Kort svar: Hvad er Tilbudspligt?
Tilbudspligt er udlejerens pligt efter lejeloven til at tilbyde lejerne at købe udlejningsejendommen gennem en andelsboligforening, før den overdrages til andre. Den gælder ejendomme med mindst 6 boliglejligheder eller, ved blandede ejendomme, mindst 13.
Du kan også møde: tilbudspligten, lejernes tilbudsret, tilbudspligt udlejningsejendom, tilbudspligt lejeloven.
Sådan skal du forstå tilbudspligt
Tilbudspligt er en særlig dansk regel, der giver lejerne i en udlejningsejendom en chance for at overtage ejendommen og omdanne den til en andelsboligforening. Inden ejeren sælger, giver ejendommen væk eller bytter den, skal ejeren tilbyde samtlige lejere af boliger, at en andelsboligforening, som lejerne danner, kan købe ejendommen på præcis de samme vilkår som en anden køber. Reglerne står i lejelovens kapitel 24, og de kan ikke fraviges til skade for lejerne. Tilbudspligt minder om en forkøbsret, men den er lovbestemt, gælder alle lejerne samlet og går som udgangspunkt forud for andre rettigheder over ejendommen. For en køber af en udlejningsejendom betyder det, at handlen først er sikker, når tilbudsprocessen er gennemført korrekt. For lejere betyder det en mulighed for at blive andelshavere i deres egen bolig.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Tilbudspligt i tal og fakta
- Lovgrundlag
- Lejelovens §§ 196-201
- Lov nr. 341 af 22. marts 2022, i kraft 1. juli 2022. § 198 ændret ved lov nr. 1793 af 28. december 2023.
- Ren beboelsesejendom
- Mindst 6 beboelseslejligheder
- Lejelovens § 196, stk. 2.
- Blandet ejendom
- Mindst 13 beboelseslejligheder
- Lejelovens § 196, stk. 2.
- Acceptfrist
- Mindst 10 uger, juli tæller ikke med
- Fristen løber fra, lejerne har fået de krævede oplysninger (§ 199).
- Salg efter afslag
- Skøde anmeldt senest 1 år efter tilbuddet
- Og kun på de tilbudte vilkår (§ 199, stk. 6).
- Gælder ikke
- Ejendomme opdelt i ejerlejligheder
- Med enkelte undtagelser i § 196, stk. 3.
- Dag 0Tilbud og oplysninger
Alle beboelseslejere får tilbuddet med dokumentation og oplysninger om ejendommen.
- Mindst 10 ugerAcceptfristen udløber
Fristen regnes fra modtagelsen af oplysningerne, uden juli.
- Ved acceptForeningen dokumenterer udbetaling
Kan foreningen ikke det på anfordring, kan ejeren afvise accepten.
- Ved afslagSalg til anden side
Kun på de vilkår, lejerne blev tilbudt.
- Senest 1 år efter tilbuddetSkødet anmeldes
Ellers skal der gives et nyt tilbud.
Hvilke ejendomme er omfattet af tilbudspligt?
Tilbudspligten gælder ejendomme, der helt eller delvis bruges til beboelse. Er ejendommen en ren beboelsesejendom, gælder pligten, når den har mindst seks beboelseslejligheder. Er ejendommen blandet med erhverv, gælder den først ved mindst 13 beboelseslejligheder. Det følger af lejelovens § 196, stk. 2. Bolius har derfor svaret en ejer af et hus med to lejligheder, at lejeren ikke skal have ejendommen tilbudt.
Ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er som udgangspunkt ikke omfattet. Undtagelsen er de særlige ejerlejligheder, der efter ejerlejlighedsloven samler boligerne i den oprindelige ejendom i én lejlighed, fx når en ældre ejendom er opdelt i forbindelse med etablering af tagboliger. Her gælder tilbudspligten fortsat for den samlede boligejerlejlighed. Det samme gælder ejendomme med både beboelse og erhverv, hvor alle beboelseslejlighederne efter opdelingen udgør én ejerlejlighed.
Almene boliger er særligt reguleret. Sælges en ejendom omfattet af lov om leje af almene boliger, så den ikke længere er almen efter overdragelsen, gælder tilbudspligten, dog ikke for ejendomme i visse udsatte boligområder med udviklingsplaner. Tilbudspligten opretholdes også, selv om ejeren udstykker eller foretager arealoverførsel af ejendommen. En ejer kan altså ikke undgå pligten ved at dele ejendommen op i mindre matrikler med færre end seks lejligheder hver.
Hvornår udløses tilbudspligten, og hvornår gælder den ikke?
Pligten udløses, når ejendommen eller en del af den overdrages ved salg, gave, fusion, spaltning eller mageskifte. Den gælder også ved overdragelse af aktier eller anparter i et selskab, der ejer ejendommen, når der overdrages en majoritet af stemmerne i selskabet, eller når køberen derved opnår majoriteten. Den første del blev tilføjet med virkning fra 1. januar 2024, så pligten også gælder, når majoriteten fordeles på flere købere.
Der er undtagelser i § 198, stk. 2. Pligten gælder ikke, når køberen er staten eller en kommune, når køberen er ejerens ægtefælle eller nært beslægtet eller besvogret i lige linje eller som søskende eller søskendes børn, når køberen er en hidtidig medejer, eller når ejendommen erhverves ved arv, medmindre arvingen er en juridisk person. Den gælder heller ikke, hvis ejendommen inden for de seneste fem år har været ejet af en andelsboligforening eller et boligaktie- eller boliganpartsselskab.
Tilbudspligten respekterer private forkøbs- og køberettigheder, der er tinglyst før 3. maj 1979. Ellers går den forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet. En forkøbsret, der er givet senere, kan altså ikke bruges til at komme uden om lejerne. Har du som køber en forkøbsret eller køberet til en udlejningsejendom, bør du derfor tjekke, hvornår den er tinglyst.
Hvordan opfylder ejeren tilbudspligten?
Ejeren skal fremsætte et tilbud til samtlige lejere af beboelseslejligheder om, at en andelsboligforening dannet af beboerne kan købe ejendommen til samme købesum, kontante udbetaling og øvrige vilkår, som ejeren kan opnå ved salg til anden side. Vilkårene skal kunne opfyldes af en andelsboligforening. Acceptfristen skal være mindst ti uger, og juli måned tæller ikke med.
Ved et påtænkt salg skal tilbuddet ledsages af dokumentation for, at ejeren kan opnå de tilbudte vilkår, typisk købstilbuddet fra den anden køber. Ved gave, fusion, spaltning, mageskifte eller arveudlæg, hvor der ikke er en markedspris, skal værdien som udlejningsejendom fastsættes ved syn og skøn. Senest samtidig med tilbuddet skal ejeren give sædvanlige oplysninger om ejendommen, herunder driftsudgifter, lejeforhold og saldi på de konti, lejeloven kræver. Acceptfristen løber først fra, lejerne har fået oplysningerne.
Accepterer en andelsboligforening tilbuddet, kan ejeren afvise accepten, hvis foreningen ikke på anfordring kan dokumentere, at den kan betale den krævede kontante udbetaling. Lejerne skal altså have finansieringen på plads inden for fristen, hvilket i praksis kræver hurtig kontakt til rådgiver og långiver. Dokumentationen skal fremlægges på anfordring, dvs. når ejeren beder om den, så foreningen bør have sit finansieringstilsagn klar, allerede når den accepterer.
Hvad betyder tilbudspligt for køber og sælger?
For sælger betyder tilbudspligten, at et salg af en udlejningsejendom tager længere tid. Mellem tilbud og endelig handel går mindst ti uger, og længere hvis juli ligger i perioden. Vilkårene i købsaftalen med investoren skal kunne overføres til en andelsboligforening, så særlige vilkår, som en forening ikke kan opfylde, kan give problemer.
For køberen betyder det, at handlen er betinget af, at lejerne ikke accepterer. En købsaftale om en tilbudspligtig ejendom bør derfor tage højde for tilbudsprocessen, og køberen bør sikre sig, at tilbuddet til lejerne svarer præcist til købsaftalens vilkår. Lejelovens § 200 giver justitsministeren hjemmel til at fastsætte regler om tinglysning af skøder på tilbudspligtige ejendomme.
Bliver tilbuddet ikke accepteret, kan ejendommen overdrages til andre på de tilbudte vilkår eller ved gave, mageskifte eller arveudlæg, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest et år efter tilbuddet. Sker det ikke inden for fristen, eller ændres vilkårene til fordel for køberen, skal der gives et nyt tilbud. Det gælder fx, hvis prisen sættes ned efter en tilstandsundersøgelse, eller hvis udbetalingen bliver mindre end den, lejerne blev tilbudt.
Hvad kan lejerne gøre, når de får et tilbud?
Lejerne skal hurtigt beslutte, om de vil danne en andelsboligforening og købe ejendommen. Det kræver et stiftende møde, vedtægter, en bestyrelse og en finansiering, der kan dække den kontante udbetaling og den resterende købesum. Mange lejere får hjælp af en rådgiver med erfaring i andelsboligstiftelse, fordi fristen er kort i forhold til opgavens størrelse.
Lejerne bør gennemgå de oplysninger, ejeren skal udlevere, og vurdere, om den fremtidige boligafgift bliver til at betale. En andelsboligforening, der stiftes ved køb af en udlejningsejendom, skal i de første to år værdiansætte ejendommen til anskaffelsesprisen, hvilket påvirker andelsværdierne og dermed priserne, hvis en andelshaver vil sælge tidligt. Lejere, der ikke ønsker at blive andelshavere, kan som udgangspunkt fortsætte som lejere i ejendommen.
Mener lejerne, at tilbudspligten ikke er overholdt, fx fordi ejendommen er solgt på bedre vilkår end tilbudt, kan sagen indbringes for domstolene. Reglerne kan ikke fraviges ved aftale til skade for lejerne, så en klausul i lejekontrakten, der fraskriver retten, er ugyldig. Tvister om lejeforhold indbringes i første instans for boligretten, som er byretten i lejesager.
Sådan forløber en tilbudsproces
- 01
Tjek om pligten gælder
Tæl beboelseslejlighederne og tjek undtagelserne, fx salg til familie eller en medejer.
- 02
Udarbejd tilbuddet
Tilbuddet skal have samme købesum, udbetaling og vilkår som salget til anden side, med dokumentation.
- 03
Giv oplysningerne
Udlever driftsudgifter, lejeforhold og kontosaldi til alle beboelseslejere.
- 04
Vent på acceptfristen
Mindst ti uger fra lejerne har fået oplysningerne. Juli tæller ikke med.
- 05
Accept eller afslag
Ved accept skal foreningen kunne dokumentere udbetalingen. Ved afslag kan ejendommen sælges på de tilbudte vilkår.
- 06
Tinglys inden et år
Skødet skal anmeldes til tinglysning senest et år efter tilbuddet, ellers skal der gives nyt tilbud.
Eksempel på tilbudspligt
Eksempel: En ejer af en ren beboelsesejendom med otte lejligheder har fundet en investor, der vil købe for 20.000.000 kr. med en kontant udbetaling på 4.000.000 kr. Ejeren skal nu tilbyde alle lejere, at en andelsboligforening kan købe på samme vilkår, med dokumentation for købstilbuddet og oplysninger om driftsudgifter og lejeforhold. Acceptfristen er mindst ti uger, og juli tæller ikke med. Lejerne danner en forening, men kan ikke dokumentere udbetalingen, så ejeren afviser accepten. Ejeren kan derefter sælge til investoren på de tilbudte vilkår, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest et år efter tilbuddet.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Tilbudspligt er ikke det samme som …
Tilbudspligt
Tilbudspligt er udlejerens pligt efter lejeloven til at tilbyde lejerne at købe udlejningsejendommen gennem en andelsboligforening, før den overdrages til andre. Den gælder ejendomme med mindst 6 boliglejligheder eller, ved blandede ejendomme, mindst 13.
Forkøbsret
Forkøbsret giver en bestemt person eller kreds ret til at købe før en anden køber på de vilkår, retten omfatter.
Tilbudspligt
Tilbudspligt er udlejerens pligt efter lejeloven til at tilbyde lejerne at købe udlejningsejendommen gennem en andelsboligforening, før den overdrages til andre. Den gælder ejendomme med mindst 6 boliglejligheder eller, ved blandede ejendomme, mindst 13.
Andelsboligforening
En andelsboligforening ejer ejendommen, mens medlemmerne ejer andele med brugsret til hver sin bolig efter foreningens regler.
Tilbudspligt
Tilbudspligt er udlejerens pligt efter lejeloven til at tilbyde lejerne at købe udlejningsejendommen gennem en andelsboligforening, før den overdrages til andre. Den gælder ejendomme med mindst 6 boliglejligheder eller, ved blandede ejendomme, mindst 13.
Lejekontrakt
Lejekontrakten er aftalen mellem udlejer og lejer om bolig, betaling, brug, vedligehold, depositum og øvrige vilkår inden for lejelovens rammer.
Hvad skal tilbudspligt ændre i din beslutning?
Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Sælges ejendommen bagefter på andre og bedre vilkår for køberen end dem, lejerne blev tilbudt, er tilbudspligten ikke opfyldt. En lavere pris eller en mindre udbetaling kræver derfor et nyt tilbud til lejerne. Det samme gælder, hvis der går mere end et år fra tilbuddet, før skødet anmeldes til tinglysning.
Kilder til tilbudspligt
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Lejeloven
Lovgrundlag for blandt andet depositum, forudbetalt leje og ind- og fraflytningssyn i omfattede lejeforhold.
Lov nr. 1793 af 28. december 2023 om ændring af lov om leje m.fl.
Krav om egnede fordelingsregler og adgang til at medtage udgifter til månedlige forbrugsoplysninger i regnskabet fra 1. januar 2024.
Lov om ejerlejligheder, lov nr. 908 af 18. juni 2020
Hele lovteksten, herunder fordelingstal, husorden, adgang, bod, eksklusion, opdelingsregler og ikrafttræden 1. juli 2020.
Salg af ejendom med to lejligheder: Skal lejeren have forkøbsret?
Eksempel på, at tilbudspligten ikke gælder ejendomme med under seks beboelseslejemål eller ejendomme opdelt i ejerlejligheder.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om tilbudspligt
Gælder tilbudspligt, hvis jeg sælger et tofamiliehus?
Nej. Tilbudspligten gælder kun rene beboelsesejendomme med mindst seks beboelseslejligheder og blandede ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder. Et tofamiliehus med en udlejet lejlighed er derfor ikke omfattet. Det gælder heller ikke ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, bortset fra enkelte særlige tilfælde.
Hvor lang tid har lejerne til at svare på tilbuddet?
Acceptfristen skal være mindst ti uger, og juli måned tæller ikke med i beregningen. Fristen løber først fra det tidspunkt, hvor lejerne har modtaget de sædvanlige oplysninger om ejendommen, fx driftsudgifter, lejeforhold og saldi. Ejeren kan godt give en længere frist, men ikke en kortere.
Må ejeren sælge til sine børn uden at tilbyde lejerne ejendommen?
Ja. Tilbudspligten gælder ikke, når køberen er ejerens ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med ejeren i op- eller nedadstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskende eller disses børn. Den gælder heller ikke ved salg til en hidtidig medejer eller ved arv, medmindre arvingen er en juridisk person.
Gælder tilbudspligten, hvis selskabet bag ejendommen sælges?
Ja, når der overdrages en majoritet af stemmerne i selskabet, der ejer ejendommen, eller når køberen ved købet af aktier eller anparter opnår majoriteten af stemmerne. Ved overdragelse af aktier og anparter skal værdien som udgangspunkt fastsættes ved syn og skøn, medmindre selskabet ikke ejer andre aktiver end den tilbudspligtige ejendom.
Hvad sker der, hvis lejerne siger nej?
Så kan ejeren sælge til anden side, men kun på de vilkår, lejerne blev tilbudt, og kun hvis skødet anmeldes til tinglysning senest et år efter tilbuddet. Ved gave, mageskifte eller arveudlæg gælder den samme frist. Ændres vilkårene til fordel for køberen, eller overskrides fristen, skal lejerne have et nyt tilbud.
Tilbudspligt eller forkøbsret: hvad er forskellen?
En forkøbsret er typisk en aftalt rettighed for en bestemt person, ofte tinglyst på ejendommen. Tilbudspligten er lovbestemt, gælder alle lejerne samlet gennem en andelsboligforening og går forud for andre rettigheder, bortset fra private forkøbs- og køberettigheder tinglyst før 3. maj 1979. Tilbudspligten kan ikke fraviges til skade for lejerne.



