Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Opdeling i ejerlejligheder?

Opdeling i ejerlejligheder er, når en ejendom registreres som flere selvstændige ejerlejligheder, der kan sælges og belånes hver for sig. Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere må som udgangspunkt ikke opdeles.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Opdeling i ejerlejligheder?

Opdeling i ejerlejligheder er, når en ejendom registreres som flere selvstændige ejerlejligheder, der kan sælges og belånes hver for sig. Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere må som udgangspunkt ikke opdeles.

Du kan også møde: ejerlejlighedsopdeling, opdele ejendom i ejerlejligheder, 1966-reglen, videreopdeling, opdeling af ejendom.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå opdeling i ejerlejligheder

En udlejningsejendom eller et hus med flere boliger er som udgangspunkt én fast ejendom, der kun kan sælges samlet. Opdeling i ejerlejligheder gør hver lejlighed til en selvstændig ejendom med eget nummer, egen tinglysning og egen belåning, mens grund og fælles bygningsdele ejes i fællesskab gennem en ejerforening. Ejerlejlighedsloven fra 2020 bestemmer, hvilke bygninger der må opdeles. Den vigtigste regel er forbuddet mod at opdele bygninger, der er påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere, som skal beskytte de ældre lejeboliger. Forbuddet forklarer, hvorfor mange lejligheder i ældre byejendomme aldrig kan sælges enkeltvis, og hvorfor de i stedet er udlejningsboliger eller andelsboliger. Der findes dog en række undtagelser, bl.a. for huse med højst to boliger.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Opdeling i ejerlejligheder i tal og fakta

Skæringsdato
Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere
Må som udgangspunkt ikke opdeles, jf. ejerlejlighedsloven § 16.
Undtagelse for småhuse
Bygninger med højst to beboelseslejligheder
Kan opdeles uanset alder, hvis BR15-funktionskrav og energi svarende til mærke D er opfyldt (§ 17).
Andelsboligforeninger
Kan ikke opdeles
Undtagen ved nye tagboliger efter § 20.
Registrering
Geodatastyrelsen i matriklen
Efter godkendelse fra Tinglysningsretten, jf. § 24.
Lovgrundlag
Lov om ejerlejligheder fra 2020
Trådte i kraft 1. juli 2020.
Visuelt overblik
Kan bygningen opdeles i ejerlejligheder?
EgenskabKan opdeles?Betingelse eller undtagelse
Påbegyndt opført efter 1. juli 1966JaIkke hvis ejendommen tilhører en andelsboligforening eller er en landbrugsejendom (§§ 14 og 16)
Påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligereSom udgangspunkt nejKun efter særlige undtagelser i loven (§ 16)
Højst to beboelseslejlighederJa, uanset alderBR15-funktionskrav og energi svarende til mærke D (§ 17)
Fredet bygningJa, uanset alderGælder ikke andelsboligforeninger og landbrugsejendomme (§ 15)
Kun erhvervJa, uanset alderBygningen bruges udelukkende til andet end beboelse (§ 18)
Ældre bygning med nye tagboligerJaNye boliger efter 1. juli 2004, eksisterende boliger bliver én ejerlejlighed (§ 20)
AndelsboligforeningNejUndtagen nye tagboliger efter § 20
Hovedreglerne i ejerlejlighedsloven fra 2020. Hver bygning vurderes for sig, og en landinspektør skal altid vurdere den konkrete ejendom.
Uddybning

Hvilke ejendomme må opdeles i ejerlejligheder?

Efter ejerlejlighedsloven § 14 kan bygninger, der er påbegyndt opført efter 1. juli 1966, opdeles i ejerlejligheder. Det gælder dog ikke, hvis ejendommen tilhører en privat andelsboligforening eller er en landbrugsejendom. Bygninger, der udelukkende bruges til andet end beboelse, kan opdeles uanset opførelsesår efter § 18, og fredede bygninger kan opdeles uanset opførelsesår efter § 15.

Opdelingen skal efter § 12 omfatte hele ejendommen, og en landinspektør med beskikkelse skal attestere, at udstykning ikke er mulig. Har en ejendom flere bygninger, vurderes hver bygning for sig. Flere lejligheder kan godt udlægges som én samlet ejerlejlighed, og hele bygninger kan udlægges som én ejerlejlighed, der så ikke kan videreopdeles, medmindre en anden regel i loven tillader det.

Når opdelingen er registreret, er hver ejerlejlighed efter § 26 en selvstændig fast ejendom med sit eget identifikationsnummer. Ejerne udgør automatisk en ejerforening, som er et obligatorisk fællesskab, og de ejer grunden og de fælles bygningsdele efter et fordelingstal. Normalvedtægten for ejerforeninger gælder, indtil foreningen eventuelt vedtager andre regler. Fordelingstallene afgør både, hvor stor en del af fællesudgifterne hver ejer betaler, og hvor meget hver ejer vejer ved afstemninger, så de er værd at gennemgå grundigt, før opdelingen anmeldes.

Hvorfor må ældre ejendomme fra 1966 og før ikke opdeles?

Efter § 16 kan bygninger, der er påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere, ikke opdeles i ejerlejligheder, medmindre loven særskilt giver adgang til det. Forbuddet har eksisteret i mange år og beskytter de ældre udlejningsboliger mod at blive solgt fra som ejerlejligheder. Det er derfor, at mange lejligheder i ældre etageejendomme enten er lejeboliger eller ligger i en andelsboligforening, hvor lejerne har købt ejendommen i fællesskab.

Forbuddet har en række undtagelser. Bygninger med højst to beboelseslejligheder kan opdeles uanset alder efter § 17. Bygninger med både boliger og erhverv kan opdeles, hvis alle boligerne efter opdelingen udgør én ejerlejlighed, der ikke kan videreopdeles. Og ejendomme, hvor erhvervsarealet udgjorde mere end 80 procent ifølge BBR pr. 31. december 2003, kan efter § 19 opdeles, når ledige erhvervslokaler omdannes til nye helårsboliger.

Endelig kan en ældre bygning efter § 20 opdeles, hvis der efter 1. juli 2004 er tilført nye boliger i en uudnyttet tagetage eller i nye etager. De eksisterende boliger skal så samlet udgøre én ejerlejlighed, og alle boliger skal bruges til helårsbeboelse. Reglen om tagboliger gælder også for andelsboligforeninger.

Hvordan opdeles et hus med to lejligheder?

For bygninger med højst to beboelseslejligheder, typisk et tofamiliehus eller en villa med to lejligheder, er reglen i § 17 den vigtigste. Bygningen kan opdeles uanset opførelsesår, når ejeren attesterer, at hver ejerlejlighed til beboelse og bygningen ifølge en erklæring fra en bygningssagkyndig opfylder funktionskravene i bygningsreglement 2015, bortset fra energikravene.

Energimæssigt skal bygningen opfylde krav svarende til energimærke D efter de regler, der gjaldt i 2017. Det kan kræve efterisolering, nye vinduer eller en bedre varmekilde, før opdelingen kan gennemføres. Funktionskravene kan også betyde, at hver lejlighed skal have fx eget køkken, bad og toilet og tilfredsstillende flugtveje. Få derfor den bygningssagkyndige ud tidligt, så du kender regningen.

Når erklæringen foreligger, laver landinspektøren dokumentationen for opdelingen, herunder ejerlejlighedskort og fordelingstal, og anmelder den til Geodatastyrelsen. Er huset belånt, skal panthaverne også inddrages, fordi lånene efter opdelingen skal hvile på de nye ejerlejligheder. Planlægger du at sælge den ene lejlighed, bør du aftale med banken og realkreditinstituttet, hvordan det eksisterende lån fordeles eller indfries, så køberen kan få sin egen finansiering. To ejere i samme hus skal desuden aftale vedligeholdelse og forsikring i ejerforeningen.

Hvad sker der med lejerne, når en ejendom opdeles?

Lejerne bevarer deres lejekontrakter. En opdeling ændrer ikke på, at lejeforholdet fortsætter på de samme vilkår med den, der ejer lejligheden. Lejerne får også en særlig beskyttelse mod opsigelse. Efter lejeloven § 172, nr. 4, kan en udlejer af en ejerlejlighed kun opsige lejeren for selv at bo der, hvis lejeaftalen er indgået efter opdelingen, og for nyere aftaler kun hvis lejeren ved indflytningen var gjort bekendt med, at det er en ejerlejlighed.

For lejeaftaler indgået 1. juli 1986 eller senere er det tillige et krav, at udlejeren tidligere har boet i lejligheden. En lejer, der boede der, da ejendommen blev opdelt, kan altså normalt ikke opsiges, blot fordi lejligheden bliver solgt til en køber, der selv vil bo der. Køber du en udlejet ejerlejlighed for selv at flytte ind, skal du derfor undersøge lejekontraktens dato og om opdelingen skete før eller efter, ellers kan du ende som udlejer i mange år.

Tilbyder en ejer en lejer at købe sin lejlighed som ejerlejlighed efter en opdeling, skal ejeren efter ejerlejlighedsloven § 28 samtidig skriftligt oplyse lejeren om beskyttelsen mod opsigelse. Ellers kan ejeren straffes med bøde. Som lejer bør du derfor aldrig føle dig presset til at købe for at kunne blive boende.

Hvordan foregår registreringen, og hvem godkender den?

Oprettelsen af ejerlejligheder sker efter § 24 ved, at Geodatastyrelsen registrerer opdelingen i matriklen. Registreringen kræver dokumentation for, at lovens betingelser er opfyldt, at opdelingen kan tinglyses, og at de nødvendige oplysninger til BBR foreligger. Geodatastyrelsen underretter Tinglysningsretten, og først når den har godkendt, at opdelingen kan tinglyses, registreres den.

De nærmere krav til dokumentation, formater og gebyrer står i bekendtgørelsen om registrering og noteringer angående ejerlejligheder fra 2025. Det er i praksis en landinspektør med beskikkelse, der udarbejder og anmelder materialet. Geodatastyrelsens afgørelser om registrering kan efter § 25 ikke påklages til en anden administrativ myndighed. Styrelsen kan kun nægte registrering, hvis betingelserne ikke er opfyldt, hvis et forudbetalt gebyr ikke er betalt, eller hvis loven er til hinder for den.

En eksisterende ejerlejlighed kan også deles yderligere. Ejerlejligheder kan efter § 13 videreopdeles, medmindre loven siger andet, fx når en samlet ejerlejlighed efter § 16 eller § 20 netop ikke må videreopdeles. I bygninger fra 1966 og før kræver en videreopdeling desuden en erklæring fra en bygningssagkyndig om, at hver ny bolig opfylder kravene i § 17, medmindre bygningen er fredet.

Trin for trin

Sådan opdeler du en ejendom i ejerlejligheder

  1. 01

    Tjek om opdeling er lovlig

    Find opførelsesåret i BBR, antallet af boliger og om ejendommen tilhører en andelsboligforening eller er en landbrugsejendom.

  2. 02

    Kontakt en landinspektør

    Landinspektøren vurderer, hvilken bestemmelse i ejerlejlighedsloven opdelingen kan ske efter, og attesterer at udstykning ikke er mulig.

  3. 03

    Få de nødvendige erklæringer

    Ved huse med højst to boliger skal en bygningssagkyndig bekræfte BR15-funktionskravene og energiniveauet svarende til mærke D.

  4. 04

    Fastlæg fordelingstal og vedtægter

    Fordelingstallene afgør ejernes andel af grund og fællesudgifter. Normalvedtægten gælder, medmindre andet vedtages.

  5. 05

    Anmeld opdelingen

    Landinspektøren anmelder til Geodatastyrelsen, som får Tinglysningsrettens godkendelse og registrerer opdelingen i matriklen.

  6. 06

    Tilpas lån og forsikringer

    Aftal med panthaverne, hvordan lånene fordeles på de nye ejerlejligheder, og tegn forsikringer for ejerforeningen.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på opdeling i ejerlejligheder

1

Eksempel: En ejer har en villa fra 1938 med en lejlighed i stueetagen og en på første sal. Hun vil sælge førstesalen til sin søn og beholde stuen selv. Bygningen er fra før 1966, men fordi den kun har to beboelseslejligheder, kan den opdeles efter ejerlejlighedslovens § 17. En bygningssagkyndig erklærer, at begge lejligheder og bygningen opfylder funktionskravene i bygningsreglement 2015 og energikrav svarende til energimærke D. En landinspektør laver dokumentationen og anmelder opdelingen til Geodatastyrelsen. Når opdelingen er registreret, er der to ejerlejligheder, som kan sælges og belånes hver for sig.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Opdeling i ejerlejligheder er ikke det samme som …

Dette begreb

Opdeling i ejerlejligheder

Opdeling i ejerlejligheder er, når en ejendom registreres som flere selvstændige ejerlejligheder, der kan sælges og belånes hver for sig. Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere må som udgangspunkt ikke opdeles.

Sammenlign med

Ejerlejlighed

En ejerlejlighed er en selvstændig fast ejendom i en bygning, kombineret med andel i fælles bestanddele og medlemskab af ejerforeningen.

Dette begreb

Opdeling i ejerlejligheder

Opdeling i ejerlejligheder er, når en ejendom registreres som flere selvstændige ejerlejligheder, der kan sælges og belånes hver for sig. Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere må som udgangspunkt ikke opdeles.

Sammenlign med

Ejerlejlighedsloven

Ejerlejlighedsloven er lov nr. 908 af 18. juni 2020 om ejerlejligheder. Den fastlægger ejernes og ejerforeningens rettigheder og pligter, og hvilke bygninger der må opdeles i ejerlejligheder.

Dette begreb

Opdeling i ejerlejligheder

Opdeling i ejerlejligheder er, når en ejendom registreres som flere selvstændige ejerlejligheder, der kan sælges og belånes hver for sig. Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere må som udgangspunkt ikke opdeles.

Sammenlign med

Ejerlejlighedsskema

Et ejerlejlighedsskema samler administratorens oplysninger om lejligheden, ejerforeningen, betalinger og kendte beslutninger.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal opdeling i ejerlejligheder ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Et hus eller en ejendom, der bliver annonceret med lejligheder, er ikke nødvendigvis opdelt. Er bygningen opført 1966 eller tidligere og har mere end to boliger, kan den som udgangspunkt ikke opdeles senere. Køber du for at sælge lejlighederne enkeltvis, så få en landinspektør til at vurdere opdelingsmuligheden, før du skriver under, og tag eventuelt forbehold for den.

Dokumentation

Kilder til opdeling i ejerlejligheder

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om opdeling i ejerlejligheder

Hvorfor kan min lejlighed ikke sælges som ejerlejlighed?

Den mest almindelige forklaring er, at bygningen er påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere og har mere end to boliger. Så forbyder ejerlejlighedsloven § 16 som udgangspunkt opdeling. Det kan også skyldes, at ejendommen tilhører en andelsboligforening eller er en landbrugsejendom. Undtagelser findes bl.a. for fredede bygninger, erhvervsejendomme og nye tagboliger.

Kan et tofamiliehus opdeles i to ejerlejligheder?

Ja, som regel. Bygninger med højst to beboelseslejligheder kan efter ejerlejlighedsloven § 17 opdeles uanset opførelsesår. Det kræver, at en bygningssagkyndig erklærer, at hver lejlighed og bygningen opfylder funktionskravene i bygningsreglement 2015 og energikrav svarende til energimærke D. Kan grunden i stedet udstykkes, så hver bolig får sin egen matrikel, kan huset ikke opdeles, fordi § 12 kræver, at en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.

Hvad koster det at opdele en ejendom i ejerlejligheder?

Der er ingen fast pris. Du betaler landinspektørens honorar, eventuelt en bygningssagkyndig erklæring, Geodatastyrelsens gebyr og udgifter til tinglysning og til at ændre lånene. Hertil kommer de byggearbejder, der kan være nødvendige for at opfylde kravene. Indhent tilbud fra en landinspektør, og få afklaret byggekravene, før du regner på, om opdelingen kan betale sig.

Kan en andelsboligforening opdeles i ejerlejligheder?

Nej, som udgangspunkt ikke. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger, kan efter ejerlejlighedsloven § 16 ikke opdeles, uanset hvornår de er bygget. Undtagelsen er, når foreningen tilfører nye boliger i tagetagen eller i nye etager efter § 20. Så kan de nye boliger blive ejerlejligheder, mens de eksisterende andelsboliger samlet udgør én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles.

Kan jeg blive sagt op, hvis min lejlighed bliver opdelt og solgt?

Normalt ikke. Efter lejeloven § 172, nr. 4, kan en lejer i en ejerlejlighed kun opsiges med begrundelse i, at ejeren selv vil bo der, hvis lejeaftalen er indgået efter opdelingen, lejeren var oplyst om, at det er en ejerlejlighed, og for aftaler fra 1. juli 1986 eller senere, at udlejeren tidligere selv har boet der. Din kontrakt fortsætter med den nye ejer.

Hvem godkender en opdeling i ejerlejligheder?

Geodatastyrelsen registrerer opdelingen i matriklen efter ejerlejlighedsloven § 24, når dokumentationen er i orden, og når Tinglysningsretten har godkendt, at opdelingen kan tinglyses. Ved visse opdelinger, fx med almene ældreboliger eller i almene boligorganisationer, skal kommunalbestyrelsen attestere eller godkende bestemte forhold, og byggearbejder, der er nødvendige for at opfylde kravene, kan kræve byggetilladelse.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen