Kort svar: Hvad er Ejerlejlighedsloven?
Ejerlejlighedsloven er lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder. Den fastlægger ejernes og ejerforeningens rettigheder og pligter, og hvilke bygninger der må opdeles i ejerlejligheder.
Du kan også møde: lov om ejerlejligheder, ejerlejlighedslov, ejerlejlighedsloven 2020.
Sådan skal du forstå ejerlejlighedsloven
Ejer du en ejerlejlighed, ejer du ikke kun selve lejligheden. Du ejer også en andel af grunden og de fælles bygningsdele efter et fordelingstal, og du er automatisk medlem af ejerforeningen. Ejerlejlighedsloven er rammen for det fællesskab. Den afgør, hvordan fællesudgifter fordeles, hvornår foreningen må komme ind i din lejlighed, hvordan en husorden vedtages, og hvad foreningen kan gøre over for en ejer, der groft overtræder reglerne. Loven giver også ministeren hjemmel til en normalvedtægt, der gælder, medmindre foreningen har vedtaget andet. Endelig regulerer loven, hvilke bygninger der overhovedet må opdeles i ejerlejligheder. Den nuværende lov trådte i kraft 1. juli 2020 og blev ændret med virkning fra 1. januar 2026, så ejere med parkeringsplads på ejendommen fik ret til at sætte en ladestander op.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Ejerlejlighedsloven i tal og fakta
- Gældende lov
- Lov nr. 908 af 18. juni 2020
- I kraft 1. juli 2020. Afløste lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010.
- Bod
- Op til 10.000 kr., ved gentagelse op til 20.000 kr.
- Kræver 2/3 af ejerne efter fordelingstal og antal (§ 9).
- Varsel for adgang til lejligheden
- 6 uger skriftligt
- Uden varsel ved skader, hvis udbedring ikke kan vente (§ 8).
- Salgsfrist efter eksklusion
- 6 måneder efter endelig dom
- Herefter kan foreningen begære tvangsauktion (§ 10).
- Opdelingsgrænse
- Bygninger påbegyndt efter 1. juli 1966
- Ældre bygninger kun efter undtagelserne i §§ 15 og 17-23.
- Nyt i 2026
- Ret til ladepunkt på egen eller fælles parkeringsplads
- Meddelelse til foreningen senest 3 måneder før (§ 4 a).
- 1. juli 1966Skæringsdato for opdeling
Bygninger påbegyndt efter denne dato kan som hovedregel opdeles i ejerlejligheder.
- 1. juli 2004Skæringsdato for tagboliger
Ældre bygninger kan opdeles, hvis der efter denne dato er tilført nye tagboliger.
- 1. juli 2020Ny ejerlejlighedslov
Lov nr. 908 indfører bod, eksklusion og indgreb over for lejere.
- 1. januar 2021Ny normalvedtægt
Regler om flertal, udlejning og korttidsudlejning opdateres.
- 1. januar 2026Ret til ladepunkt
Ejere med parkeringsplads på ejendommen kan opsætte ladestander efter §§ 4 a-4 d.
Hvad regulerer ejerlejlighedsloven?
Loven har to hovedområder. Det første er forholdet mellem ejerne og ejerforeningen i en ejendom, der allerede er opdelt. Her slår loven fast, at hver ejer har ejendomsret til grunden og de fælles bestanddele efter et fordelingstal, at medlemskabet af ejerforeningen ikke kan adskilles fra ejerskabet, og at fællesudgifter fordeles efter fordelingstallet, medmindre der gyldigt er besluttet noget andet. Øger en ejer foreningens udgifter gennem ændringer i sin lejlighed, skal ejeren betale merudgiften.
Det andet område er selve opdelingen. Loven afgør, hvilke bygninger og ejendomme der kan opdeles i ejerlejligheder, og hvordan opdelingen registreres. Ejerlejligheder oprettes ved Geodatastyrelsens registrering i matriklen, og hver ejerlejlighed er en selvstændig fast ejendom med sit eget identifikationsnummer. Derfor har den sit eget skøde, sine egne pantebreve og sin egen vurdering.
Loven er kort. Mange af de praktiske regler om generalforsamling, bestyrelse, flertal og vedligeholdelse står i stedet i normalvedtægten, som ministeren fastsætter. Normalvedtægten gælder automatisk i alle ejerforeninger, medmindre foreningen gyldigt har vedtaget noget andet. En sådan fravigelse kaldes ofte en særvedtægt, og den skal tinglyses på hver enkelt ejerlejlighed for at være gyldig over for købere og kreditorer. Bliver den ikke tinglyst og fortrænges den, bortfalder den over for alle ejere.
Hvad ændrede sig med den nye lov i 2020 og i 2026?
Den tidligere lov stammede i sin grundform fra 1966 og var kun justeret få gange. Lov nr. 908 af 18. juni 2020 trådte i kraft 1. juli 2020 og moderniserede reglerne. Det vigtigste for den enkelte ejer er, at ejerforeningen fik konkrete værktøjer over for ejere, der groft forsømmer deres pligter: bod, eksklusion og muligheden for at gribe direkte ind over for en ejers lejer. Samtidig blev reglerne om adgang til lejlighederne præciseret med et fast varsel på seks uger.
En ny normalvedtægt trådte i kraft 1. januar 2021. Den indeholder blandt andet regler om udlejning og korttidsudlejning. Ejere skal underrette bestyrelsen, når de udlejer hele lejligheden. Har foreningen med kvalificeret flertal forbudt korttidsudlejning under 31 dage, må en ejer alligevel udleje op til fire gange og højst 30 dage i alt om året.
Med virkning fra 1. januar 2026 fik loven nye §§ 4 a-4 d om ladepunkter. Har en ejer eksklusiv ret til en bestemt parkeringsplads på ejendommen, må ejeren opsætte en ladestander der. Har ejeren en generel ret til at parkere på ejendommen, har ejeren ret til at opsætte et ikke-eksklusivt ladepunkt på en plads, som bestyrelsen udpeger.
Hvad kan ejerforeningen gøre over for en ejer, der bryder reglerne?
Lovens § 9 giver ejerforeningen ret til at pålægge en bod på op til 10.000 kr., hvis ejeren eller nogen, ejeren har givet adgang, gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse. Fortsætter forsømmelsen, kan der pålægges en ny bod på op til 20.000 kr. Beslutningen kræver tilslutning fra mindst to tredjedele af ejerne efter både fordelingstal og antal. Ejeren skal underrettes skriftligt senest to uger efter generalforsamlingen og har seks uger til at gøre indsigelse.
Ved særdeles grov pligtforsømmelse kan foreningen efter § 10 ekskludere ejeren med samme flertal. Foreningen skal inden seks uger indbringe beslutningen for domstolene og tinglyse stævningen på ejerens lejlighed, medmindre ejeren skriftligt anerkender eksklusionen. Når der foreligger en endelig dom, skal ejeren sælge inden seks måneder, ellers kan foreningen begære lejligheden solgt på tvangsauktion.
Er lejligheden udlejet, og generer lejeren de andre ejere, kan foreningen efter § 11 rette henvendelse direkte til lejeren. Foreningen skal give ejeren tre måneder til at bringe forholdet i orden, og derefter kan foreningen indtræde i ejerens ret til at opsige eller ophæve lejemålet. Reglen blev indført, fordi mange lejligheder i dag er udlejet, fx efter forældrekøb, og en passiv udlejer tidligere kunne lade generne fortsætte i årevis.
Hvilke regler gælder for husorden, adgang og flertal?
Generalforsamlingen kan efter § 6 vedtage en husorden, der skal sikre god skik og orden. En husorden må ikke indeholde regler, der efter loven eller vedtægterne kræver kvalificeret flertal. Loven forbyder samtidig beslutninger, der åbenbart giver nogle ejere en utilbørlig fordel eller påfører andre en utilbørlig ulempe. Mener du, at en beslutning på generalforsamlingen strider mod den regel, kan du som sidste udvej få den prøvet ved domstolene.
Foreningen har adgang til din lejlighed, når det er nødvendigt for eftersyn, reparationer, vedligeholdelse og udskiftninger, som foreningen skal udføre. Varslet er seks uger og skal være skriftligt. Du har tilsvarende ret til at få adgang til naboens lejlighed for at udføre følgearbejder ved ombygning eller nødvendig vedligeholdelse i din egen, hvis det ikke påfører naboen væsentlige ulemper. Ved akutte skader kan foreningen komme ind uden varsel.
Efter normalvedtægten træffes beslutninger som udgangspunkt med simpelt flertal efter fordelingstal. Væsentlige beslutninger, som vedtægtsændringer, begrænsning af korttidsudlejning og væsentlige ændringer af fællesejendommen, kræver to tredjedele af ejerne efter fordelingstal og antal. Opnås flertallet blandt de fremmødte, men ikke blandt alle ejere, kan der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling inden otte uger, hvor forslaget kan vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer efter fordelingstal og antal, uanset hvor mange der møder op.
Hvilke ejendomme må opdeles i ejerlejligheder?
Hovedreglen er, at bygninger påbegyndt opført efter 1. juli 1966 kan opdeles, mens ældre bygninger ikke kan. Ejendomme ejet af private andelsboligforeninger og landbrugsejendomme kan heller ikke opdeles. Opdelingen skal omfatte hele ejendommen, og en beskikket landinspektør skal attestere, at udstykning ikke er mulig. Reglen skal sikre, at ejendomme, der kan deles i selvstændige matrikler, deles på den måde i stedet. Ved ejendomme med flere bygninger vurderes muligheden for opdeling for hver bygning for sig.
Der er en række undtagelser. Fredede bygninger kan opdeles uanset alder. Bygninger med højst to beboelseslejligheder kan opdeles, når en bygningssagkyndig erklærer, at lejlighederne opfylder funktionskravene i bygningsreglement 2015 og et energiniveau svarende til energimærke D. Rene erhvervsbygninger kan opdeles, og ældre bygninger kan opdeles, når der efter 1. juli 2004 er etableret nye tagboliger.
Undtagelserne er detaljerede, og det er landinspektøren og Geodatastyrelsen, der i praksis afgør, om betingelserne er opfyldt. Overvejer du at købe et ældre tofamiliehus for at opdele det, skal du derfor få en landinspektør til at vurdere sagen, før du handler. Bemærk også, at det er strafbart at tilbyde en lejer at købe sin lejlighed som ejerlejlighed uden samtidig skriftligt at oplyse om lejerens beskyttelse mod opsigelse.
Eksempel på ejerlejlighedsloven
Eksempel: I en ejerforening med 20 lejligheder spiller en ejer gentagne gange høj musik om natten trods skriftlige påmindelser. Bestyrelsen indkalder til generalforsamling, hvor et forslag om bod på 10.000 kr. får tilslutning fra to tredjedele af ejerne efter både fordelingstal og antal. Ejeren underrettes skriftligt inden for to uger og gør indsigelse inden for de seks uger, loven giver. Foreningen anlægger derfor retssag om bodens berettigelse inden for de næste seks uger. Fortsætter generne, kan foreningen pålægge en ny bod på op til 20.000 kr. og i yderste konsekvens søge ejeren ekskluderet.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Ejerlejlighedsloven er ikke det samme som …
Ejerlejlighedsloven
Ejerlejlighedsloven er lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder. Den fastlægger ejernes og ejerforeningens rettigheder og pligter, og hvilke bygninger der må opdeles i ejerlejligheder.
Ejerlejlighed
En ejerlejlighed er en selvstændig fast ejendom i en bygning, kombineret med andel i fælles bestanddele og medlemskab af ejerforeningen.
Ejerlejlighedsloven
Ejerlejlighedsloven er lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder. Den fastlægger ejernes og ejerforeningens rettigheder og pligter, og hvilke bygninger der må opdeles i ejerlejligheder.
Ejerforening
Ejerforeningen er fællesskabet af ejerne i en ejerlejlighedsejendom og administrerer fælles forhold.
Ejerlejlighedsloven
Ejerlejlighedsloven er lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder. Den fastlægger ejernes og ejerforeningens rettigheder og pligter, og hvilke bygninger der må opdeles i ejerlejligheder.
Fordelingstal
Fordelingstallet er den nøgle, en ejerforening bruger til at fordele stemmer, fællesudgifter eller andre rettigheder efter vedtægterne.
Hvad skal ejerlejlighedsloven ændre i din beslutning?
Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Mange ejerforeninger kører stadig på gamle vedtægter, og en vedtægt, der fraviger normalvedtægten, gælder kun over for købere og kreditorer, hvis den er tinglyst på de enkelte lejligheder. Læs derfor de tinglyste vedtægter, ikke kun det dokument, du får udleveret, og tjek hvilke regler om udlejning, husdyr og ombygning der faktisk gælder.
Kilder til ejerlejlighedsloven
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Lov om ejerlejligheder, lov nr. 908 af 18. juni 2020
Hele lovteksten, herunder fordelingstal, husorden, adgang, bod, eksklusion, opdelingsregler og ikrafttræden 1. juli 2020.
Lov nr. 1641 af 16. december 2025 (ret til etablering af ladepunkt til elektrisk køretøj)
§ 3 indsætter §§ 4 a-4 d i ejerlejlighedsloven om ejernes ret til ladepunkt, i kraft 1. januar 2026.
Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger (BEK nr. 1738 af 29/11/2020)
§ 4, stk. 2 om 2/3-flertal til altanprojekter og fordeling af udgiften, §§ 26-27 om vedligeholdelse af altaner.
Nu kan ejerforeninger straffe skødesløse ejere med bøder og eksklusion
Baggrund for moderniseringen i 2020 og de nye muligheder for bod og eksklusion.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om ejerlejlighedsloven
Hvornår trådte den nye ejerlejlighedslov i kraft?
Lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder trådte i kraft 1. juli 2020 og afløste den tidligere lovbekendtgørelse fra 2010. Reglerne om bod, eksklusion og indgreb over for lejere gælder for adfærd efter ikrafttrædelsen. Den tilhørende normalvedtægt trådte i kraft 1. januar 2021, og reglerne om ladepunkter fik virkning fra 1. januar 2026.
Kan ejerforeningen smide mig ud af min lejlighed?
Ejerforeningen kan ekskludere en ejer ved særdeles grov pligtforsømmelse eller gentagen grov misligholdelse trods påkrav. Det kræver to tredjedele af ejerne efter fordelingstal og antal, og foreningen skal inden seks uger indbringe sagen for domstolene. Først når der foreligger en endelig dom, skal ejeren sælge inden seks måneder. Foreningen kan altså ikke selv sætte en ejer ud, men kan tvinge et salg via retten.
Må jeg sætte en ladestander op i min ejerforening?
Fra 1. januar 2026 har ejere med eksklusiv ret til en parkeringsplads på ejendommen ret til at opsætte et ladepunkt. Du skal give foreningen besked senest tre måneder før, og foreningen kan kræve sikkerhed for retablering og eventuelt erstatningsansvar. Du betaler selv etablering, drift og retablering, og arbejdet skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed.
Må ejerforeningen forbyde Airbnb-udlejning?
Efter normalvedtægten kan generalforsamlingen med to tredjedele af ejerne efter fordelingstal og antal begrænse korttidsudlejning under 31 dage. Selv med et forbud må en ejer dog udleje op til fire gange og højst 30 dage i alt pr. kalenderår. Foreningens egne tinglyste vedtægter kan indeholde andre regler, så tjek dem.
Hvem betaler fællesudgifterne?
Fællesudgifter som grundudgifter, forsikring, administration og vedligeholdelse af fælles bygningsdele fordeles efter fordelingstallet, medmindre der gyldigt er besluttet en anden fordeling. Har en ejer gennemført ændringer i sin lejlighed, der øger foreningens udgifter, skal denne ejer betale merudgiften. Forbrugsudgifter kan efter normalvedtægten fordeles efter faktisk forbrug, hvis det besluttes med kvalificeret flertal.
Hvor finder jeg ejerforeningens gældende vedtægter?
Vedtægter, der fraviger normalvedtægten, skal tinglyses på de enkelte ejerlejligheder for at være gyldige over for købere og kreditorer. Du kan derfor se dem i tingbogen på tinglysning.dk under din lejlighed. Er der intet tinglyst, gælder normalvedtægten. Bestyrelsen eller administrator kan også udlevere de gældende vedtægter og husordenen.



