Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Plejebolig?

En plejebolig er en almen ældrebolig med tilknyttet personale hele døgnet og fælles servicearealer. Kommunen visiterer til den, og når du er visiteret, skal kommunen som hovedregel tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på ventelisten.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Plejebolig?

En plejebolig er en almen ældrebolig med tilknyttet personale hele døgnet og fælles servicearealer. Kommunen visiterer til den, og når du er visiteret, skal kommunen som hovedregel tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på ventelisten.

Du kan også møde: plejeboliger, plejehjemsplads, plejecenter, plejeboliggaranti.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå plejebolig

En plejebolig er til dig, der ikke længere kan bo i eget hjem, fordi du har brug for pleje og omsorg flere gange i døgnet. Boligen er en selvstændig lejebolig med eget bad, toilet og køkken, men bebyggelsen har servicearealer og personale døgnet rundt. Du bliver ikke tildelt en plejebolig efter alder eller tid på en venteliste. Kommunen vurderer dit behov ved en visitation, og bliver du godkendt, gælder en plejeboliggaranti på 2 måneder. Plejen er gratis, men du betaler husleje, indskud, el og varme, kost og medicin. For mange familier hænger flytningen sammen med salg af hus, ejerlejlighed eller andelsbolig, og det er derfor værd at kende både reglerne og økonomien, før tilbuddet kommer.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Plejebolig i tal og fakta

Plejeboliggaranti
Tilbud senest 2 måneder efter optagelse på ventelisten
Almenboligloven § 54 a. Gælder ikke ved valg af en bestemt bolig.
Hvem visiterer
Kommunen
Ud fra dit behov for pleje og omsorg.
Det betaler du selv
Indskud, husleje, el, varme, kost og medicin
Den daglige pleje og omsorg er gratis.
Frit valg
Også plejeboliger i andre kommuner og friplejeboliger
Almenboligloven § 58 a.
Klage over anvisning
Ankestyrelsen
Almenboligloven § 58 c.
Visuelt overblik
Fra ansøgning til indflytning i en plejebolig
  1. 1
    Ansøgning til kommunen

    Du eller en pårørende søger visitationen om en plejebolig.

  2. 2
    Visitation

    Kommunen vurderer dit behov for pleje og omsorg.

  3. 3
    Valg af venteliste

    Generel venteliste med garanti eller en bestemt bolig uden garanti.

  4. 4
    Tilbud inden 2 måneder

    Gælder den generelle venteliste. Et afslag sletter dig ikke.

  5. 5
    Indflytning

    Lejekontrakt, indskud, husleje og eventuel pakke for kost og service.

  6. 6
    Boligydelse og indskudslån

    Søg støtte til husleje og indskud hos kommunen og Udbetaling Danmark.

Forløbet efter almenboligloven §§ 54 a og 58 a-58 c og borger.dk. Kommunernes sagsgange kan variere, men garantien på 2 måneder er den samme.
Uddybning

Hvad er en plejebolig, og hvordan adskiller den sig fra et plejehjem?

Efter almenboligloven § 5, stk. 2, er plejeboliger almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven og ældreloven. Boligen er en selvstændig lejebolig med eget rummeligt bad og toilet og eget køkken, og den er indrettet til kørestolsbrugere og gangbesværede. Servicearealerne bruges fx til fællesspisning, træning og personalefaciliteter.

Et plejehjem er i praksis et lignende tilbud med personale hele døgnet, men det drives efter ældreloven og består ofte af mindre boliger, hvor ikke alle har eget køkken. Ifølge borger.dk får du den samme hjælp på et plejehjem som i en plejebolig. Mange steder kaldes begge dele i daglig tale plejecenter.

En friplejebolig er en plejebolig, som en privat leverandør driver efter lov om friplejeboliger. Er du visiteret til en plejebolig eller en plejehjemsplads, har du ret til i stedet at vælge en friplejebolig. Plejeboliger er desuden omfattet af en mærkningsordning, der beskriver, hvor egnede de fysiske rammer er for beboere med demens.

Hvordan bliver du visiteret til en plejebolig?

Det er kommunen, der beslutter, om du har behov for en plejebolig. Du, en pårørende med fuldmagt eller en værge kan søge, og ofte er det hjemmeplejen eller sygeplejersken, der gør opmærksom på behovet. Kommunen vurderer, om du er afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet eller af andre grunde har brug for den tryghed, som personale hele døgnet giver.

Bliver du godkendt, optages du på en venteliste i din bopælskommune eller i den kommune, hvor den ønskede bolig ligger. Ledige boliger anvises efter almenboligloven § 58 b til dem, der har størst behov, og derefter til dem, der har ventet længst. Står du på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr.

Får du afslag, eller er du uenig i kommunens anvisning, kan afgørelsen efter § 58 c indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Du sender klagen til kommunen, som skal genvurdere sagen, før den sendes videre. Bed om en skriftlig afgørelse med begrundelse, så du kan se, hvad kommunen har lagt vægt på.

Hvor lang er ventetiden, og hvad er plejeboliggarantien?

Efter almenboligloven § 54 a skal kommunen tilbyde ældre, der har et særligt behov for en almen plejebolig eller en plejehjemsplads, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelsen på ventelisten. Kommunen kan opfylde garantien med en bolig i egen kommune eller i en anden kommune, som den har en aftale med om anvisning.

Garantien gælder ikke, hvis du har valgt en bestemt plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne om frit valg. Så kommer du på en specifik venteliste for den bolig, og ventetiden afhænger af, hvornår der bliver en ledig plads netop dér. Det er et reelt valg mellem hurtighed og ønskeadresse, som du og dine pårørende bør træffe bevidst.

Siger du nej til et tilbud fra den generelle venteliste, bliver du ifølge borger.dk ikke slettet, men der kan gå op til 2 måneder, før kommunen skal tilbyde dig en anden bolig. Når du siger ja, skal du typisk flytte ind hurtigt, så det er en fordel at have talt om flytning, møbler og den gamle bolig på forhånd.

Hvad koster det at bo i en plejebolig?

Ifølge borger.dk betaler du ikke for den daglige pleje og omsorg. Du betaler indskud ved indflytning og derefter husleje, kost, medicin og dine egne forbrugsudgifter til el og varme. Mange steder tilbyder kommunen en pakke med fx mad, tøjvask og rengøringsartikler mod betaling. Bed om en specificeret oversigt over, hvad pakken indeholder, og hvad du kan fravælge.

Huslejen fastsættes som i andre almene boliger ud fra bebyggelsens udgifter, så den varierer meget mellem plejecentre. Du beholder din folkepension og har de samme rettigheder som i eget hjem, og du kan søge boligstøtte i form af boligydelse til huslejen. Til indskuddet kan du søge kommunen om lån til beboerindskud, som efter borger.dk som hovedregel er rente- og afdragsfrit de første 5 år.

Hvis du flytter fra en ejerbolig, skal du regne med en periode med dobbelt boligudgift. Boligydelsen afhænger blandt andet af husstandens indkomst og formue, så et salg af den gamle bolig kan påvirke den. Få en beregning hos Udbetaling Danmark eller kommunen, før du beslutter, hvornår den gamle bolig skal sælges.

Hvad sker der med din gamle bolig og din ægtefælle?

Reglerne om frit valg i almenboligloven § 58 a giver ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Ønsker I at bo sammen, skal den tilbudte bolig være egnet til to personer. Det kan forlænge ventetiden, fordi der er færre store plejeboliger. Nogle par vælger i stedet, at den raske ægtefælle bliver boende i hjemmet.

Der er ingen regel om, at du skal sælge din bolig, når du flytter i plejebolig. En ejerbolig kan sælges, lejes ud eller beholdes, og en andelsbolig kan sælges efter foreningens vedtægter. Udlejer du, skal lejeindtægten beskattes, og bor du ikke selv i boligen, ændrer det også, hvordan den behandles skattemæssigt. Tal med banken og eventuelt en revisor, før du vælger.

Kan den, der flytter, ikke længere selv tage stilling, skal der være en, der lovligt kan handle. En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, eller et værgemål kan give en pårørende ret til at sælge eller udleje boligen inden for de rammer, fuldmagten eller værgemålet sætter. Det er en god idé at få styr på det, før behovet for en plejebolig opstår.

Trin for trin

Sådan søger du en plejebolig

  1. 01

    Søg kommunen

    Kontakt visitationen i din kommune. En pårørende kan hjælpe, og hjemmeplejen kan ofte rådgive om behovet.

  2. 02

    Visitationen

    Kommunen vurderer dit behov for pleje og omsorg og træffer en skriftlig afgørelse.

  3. 03

    Vælg venteliste

    Vælg den generelle venteliste med garanti på 2 måneder eller en bestemt bolig uden garanti.

  4. 04

    Tag stilling til tilbuddet

    Sig ja eller nej. Et nej sletter dig ikke, men et nyt tilbud kan tage op til 2 måneder.

  5. 05

    Indflytning og økonomi

    Underskriv lejekontrakten, betal indskud, og søg boligydelse og eventuelt lån til beboerindskud.

  6. 06

    Klag, hvis du er uenig

    Afgørelser om anvisning kan indbringes for Ankestyrelsen. Klagen sendes først til kommunen.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på plejebolig

1

Eksempel: En 88-årig enke med demens bor alene i en ejerlejlighed. Hjemmeplejen kommer flere gange i døgnet, og datteren søger kommunen om en plejebolig. Kommunen visiterer moderen, og hun optages på den generelle venteliste. Efter 6 uger får hun tilbudt en plejebolig i et plejecenter med demensafsnit, altså inden for garantien på 2 måneder. Moderen betaler indskud og husleje og en kommunal pakke for kost og tøjvask, og datteren søger boligydelse på moderens vegne. Datteren er fremtidsfuldmægtig og sætter ejerlejligheden til salg, mens der i en periode betales til begge boliger.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Plejebolig er ikke det samme som …

Dette begreb

Plejebolig

En plejebolig er en almen ældrebolig med tilknyttet personale hele døgnet og fælles servicearealer. Kommunen visiterer til den, og når du er visiteret, skal kommunen som hovedregel tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på ventelisten.

Sammenlign med

Ældrebolig

En ældrebolig er en almen lejebolig, der er indrettet til ældre og personer med handicap, fx med plads til kørestol, og som kommunen anviser til den, der har størst behov. Der er ikke fast personale knyttet til boligen.

Dette begreb

Plejebolig

En plejebolig er en almen ældrebolig med tilknyttet personale hele døgnet og fælles servicearealer. Kommunen visiterer til den, og når du er visiteret, skal kommunen som hovedregel tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på ventelisten.

Sammenlign med

Boligydelse

Boligydelse er betegnelsen for boligstøtte til folkepensionister og visse førtidspensionister efter de relevante regler.

Dette begreb

Plejebolig

En plejebolig er en almen ældrebolig med tilknyttet personale hele døgnet og fælles servicearealer. Kommunen visiterer til den, og når du er visiteret, skal kommunen som hovedregel tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter optagelsen på ventelisten.

Sammenlign med

Dobbelt boligudgift

Dobbelt boligudgift er den periode, hvor du betaler for både den gamle og den nye bolig.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal plejebolig ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Plejeboliggarantien på 2 måneder gælder kun, når du står på kommunens generelle venteliste. Ønsker du en bestemt plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne om frit valg, gælder garantien ikke, og ventetiden kan blive længere. Overvej derfor, om det er vigtigere med et hurtigt tilbud eller en bestemt adresse, og fortæl kommunen klart, hvad du vælger.

Dokumentation

Kilder til plejebolig

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om plejebolig

Hvad koster en plejebolig om måneden?

Der er ingen fast pris. Du betaler husleje, el og varme og typisk en pakke for kost og andre serviceydelser, mens plejen er gratis. Huslejen afhænger af bebyggelsens udgifter og varierer mellem plejecentre. Du kan søge boligydelse til huslejen og lån til indskuddet. Bed kommunen om den aktuelle husleje og pakkepris for de konkrete plejeboliger, før du siger ja.

Hvor lang er ventetiden på en plejebolig?

Er du visiteret og står på kommunens generelle venteliste, skal kommunen efter almenboligloven § 54 a tilbyde dig en plejebolig eller plejehjemsplads senest 2 måneder efter, at du er optaget på listen. Har du valgt en bestemt plejebolig efter reglerne om frit valg, gælder garantien ikke, og ventetiden afhænger af, hvornår der bliver en ledig plads dér.

Kan jeg selv vælge plejehjem eller plejebolig?

Ja. Efter almenboligloven § 58 a har du ret til frit at vælge plejebolig eller plejehjem, også i en anden kommune, hvis du opfylder betingelserne både i din egen kommune og i tilflytningskommunen. Er du visiteret, kan du også vælge en friplejebolig drevet af en privat leverandør. Bruger du det frie valg til en bestemt bolig, gælder plejeboliggarantien på 2 måneder ikke.

Skal jeg sælge mit hus, når jeg flytter i plejebolig?

Nej, der er ingen regel om det. Du kan sælge, udleje eller beholde din bolig. Økonomien taler dog ofte for et salg, fordi du ellers betaler for to boliger, og fordi både lejeindtægt og formue kan påvirke skat og boligydelse. Få en beregning fra kommunen eller Udbetaling Danmark og tal med banken, før du beslutter dig.

Kan min ægtefælle flytte med i plejeboligen?

Ja, hvis I ønsker det. Retten til frit valg omfatter, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden, og den tilbudte bolig skal i så fald være egnet til to personer. Det kan betyde længere ventetid. Ægtefællen skal ikke selv være visiteret, men I bør spørge kommunen, hvordan huslejen og pakkerne beregnes for to personer.

Hvad sker der, hvis jeg siger nej til en plejebolig?

Ifølge borger.dk bliver du ikke slettet fra ventelisten, men der kan gå op til 2 måneder, før kommunen skal tilbyde dig en ny bolig. Har dit behov ændret sig, kan kommunen vurdere sagen igen. Overvej derfor nøje, hvad du vil sige ja til, og fortæl kommunen på forhånd, hvis der er boliger eller områder, du ikke kan acceptere.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen