Kort svar: Hvad er Balkon?
En balkon er en udvendig platform med værn på en bygnings etage, som du går ud på fra en dør. På dansk bruges ordet mest om det, byggereglerne og vedtægterne kalder en altan.
Du kan også møde: balkoner, balkon eller altan, hængebalkon, balkon til lejlighed.
Sådan skal du forstå balkon
Balkon og altan dækker i almindelig dansk sprogbrug det samme: en hævet udendørs platform med rækværk eller lav mur, som er fastgjort til eller bygget ind i facaden. Ordet balkon bruges ofte om ældre eller mere pyntede bygninger og i teatre, mens bygningsreglementet, ejerforeningernes normalvedtægt og kommunernes byggetilladelser næsten altid skriver altan. Der findes derfor ingen særlige regler for en balkon. Alle krav til værn, afstand til skel, indbliksgener og bæreevne gælder for altaner, og det er de regler, du skal følge, når du vil have en ny balkon, overtager en bolig med en gammel, eller din forening vil sætte altaner op på hele ejendommen.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Balkon i tal og fakta
- I reglerne hedder det
- Altan
- BR18 og normalvedtægten har ingen særskilte regler for balkoner.
- Værn
- Mindst 1,0 m højt
- BR18 § 58. Ved altangange mindst 1,2 m.
- Afstand til skel ved parcel-, række- og dobbelthuse
- Mindst 2,5 m mod nabo, sti og vej
- BR18 § 179. Ved sommerhuse mindst 5,0 m mod nabo og sti.
- Beslutning i ejerforening
- 2/3 af ejerne efter fordelingstal og antal
- Normalvedtægten § 4, stk. 2, medmindre foreningens egne vedtægter siger andet.
- Hvem betaler nye altaner
- De ejere, der får fordel af projektet
- Også hvis de har stemt imod (normalvedtægten § 4, stk. 2, nr. 1).
- 1Principiel melding
Kommunen vurderer lokalplan, bevaring og egne retningslinjer for altaner.
- 2Bæreevne
En ingeniør vurderer, om facade og etageadskillelser kan bære.
- 3Generalforsamling
2/3 af ejerne efter fordelingstal og antal godkender projekt og udgiftsfordeling.
- 4Myndighedsprojekt
Tegninger, beskrivelser og statiske beregninger udarbejdes.
- 5Byggetilladelse
Kommunen behandler ansøgningen og kan høre naboer ved dispensation.
- 6Montage og færdigmelding
Altanerne monteres, og byggeriet færdigmeldes til kommunen.
Hvad er forskellen på en balkon og en altan?
Der er ingen juridisk forskel. I hverdagssprog bruger mange ordet balkon om en altan på en herskabelig ejendom, om en altan med muret brystning eller om en balkon i et teater eller en kirke. Bygningsreglementet, normalvedtægten for ejerforeninger, lokalplaner og byggetilladelser bruger ordet altan. Hvis din købsaftale, salgsopstilling eller vedtægt nævner en balkon, er det derfor reglerne om altaner, der gælder.
Det, der faktisk betyder noget, er hvordan balkonen er bygget. En hængealtan er fastgjort til facaden med konsoller eller forankret i ydervæggen og etageadskillelsen. En søjlebåren altan står på søjler ned til eget fundament, så facaden aflastes. En indeliggende altan er trukket ind i bygningskroppen. En fransk altan er kun et værn foran en dør og har ingen platform, du kan stå på.
Konstruktionen afgør, hvilke beregninger kommunen skal have, hvor meget facaden skal ændres, og hvad der skal vedligeholdes. Forankring gennem ydervæggen kan give en kuldebro, mens søjler kræver plads på terræn og kan påvirke gårdarealet. Når du læser en salgsopstilling eller en tilstandsrapport, så se derfor efter, hvordan balkonen er båret, og hvilket materiale bund og værn er lavet af. Det siger mere om vedligeholdelsen end selve navnet.
Kræver en balkon byggetilladelse?
På en etageejendom skal du regne med, at en ny balkon kræver byggetilladelse. Den ændrer facaden, belaster de bærende konstruktioner og giver nyt indblik til naboer, og den skal dokumenteres statisk. Bolius oplyser, at montering på en etageejendom kræver statiske beregninger fra en certificeret statiker, som dokumenterer, at bygningen kan bære altanen. På et parcelhus afhænger det af projektet. En åben altan tæller ikke med i etagearealet og kan være omfattet af undtagelsen for ombygninger af enfamiliehuse i BR18 § 5, stk. 1, nr. 3, men kræver placeringen en helhedsvurdering, fx tættere end 2,5 m på skel, skal der søges. Spørg kommunen, og lad en ingeniør vurdere, om væg eller etagedæk kan tage lasten.
Kommunen undersøger, om projektet strider mod lokalplanen, bevaringsbestemmelser eller tinglyste servitutter. Mange kommuner har egne retningslinjer for altaner, fx krav om ens udformning på hele facaden eller om altaner kun mod gården. Er ejendommen fredet, er en altan langt fra sikker, mens en altan mod gården kan være mulig, hvis kun gadefacaden er omfattet af fredningen.
Spørg kommunen om en principiel vurdering, før der bruges penge på et detaljeret projekt. BR18 § 8 giver kommunen mulighed for at holde en forhåndsdialog om rammerne for byggeprojektet og forholdet til anden lovgivning. En sådan dialog kan spare både foreningen og den enkelte ejer for udgifter til et projekt, som alligevel ikke kan godkendes, og den giver et bedre grundlag for beslutningen på generalforsamlingen.
Hvilke krav stiller bygningsreglementet til en balkon?
Værnet skal efter BR18 § 58 være mindst 1,0 m højt, målt fra overkant af gulvet. Ved altangange er kravet 1,2 m. Efter § 59 må afstanden mellem balustre ikke kunne give personskader, og der skal især tages hensyn til, at børn ikke kan klatre på værnet eller komme i klemme. Værn af glas skal opfylde reglerne om glas i §§ 238-241.
Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse skal altaner efter § 179 holde mindst 2,5 m til skel mod nabo, sti og vej. Ved sommerhuse er afstanden mindst 5,0 m mod nabo og sti. For fritliggende huse gælder desuden højdegrænsen i § 177, hvor højden højst må være 1,4 gange afstanden til naboskel og sti.
Efter § 192 skal det sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og nabogrunde. Det er ofte her, en altan i en tæt by møder modstand. Hertil kommer krav til bæreevne i kapitel 15, så både konsoller, forankring og den eksisterende mur skal kunne tåle lasten.
Balkon i ejerforening eller andelsboligforening
I en ejerforening er facaden og de bærende vægge fælles ejendom. Efter normalvedtægtens § 4, stk. 2 er godkendelse af altanprojekter en væsentlig og varig ændring af fællesejendommen, som kræver tilslutning fra mindst 2/3 af ejerne efter både fordelingstal og antal. Opnås flertallet kun blandt de fremmødte, kan forslaget efter § 5 vedtages på en ekstraordinær generalforsamling inden 8 uger.
Udgiften skal efter normalvedtægten betales af de ejere, der opnår fordele ved projektet, også hvis de har stemt imod. Foreningen vedligeholder som udgangspunkt eksisterende altaner som fælles bestanddele, men nye altaner, der er besluttet efter § 4, stk. 2, er omfattet af den enkelte ejers vedligeholdelsespligt. Har foreningen egne vedtægter, går de forud for normalvedtægten, så læs dem først.
I en andelsboligforening ejer foreningen hele ejendommen. Her afgør foreningens vedtægter og generalforsamling, om der kan laves altaner, og hvordan udgiften fordeles, fx som højere boligafgift for dem, der får en altan. Køber du en andel, så spørg, om der er vedtaget eller planlagt altanprojekter, og hvordan de påvirker boligafgiften og andelsværdien.
Hvad koster en balkon, og hvad styrer prisen?
Der findes ingen fast pris, og tilbud varierer meget. Prisen afhænger især af konstruktionen, altanens størrelse, materialer i bund og værn, hvor højt den skal monteres, og om der skal laves ny dør i stedet for et vindue. Hertil kommer kran eller lift ved montagen, rådgivning, statiske beregninger, byggesagsgebyr og eventuelt en certificeret statiker.
Ifølge Bolius bliver den enkelte altan typisk dyrere, når den laves alene, end når flere altaner etableres samtidig, fordi projektering, tilladelse og montage kan deles. Bed om tilbud, der skiller pris for myndighedsprojekt og pris for selve altanen ad, og aftal skriftligt, hvad du skal betale, hvis tilladelsen ikke gives.
Husk den løbende udgift. Bund, værn og forankring skal efterses og vedligeholdes, og i en ejerforening skal det stå klart, om udgiften ligger hos foreningen eller hos den enkelte ejer. Få det skrevet ind i beslutningen på generalforsamlingen, så der ikke opstår tvivl, når de første reparationer melder sig om mange år.
Gamle balkoner: hvad skal du holde øje med?
Bolius peger især på altaner, der er mere end 50 år gamle, hvor bærejern stikker ind i teglmuren. Det basiske miljø i muren kan nedbryde zinklaget på galvaniseret jern, så jernet tæres og konstruktionen bliver skør. Tegn på problemer er afskallet beton, rødbrune udfældninger, revner hvor beton og mur mødes, og en bund, der hænger eller virker ustabil.
Går du ikke ud på en altan, der virker ustabil, og bed foreningen, udlejeren eller en ingeniør om at vurdere den. Mindre skader kan ofte repareres, mens store rustangreb kan betyde, at altanen skal rives ned og erstattes. Ved køb af en lejlighed med ældre altaner kan du spørge bestyrelsen, om altanerne er efterset, og om der er afsat penge i vedligeholdelsesplanen.
Sådan får du en balkon på en etageejendom
- 01
Få en principiel melding
Spørg kommunen om lokalplan, bevaringsbestemmelser og egne retningslinjer for altaner, og tjek servitutter på ejendommen.
- 02
Undersøg bæreevnen
Lad en ingeniør vurdere, om ydervæg og etageadskillelser kan bære, eller om altanen skal stå på søjler.
- 03
Beslut i foreningen
Få projekt, finansiering, udgiftsfordeling og vedligeholdelse godkendt på generalforsamlingen med det krævede flertal.
- 04
Lav myndighedsprojekt
Arkitekt, ingeniør eller altanfirma udarbejder tegninger, beskrivelser og statiske beregninger til ansøgningen.
- 05
Søg byggetilladelse
Ansøgningen sendes digitalt til kommunen. Skriv først kontrakt om levering, når tilladelsen foreligger.
- 06
Montage og færdigmelding
Altanerne monteres, og byggeriet færdigmeldes til kommunen med den krævede dokumentation.
Eksempel på balkon
Eksempel: En ejerforening med 12 lejligheder vil have hængealtaner mod gården. Bestyrelsen får først en principiel melding fra kommunen og lader en ingeniør vurdere, om ydervæggen og bjælkelaget kan bære. På generalforsamlingen stemmer ejere med mere end 2/3 af fordelingstallene og 2/3 af antallet for. Kun de 8 ejere, der får en altan, betaler, fordi normalvedtægten lægger udgiften på dem, der får fordel af projektet. Herefter søges byggetilladelse med tegninger og statiske beregninger.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Balkon er ikke det samme som …
Balkon
En balkon er en udvendig platform med værn på en bygnings etage, som du går ud på fra en dør. På dansk bruges ordet mest om det, byggereglerne og vedtægterne kalder en altan.
Fransk altan
En fransk altan er typisk en dør eller høj åbning med værn, men uden et egentligt udkraget opholdsareal.
Balkon
En balkon er en udvendig platform med værn på en bygnings etage, som du går ud på fra en dør. På dansk bruges ordet mest om det, byggereglerne og vedtægterne kalder en altan.
Altan
En altan er en åben platform med værn uden på facaden, som du går ud på gennem en altandør. Den hænger på bygningen eller står på søjler og er ikke en del af boligens etageareal.
Balkon
En balkon er en udvendig platform med værn på en bygnings etage, som du går ud på fra en dør. På dansk bruges ordet mest om det, byggereglerne og vedtægterne kalder en altan.
Ejerforening
Ejerforeningen er fællesskabet af ejerne i en ejerlejlighedsejendom og administrerer fælles forhold.
Hvad skal balkon ændre i din beslutning?
Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Det koster dyrt at bestille altaner, før kommunen og foreningen har sagt ja. Et altanfirma kan kræve betaling for rådgivning og tegninger, selv om byggetilladelsen bliver afslået. Få derfor en principiel melding fra kommunen, tjek lokalplan og servitutter, og lad generalforsamlingen godkende både projekt, finansiering og fordeling af udgifter og fremtidig vedligeholdelse, før der skrives kontrakt.
Kilder til balkon
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
BR18 Adgangsforhold (§§ 48-62)
§ 58 om værn på altaner med en højde på mindst 1,0 m og § 59 om afstand mellem balustre.
BR18 Byggeret og helhedsvurdering (§§ 166-195)
§ 179 om 2,5 meters afstand til skel og § 192 om indbliksgener fra altaner.
Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger (BEK nr. 1738 af 29/11/2020)
§ 4, stk. 2 om 2/3-flertal til altanprojekter og fordeling af udgiften, §§ 26-27 om vedligeholdelse af altaner.
Sådan får du altan til din lejlighed
Proces med kommunens godkendelse, foreningens beslutning, myndighedsprojekt, statik og byggetilladelse.
Kan din altan styrte ned?
Tegn på nedbrydning af ældre altaner og risikoen ved bærejern, der er muret ind i facaden.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om balkon
Er der forskel på en balkon og en altan?
Ikke juridisk. Bygningsreglementet, normalvedtægten for ejerforeninger og kommunernes tilladelser bruger ordet altan, og det er de regler, der gælder for en balkon. I hverdagssprog bruges balkon ofte om altaner på ældre, herskabelige bygninger. En fransk altan er derimod kun et værn foran en dør uden platform.
Hvor højt skal rækværket på en balkon være?
Mindst 1,0 m målt fra overkant af gulvet efter BR18 § 58. Ved altangange er kravet 1,2 m. Rækværket skal også udformes, så børn ikke kan klatre på det eller komme i klemme mellem balustrene, og glasværn skal opfylde reglementets krav til glas.
Hvem betaler, når ejerforeningen sætter balkoner op?
Efter normalvedtægten betales udgiften af de ejere, der får fordel af projektet, også hvis de har stemt imod. Har foreningen egne vedtægter, kan de fastsætte en anden ordning. Nye altaner besluttet efter normalvedtægtens § 4, stk. 2 vedligeholdes desuden af den enkelte ejer, ikke af foreningen.
Kan jeg få en balkon, selv om min nabo i opgangen ikke vil?
Ja, hvis generalforsamlingen vedtager projektet med det nødvendige flertal. Efter normalvedtægten kræver altanprojekter 2/3 af ejerne efter fordelingstal og antal, og foreningen kan vælge, at kun de interesserede får altan. Projektet kræver derudover byggetilladelse, og naboer uden for foreningen kan blive hørt, hvis der søges dispensation fra lokalplanen.
Hvor tæt på skel må en balkon på et parcelhus ligge?
Mindst 2,5 m fra skel mod nabo, sti og vej efter BR18 § 179. Ved sommerhuse er afstanden mindst 5,0 m til nabo og sti. Ved fritliggende huse må højden desuden højst være 1,4 gange afstanden til naboskel og sti, og balkonen må ikke give væsentlige indbliksgener.
Hvad koster en balkon?
Det afhænger af konstruktion, størrelse, materialer, højde, adgang for kran og om der skal laves ny dør. Dertil kommer rådgivning, statik og byggesagsgebyr. Flere altaner i samme projekt giver typisk en lavere pris pr. altan. Indhent flere tilbud, og aftal på forhånd, hvad rådgivningen koster, hvis tilladelsen ikke gives.



