dispensation.
Hvad sker der, hvis vi ikke får arealoverførslen registreret?
Så er arealet juridisk stadig en del af den oprindelige ejendom, og det kan give problemer ved salg, belåning og nabostridigheder. Udstykningsloven kræver, at I inden 3 måneder anmoder en landinspektør om registrering, og Geodatastyrelsen kan påbyde aftalen ophævet, hvis det ikke sker.



