Kort svar: Hvad er Porebeton?
Porebeton er en let beton af kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver, som får blandingen til at hæve og fylde sig med luftporer. Materialet kendes bedst som gasbeton og bruges til ydervægge, indervægge og blokke.
Du kan også møde: gasbeton, gasbetonblokke, porebetonblokke, gasbetonvæg, multiplader.
Sådan skal du forstå porebeton
Porebeton er den fagligt korrekte betegnelse for det, de fleste kalder gasbeton. Materialet findes i rigtig mange danske huse: som massive facadeblokke i parcel- og sommerhuse fra 1950'erne til 1970'erne, som for- og bagmur i senere hulmure og som indervægge i en stor del af nyere typehuse. Porerne gør materialet let og isolerende, men også porøst. Det betyder, at porebeton er nemt at save og bearbejde, men at skruer lettere trækkes ud, at materialet suger vand, og at lette vægge stiller krav til statik og forankring. Før du hænger et tungt køkkenskab op, laver en døråbning eller køber et ældre gasbetonhus, er det derfor værd at kende materialets særlige egenskaber.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Oplysningerne findes især i BBR, kommunens byggesag, lokalplaner, tegninger og salgsopstillingens arealangivelser. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Porebeton i tal og fakta
- Råmaterialer
- Kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver
- Aluminiumspulveret danner porerne.
- Gamle massive facadeblokke
- Produceret 1953-1977
- Ofte 23 cm tykke og uden hulrum i væggen.
- Nye massive blokke
- 30-50 cm, U-værdi ca. 0,25 ved 30 cm
- Produceret og solgt i Danmark igen siden 2000.
- Brandmodstand
- 100 mm væg: REI 60; 150 mm: REI 120
- Gasbeton kan ikke brænde.
- Lydisolering
- Ca. 30 dB for en 100 mm multiplade
- Omkring 4 dB mere, hvis væggen pudses på begge sider.
- Overliggere
- Ikke over åbninger bredere end 2 m
- Her må der bruges et andet materiale som bjælke.
| Egenskab | Gamle blokke (1953-1977) | Nye blokke (siden 2000) |
|---|---|---|
| Tykkelse | Oftest 23 cm | 30-50 cm |
| Varmeisolering | Ringe efter nutidens krav; vægge kan føles kolde | Ca. U-værdi 0,25 W/m²K ved 30 cm, bedre jo tykkere |
| Samling | Mørtelfuger, som er kuldebroer | Limes sammen, så godt som ingen kuldebroer |
| Overflade | Ofte ubehandlet eller kalket, så fugerne ses | Pudses som udgangspunkt med specialpuds |
| Typiske problemer | Kolde vægge, skimmel på indersiden og revner i fugerne | Krav til omhyggelig forankring og statik på grund af lav vægt |
Hvad er porebeton, og hvorfor hedder det også gasbeton?
Porebeton fremstilles af kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver. Aluminiumspulveret virker som en slags bagepulver, der får blandingen til at hæve og fylde sig med små lufthuller – porer. Det er derfra, navnet porebeton kommer, mens gasbeton henviser til den gas, der danner porerne. Fagligt er porebeton den korrekte betegnelse, men i daglig tale og i mange salgsopstillinger hedder det gasbeton.
Porerne giver materialet dets egenskaber. Det er let i forhold til sin styrke, det isolerer relativt godt, og det kan saves og bearbejdes med almindeligt håndværktøj. Materialet er uorganisk og basisk, så råd og svamp har svært ved at leve i det, og det kan ikke brænde. Det tåler frost og er diffusionsåbent, så fugt kan vandre igennem det.
Porebeton må ikke forveksles med letklinkerbeton, som ofte kaldes lecabeton. Begge er lette byggematerialer, men letklinkerbeton er tungere og lydisolerer derfor bedre som indervæg. Letklinkerblokke bruges desuden ofte øverst i fundamenter for at bryde kuldebroen. Står der blot letbeton i en salgsopstilling, så spørg, hvilket af de to materialer der menes.
Hvordan kender du porebeton i et hus?
De velkendte lyse gasbetonblokke med zigzagstriber blev produceret fra 1953 til 1977 og var især populære fra midten af 1950'erne til midten af 1960'erne. Blokkene, oftest 23 cm tykke, udgjorde hele ydervæggen uden hulrum og var elsket af selvbyggere til parcel- og sommerhuse. Nye isoleringskrav i bygningsreglementet stoppede derefter brugen af massive facadeblokke i en periode.
I stedet blev gasbeton brugt som formur og bagmur i isolerede hulmure. Er formuren af gasbeton, er den normalt pudset, og så kan det være svært at se, om en pudset væg er af mursten, letklinkerbeton eller gasbeton. Siden 2000 er der igen solgt massive blokke til hele ydervægge, nu 30-50 cm tykke og med pudset overflade.
Indvendigt er gasbeton meget udbredt. Mange typehusfirmaer bruger indervægge af gasbeton som standard, enten som væghøje elementer eller som multiplader på typisk 400 × 600 mm. Indervægge af gasbeton bliver normalt fuldspartlet, før de males eller beklædes. Er du i tvivl om materialet, så se på husets tegninger, eller spørg sælger.
Hvordan hænger du ting op på en væg af porebeton?
Med de rigtige dyvler og skruer kan du hænge tunge skabe og reoler op på en væg af gasbeton. Det særlige er, at skruer relativt let trækkes ud af det porøse materiale. Brug derfor dyvler og skruer, der er beregnet til gasbeton, og brug flere skruer, end du ville i beton eller mursten, så belastningen fordeles. Spørg i byggemarkedet, hvis du er i tvivl om typen.
Installationer fræses typisk ind i væggen med en rillefræser, og gasbeton er nemt at save i med en sav beregnet til materialet. Det gør det let at ændre vægge, men netop derfor skal du være opmærksom på, hvad væggen bærer. Indervægge af armerede gasbetonelementer indgår ofte i husets bærende og stabiliserende system, og det er muligt at bygge huse i gasbeton i op til tre etager.
Du må aldrig rive en indervæg af gasbeton ned eller lave en ny døråbning uden at have undersøgt, om væggen er bærende eller stabiliserende. Det skal fremgå af husets tegninger. En bærende væg kræver en overligger eller bjælke, og en stabiliserende væg må kun fjernes, hvis en ingeniør har beregnet, at de øvrige vægge kan stabilisere huset.
Hvordan reagerer porebeton på fugt?
Porebeton er meget porøst og suger vand. En ubehandlet gasbetonvæg, der udsættes for meget vand, fx ved et rørbrud, kan blive så svækket, at den kan pilles fra hinanden med hænderne. Selv om råd og svamp har svært ved at leve på materialet, gror skimmelsvamp fint, når gasbetonen er våd. Udvendige flader skal derfor beskyttes med puds eller en egnet overfladebehandling.
I ældre huse af gamle gasbetonblokke er indersiden af ydervæggene ofte kolde, fordi blokkene ikke isolerer efter nutidens forhold, og mørtelfugerne er kuldebroer. Kombineret med tapet eller andet organisk materiale kan det give skimmel på indersiden, især ved de tyndeste blokke på 11 cm. Udvendig efterisolering kan løse problemet og samtidig bevare gasbetonen som bærende bagmur.
Nyere facader af massive blokke pudses med en specialpuds beregnet til gasbeton og opfriskes typisk med maling hvert 5.-10. år. Malingen skal være egnet til formålet, fordi gasbeton indeholder meget kalk og er stærkt basisk. Spørg producenten af gasbetonen, hvilken puds og maling der passer til netop dine blokke.
Hvad skal du tjekke ved køb af et hus med porebeton?
I et hus af gamle gasbetonblokke fra 1950'erne til 1970'erne skal du især se på isoleringen, revner i fugerne og tegn på skimmel på indersiden af ydervæggene. Mærk efter kolde flader, se efter skjolder bag møbler og i hjørner, og tjek energimærket. Revner langs fugerne er almindelige og ses tydeligt i pudsede gasbetonvægge, men store eller voksende revner bør vurderes af en byggesagkyndig.
Gasbetonens lave vægt betyder, at huse af massive blokke kræver omhyggelige statiske beregninger og forankring mod vind. Har huset haft byggeskader eller ændringer i ydervæggene, så spørg efter dokumentation. Gasbeton kan heller ikke bruges som bjælke over vinduespartier, der er mere end 2 meter brede, så store vinduesåbninger kræver et andet materiale som overligger.
Vil du bygge til et hus af gamle gasbetonblokke, kan det samme materiale ikke længere fås, og de gamle blokke opfylder ikke bygningsreglementets isoleringskrav. Overvej i stedet at efterisolere det eksisterende hus udvendigt og give hus og tilbygning samme facade. Tjek også lokalplanen: nogle lokalplaner kræver blank murværk og dermed dispensation til en pudset gasbetonfacade.
Sådan ændrer du en indervæg af porebeton
- 01
Find tegningerne
Se i byggesagsarkivet eller husets tegninger, om væggen er bærende, stabiliserende eller adskillende.
- 02
Få en ingeniør til at regne
En rådgivende ingeniør beregner overligger og husets stabilitet, hvis væggen bærer eller stabiliserer.
- 03
Brug det rigtige værktøj
Sav åbningen med en sav til gasbeton, og fræs installationer ind med en rillefræser.
- 04
Montér overligger
Læg den beregnede overligger ind, gerne af gasbeton, så væggen får samme opbygning.
- 05
Vælg korrekte beslag
Hæng ting op med dyvler og skruer til gasbeton, og fordel belastningen på flere skruer.
Eksempel på porebeton
En familie køber et typehus fra 2005 med indervægge af porebeton og vil åbne mellem køkken og stue. Væggen ser ud som alle de andre, men tegningerne viser, at den er stabiliserende. En ingeniør beregner, at åbningen kan laves med en overligger, og at husets øvrige vægge kan tage over i at stabilisere mod vind. Tømreren saver åbningen med en sav til gasbeton, og familien hænger senere overskabe op med specialdyvler til porebeton og flere skruer end normalt.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Porebeton er ikke det samme som …
Porebeton
Porebeton er en let beton af kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver, som får blandingen til at hæve og fylde sig med luftporer. Materialet kendes bedst som gasbeton og bruges til ydervægge, indervægge og blokke.
Letbeton
Letbeton er en samlebetegnelse for lette byggesten af porebeton (gasbeton) eller letklinkerbeton (leca). I BBR står det som ydervægsmateriale nr. 2, letbetonsten.
Porebeton
Porebeton er en let beton af kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver, som får blandingen til at hæve og fylde sig med luftporer. Materialet kendes bedst som gasbeton og bruges til ydervægge, indervægge og blokke.
Nedrivning af bærende væg
Nedrivning af en bærende væg betyder, at en væg, der bærer etagen eller taget ovenover, fjernes helt eller delvist og erstattes af en anden bærende løsning, typisk en bjælke på søjler. Det kræver altid en statisk beregning.
Porebeton
Porebeton er en let beton af kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver, som får blandingen til at hæve og fylde sig med luftporer. Materialet kendes bedst som gasbeton og bruges til ydervægge, indervægge og blokke.
Statiske beregninger
Statiske beregninger er en ingeniørs beregninger af, at bygningens bærende konstruktioner kan bære de laster, de udsættes for. De indgår i den statiske dokumentation, som byggeriet skal have efter bygningsreglementet.
Hvad skal porebeton ændre i din beslutning?
Et fysisk rum er ikke nødvendigvis godkendt til beboelse. Sammenhold brug, registrering og tilladelser før du prissætter arealet.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Den farligste fejl er at rive en indervæg af porebeton ned, fordi den føles let. Indervægge af gasbetonelementer indgår ofte i husets bærende og stabiliserende system, og det kan ikke ses på væggen. Undersøg altid tegningerne og få en ingeniør til at regne, før du river ned eller laver nye åbninger.
Kilder til porebeton
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Facader af gasbeton
Gasbetonblokkenes historie fra 1953, isoleringsevne, fordele og ulemper.
Indvendige vægge af gasbeton
Standardmål, bærende og stabiliserende vægge, lydisolering, brandklasser og ophæng.
Bolig opført i massive gasbetonblokke
Statiske beregninger, forankring, overliggere og pudsning af nyere massive blokke.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om porebeton
Hvad er forskellen på porebeton og gasbeton?
Der er ingen forskel – det er det samme materiale. Porebeton er den fagligt korrekte betegnelse, mens gasbeton er det navn, de fleste kender. Begge navne beskriver en let beton af kalk, cement, sand, vand og aluminiumspulver, der hæver og danner luftporer under produktionen.
Kan man hænge tunge ting op på en gasbetonvæg?
Ja, med de rigtige dyvler og skruer kan du hænge tunge skabe og reoler op. Brug dyvler beregnet til gasbeton og flere skruer end normalt, fordi skruer relativt let trækkes ud af det porøse materiale. Spørg i byggemarkedet, hvis du er i tvivl om, hvilken type der passer til belastningen.
Er indervægge af gasbeton bærende?
Ofte, ja. Indervægge af armerede gasbetonelementer indgår ofte i husets bærende og stabiliserende system, og det kan ikke ses på væggen. Det skal fremgå af husets tegninger. Riv aldrig en gasbetonvæg ned eller lav en ny åbning uden at have undersøgt det og fået en ingeniør til at regne.
Kan gasbeton tåle fugt?
Kun i begrænset omfang. Materialet er diffusionsåbent og tåler frost, men det er meget porøst og suger vand. En ubehandlet væg, der bliver gennemvåd, fx ved et rørbrud, kan blive meget svag, og våd gasbeton kan få skimmel. Udvendige flader skal derfor beskyttes med puds og egnet maling.
Hvor godt lydisolerer en væg af gasbeton?
Ikke så godt som tungere materialer. En standardmultiplade på 100 mm lydisolerer omkring 30 dB, og omkring 4 dB mere, hvis væggen pudses på begge sider. Letklinkerbeton, mursten og beton lydisolerer bedre, fordi de er tungere. Utætte samlinger og døre er ofte de svageste punkter.
Kan gasbeton brænde?
Nej. Gasbeton er ubrændbart, og vægge af gasbeton er derfor brandklassificeret relativt højt. En 100 mm væg er klassificeret som REI 60, og en 150 mm væg som REI 120. Det betyder, at væggene kan modstå en brand i henholdsvis en og to timer.



