Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Bygningssagkyndig undersøger energi og klimarisiko ved et dansk hus
Energi, risiko og forsikring

Hvad er Varmetabsberegning?

En varmetabsberegning er en udregning af, hvor meget varme en bygning taber gennem vægge, tag, gulv, vinduer og ventilation. Resultatet i kW bruges til at dimensionere varmepumpe, radiatorer og gulvvarme og til at dokumentere energikrav i byggeriet.

Forklaret på ca. 7 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Varmetabsberegning?

En varmetabsberegning er en udregning af, hvor meget varme en bygning taber gennem vægge, tag, gulv, vinduer og ventilation. Resultatet i kW bruges til at dimensionere varmepumpe, radiatorer og gulvvarme og til at dokumentere energikrav i byggeriet.

Du kan også møde: varmetabsberegninger, beregning af varmetab, dimensionerende varmetab, DS 418, varmebehov beregning.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå varmetabsberegning

Varmetabsberegningen er grundlaget for at vælge den rigtige størrelse varmekilde. Den lægger varmetabet fra hver bygningsdel sammen ud fra U-værdier, arealer og forskellen mellem inde- og udetemperatur, og den tager højde for kuldebroer, ventilation og utætheder. I Danmark skal beregninger af transmissionstab efter bygningsreglementet følge standarden DS 418. For dig som husejer er beregningen vigtig, når du skifter til varmepumpe: En for lille pumpe får elpatronen til at køre meget, mens en for stor pumpe starter og stopper ofte og arbejder mindre effektivt. En beregning baseret på husets faktiske konstruktioner og dit hidtidige forbrug giver et langt sikrere grundlag end en tommelfingerregel pr. kvadratmeter, og den viser samtidig, om radiatorerne kan klare en lavere fremløbstemperatur.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Begreberne står i energi- og tilstandsrapporter, forsikringstilbud, offentlige kort, BBR og oplysninger fra forsyningsselskaber. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Enkel beregning
Transmissionstab (W) = U-værdi (W/m²K) × areal (m²) × temperaturforskel (K), lagt sammen for alle bygningsdele og tillagt kuldebroer samt tab ved ventilation og utætheder.

Formlen er et overblik. Et officielt tilbud eller en faglig beregning kan indeholde flere poster, intervaller og regler.

Overblik

Varmetabsberegning i tal og fakta

Standard
DS 418 Beregning af bygningers varmetab
Obligatorisk efter BR18 § 256 ved beregning af transmissionstab og varmetabsramme.
Krav til nybyggeri
Dimensionerende transmissionstab højst 12,0 + 6,0/E + 300/A W/m²
BR18 § 264; E er antal etager, A er opvarmet etageareal.
Kuldebroer
Typisk 50-70 % højere transmissionstab, når de medregnes
Ifølge BR-vejledningen i moderne velisolerede bygninger.
Tommelfingerregel
Ca. 40-55 W pr. m²
Bolius: ca. 55 W for ældre dårligt isolerede huse, 45 W efterisoleret, 40 W nybygget.
Frivillig kvalitetsstandard
DS 1150
Anbefales af Energistyrelsen ved installation af varmepumper ifølge Bolius.
Visuelt overblik
Fra hus til rigtig varmepumpestørrelse
  1. 1
    Indsaml husets data

    Mål, konstruktioner, vinduer, efterisolering og faktisk forbrug.

  2. 2
    Fastlæg U-værdier og arealer

    Hver bygningsdel får en U-værdi og et areal efter DS 418, inklusive kuldebroer.

  3. 3
    Beregn varmetab rum for rum

    Transmissionstab og ventilationstab ved dimensionerende temperaturer.

  4. 4
    Læg varmt brugsvand til

    Behovet for varmt vand påvirker effekt og beholder.

  5. 5
    Tjek radiatorer og fremløb

    Kan rummene holdes varme ved en lav fremløbstemperatur?

  6. 6
    Vælg og afprøv varmepumpen

    Dimensionér efter beregningen og få en funktionsafprøvning før brug.

Processen bag en varmetabsberegning, når du skal skifte til varmepumpe. Rækkefølgen er typisk, men omfanget afhænger af, hvem der laver beregningen.
Uddybning

Hvad er en varmetabsberegning?

En varmetabsberegning opgør, hvor meget varme en bygning mister, når det er koldt udenfor. Varmen forsvinder på to måder: ved transmission gennem klimaskærmen, altså ydervægge, tag, gulv, vinduer og døre, og med luften, der skiftes gennem ventilation og utætheder. Beregningen lægger bidragene sammen og giver et samlet varmetab, typisk i watt eller kilowatt, ved en fastsat dimensionerende udetemperatur.

Kernen er U-værdien, som angiver, hvor mange watt der tabes pr. kvadratmeter bygningsdel pr. grads temperaturforskel. Ganger man U-værdien med arealet og temperaturforskellen mellem inde og ude, får man transmissionstabet for den bygningsdel. Dertil kommer linjetab ved kuldebroer, fx omkring vinduer og ved fundamentet, og tab ved ventilation, som afhænger af luftskifte og varmegenvinding.

Beregningen kan laves for hele huset eller rum for rum. Den rumvise beregning er den mest nyttige, når du skifter varmekilde, fordi den viser, om den enkelte radiator eller gulvvarmekreds kan levere nok varme ved den fremløbstemperatur, en varmepumpe arbejder bedst med. Den afslører også rum, der i dag kun holdes varme, fordi fyret sender meget varmt vand rundt.

Hvorfor afgør varmetabet, hvor stor varmepumpen skal være?

En varmepumpe skal kunne dække husets varmebehov på kolde dage og samtidig køre effektivt resten af året. Bolius forklarer, at en for stor varmepumpe kan give hyppige start og stop, der reducerer levetid og effektivitet, mens en for lille pumpe skal arbejde hårdt og bliver dyrere i drift i perioder. Det sidste skyldes ofte, at elpatronen må tage over, og den bruger én kWh strøm for hver kWh varme.

Moderne frekvensstyrede varmepumper kan regulere ydelsen ned, så det er mindre kritisk at vælge lidt for stort end tidligere. Men det er stadig vigtigt at ramme rigtigt for at få den bedste effektivitet. Bolius anbefaler at tage dialogen med tilbudsgiverne og spørge, hvorfor deres forslag er større eller mindre end konkurrenternes.

Varmetabet siger også noget om, hvilken fremløbstemperatur huset kræver. Har huset store varmetab og små radiatorer, skal vandet være varmt for at holde stuerne varme, og det sænker varmepumpens effektivitet. En beregning kan vise, at det betaler sig at efterisolere eller skifte enkelte radiatorer, før pumpen vælges. Det er langt billigere at rette det i planlægningen end efter installationen.

Hvordan laves en varmetabsberegning efter DS 418?

Bygningsreglementet BR18 kræver i § 256, at standarden DS 418 Beregning af bygningers varmetab benyttes ved beregning af transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme. Vejledningen understreger, at brugen er obligatorisk for at sikre ensartede beregninger, og at kuldebroer skal med. I moderne velisolerede bygninger bliver transmissionstabet normalt 50-70 % højere, når kuldebroerne regnes med.

I praksis starter beregneren med husets mål og konstruktioner: vægtyper, isoleringstykkelser, vinduernes U-værdier, gulv mod jord og loft. Oplysningerne kommer fra tegninger, BBR, energimærket og en besigtigelse. Til hver bygningsdel knyttes en U-værdi og et areal, og tabet regnes for hvert rum ved en dimensionerende inde- og udetemperatur. Til sidst lægges ventilationstabet til, og resultatet sammenholdes gerne med husets hidtidige forbrug.

For nybyggeri stiller § 264 et loft over det dimensionerende transmissionstab på 12,0 + 6,0/E + 300/A watt pr. m² etageareal, hvor E er antallet af etager og A det opvarmede etageareal. For eksisterende huse er der ikke et tilsvarende krav, men beregningsmetoden er den samme. Kravet viser, hvor langt nye huse er fra ældre huse, og hvorfor tommelfingerregler for nye huse ikke passer på gamle.

Tommelfingerregel eller beregning: hvad er godt nok?

Bolius angiver som tommelfingerregel omkring 55 W pr. m² for ældre huse med dårlig isolering, omkring 45 W pr. m² for ældre huse, der er efterisoleret, og omkring 40 W pr. m² for nybyggede huse med god isolering. Reglen er nyttig til at vurdere, om et tilbud ligger i et rimeligt leje, men den kender ikke dit hus' vinduesareal, kælder, efterisolering eller utætheder.

En anden metode tager udgangspunkt i det faktiske forbrug. Kender du dit årlige forbrug af gas, olie eller fjernvarme, kan det omregnes til et varmebehov ud fra fyrets virkningsgrad. I et læserspørgsmål hos Bolius regner en husejer på begge måder og får forskellige resultater, og Bolius svarer, at beregningen ud fra det faktiske forbrug er mere præcis for det konkrete hus.

Den sikreste vej er en egentlig varmetabsberegning, gerne rum for rum, som sammenholdes med det faktiske forbrug. Energistyrelsen anbefaler ifølge Bolius den frivillige standard DS 1150, hvor installatør og bygningsejer i fællesskab planlægger placering og dimensionering, og hvor installatøren følger en kontrolplan og afslutter med en kontrolrapport. Spørg, om installatøren arbejder efter standarden, og hvad du får udleveret.

Hvad koster en varmetabsberegning, og hvem laver den?

Mange installatører laver en forenklet beregning som en del af tilbuddet på en varmepumpe. En fuld rumvis beregning kan også laves af en energikonsulent eller ingeniør. Der findes ingen fast pris, og det afhænger af husets størrelse, hvor godt det er dokumenteret, og om beregningen omfatter radiatorer og fremløbstemperatur. Spørg på forhånd, om beregningen er med i tilbuddet, og om du får den udleveret.

Bed om at få beregningen på skrift. Den er dokumentation for, at varmepumpen er valgt ud fra husets forhold, og den er nyttig, hvis der senere opstår uenighed om, hvorfor pumpen ikke kan holde huset varmt. Efter BR18 § 391 skal varme- og køleanlæg desuden funktionsafprøves før ibrugtagning, og installatøren skal dokumentere, at anlægget overholder kravene til indregulering og styring.

En typisk fejl er at regne med husets oprindelige isolering, selv om det er efterisoleret, eller omvendt at overse en uisoleret kælder eller tilbygning. En anden er at glemme varmt brugsvand, som også skal leveres af varmepumpen og påvirker valget af beholder og effekt. Gennemgå derfor forudsætningerne i beregningen, før du skriver under på tilbuddet.

Trin for trin

Sådan får du en varmetabsberegning, der kan bruges

  1. 01

    Saml husets data

    Find BBR, energimærke, tegninger og oplysninger om efterisolering, vinduer og tilbygninger.

  2. 02

    Find dit faktiske forbrug

    Hent forbruget af gas, olie, fjernvarme eller el de seneste år fra regninger eller selskabets portal.

  3. 03

    Bed om en rumvis beregning

    Spørg installatøren eller en energikonsulent om en beregning efter DS 418, der også vurderer radiatorer og fremløbstemperatur.

  4. 04

    Sammenlign tilbud på samme grundlag

    Bed alle tilbudsgivere begrunde den foreslåede effekt og forklare forskelle til de andre tilbud.

  5. 05

    Få dokumentationen udleveret

    Gem beregningen og funktionsafprøvningen sammen med fakturaen og varmepumpens datablad.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på varmetabsberegning

1

Eksempel: En husejer har fået tre tilbud på luft til vand-varmepumper til et efterisoleret hus på 150 m², med effekter fra 6 til 12 kW. Bolius' tommelfingerregel på ca. 45 W pr. m² for et efterisoleret hus giver omkring 6,8 kW. Husejeren beder installatørerne om at begrunde deres forslag og vælger den, der laver en egentlig varmetabsberegning rum for rum og sammenholder den med det tidligere gasforbrug. Beregningen viser, at to små værelser har for små radiatorer til en lav fremløbstemperatur, så de skiftes samtidig. Pumpen dimensioneres efter beregningen og ikke efter det største tilbud.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Varmetabsberegning er ikke det samme som …

Dette begreb

Varmetabsberegning

En varmetabsberegning er en udregning af, hvor meget varme en bygning taber gennem vægge, tag, gulv, vinduer og ventilation. Resultatet i kW bruges til at dimensionere varmepumpe, radiatorer og gulvvarme og til at dokumentere energikrav i byggeriet.

Sammenlign med

U-værdi

U-værdien angiver, hvor meget varme der passerer gennem en bygningsdel; en lavere værdi betyder normalt bedre isolering.

Dette begreb

Varmetabsberegning

En varmetabsberegning er en udregning af, hvor meget varme en bygning taber gennem vægge, tag, gulv, vinduer og ventilation. Resultatet i kW bruges til at dimensionere varmepumpe, radiatorer og gulvvarme og til at dokumentere energikrav i byggeriet.

Sammenlign med

Varmepumpe

En varmepumpe flytter varme fra luft eller jord ind i boligen ved hjælp af elektricitet.

Dette begreb

Varmetabsberegning

En varmetabsberegning er en udregning af, hvor meget varme en bygning taber gennem vægge, tag, gulv, vinduer og ventilation. Resultatet i kW bruges til at dimensionere varmepumpe, radiatorer og gulvvarme og til at dokumentere energikrav i byggeriet.

Sammenlign med

Klimaskærm

Klimaskærmen er de bygningsdele, der adskiller inde fra ude, typisk tag, ydervægge, gulv, vinduer og døre.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal varmetabsberegning ændre i din beslutning?

Skeln mellem registreret risiko, konstateret skade og en forsikringsdækning. De tre ting er ikke det samme.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Vær skeptisk over for et tilbud, der kun bygger på husets kvadratmeter. Tommelfingerregler rammer ofte forkert i huse, der er delvist efterisoleret, har store glaspartier eller en kælder. Bed installatøren vise, hvordan størrelsen er fundet, og sammenhold med dit faktiske forbrug de seneste år. Store forskelle mellem tilbud er et tegn på, at nogen har gættet.

Dokumentation

Kilder til varmetabsberegning

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om varmetabsberegning

Hvad koster en varmetabsberegning?

Der findes ingen fast pris. Mange installatører laver en forenklet beregning som en del af et tilbud på varmepumpe, mens en fuld rumvis beregning fra en energikonsulent eller ingeniør koster mere og afhænger af husets størrelse og dokumentation. Spørg altid, om beregningen er inkluderet, hvad den omfatter, og om du får den udleveret skriftligt.

Hvor mange kW varmepumpe skal jeg have til mit hus?

Det afgør en varmetabsberegning. Som grov tommelfingerregel angiver Bolius omkring 55 W pr. m² for ældre dårligt isolerede huse, 45 W pr. m² for efterisolerede huse og 40 W pr. m² for nybyggede huse. Et efterisoleret hus på 150 m² ligger efter den regel omkring 6,8 kW, men dit eget hus kan afvige betydeligt.

Er en varmetabsberegning et krav?

Ved nybyggeri skal energiberegninger efter bygningsreglementet bruge DS 418, og det dimensionerende transmissionstab må ikke overstige kravet i § 264. Når du skifter varmekilde i et eksisterende hus, er der ikke et generelt krav om en fuld varmetabsberegning, men varmeanlæg skal projekteres efter DS 469 og funktionsafprøves. En beregning er det bedste værn mod en forkert dimensioneret pumpe.

Hvad er forskellen på varmetab og energiforbrug?

Varmetabet er effekten i watt eller kilowatt, som huset taber på et givet tidspunkt, fx en kold vinterdag. Energiforbruget er den samlede mængde energi over et år i kilowatttimer. Varmetabet bruges til at vælge størrelsen på varmepumpe og radiatorer, mens energiforbruget bruges til at regne driftsøkonomi og til energimærket.

Kan jeg selv lave en varmetabsberegning?

Du kan lave et groft overslag ud fra tommelfingerregler eller dit hidtidige forbrug og bruge det til at vurdere tilbud. En egentlig beregning kræver kendskab til U-værdier, kuldebroer og DS 418, og den bør laves af en installatør, energikonsulent eller ingeniør. Brug dit eget overslag som kontrol af deres resultat.

Hvorfor er tilbuddene på varmepumper så forskellige i størrelse?

Ofte fordi tilbudsgiverne bruger forskellige metoder. Nogle regner med en tommelfingerregel pr. kvadratmeter, andre ud fra forbruget, og få laver en rumvis beregning. Nogle lægger en sikkerhedsmargin på. Bed hver tilbudsgiver forklare, hvordan effekten er fundet, og vælg den, der kan dokumentere sit grundlag.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen