Kort svar: Hvad er Arveloven?
Arveloven er den lov, der fastlægger, hvem der arver, når en person dør, hvor stor en del af arven der er tvangsarv, og hvad man kan bestemme i et testamente. Den afgør dermed, hvem der får boligen eller dens værdi.
Du kan også møde: arvelov, arveregler, arveklasser, hvem arver boligen.
Sådan skal du forstå arveloven
Boligen er for mange familier den største værdi i et dødsbo, og arveloven afgør, hvem der har krav på den. Uden testamente går arven efter faste arveklasser: først børn og børnebørn, derefter forældre og søskende, og til sidst bedsteforældre og deres børn. En ægtefælle arver halvdelen af afdødes formue ved siden af børnene, mens en ugift samlever ikke arver noget uden testamente. Loven giver også den længstlevende ægtefælle særlige muligheder for at blive boende, fx ved at sidde i uskiftet bo eller overtage boligen til vurderingsbeløbet. Kender du reglerne, kan du se, om du har brug for et testamente.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Arveloven i tal og fakta
- Lovgrundlag
- Arveloven, LBK nr. 1347 af 15. juni 2021
- Med senere ændringer.
- Ægtefællens arv
- Halvdelen af afdødes formue, når der er livsarvinger
- Hele arven, hvis der ingen livsarvinger er, jf. § 9.
- Tvangsarv
- En fjerdedel af arvelodden
- For både livsarvinger (§ 5) og ægtefælle (§ 10).
- Loft over tvangsarv pr. barn i 2026
- 1.580.000 kr.
- Kræver testamente, jf. § 5, stk. 2, og BEK nr. 1416/2025.
- Ægtefælleudlæg i 2026
- Op til 950.000 kr.
- § 11, stk. 2, og BEK nr. 1416/2025.
- Formueoversigt ved uskiftet bo
- Inden 6 måneder efter dødsfaldet
- § 22.
- Ægtefællen · 50 %
- Børnene tilsammen · 50 %
Hvem arver boligen, hvis der ikke er et testamente?
Arveloven deler slægtsarvingerne op i tre arveklasser. Første arveklasse er afdødes børn, og er et barn død, træder barnets børn i dets sted, jf. § 1. Børnene arver lige. Adoptivbørn er ligestillet med biologiske børn efter § 4, mens stedbørn ikke arver efter loven, medmindre der er et testamente. Det samme gælder plejebørn, uanset hvor længe de har boet hos afdøde.
Er der ingen børn eller børnebørn, går arven til anden arveklasse: afdødes forældre, som arver halvdelen hver. Er en forælder død, træder dennes børn, altså afdødes søskende og halvsøskende, i forælderens sted, og derefter nevøer og niecer, jf. § 2. Tredje arveklasse er bedsteforældrene og deres børn, altså afdødes onkler og tanter, men ikke fætre og kusiner, jf. § 3.
Er der ingen arvinger efter loven og intet testamente, tilfalder formuen staten efter § 95. Justitsministeriet kan dog efter anmodning afstå arven helt eller delvist til fx en samlever, stedbørn eller andre, der stod afdøde nær. Det sker efter en konkret vurdering og er ikke en ret, man kan regne med.
Hvad arver ægtefællen, og kan den længstlevende blive boende?
Efter § 9 arver ægtefællen halvdelen af afdødes ejendele, når der er livsarvinger, og det hele, når der ingen er. Det sker efter, at ægtefællernes delingsformue er delt i to boslodder efter ægtefælleloven. Den længstlevende beholder altså sin egen boslod og arver derudover af afdødes. I praksis får den længstlevende ofte tre fjerdedele af fællesboet, når der er fælles børn.
Vil den længstlevende ikke skifte, kan han eller hun efter § 17 overtage delingsformuen til uskiftet bo med de fælles børn. Så arver børnene først, når boet skiftes senere. Har afdøde børn fra et tidligere forhold, kræver uskiftet bo deres samtykke, jf. § 18. Den længstlevende skal inden 6 måneder indlevere en formueoversigt til skifteretten, jf. § 22.
Er boet lille, kan den længstlevende efter § 11, stk. 2, udtage så meget, at det sammen med egen boslod, arv og fuldstændigt særeje udgør op til 950.000 kr. i 2026. Pensioner og livsforsikringer, der udbetales på grund af dødsfaldet, tælles med. Ved et almindeligt skifte kan den længstlevende efter § 12 overtage boligen til vurderingsbeløbet og har fortrinsret frem for de øvrige arvinger.
Hvad kan du bestemme om boligen i et testamente?
En fjerdedel af en livsarvings arvelod er tvangsarv efter § 5, og det samme gælder ægtefællens arvelod efter § 10. Resten er friarv, som du kan disponere over i et testamente. Du kan altså ikke gøre dine børn eller din ægtefælle helt arveløse, men du kan reducere deres andel og fx give boligen til en bestemt arving, så længe tvangsarven respekteres.
Efter § 5, stk. 2, kan du i et testamente begrænse arvelodden til hvert barn til et fast beløb, som i 2026 er 1.580.000 kr. Beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar. Reglen er relevant, når en stor bolig ellers ville udløse en tvangsarv, der kun kan betales ved at sælge huset.
Er boligen delingsformue og familiens bolig, kan en ægtefælle kun testere over den med den anden ægtefælles samtykke, jf. § 91, stk. 2. Et testamente skal oprettes skriftligt og enten underskrives for en notar eller under samtidig tilstedeværelse af to vitterlighedsvidner, jf. §§ 63 og 64. Et notartestamente indberettes til Bil- og Personbogen, så det bliver fundet ved dødsfaldet.
Arver samlevende hinanden, hvis de ejer boligen sammen?
Nej, ikke efter loven. Ejer I huset i sameje, ejer den efterlevende sin egen andel, men afdødes andel indgår i dødsboet og går til afdødes slægtsarvinger. Har afdøde børn, arver de andelen. Har afdøde ingen børn, kan det være forældre eller søskende, der arver halvdelen af jeres fælles bolig. Arvingerne har krav på værdien af andelen, og kan den efterlevende ikke købe dem ud, ender det ofte med et salg.
Samlevende kan sikre hinanden med et testamente. Efter § 87 kan to personer oprette et udvidet samlevertestamente, så de arver hinanden, som var de gift. Testamentet er kun gyldigt, hvis I ved den førstafdødes død boede sammen og enten ventede, havde eller havde haft et fælles barn, eller havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år, jf. § 88. Uskiftet bo er ikke muligt for samlevende, heller ikke med et udvidet samlevertestamente, jf. § 87, stk. 2.
Samlevende, der har haft fælles bopæl de sidste 2 år, hører til den nærmeste familie, når boafgiften beregnes. Arv fra en samlever koster derfor 15 procent af den del, der overstiger bundfradraget, og ikke den højere sats for fjernere arvinger. En samejeoverenskomst om boligen supplerer testamentet, fordi den regulerer, hvad der sker med andelene ved brud.
Hvem får huset, når flere arvinger vil have det?
Efter § 6 kan arvingerne overtage boets aktiver for deres arvelod til vurderingsbeløbet. Ønsker flere arvinger at overtage det samme, afgøres det som udgangspunkt ved lodtrækning, men en arving har fortrinsret til et aktiv med særlig erindringsværdi for vedkommende. Et sommerhus, en arving har brugt hele livet, kan være et eksempel.
Ejer en arving allerede en andel af boligen i sameje med afdøde, har arvingen efter § 7 fortrinsret til at overtage boets andel, også selv om værdien overstiger arvelodden. Arvingen betaler så det overskydende beløb kontant til boet. Fortrinsretten gælder dog ikke over for en længstlevende ægtefælle, som vil overtage familiens bolig af delingsformuen.
Reglerne kan fraviges i et testamente eller i en samejeoverenskomst, jf. § 8. Har afdøde bestemt, at et barn skal have sommerhuset, går det forud for lodtrækning. Det er derfor værd at tage stilling til, hvem der skal have boligen, hvis I ved, at flere vil være interesserede, eller hvis kun én har økonomi til at overtage den.
Typiske fejl og misforståelser om arv og bolig
Den hyppigste misforståelse er, at samlevende arver hinanden efter mange års samliv. Det gør de ikke uden testamente. En anden er, at stedbørn arver på lige fod med egne børn. Det gør de heller ikke efter arveloven, selv om de ved boafgiften hører til den nærmeste familie, hvis de arver efter et testamente.
Mange glemmer også, at beløbsgrænserne ændrer sig hvert år. Grænsen for ægtefælleudlæg og loftet over tvangsarv reguleres pr. 1. januar, så et testamente, der nævner et fast kronebeløb, kan give et andet resultat end forventet. Formulér hellere bestemmelsen som en henvisning til lovens grænse på dødsdagen, hvis det er det, du ønsker.
Endelig undervurderer mange, hvor lang tid det tager at sælge eller overtage en bolig fra et dødsbo. Der skal udstedes skifteretsattest, aftales en værdi, og arvingerne skal være enige. Har I talt om ønskerne på forhånd og skrevet dem ned i et testamente, går skiftet typisk hurtigere og med færre konflikter.
Eksempel på arveloven
Eksempel: En gift kvinde dør og efterlader sig sin mand og to fælles børn. Parret havde ingen ægtepagt, og deres samlede nettoformue, inklusive huset, er 4.000.000 kr. Manden får først sin boslod, som er halvdelen af fællesboet, altså 2.000.000 kr. Afdødes boslod på 2.000.000 kr. fordeles efter arveloven: manden arver halvdelen, 1.000.000 kr., og børnene arver 500.000 kr. hver. Manden kan i stedet vælge at sidde i uskiftet bo, så børnene først arver senere. Vil han overtage huset ved skiftet, kan han gøre det til vurderingsbeløbet og betale differencen kontant.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Arveloven er ikke det samme som …
Arveloven
Arveloven er den lov, der fastlægger, hvem der arver, når en person dør, hvor stor en del af arven der er tvangsarv, og hvad man kan bestemme i et testamente. Den afgør dermed, hvem der får boligen eller dens værdi.
Testamente
Et testamente er en skriftlig erklæring efter arveloven, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig ud over lovens regler. Du kan frit råde over friarven, men ikke over den tvangsarv, der tilkommer børn og ægtefælle.
Arveloven
Arveloven er den lov, der fastlægger, hvem der arver, når en person dør, hvor stor en del af arven der er tvangsarv, og hvad man kan bestemme i et testamente. Den afgør dermed, hvem der får boligen eller dens værdi.
Tvangsarv
Tvangsarv er den del af arven, som ægtefællen og livsarvingerne har krav på, uanset hvad et testamente siger. Den udgør en fjerdedel af den arv, de ville få efter loven, mens resten er fri arv, som kan testamenteres.
Arveloven
Arveloven er den lov, der fastlægger, hvem der arver, når en person dør, hvor stor en del af arven der er tvangsarv, og hvad man kan bestemme i et testamente. Den afgør dermed, hvem der får boligen eller dens værdi.
Uskiftet bo
Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager ægtefællernes fælles formue, også boligen, uden at dele med fællesbørnene ved det første dødsfald. Arven til børnene udskydes, til boet skiftes.
Hvad skal arveloven ændre i din beslutning?
Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter arveloven, uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de ejer boligen sammen. Uden testamente går afdødes andel af huset til børn, forældre eller søskende. Det kan tvinge den efterlevende til at købe arvingerne ud eller sælge boligen.
Kilder til arveloven
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af arveloven, LBK nr. 1347 af 15. juni 2021
§ 11, stk. 2-3, om den længstlevendes ret til at udtage op til minimumsbeløbet, og § 16 om delingen, når den længstlevende senere dør.
Bekendtgørelse om regulering af beløb i henhold til arveloven, BEK nr. 1416 af 24. november 2025
Fastsætter beløbet i arvelovens § 11, stk. 2, til 950.000 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2026.
Arveregler og afgifter
Myndighedernes samlede vejledning om fordeling af arv og boafgift.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om arveloven
Hvem arver, hvis der ikke er et testamente?
Først ægtefællen og børnene. Ægtefællen arver halvdelen, og børnene deler den anden halvdel. Er der ingen ægtefælle, arver børnene det hele. Er der hverken ægtefælle eller børn, arver forældrene og deres efterkommere, altså søskende, nevøer og niecer. Derefter bedsteforældre, onkler og tanter. Er der ingen af dem, går arven til staten.
Arver min samlever mig, hvis vi ejer huset sammen?
Nej. Din andel af huset går til dine slægtsarvinger, medmindre du har oprettet et testamente. Med et udvidet samlevertestamente efter arvelovens § 87 kan I arve hinanden, som var I gift, hvis betingelserne om fælles bopæl og fælles barn eller 2 års samliv er opfyldt ved dødsfaldet. Uskiftet bo er kun muligt for ægtefæller.
Kan jeg gøre mine børn arveløse?
Ikke helt. En fjerdedel af hvert barns arvelod er tvangsarv efter arvelovens § 5. Du kan dog i et testamente begrænse arven til hvert barn til et fast beløb, som i 2026 er 1.580.000 kr. Er formuen stor, kan barnets tvangsarv derfor blive mindre end en fjerdedel af den lovbestemte arvelod.
Kan min ægtefælle blive boende i huset, når jeg dør?
Ofte ja. Efterlader du kun fælles børn, kan din ægtefælle sidde i uskiftet bo og overtage hele delingsformuen uden at skifte med børnene. Har du børn fra et tidligere forhold, kræver det deres samtykke. Ved et almindeligt skifte har ægtefællen fortrinsret til at overtage boligen til vurderingsbeløbet og skal betale differencen, hvis værdien overstiger boslod og arv.
Arver stedbørn efter arveloven?
Nej. Arveloven giver kun arveret til egne børn, børnebørn og adoptivbørn. Stedbørn arver kun, hvis der er et testamente, der indsætter dem. Til gengæld regnes stedbørn med til den nærmeste familie, når boafgiften beregnes, så de betaler samme boafgift som egne børn og ikke den højere tillægsboafgift.
Hvad sker der med arven, hvis der ingen arvinger er?
Så tilfalder formuen staten efter arvelovens § 95, og Udbetaling Danmark administrerer den. Justitsministeriet kan efter anmodning afstå arven helt eller delvist til fx en samlever, stedbørn, plejebørn eller andre, der stod afdøde nær, eller fordele den efter et testamente, der kan anfægtes, hvis det må antages at udtrykke afdødes sidste vilje.
Hvad er forskellen på arveloven og boafgiften?
Arveloven afgør, hvem der arver og hvor meget. Boafgiftsloven afgør, hvor meget staten skal have i afgift af arven. Ægtefæller betaler ingen boafgift, nær familie betaler 15 procent af den del af boet, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. i 2026, og fjernere arvinger betaler desuden en tillægsboafgift.



