Kort svar: Hvad er Altan?
En altan er en åben platform med værn uden på facaden, som du går ud på gennem en altandør. Den hænger på bygningen eller står på søjler og er ikke en del af boligens etageareal.
Du kan også møde: altaner, altanprojekt, nye altaner, altan til lejlighed.
Sådan skal du forstå altan
En altan giver udeplads til en lejlighed eller en 1. sal, men den er et stort indgreb i bygningen. Der skal laves hul eller dør i facaden, bygningen skal kunne bære belastningen, og altanen skal passe ind i husets arkitektur. Derfor kræver en ny altan på en etageejendom som udgangspunkt byggetilladelse, og kommunen vurderer projektet konkret, bl.a. i forhold til indbliksgener og bygningens udtryk. I en ejer- eller andelsforening er facaden fælles, så et altanprojekt skal besluttes i foreningen, og det er ofte her, de største diskussioner opstår: Hvem skal have altan, hvem betaler, og hvordan fordeles vedligeholdelsen bagefter. En åben altan tæller ikke med i etagearealet, men en altanlukning gør.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Altan i tal og fakta
- Byggetilladelse
- Som udgangspunkt påkrævet i etageejendomme
- Kommunen vurderer altanprojekter konkret. Ved enfamiliehuse afhænger det af projektet.
- Værnhøjde
- Mindst 1,0 m
- BR18 § 58.
- Afstand til skel
- Mindst 2,5 m ved en- og tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse
- BR18 § 179.
- Etageareal
- Åbne altaner tæller ikke; altanlukninger tæller
- BR18 § 455.
- Indblik
- Må ikke give væsentlige indbliksgener
- BR18 § 192.
- Flertal efter ABF-standardvedtægter
- 2/3 ved forbedringer, der hæver boligafgiften over 25 %
- Beregnet ud fra et 30-årigt kontantlån, § 23, stk. 2.
- 1Interesse og vedtægter
Hvor mange vil have altan, og hvilket flertal kræves?
- 2Forhåndsdialog med kommunen
Hvad kan godkendes, og hvilke krav stilles til udformning?
- 3Generalforsamling
Beslutning om projekt, altantype, finansiering og vedligehold.
- 4Myndighedsprojekt og statik
Tegninger, beskrivelser og beregninger af bæreevnen.
- 5Byggetilladelse
Først nu bør kontrakten med altanfirmaet underskrives.
- 6Montering og færdigmelding
Altanerne monteres, og byggeriet færdigmeldes til kommunen.
Hvad er en altan, og hvordan adskiller den sig fra en fransk altan?
En altan er en åben platform uden på facaden med et værn rundt om, som du kommer ud på gennem en dør. Den kan være hængt op på facaden, båret af konsoller eller monteret ind i bjælkelaget, eller den kan stå på søjler fra terræn. Altanen er åben mod det fri. Bliver den lukket med glas, er det en altanlukning, som har andre konsekvenser for areal og regler.
En fransk altan er noget andet: Her er der kun et værn foran en udadgående dør eller et stort vindue, men ingen platform, du kan træde ud på. En fransk altan kræver derfor ikke den samme konstruktion og påvirker ikke naboerne på samme måde. Tagterrasser og altangange er også beslægtede, men har egne regler, fx højere værn ved altangange.
Størrelsen varierer meget. Ifølge Bolius vil en altan på omkring 1,2 til 1,5 meter i dybden i de fleste tilfælde give plads til, at fire til seks personer kan sidde sammen. Jo dybere altanen er, jo mere skygger den for vinduerne nedenunder. Det er et af de forhold, der ofte giver diskussion i en forening.
Kræver en altan byggetilladelse, og hvilke regler gælder?
En ny altan på en etageejendom kræver som udgangspunkt byggetilladelse fra kommunen. På et enfamiliehus afhænger det af projektet, så spørg kommunen, før du går i gang. Kommunen vurderer bl.a., om altanen passer til bygningen, om den giver væsentlige indbliksgener for naboer, og om der er lokalplaner, servitutter eller fredning, der begrænser mulighederne. Reglerne og praksis varierer fra kommune til kommune, og nogle større byer har egne retningslinjer for altaner. Kommunen kan tilbyde en forhåndsdialog, hvor I får afklaret rammerne, før I bruger penge på et færdigt projekt.
Bygningsreglementet stiller konkrete krav. Værn på altaner skal være mindst 1,0 meter højt, og afstanden mellem balustre skal være sådan, at børn ikke kan klatre på værnet eller komme i klemme. Glasværn skal udføres efter bygningsreglementets særlige regler om glas. Ved en- og tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse skal altaner holde mindst 2,5 meter fra skel mod nabo og sti samt mod vej.
En altan er en stor belastning for bygningen. Der skal laves beregninger af, om ydervæg eller etagedæk kan bære altanen, og om der skal laves nye bærende elementer omkring døren. Afhængigt af projektets konstruktionsklasse skal der tilknyttes en certificeret statiker. Det er derfor sjældent noget, du kan planlægge uden en ingeniør og ofte en arkitekt.
Hvordan får I altaner i en ejer- eller andelsforening?
I en ejerforening eller andelsboligforening er facaden og bygningens konstruktion fælles. Du kan derfor ikke selv sætte en altan op på din lejlighed. Projektet skal besluttes i foreningen, og bestyrelsen skal typisk stå for ansøgningen. Ifølge Bolius giver kommunerne meget sjældent tilladelse til en enkelt altan på en facade, og det er også dyrere pr. altan end et samlet projekt.
En typisk proces begynder med at undersøge interessen blandt beboerne og få en tilkendegivelse fra kommunen om, hvad der kan godkendes. Derefter holdes en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningen beslutter, om projektet skal gennemføres, hvilken type altan der skal vælges, hvem der får altan, og hvordan det finansieres. En rådgiver laver derefter myndighedsprojektet, som bliver grundlaget for byggetilladelsen.
Hvilket flertal der kræves, står i vedtægterne. I ABF's standardvedtægter for andelsboligforeninger kræver forbedringsarbejder, der vil hæve boligafgiften med mere end 25 procent, beregnet ud fra et 30-årigt kontantlån, et flertal på 2/3 og et vist fremmøde. I en ejerforening skal du ligeledes læse vedtægterne om flertal ved ændringer af fælles bygningsdele.
Hvem betaler for altanen, og hvordan fordeles udgiften?
Der er ingen fast regel for, hvem der betaler. Mange foreninger vælger, at de ejere eller andelshavere, der får en altan, selv betaler for den, mens andre lader udgiften indgå i fællesøkonomien. Uanset modellen skal fordelingen besluttes korrekt efter vedtægterne og fremgå tydeligt af beslutningen. I en ejerforening har fordelingstal og vedtægternes regler om fællesudgifter betydning for, hvordan en fælles udgift bliver delt.
Foreninger er underlagt et ligebehandlingskrav. En beslutning, der stiller nogle medlemmer bedre end andre, skal have et sagligt grundlag. Får fx lejlighederne på etagerne store, nye altaner, mens stuelejlighederne nægtes en tilsvarende mulighed uden begrundelse, kan beslutningen principielt blive anfægtet. Det sker som udgangspunkt ved domstolene, hvilket kan være langvarigt og dyrt.
Prisen afhænger af altantype, størrelse, montering, bygningens konstruktion, antallet af altaner og rådgivning og myndighedsbehandling. Indhent flere tilbud, og få dem specificeret, så I kan se, hvad der er med. Husk også de løbende udgifter: vedligeholdelse, forsikring og en eventuel stigning i fællesudgifter eller boligafgift. Spørg foreningens administrator, hvordan et lån til projektet vil påvirke den enkelte lejligheds månedlige betaling.
Hvordan vedligeholder du en altan, så den er sikker?
Bolius anbefaler, at et trægulv på en altan behandles mindst hvert andet år, mens et betongulv bør tjekkes for revner. Der må ikke trænge vand ned til armeringen i betonen, fordi den kan ruste og svække konstruktionen. Et malet betongulv kan have brug for ny maling hvert tredje år. Rust ved ophæng og konsoller er et alvorligt tegn.
Hvem der vedligeholder hvad, står i foreningens vedtægter eller i en særlig aftale. I ABF's standardvedtægter vedligeholder andelshaveren områder med særskilt brugsret, herunder altanen, men for altaner kun de indvendige overflader, mens foreningen står for den øvrige vedligeholdelse. Er du i tvivl om, hvorvidt en altan er sikker, så få en ingeniør eller byggesagkyndig til at vurdere den, fordi skader i skjulte konstruktioner ikke kan ses udefra.
Hvilke fejl laver foreninger og ejere typisk med altaner?
Den mest almindelige fejl er at gå direkte til et altanfirma og skrive kontrakt, før kommunen har sagt god for projektet. Afviser kommunen, eller stiller den krav om en anden udformning, kan foreningen have brugt penge forgæves. En anden fejl er at træffe beslutning på generalforsamlingen uden at have styr på vedtægternes flertalskrav og udgiftsfordeling, så beslutningen senere kan anfægtes.
Mange glemmer også, at en altanlukning med glas ændrer reglerne. Lukkede altaner tæller med i etagearealet og kræver typisk byggetilladelse. Og endelig undervurderer mange vedligeholdelsen: Altaner er udsat for vejr og vind, og en manglende plan for, hvem der vedligeholder hvad, kan give både skader og konflikter mellem naboer i opgangen.
Sådan gennemfører I et altanprojekt i en forening
- 01
Afklar interessen
Undersøg, hvor mange der ønsker altan, og læs vedtægterne om flertal og udgiftsfordeling.
- 02
Tal med kommunen
Få en forhåndsdialog om, hvad der kan godkendes, og om lokalplan, servitutter eller fredning begrænser projektet.
- 03
Beslut på generalforsamlingen
Stem om projekt, altantype, hvem der får altan, og hvordan det finansieres og vedligeholdes.
- 04
Få lavet myndighedsprojekt
Lad en rådgiver lave tegninger, beskrivelser og statiske beregninger, evt. med certificeret statiker.
- 05
Søg byggetilladelse
Bestyrelsen eller rådgiveren søger på foreningens vegne. Vent med kontrakten, til tilladelsen foreligger.
- 06
Indgå kontrakt og følg op
Indgå skriftlig kontrakt med pris, tidsplan og aflevering, og sørg for færdigmelding bagefter.
Eksempel på altan
I en ejerforening med 24 lejligheder ønsker 16 ejere altan mod gården. Kommunen giver i en forhåndsdialog besked om, at altanerne skal have samme udformning på hele gårdfacaden. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling, hvor der stemmes om projekt, altantype og finansiering. Det besluttes, at de ejere, der får altan, betaler den selv, mens stuelejlighederne får ret til en tilsvarende løsning senere. En arkitekt laver myndighedsprojektet, en certificeret statiker regner på bæreevnen, og først med byggetilladelsen underskrives kontrakten med altanfirmaet.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Altan er ikke det samme som …
Altan
En altan er en åben platform med værn uden på facaden, som du går ud på gennem en altandør. Den hænger på bygningen eller står på søjler og er ikke en del af boligens etageareal.
Fransk altan
En fransk altan er typisk en dør eller høj åbning med værn, men uden et egentligt udkraget opholdsareal.
Altan
En altan er en åben platform med værn uden på facaden, som du går ud på gennem en altandør. Den hænger på bygningen eller står på søjler og er ikke en del af boligens etageareal.
Ejerforening
Ejerforeningen er fællesskabet af ejerne i en ejerlejlighedsejendom og administrerer fælles forhold.
Altan
En altan er en åben platform med værn uden på facaden, som du går ud på gennem en altandør. Den hænger på bygningen eller står på søjler og er ikke en del af boligens etageareal.
Andelsboligforening
En andelsboligforening ejer ejendommen, mens medlemmerne ejer andele med brugsret til hver sin bolig efter foreningens regler.
Hvad skal altan ændre i din beslutning?
Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Undgå at starte med altanfirmaets tilbud. Afklar først med kommunen, om der overhovedet kan gives tilladelse, og hvilke krav der stilles, og læs foreningens vedtægter om flertal og udgiftsfordeling. En beslutning, der uden saglig grund tilgodeser nogle ejere frem for andre, kan blive anfægtet.
Kilder til altan
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Sådan får du altan til din lejlighed
Proces med kommunens godkendelse, foreningens beslutning, myndighedsprojekt, statik og byggetilladelse.
BR18 Adgangsforhold (§§ 48-62)
§ 58 om værn på altaner med en højde på mindst 1,0 m og § 59 om afstand mellem balustre.
BR18 Byggeret og helhedsvurdering (§§ 166-195)
§ 179 om 2,5 meters afstand til skel og § 192 om indbliksgener fra altaner.
BR18 Beregningsregler (§§ 453-458)
§ 455: åbne altaner tæller ikke med i etagearealet, men altanlukninger gør.
Ejerlejlighed: kan generalforsamling vedtage større altaner til alle uden at stuelejligheder får lignende muligheder?
Ligebehandlingskravet i ejerforeninger og muligheden for at anfægte en generalforsamlingsbeslutning.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om altan
Kræver en altan byggetilladelse?
På en etageejendom, ja: En ny altan kræver som udgangspunkt byggetilladelse fra kommunen. På et enfamiliehus afhænger det af projektet. Kommunen vurderer bl.a. bygningens udtryk, indbliksgener, lokalplan, servitutter og bæreevne. Der skal typisk indsendes tegninger og statiske beregninger. Afklar rammerne med kommunen, før I bestiller altaner, fordi praksis varierer fra kommune til kommune.
Hvad koster en altan?
Der er ingen fast pris. Prisen afhænger af altantype, størrelse, montering, bygningens konstruktion, antallet af altaner i projektet og udgifter til rådgivning og byggetilladelse. En enkelt altan er typisk dyrere pr. stk. end et samlet projekt for hele ejendommen. Indhent flere specificerede tilbud, og regn også de løbende vedligeholdelsesudgifter med.
Kan generalforsamlingen beslutte, at kun nogle får altan?
Ja, det kan lade sig gøre, og nogle kommuner og foreninger tillader, at kun de, der ønsker det, får altan. Men beslutningen skal følge vedtægterne og ligebehandlingskravet. Stiller beslutningen nogle medlemmer bedre end andre uden et sagligt grundlag, kan den principielt anfægtes, som udgangspunkt ved domstolene.
Tæller altanen med i boligarealet?
En åben altan tæller ikke med i etagearealet efter bygningsreglementets beregningsregler. Lukker du altanen med glas, tæller altanlukningen derimod med. Tjek BBR-meddelelsen og salgsopstillingen, hvis du køber en lejlighed med altan, så altanens areal ikke er regnet med i boligens kvadratmeter.
Hvor højt skal et altanværn være?
Efter bygningsreglementet anses kravet som opfyldt, når værnet er mindst 1,0 meter højt. Ved altangange er kravet 1,20 meter. Værnet skal også være udformet, så børn ikke kan klatre på det eller komme i klemme mellem balustrene, og glasværn skal udføres efter bygningsreglementets særlige regler om glas.
Hvem skal vedligeholde altanen i en andelsbolig?
Det afhænger af vedtægterne. I ABF's standardvedtægter skal andelshaveren vedligeholde områder med særskilt brugsret, herunder altanen, men for altaner kun de indvendige overflader. Foreningen står for anden vedligeholdelse, herunder bygningen. Har jeres forening egne regler eller en særlig altanaftale, er det dem, der gælder.
Altan eller fransk altan, hvad er forskellen?
En altan er en platform med værn, du kan gå ud og opholde dig på. En fransk altan er kun et værn foran en dør eller et stort vindue, uden platform. En fransk altan er mindre indgribende i facaden og konstruktionen, mens en egentlig altan kræver statiske beregninger og som udgangspunkt byggetilladelse.



