Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Arveafgift?

Arveafgift er det folkelige navn for boafgift: en afgift på 15 % af den del af en arv, der overstiger et bundfradrag, som i 2026 er 392.300 kr. pr. dødsbo. Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden 25 % i tillægsboafgift.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Arveafgift?

Arveafgift er det folkelige navn for boafgift: en afgift på 15 % af den del af en arv, der overstiger et bundfradrag, som i 2026 er 392.300 kr. pr. dødsbo. Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden 25 % i tillægsboafgift.

Du kan også møde: arveskat, skat af arv, afgift af arv, arveafgift på hus.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå arveafgift

Arveafgift hedder i loven boafgift og er reguleret i boafgiftsloven. Afgiften beregnes af det, afdøde efterlader sig, efter fradrag af gæld, begravelse og udgifter til boets behandling, og der gives ét bundfradrag pr. dødsbo. En efterlevende ægtefælle betaler ingen afgift, mens børn, børnebørn, forældre og andre i den nærmeste familie betaler 15 % af det, der ligger over bundfradraget. Andre arvinger betaler oveni en tillægsboafgift. For de fleste arvinger er boligen boets største aktiv, og derfor er det værdien af huset, der afgør, om og hvor meget der skal betales. Afgiften beregnes og opkræves af skifteretten på grundlag af boopgørelsen.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Enkel beregning
Boafgift = 15 % × (arvebeholdning − bundfradrag på 392.300 kr. i 2026). Tillægsboafgift = 25 % × (arveandel − arvingens andel af boafgiften), kun for arvinger uden for den nærmeste familie.

Formlen er et overblik. Et officielt tilbud eller en faglig beregning kan indeholde flere poster, intervaller og regler.

Overblik

Arveafgift i tal og fakta

Sats for nærmeste familie
15 %
Af den del af arvebeholdningen, der overstiger bundfradraget
Bundfradrag 2026
392.300 kr. pr. dødsbo
403.700 kr. i 2027
Tillægsboafgift
25 %
For arvinger uden for den nærmeste familie, beregnet efter boafgiften
Ægtefælle
0 %
Arv til en ikke-separeret ægtefælle er afgiftsfri
Beregnes og opkræves af
Skifteretten
Klage over afgiftsberegningen skal ske inden 4 uger
Visuelt overblik
Afgift af en arvebeholdning på 1 mio. kr. i 2026
  • Ægtefælle
    0 kr.
  • Barn eller samlever med 2 års fælles bopæl
    91.155 kr.
  • Nevø, ven eller anden arving
    318.366 kr.
Eksempel: Samme arvebeholdning på 1 mio. kr. til én arving, beregnet med 2026-satserne og bundfradraget på 392.300 kr.
Uddybning

Hvad er arveafgift, og hvem skal betale den?

Arveafgift er ikke en skat på din indkomst, men en afgift af de værdier, en afdød efterlader sig. I lovens sprog hedder den boafgift, og den beregnes af hele arvebeholdningen i boet, før den fordeles. Satsen er 15 % af den del, der overstiger bundfradraget, og bundfradraget er i 2026 på 392.300 kr. pr. dødsbo. Er arvebeholdningen efter fradraget ikke over 2.000 kr., beregnes der ingen afgift.

Den nærmeste familie betaler kun de 15 %. Det er afdødes børn, stedbørn og deres børn, afdødes forældre, svigerbørn, en tidligere ægtefælle, plejebørn, der har boet hos afdøde i mindst 5 år og er flyttet ind før de fyldte 15, og personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet. Den sidste gruppe omfatter typisk en samlever. En ægtefælle, der ikke er separeret, betaler slet ingen afgift.

Alle andre arvinger betaler desuden en tillægsboafgift på 25 %. Den beregnes af arveandelen, efter at arvingens andel af boafgiften er trukket fra. I 2026 gælder det blandt andet søskende, nevøer, niecer, venner og foreninger, der ikke er godkendt til afgiftsfritagelse. Tillægsboafgiften beregnes af hele arveandelen, også den del, der svarer til bundfradraget. Over bundfradraget bliver den samlede marginale sats dermed 36,25 %, og under det betales 25 %.

Hvor meget arveafgift skal man betale af et hus?

Afgiften afhænger ikke af huset alene, men af hele arvebeholdningen. Først opgøres boets aktiver, for eksempel huset, bankindestående og værdipapirer. Herfra trækkes gæld som realkreditlån og banklån, udgifter til begravelse og udgifter til boets behandling. Det, der er tilbage, er arvebeholdningen. Et hus til 3 mio. kr. med et lån på 2 mio. kr. bidrager altså kun med 1 mio. kr. til afgiftsgrundlaget.

Bundfradraget gives én gang pr. dødsbo, ikke pr. arving. Er der flere arvinger, deler de afgiften i forhold til deres arv. Dør begge forældre med kort tids mellemrum, er der to dødsboer og dermed to bundfradrag. Sad den efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, betales der ikke afgift ved første dødsfald, men når det uskiftede bo skiftes, typisk ved den længstlevendes død.

Et eksempel viser forskellen mellem arvingerne i 2026. Er arvebeholdningen 1 mio. kr., betaler et barn 15 % af 607.700 kr., altså 91.155 kr. Arver en nevø det samme, skal der desuden betales 25 % af den resterende arv på 908.845 kr., og den samlede afgift bliver 318.366,25 kr. En ægtefælle betaler 0 kr. Derfor kan et testamente eller en samlivsform betyde meget for, hvor stor en del af husets værdi der ender hos arvingerne.

Hvilken værdi får huset i boopgørelsen?

Udgangspunktet er handelsværdien på det tidspunkt, der er afgørende for afgiftsberegningen. Er huset solgt under bobehandlingen i fri handel, er det salgsprisen, der bruges, og salgsomkostninger som mæglersalær kan trækkes fra. Det er den sikreste værdi, fordi den er bekræftet af markedet. Sælges huset til en arving eller dennes nærmeste, eller udlægges det til en arving, skal det også ansættes til handelsværdien.

For at gøre det praktisk har Skatteministeriet fastsat retningslinjer i værdiansættelsescirkulæret. For en ejendom, der har fået en ny ejendomsvurdering efter ejendomsvurderingsloven, skal en værdi, der højst ligger 20 % over eller under ejendomsværdien, som udgangspunkt lægges til grund. Har ejendommen endnu ikke fået en ny vurdering, gælder cirkulærets tidligere regler, som også tager udgangspunkt i den seneste offentlige vurdering. Der skal i begge tilfælde tages hensyn til ændringer, der ikke er slået igennem i vurderingen, som en tilbygning.

Er der særlige omstændigheder, for eksempel et salg kort efter til en markant højere pris, kan Skattestyrelsen ændre værdien eller bede skifteretten om at udmelde en sagkyndig vurdering. Boet kan også selv få huset vurderet af en sagkyndig. Brug derfor en værdi, I kan dokumentere, for eksempel en mæglervurdering eller en valuarvurdering, hvis I er i tvivl om, hvad huset er værd.

Hvem beregner afgiften, og hvornår skal den betales?

Det er skifteretten, der beregner og opkræver boafgift og tillægsboafgift på grundlag af boopgørelsen. Ved privat skifte sendes opkrævningen til arvingernes kontaktperson, og ved bobestyrerbehandling til bobestyreren. Ved almindeligt privat skifte skal boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsdagen, og den seneste skæringsdag er 1-års-dagen for dødsfaldet. I bobestyrerboer skal udlodningen ske senest 14 dage efter, at afgiftsberegningen er endelig.

Afgiften betales af boets midler, før arven fordeles, så i praksis bæres den af arvingerne gennem en mindre arv. Arvinger og Skattestyrelsen kan klage over afgiftsberegningen til skifteretten inden 4 uger fra meddelelsen, og uden rettidig klage er beregningen endelig. Skal der betales boafgift, kan boet ikke behandles som forenklet privat skifte.

Ud over boafgiften betales retsafgift. Ved privat skifte og bobestyrerbehandling er den 1.500 kr., og ved almindeligt privat skifte og bobestyrerbehandling betales yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr. Et hus i boet løfter ofte arvebeholdningen over den grænse. Retsafgiften betales ved privat skifte, når boet udleveres, og i bobestyrerboer, når der kan ske udlodning, mens boafgiften først kendes, når boopgørelsen er behandlet.

Hvad ændrer sig fra 2027, og hvilke fejl skal du undgå?

Med lov nr. 482 af 22. maj 2024, som udmønter aftalen om reform af personskatten, afskaffes tillægsboafgiften for arv til afdødes søskende, når arven er afgiftspligtig i 2027 eller senere, så søskende kun betaler de 15 %. Regeringen har fremsat et lovforslag om at gøre det samme for søskendes børn, altså nevøer og niecer. Forslaget blev genfremsat 7. oktober 2026 og var ikke vedtaget, da denne side blev opdateret. Bundfradraget stiger til 403.700 kr. i 2027. Det er som udgangspunkt tidspunktet for dødsfaldet, der afgør, hvilke regler der gælder, så tjek de endelige regler, hvis dødsfaldet sker i 2027 eller senere.

En hyppig fejl er at tro, at en samlever arver automatisk. En samlever har ingen arveret uden testamente. Har parret haft fælles bopæl i de sidste 2 år, betaler samleveren kun 15 %, men uden den fælles bopæl rammes arven af tillægsboafgift. En anden fejl er at glemme livsforsikringer og pensioner, der udbetales til en begunstiget, for også de kan være afgiftspligtige.

Endelig kan en arving give afkald på arv til fordel for egne børn. Afgiften beregnes så, som om børnene var arvinger, og arven springer en generation over uden ekstra afgift. Afkaldet skal meddeles skifteretten, før den endelige boopgørelse indleveres, og senest inden udlodningen begynder. Afkaldet kan ikke gøres betinget, og gives det mod betaling, regnes betalingen som arv til den, der giver afkald.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på arveafgift

1

En far dør og efterlader et hus, som sælges i fri handel for 3,0 mio. kr., og 200.000 kr. i opsparing. Efter indfrielse af realkreditlånet på 1,0 mio. kr. og udgifter til begravelse og bobehandling er arvebeholdningen 2,1 mio. kr. De to børn arver det hele. Boafgiften bliver 15 % af 2.100.000 kr. minus bundfradraget på 392.300 kr., altså 15 % af 1.707.700 kr., som giver 256.155 kr. Hvert barn får derefter 921.922,50 kr. udbetalt. Havde arvingen været en nevø, ville der i 2026 også skulle betales tillægsboafgift.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Arveafgift er ikke det samme som …

Dette begreb

Arveafgift

Arveafgift er det folkelige navn for boafgift: en afgift på 15 % af den del af en arv, der overstiger et bundfradrag, som i 2026 er 392.300 kr. pr. dødsbo. Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden 25 % i tillægsboafgift.

Sammenlign med

Boafgift

Boafgift er den afgift, et dødsbo betaler til staten af arven. I 2026 er satsen 15 procent af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag på 392.300 kr., mens ægtefæller er fritaget, og fjernere arvinger betaler et tillæg.

Dette begreb

Arveafgift

Arveafgift er det folkelige navn for boafgift: en afgift på 15 % af den del af en arv, der overstiger et bundfradrag, som i 2026 er 392.300 kr. pr. dødsbo. Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden 25 % i tillægsboafgift.

Sammenlign med

Dødsbo

Et dødsbo er den samlede formue og gæld, en afdød person efterlader sig. Boet behandles efter dødsboskifteloven, og skiftemåden afgør, hvem der må råde over og sælge afdødes bolig, indtil arven er fordelt.

Dette begreb

Arveafgift

Arveafgift er det folkelige navn for boafgift: en afgift på 15 % af den del af en arv, der overstiger et bundfradrag, som i 2026 er 392.300 kr. pr. dødsbo. Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden 25 % i tillægsboafgift.

Sammenlign med

Værdiansættelsescirkulæret

Værdiansættelsescirkulæret er Skatteministeriets regler for, hvilken værdi Skattestyrelsen accepterer, når fast ejendom gives eller sælges i familien eller udlægges fra et dødsbo. Med ny vurdering er rammen ±20 % af ejendomsværdien.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal arveafgift ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Ved udlæg af huset til en arving er det handelsværdien, der gælder, og skifteretten og Skattestyrelsen kan ændre en værdi, der ikke holder. Skattestyrelsen accepterer som udgangspunkt en værdi inden for 20 % af en ny offentlig ejendomsvurdering, men særlige omstændigheder som et nyligt salg eller en markant renovering kan føre til en anden værdi og dermed højere afgift.

Dokumentation

Kilder til arveafgift

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om arveafgift

Hvor meget arveafgift skal man betale i 2026?

Børn, børnebørn, forældre og andre i den nærmeste familie betaler 15 % af den del af arvebeholdningen, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. pr. dødsbo. Andre arvinger betaler desuden 25 % i tillægsboafgift af hele deres arv efter fradrag af boafgiften, så satsen på den del, der ligger over bundfradraget, i alt bliver 36,25 %. En ægtefælle betaler ingen afgift.

Skal man betale arveafgift af et hus, man arver?

Huset indgår i boets samlede arvebeholdning sammen med alle andre aktiver og fratrukket gæld, og afgiften beregnes af helheden. Det er altså ikke huset alene, der beskattes, men nettoformuen. Har huset et stort lån, kan afgiften være beskeden, mens et gældfrit hus hurtigt løfter arvebeholdningen langt over bundfradraget.

Betaler ægtefæller arveafgift?

Nej. Arv til en ægtefælle, der ikke er separeret, er fritaget for boafgift. Sidder ægtefællen i uskiftet bo, betales der heller ikke afgift ved det første dødsfald. Afgiften af førstafdødes del beregnes først, når det uskiftede bo skiftes, typisk ved den længstlevendes død.

Betaler samlevere arveafgift?

En samlever arver kun, hvis der er et testamente. Har samleverne haft fælles bopæl i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller venter, har eller har de haft et barn sammen og bor sammen, betaler samleveren 15 % som den nærmeste familie. Ellers kommer tillægsboafgiften på 25 % oveni.

Hvornår skal arveafgiften betales?

Skifteretten beregner afgiften på grundlag af boopgørelsen og sender opkrævningen til arvingernes kontaktperson eller bobestyreren. Afgiften betales af boets midler, før arven fordeles. Ved almindeligt privat skifte skal boopgørelsen indsendes senest 15 måneder efter dødsfaldet, så afgiften falder typisk inden for halvandet år.

Kan man undgå arveafgift ved at give huset væk i levende live?

Hver forælder kan i 2026 give hvert barn gaver for op til 80.600 kr. om året uden gaveafgift, og derover betales 15 %. Overdrages huset til en pris inden for værdiansættelsesreglerne, kan en del af værdien gives som gave eller arveforskud. Det flytter afgiften frem i tid og kan udnytte de årlige bundfradrag, men kræver korrekt værdiansættelse og gaveanmeldelse.

Arveafgift eller boafgift, er det det samme?

Ja. Arveafgift er det folkelige ord, mens loven og skifteretten bruger boafgift og tillægsboafgift. Arvingerne betaler ikke afgiften hver for sig over skatten, men gennem boet, som afregner den med skifteretten, før arven udbetales. Indkomstskat af afdødes og boets indkomst er en anden sag, som Skattestyrelsen tager sig af.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen
Dokumenter

Boafgift

Boafgift er den afgift, et dødsbo betaler til staten af arven. I 2026 er satsen 15 procent af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag på 392.300 kr., mens ægtefæller er fritaget, og fjernere arvinger betaler et tillæg.

Læs forklaringen
Dokumenter

Dødsbo

Et dødsbo er den samlede formue og gæld, en afdød person efterlader sig. Boet behandles efter dødsboskifteloven, og skiftemåden afgør, hvem der må råde over og sælge afdødes bolig, indtil arven er fordelt.

Læs forklaringen
Boligøkonomi

Værdiansættelsescirkulæret

Værdiansættelsescirkulæret er Skatteministeriets regler for, hvilken værdi Skattestyrelsen accepterer, når fast ejendom gives eller sælges i familien eller udlægges fra et dødsbo. Med ny vurdering er rammen ±20 % af ejendomsværdien.

Læs forklaringen
Boligøkonomi

Gaveafgift

Gaveafgift er den afgift, nær familie betaler af gaver, der i et kalenderår overstiger det afgiftsfrie beløb fra samme giver. I 2026 er beløbet 80.600 kr., og afgiften er som hovedregel 15 %.

Læs forklaringen
Dokumenter

Testamente

Et testamente er en skriftlig erklæring efter arveloven, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig ud over lovens regler. Du kan frit råde over friarven, men ikke over den tvangsarv, der tilkommer børn og ægtefælle.

Læs forklaringen
Dokumenter

Arveregler for samlevende

Arveregler for samlevende er arvelovens regler for ugifte par. Uden testamente arver en samlever intet, heller ikke en andel af den fælles bolig. Med testamente kan samleveren arve, og et udvidet samlevertestamente giver næsten samme arveret som en ægtefælle.

Læs forklaringen