Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Bygningssagkyndig undersøger energi og klimarisiko ved et dansk hus
Energi, risiko og forsikring

Hvad er Elpatron?

En elpatron er et elektrisk varmelegeme i en varmtvandsbeholder, buffertank eller varmepumpe, som omdanner strøm direkte til varme. Den bruges som ekstra varme i kulde, som nødvarme ved fejl og til at hæve vandtemperaturen mod legionella.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Elpatron?

En elpatron er et elektrisk varmelegeme i en varmtvandsbeholder, buffertank eller varmepumpe, som omdanner strøm direkte til varme. Den bruges som ekstra varme i kulde, som nødvarme ved fejl og til at hæve vandtemperaturen mod legionella.

Du kan også møde: el-patron, elpatroner, varmelegeme i varmtvandsbeholder, tilskudsvarme, elpatron varmepumpe.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå elpatron

Elpatronen er en simpel modstand, der bliver varm, når der går strøm igennem den, ligesom en elkedel. Den sidder især i luft til vand-varmepumper og i varmtvandsbeholdere og træder til, når varmepumpen ikke selv kan levere nok varme eller høj nok temperatur. Det er vigtigt for din økonomi, fordi elpatronen giver én kilowatttime varme for hver kilowatttime strøm, mens en varmepumpe typisk giver flere kilowatttimer varme pr. kilowatttime strøm. Kører elpatronen ofte eller længe, kan den derfor få elregningen til at stige mærkbart, selv om varmepumpen i sig selv fungerer. Den er samtidig et vigtigt sikkerhedsnet, fordi den sikrer varme ved fejl og kan hæve temperaturen i varmtvandsbeholderen, så legionellabakterier ikke vokser.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Begreberne står i energi- og tilstandsrapporter, forsikringstilbud, offentlige kort, BBR og oplysninger fra forsyningsselskaber. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Enkel beregning
Elforbrug med elpatron = leveret varme ÷ 1. Elforbrug med varmepumpe = leveret varme ÷ COP.

Formlen er et overblik. Et officielt tilbud eller en faglig beregning kan indeholde flere poster, intervaller og regler.

Overblik

Elpatron i tal og fakta

Virkningsgrad
1 kWh varme pr. kWh el
Samme som en elradiator.
Varmepumpe til sammenligning
Fx COP ca. 3,8 ved 8 °C og ca. 2,3 ved -8 °C
Producenteksempel gengivet af Bolius; den konkrete model kan afvige.
Krav til varmt brugsvand
Skal kunne opvarmes til mindst 60 °C
Jf. DS 439 som beskrevet i Rørcenter-anvisning 017.
Legionella
Dør inden for 5-6 timer ved 55 °C og inden for en halv time ved 60 °C
Vokser mellem 20 og 50 °C.
Måling af elpatronen
Timetæller eller elmåler
BR18 § 327 ved nybyggeri og nyinstallation, når varmepumpens elforbrug er over 3.000 kWh om året.
Elafgift 2026-2027
0,8 øre pr. kWh
Midlertidig nedsættelse fra 1. januar 2026 til 31. december 2027.
Visuelt overblik
Strøm brugt for at levere 100 kWh varme
  • Varmepumpe ved 8 °C
    ca. 26 kWh
  • Varmepumpe ved -8 °C
    ca. 43 kWh
  • Elpatron
    100 kWh
Eksempel: Søjlerne bygger på et producenteksempel gengivet af Bolius, hvor varmepumpen har en COP på ca. 3,8 ved 8 grader og ca. 2,3 ved minus 8 grader. Elpatronen giver altid 1 kWh varme pr. kWh el. Din egen varmepumpe kan afvige.
Uddybning

Hvad er en elpatron, og hvor sidder den?

En elpatron er et elektrisk varmelegeme, der skrues eller monteres ind i en beholder med vand. Når der sendes strøm igennem, bliver legemet varmt og afgiver varmen til vandet. Du finder den typisk i varmtvandsbeholderen i et hus med luft til vand- eller jordvarme, i en buffertank eller akkumuleringstank, i indedelen på mange varmepumper og i nogle fjernvarme- og gasinstallationer, hvor den bruges som supplement om sommeren.

I varmepumpens menuer hedder elpatronen ofte tilskudsvarme, ekstra varme, backup, nødvarme eller elvarme. Funktionen er den samme: Den leverer varme, som varmepumpen ikke selv når at levere. På mange anlæg kan elpatronen indstilles i trin, så den kun bruger en del af sin effekt, og på de fleste kan du se, hvor mange timer eller kilowatttimer den har brugt.

En elpatron i en varmtvandsbeholder kan også være den eneste varmekilde til brugsvand, fx i sommerhuse og i boliger med elvarme. Så fungerer beholderen som en almindelig elvandvarmer, og hele vandopvarmningen sker med direkte el. I de tilfælde er elpatronen ikke et supplement, men selve varmekilden, og dens forbrug afhænger mest af, hvor meget varmt vand husstanden bruger, og hvor høj temperaturen er indstillet.

Hvorfor slår elpatronen til, når det bliver koldt?

En varmepumpe henter varme fra udeluften, jorden eller vandet og bruger strøm til at hæve temperaturen. Jo koldere det er ude, jo hårdere skal den arbejde. Bolius gengiver et producenteksempel, hvor en varmepumpe har en COP på 3,8 ved 8 grader, men kun omkring 2,3 ved minus 8 grader. Det svarer til 3,8 kWh varme for hver kWh strøm i mildt vejr og 2,3 kWh i frost. Samtidig stiger husets varmebehov, fordi der går mere varme tabt gennem vægge, tag og vinduer.

På et tidspunkt kan varmepumpen ikke længere dække hele behovet alene. Det punkt kaldes ofte bivalenspunktet, og her begynder elpatronen at supplere. Er varmepumpen dimensioneret til huset, sker det kun på de koldeste dage. Er den for lille, eller er huset dårligere isoleret end forudsat, kan elpatronen køre i lange perioder og give en stor elregning.

Elpatronen kan også slå til, når der tappes meget varmt vand på kort tid, når varmepumpen afrimer udedelen, eller når anlægget går i fejl. Bolius nævner, at det i meget kolde perioder under minus 10 grader, eller når flere bruger meget varmt vand samtidig, kan knibe med at holde temperaturen, og at man derfor normalt monterer en elpatron i varmtvandsbeholderen.

Hvad koster det, når elpatronen kører?

Regnestykket er enkelt. Elpatronen bruger 1 kWh strøm for hver kWh varme, den leverer. En varmepumpe, der arbejder med en COP på 2,3, bruger ca. 0,43 kWh strøm for den samme kWh varme. Elpatronen bruger altså godt dobbelt så meget strøm som varmepumpen i det eksempel, og endnu mere i forhold til en varmepumpe, der kører i mildere vejr med en højere COP.

Hvad det koster i kroner, afhænger af din elpris time for time. Elafgiften er midlertidigt sat ned til 0,8 øre pr. kWh fra 1. januar 2026 til 31. december 2027, så afgiften fylder langt mindre på regningen end tidligere. Den lavere afgift gælder både varmepumpe og elpatron, så forholdet mellem dem er det samme: Hver kWh varme fra elpatronen koster det samme som en kWh strøm, mens varmepumpen kun bruger en brøkdel.

Vil du kende den reelle udgift, så find elpatronens forbrug i varmepumpens app eller display, gang med din gennemsnitlige elpris inklusive nettarif og moms, og sammenlign med varmepumpens eget forbrug. Har du en bimåler på varmepumpen, kan du også se, om forbruget hopper markant op på kolde dage. Det giver dig et faktisk tal at tage med til installatøren i stedet for en fornemmelse.

Elpatronen og legionella i det varme vand

Mange varmepumper kan ikke selv varme brugsvandet op til mere end omkring 55 grader. Rørcenter-anvisning 017 om legionella forklarer, at varmt vand efter normen skal kunne opvarmes til mindst 60 grader, og at det derfor er nødvendigt, at disse anlæg er udstyret med fx en elpatron, så temperaturen kan bringes over 60 grader, hvis der konstateres problemer med bakterievækst. Der er ikke krav om, at anlægget hele tiden skal køre med 60 grader.

Legionella vokser ved temperaturer mellem 20 og 50 grader. Ved 55 grader dør bakterierne inden for 5 til 6 timer, og ved 60 grader inden for en halv time. Derfor har mange varmepumper et legionellaprogram, hvor elpatronen med faste mellemrum hæver temperaturen i beholderen. Det koster lidt ekstra strøm, men det er en del af en sikker installation.

Skru derfor ikke vilkårligt ned for vandtemperaturen eller sluk helt for elpatronen for at spare. Anvisningen advarer mod at holde temperaturen under 50 grader af hensyn til driftsøkonomien. Spørg din installatør, hvordan legionellaprogrammet er indstillet, hvor ofte det kører, og hvad det koster i strøm om året, så du kan se, om det står i et rimeligt forhold til resten af forbruget.

Typiske fejl, og hvad du selv kan tjekke

Den mest almindelige fejl er en forkert indstillet startgrænse, så elpatronen begynder at køre ved en udetemperatur, hvor varmepumpen selv kunne klare opgaven. En anden er en varmekurve, der beder om en højere fremløbstemperatur end nødvendigt, så varmepumpen når sin grænse hurtigere. En tredje er en for lille varmepumpe, valgt uden en ordentlig varmetabsberegning, hvor elpatronen reelt dækker en stor del af vinteren.

Kig efter driftstimer eller energiforbrug på tilskudsvarme i menuen, og noter tallet hver måned. Ved nyinstallationer kræver BR18 § 327, at en elpatron har timetæller eller elmåler, når varmepumpen bruger over 3.000 kWh om året. Stiger det kraftigt i mildt vejr, er der noget galt. Kontrollér også, at anlægget ikke står i nødvarmetilstand efter en strømafbrydelse eller en fejlkode. Hvis du er i tvivl, så bed en VE-godkendt installatør om at gennemgå indstillingerne og dokumentere, hvornår elpatronen må starte.

Køber du et hus med varmepumpe, så spørg sælger om det samlede elforbrug de seneste år, og om der er skiftet indstillinger eller komponenter. Et højt elforbrug kan skyldes, at elpatronen har båret en stor del af opvarmningen, og det er en vigtig oplysning, før du lægger dit eget budget.

Trin for trin

Sådan finder du ud af, om elpatronen kører for meget

  1. 01

    Find tallet

    Åbn varmepumpens app eller menu og find driftstimer eller kWh for tilskudsvarme, ekstra varme eller elpatron.

  2. 02

    Følg det over tid

    Noter tallet en gang om måneden og sammenlign med udetemperaturen. Forbrug i mildt vejr er et advarselstegn.

  3. 03

    Tjek indstillingerne

    Se efter startgrænsen for tilskudsvarme, varmekurven og legionellaprogrammet. Notér de nuværende værdier, før du ændrer noget.

  4. 04

    Få en fagmand til at justere

    Bed installatøren gennemgå anlægget og forklare, hvornår elpatronen skal starte, og hvordan legionellaprogrammet er sat op.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på elpatron

1

Eksempel: En familie får en luft til vand-varmepumpe og ser i januar, at elforbruget er langt højere end forventet. I varmepumpens app står det, at tilskudsvarmen har været tændt i mange timer, selv på dage med få frostgrader. Installatøren finder ud af, at elpatronen er sat til at starte ved en for høj udetemperatur, og at den også kører, hver gang der tappes meget varmt vand. Han ændrer indstillingen, så varmepumpen arbejder alene længere ned i temperatur, og lader et separat legionellaprogram køre med faste mellemrum. Næste måned falder elforbruget, uden at huset bliver koldere.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Elpatron er ikke det samme som …

Dette begreb

Elpatron

En elpatron er et elektrisk varmelegeme i en varmtvandsbeholder, buffertank eller varmepumpe, som omdanner strøm direkte til varme. Den bruges som ekstra varme i kulde, som nødvarme ved fejl og til at hæve vandtemperaturen mod legionella.

Sammenlign med

Varmepumpe

En varmepumpe flytter varme fra luft eller jord ind i boligen ved hjælp af elektricitet.

Dette begreb

Elpatron

En elpatron er et elektrisk varmelegeme i en varmtvandsbeholder, buffertank eller varmepumpe, som omdanner strøm direkte til varme. Den bruges som ekstra varme i kulde, som nødvarme ved fejl og til at hæve vandtemperaturen mod legionella.

Sammenlign med

COP og SCOP

COP beskriver øjeblikkelig varmeproduktion pr. enhed el, mens SCOP beskriver sæsonens gennemsnitlige effektivitet under standardforhold.

Dette begreb

Elpatron

En elpatron er et elektrisk varmelegeme i en varmtvandsbeholder, buffertank eller varmepumpe, som omdanner strøm direkte til varme. Den bruges som ekstra varme i kulde, som nødvarme ved fejl og til at hæve vandtemperaturen mod legionella.

Sammenlign med

Legionella

Legionella er bakterier, der kan vokse i lunkent vand i rør, varmtvandsbeholdere og brusere. Indåndes forstøvet vand med bakterierne, kan det give legionærsygdom, en alvorlig lungebetændelse.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal elpatron ændre i din beslutning?

Skeln mellem registreret risiko, konstateret skade og en forsikringsdækning. De tre ting er ikke det samme.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Den største faldgrube er en elpatron, der kører i det skjulte. Den kan være indstillet til at starte for tidligt, sidde fast i nødvarme efter en fejl eller tænde ved hvert varmtvandsbehov. Tjek varmepumpens display eller app for timer eller kilowatttimer på tilskudsvarme, og bed installatøren gennemgå indstillingerne, hvis tallet er højt. Sluk den aldrig helt uden at sikre, at vandet stadig kan varmes op til mindst 60 grader.

Dokumentation

Kilder til elpatron

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om elpatron

Hvor meget strøm bruger en elpatron?

En elpatron bruger lige så mange kilowatttimer strøm, som den leverer i varme. Hvor meget det bliver i alt, afhænger af dens effekt, og hvor mange timer den kører. Effekten står på typeskiltet eller i varmepumpens manual, og mange anlæg kan sætte elpatronen til kun at bruge en del af effekten. Se forbruget i varmepumpens app eller menu, hvis den viser tilskudsvarme særskilt.

Kan jeg slukke for elpatronen for at spare penge?

Du kan ofte begrænse den, men det er sjældent en god idé at slukke den helt. Uden elpatron kan huset blive koldt på de koldeste dage, du kan mangle varmt vand ved spidsbelastning, og legionellaprogrammet kan ikke hæve temperaturen. Lad en installatør justere startgrænse og effekt, så elpatronen kun bruges, når der er behov for den.

Hvorfor kører elpatronen, selv om det ikke er frostvejr?

Det kan skyldes, at startgrænsen er sat for højt, at varmekurven kræver en høj fremløbstemperatur, at der tappes meget varmt vand, eller at legionellaprogrammet kører. Det kan også være en fejl, der har sat anlægget i nødvarme. Tjek fejlloggen og indstillingerne, og kontakt installatøren, hvis du ikke kan finde årsagen.

Er en elpatron det samme som elvarme?

Ja, i den forstand at den laver varme direkte af strøm med 1 kWh varme pr. kWh el, præcis som en elradiator eller en elvandvarmer. Forskellen er, at elpatronen sidder i vandet i en beholder eller i varmepumpens kredsløb, og at den normalt kun skal supplere varmepumpen og ikke være husets hovedvarmekilde.

Skal elpatronen have sin egen måler?

Ved nybyggeri og ved nyinstallation af en varmepumpe i et eksisterende hus kræver bygningsreglementet BR18 § 327, at elforbruget måles i varmepumper med et årligt elforbrug på mere end 3.000 kWh, og at en eventuel elpatron forsynes med timetæller eller elmåler. Det gør det muligt at se, hvor meget elpatronen faktisk kører. Har dit anlæg ikke en sådan måling, kan en installatør ofte eftermontere den.

Betyder den lave elafgift i 2026, at elpatronen er blevet billig?

Den er blevet billigere at bruge end før, fordi elafgiften er 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Men forholdet til varmepumpen er uændret: Elpatronen bruger stadig flere gange så meget strøm som varmepumpen for den samme varme. Elprisen og nettariffen afgør, hvad du betaler, og nedsættelsen gælder efter de nuværende regler kun til og med 31. december 2027.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen