Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Ægtefælleudlæg?

Ægtefælleudlæg er en skifteform, hvor skifteretten udlægger hele dødsboet til den efterlevende ægtefælle uden egentlig skiftebehandling. Det kræver, at intet skal gå til andre arvinger, typisk fordi formuen er under 950.000 kr. i 2026.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Ægtefælleudlæg?

Ægtefælleudlæg er en skifteform, hvor skifteretten udlægger hele dødsboet til den efterlevende ægtefælle uden egentlig skiftebehandling. Det kræver, at intet skal gå til andre arvinger, typisk fordi formuen er under 950.000 kr. i 2026.

Du kan også møde: ægtefælle udlæg, udlæg til ægtefælle, udlæg af dødsbo til ægtefælle.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå ægtefælleudlæg

Når en ægtefælle dør, skal dødsboet som udgangspunkt gøres op og deles mellem den længstlevende og arvingerne, eller den længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Ægtefælleudlæg er en tredje mulighed for par med en mindre formue. Efter arveloven kan den længstlevende ægtefælle udtage så meget af boet, at det sammen med egen boslod, arv og fuldstændigt særeje udgør et minimumsbeløb, som i 2026 er 950.000 kr. Er den samlede formue under det beløb, bliver der intet tilbage til børnene eller andre arvinger, og så kan skifteretten udlægge hele boet til den længstlevende. Den længstlevende kan dermed beholde huset uden at udbetale arv. Til gengæld overtager den længstlevende ansvaret for afdødes gæld, og der er ingen senere skifte med børnene af det udlagte bo.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Enkel beregning
Ægtefælleudlæg er muligt, når: boslod + arv + fuldstændigt særeje + forsikringer og pensioner udbetalt ved dødsfaldet ≤ 950.000 kr. (2026).

Formlen er et overblik. Et officielt tilbud eller en faglig beregning kan indeholde flere poster, intervaller og regler.

Overblik

Ægtefælleudlæg i tal og fakta

Beløbsgrænse 2026
950.000 kr.
Arvelovens § 11, stk. 2, reguleret ved BEK nr. 1416 af 24. november 2025.
Hvad tæller med
Boslod, arv, fuldstændigt særeje, livsforsikringer og pensioner udbetalt ved dødsfaldet
Arvelovens § 11, stk. 2-3.
Gæld
Den længstlevende overtager ansvaret for afdødes gæld
Betingelse i dødsboskiftelovens § 22.
Kreditorer
Indkaldes efter reglerne om proklama i Statstidende
Senest i forbindelse med boets udlevering.
Tinglysningsafgift
1.850 kr.
Kun fast afgift, når den længstlevende indtræder i afdødes rettigheder (tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2).
Gælder ikke
Ugifte samlevende
Samlevende kan ikke få boet udlagt som ægtefælleudlæg.
Visuelt overblik
Ægtefælleudlæg eller uskiftet bo?
EgenskabÆgtefælleudlægUskiftet bo
Hvornår muligtSamlet formue under 950.000 kr.Uanset formuens størrelse, hvis betingelserne er opfyldt
Børnenes arvIntet nu, intet senere krav efter førstafdødeUdskydes til boet skiftes
RåderetFri, også ved testamenteMå ikke misbruges, skiftes ved nyt ægteskab
Afdødes gældDen længstlevende overtager denDen længstlevende overtager den
SærbørnMuligt, når intet skal udloddes til andreKræver særbørnenes samtykke
SamlevendeIkke muligtIkke muligt
Beløbsgrænsen er den gældende i 2026. Oversigten bygger på arveloven, dødsboskifteloven og Ældre Sagens gennemgang.
Uddybning

Hvornår kan man få ægtefælleudlæg?

Ægtefælleudlæg følger af dødsboskiftelovens § 22. Skifteretten kan udlægge boet til den længstlevende ægtefælle, hvis ægtefællen eller dennes værge anmoder om det, hvis der efter arvelovens § 11, stk. 1-3, og ægtefællelovens regler intet bliver at udlodde til andre arvinger, og hvis ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gæld. Det er derfor arvelovens minimumsbeløb, der i praksis afgør, om udlæg er muligt.

Efter arvelovens § 11, stk. 2, kan den længstlevende udtage så meget af boet, at det sammen med egen boslod, arvelod og fuldstændigt særeje udgør indtil et fast beløb. Beløbet var 600.000 kr. i lovens oprindelige niveau og reguleres hvert år. Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse er det 950.000 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2026. Ligger den samlede formue under grænsen, er der intet til andre arvinger, og boet kan udlægges.

Skifteretten kan afvise udlæg og kræve boet behandlet efter de almindelige regler, hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler for det. Er der tvivl om, hvorvidt boet er solvent, kan det derfor være en fordel at tale med skifteretten, før man beslutter sig.

Hvad tæller med i beløbsgrænsen på 950.000 kr.?

Beregningen omfatter den længstlevendes boslod, dvs. halvdelen af parrets samlede delingsformue, den længstlevendes arv efter afdøde og den længstlevendes fuldstændige særeje. Har parret et hus, er det friværdien, der tæller, fordi gælden fradrages. Opgørelsen sker på grundlag af aktiver og gæld ved dødsfaldet. Husets værdi bør fastsættes realistisk, fx ud fra en vurdering, fordi en for lav værdi kan få boet til at se mindre ud, end det er.

Arvelovens § 11, stk. 3, kræver, at forsørgertabserstatning, livsforsikringer og pensionsydelser, der udbetales til den længstlevende i anledning af dødsfaldet, også medregnes. Den længstlevendes egne øvrige uoverdragelige eller personlige rettigheder, fx egne rimelige pensioner, medregnes kun i det omfang, de ville have indgået i ligedelingen, hvis de var delingsformue. Spørg pensionsselskabet, hvad der udbetales ved dødsfaldet, før du regner efter.

Beløbet på 950.000 kr. gælder i 2026 og reguleres hvert år pr. 1. januar. Ifølge Ældre Sagen kan et uskiftet bo efter et dødsfald efter 31. december 2007 også afsluttes ved ægtefælleudlæg, hvis nettoformuen senere er faldet under grænsen. Er førstafdøde død før 1. januar 2008, gælder de gamle regler med en lavere formuegrænse. Ligger formuen over grænsen, kan den længstlevende stadig udtage op til beløbet, men resten skal deles med arvingerne eller blive i et uskiftet bo.

Hvad betyder ægtefælleudlæg for huset og gælden?

Med ægtefælleudlæg overtager den længstlevende hele boet, også afdødes andel af huset. Det betyder, at den længstlevende kan blive boende uden at skulle sælge eller belåne huset for at udbetale arv til børnene. Afdødes ejerandel overføres på grundlag af skifteretsattesten, og efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 2, betales kun den faste afgift på 1.850 kr., når den længstlevende indtræder i afdødes rettigheder og forpligtelser.

Prisen er, at den længstlevende overtager ansvaret for afdødes gæld. Ifølge Ældre Sagen er det derfor vigtigt at få overblik over gælden, før man vælger ægtefælleudlæg, og skifteretten kan hjælpe med at afklare den. Efter dødsboskiftelovens § 22, stk. 4, skal den længstlevende senest ved udleveringen indkalde boets kreditorer efter reglerne om proklama, så ukendte kreditorer får mulighed for at melde sig.

Husk også realkreditlånet og eventuelle banklån. Står afdøde som medlåntager, skal långiveren have besked om dødsfaldet, og lånet videreføres med den længstlevende som eneste debitor eller omlægges efter långivers regler. Tjek også forsikringer og abonnementer på huset, så de står i den længstlevendes navn, og at eventuelle livsforsikringer bliver anmeldt.

Ægtefælleudlæg eller uskiftet bo: hvad er forskellen?

Ved uskiftet bo udskydes delingen med børnene, indtil den længstlevende dør, gifter sig igen eller selv ønsker at skifte. Den længstlevende må bruge boet, men ikke misbruge det, og børnene har et krav på deres arv senere. Uskiftet bo forudsætter, at eventuelle særbørn giver samtykke, og det omfatter kun delingsformuen. Afdødes fuldstændige særeje skal skiftes særskilt.

Ved ægtefælleudlæg er delingen definitivt afsluttet. Ældre Sagen fremhæver, at man ikke sidder i uskiftet bo, og at man derfor frit kan disponere over boet både i levende live og ved testamente. Børnene får ikke noget nu og har ikke et senere krav på arv efter førstafdøde. Den længstlevende kan også gifte sig igen uden at skulle skifte med børnene først, hvilket er en væsentlig forskel fra uskiftet bo.

Dør den længstlevende senere uden at have giftet sig igen eller oprettet testamente, deles boet efter arvelovens § 16 som udgangspunkt med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger. Er der kun fælles børn, får de det hele. Har den længstlevende særbørn eller er der særbørn efter førstafdøde, kan reglen give en anden fordeling, end mange forventer.

Hvad koster det, og hvilke fejl skal du undgå?

Ægtefælleudlæg er normalt den enkleste og billigste skifteform for en ægtefælle, fordi der ikke skal udarbejdes boopgørelse til fordeling mellem arvinger. Udgifterne er typisk annoncering af proklama i Statstidende, eventuelle gebyrer til skifteretten og tinglysningsafgiften, når huset overføres. Arv mellem ægtefæller er fritaget for boafgift. Mange klarer processen selv, men får man en advokat til at hjælpe, kommer der et honorar oveni.

Den største fejl er at overse gæld. Har afdøde fx kautioneret eller har ukendt skattegæld, hæfter den længstlevende for den. En anden fejl er at regne med beløbsgrænsen, men glemme livsforsikringer og pensioner, der udbetales ved dødsfaldet, så formuen reelt er over grænsen. Vent også med at disponere over afdødes midler, til skifteretten har taget stilling, så du ikke binder dig, før gælden er afklaret.

Endelig glemmer nogle, at ægtefælleudlæg kun gælder ægtefæller. Ifølge Ældre Sagen kan ugifte samlevende, selv med et udvidet samlevertestamente, ikke få boet udlagt som ægtefælleudlæg. Her skal boet behandles som privat skifte eller af en bobestyrer. Det gør det endnu vigtigere for samlevende at oprette testamente og tage stilling til, hvordan den efterlevende kan blive boende i boligen.

Trin for trin

Sådan søger du ægtefælleudlæg

  1. 01

    Kontakt skifteretten

    Skifteretten kontakter den efterlevende efter dødsfaldet. Oplys, at du ønsker ægtefælleudlæg.

  2. 02

    Opgør formuen

    Gør aktiver, gæld, forsikringer og pensioner op pr. dødsdagen og sammenlign med grænsen på 950.000 kr.

  3. 03

    Kortlæg gælden

    Find ud af, hvilken gæld afdøde havde, da du overtager ansvaret for den.

  4. 04

    Indsend anmodningen

    Anmod skifteretten om udlæg efter dødsboskiftelovens § 22 og påtag dig gælden.

  5. 05

    Indkald kreditorer

    Kreditorerne indkaldes ved proklama i Statstidende senest ved boets udlevering.

  6. 06

    Overfør huset

    Brug skifteretsattesten til at tinglyse adkomsten. Afgiften er den faste afgift på 1.850 kr.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på ægtefælleudlæg

1

Eksempel: En ægtefælle dør og efterlader en ægtefælle og to fælles børn. Parrets hus er værd 2.200.000 kr. med lån for 1.600.000 kr., så friværdien er 600.000 kr. Hertil kommer en fælles opsparing på 150.000 kr. og en livsforsikring på 100.000 kr., der udbetales til den længstlevende. Samlet 850.000 kr., hvilket er under grænsen på 950.000 kr. i 2026. Den længstlevende søger ægtefælleudlæg, påtager sig afdødes gæld og indkalder kreditorerne. Skifteretten udlægger boet, og den længstlevende bliver eneejer af huset uden at udbetale arv til børnene.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Ægtefælleudlæg er ikke det samme som …

Dette begreb

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg er en skifteform, hvor skifteretten udlægger hele dødsboet til den efterlevende ægtefælle uden egentlig skiftebehandling. Det kræver, at intet skal gå til andre arvinger, typisk fordi formuen er under 950.000 kr. i 2026.

Sammenlign med

Uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager ægtefællernes fælles formue, også boligen, uden at dele med fællesbørnene ved det første dødsfald. Arven til børnene udskydes, til boet skiftes.

Dette begreb

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg er en skifteform, hvor skifteretten udlægger hele dødsboet til den efterlevende ægtefælle uden egentlig skiftebehandling. Det kræver, at intet skal gå til andre arvinger, typisk fordi formuen er under 950.000 kr. i 2026.

Sammenlign med

Dødsbo

Et dødsbo er den samlede formue og gæld, en afdød person efterlader sig. Boet behandles efter dødsboskifteloven, og skiftemåden afgør, hvem der må råde over og sælge afdødes bolig, indtil arven er fordelt.

Dette begreb

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg er en skifteform, hvor skifteretten udlægger hele dødsboet til den efterlevende ægtefælle uden egentlig skiftebehandling. Det kræver, at intet skal gå til andre arvinger, typisk fordi formuen er under 950.000 kr. i 2026.

Sammenlign med

Skifteretten

Skifteretten er den afdeling af byretten, der behandler dødsboer, skifte af uskiftet bo, konkurser og gældssanering. Ved et dødsfald afgør skifteretten, hvordan boet skal behandles, og dermed hvem der må råde over boligen.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal ægtefælleudlæg ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Ved ægtefælleudlæg overtager du ansvaret for afdødes gæld, også gæld du ikke kender. Få derfor et overblik over gælden, før du søger, og indkald kreditorerne korrekt. Beløbsgrænsen bruges til at vurdere, om der er noget til andre arvinger, ikke til at begrænse gælden, du kan komme til at hæfte for.

Dokumentation

Kilder til ægtefælleudlæg

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om ægtefælleudlæg

Hvad er beløbsgrænsen for ægtefælleudlæg i 2026?

Grænsen er 950.000 kr. i 2026. Beløbet står i arvelovens § 11, stk. 2, og reguleres hvert år ved bekendtgørelse fra Justitsministeriet. Grænsen sammenholdes med den længstlevendes boslod, arv, fuldstændige særeje og forsikringer og pensioner, der udbetales til den længstlevende på grund af dødsfaldet.

Arver børnene noget ved ægtefælleudlæg?

Nej, ikke ved førstafdødes død. Ægtefælleudlæg forudsætter netop, at der intet er at udlodde til andre arvinger. Når den længstlevende senere dør, deles boet efter arvelovens § 16, som udgangspunkt med halvdelen til hver ægtefælles livsarvinger, medmindre den længstlevende har giftet sig igen eller oprettet testamente.

Kan jeg få ægtefælleudlæg, hvis der er gæld i boet?

Ja, men du skal påtage dig ansvaret for afdødes gæld. Skifteretten kan afvise udlæg, hvis aktiverne er betydelige, og hensynet til kreditorerne taler for en almindelig behandling. Er du i tvivl om, hvor stor gælden er, så få den afklaret, før du søger, eventuelt med hjælp fra skifteretten.

Ægtefælleudlæg eller uskiftet bo: hvad er bedst?

Er formuen under 950.000 kr., giver ægtefælleudlæg typisk den mest enkle og endelige løsning, fordi du ejer boet frit og kan oprette testamente over det hele. Uskiftet bo kan være bedre, hvis formuen er større, fordi delingen med børnene udskydes. Skattemæssige forhold og særbørn kan ændre billedet, så tal med en rådgiver.

Kan samlevende få ægtefælleudlæg?

Nej. Ægtefælleudlæg er forbeholdt ægtefæller og registrerede partnere. Ifølge Ældre Sagen kan ugifte samlevende med udvidet samlevertestamente have ret til at udtage et minimumsbeløb, men de kan ikke få boet udlagt som ægtefælleudlæg. Boet skal i stedet behandles som privat skifte eller af en bobestyrer.

Skal jeg betale boafgift ved ægtefælleudlæg?

Nej, arv til en ægtefælle er fritaget for boafgift. Overførslen af afdødes andel af huset kræver dog tinglysning, og her betales kun den faste afgift på 1.850 kr., fordi den længstlevende indtræder i afdødes rettigheder. Hertil kommer eventuelle gebyrer til skifteretten og udgiften til annoncering i Statstidende.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen