Kort svar: Hvad er Trappeleje?
Trappeleje er en aftale om, at huslejen stiger med bestemte beløb på bestemte tidspunkter. I boliglejemål har det ikke kunnet aftales siden 1. juli 2015, hvor ordningen blev erstattet af regulering efter nettoprisindeks.
Du kan også møde: trappelejeklausul, trappelejeaftale, trappeleje husleje, aftalte lejestigninger, trappeleje ugyldig.
Sådan skal du forstå trappeleje
En trappelejeklausul fastlægger på forhånd, hvordan lejen udvikler sig, for eksempel at den stiger med et bestemt kronebeløb hver 1. januar. Stigningerne skulle ikke varsles, men kunne opkræves på de aftalte datoer. Ordningen blev afskaffet for boliglejemål ved en lovændring, der trådte i kraft 1. juli 2015. Siden da kan der kun aftales regulering én gang årligt efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Gyldige trappelejeaftaler indgået før 1. juli 2015 fortsætter, og overgangsreglen er videreført i lejeloven fra 2022. En trappelejeaftale har dog aldrig kunnet føre lejen over det, lejelovens regler om lejens størrelse tillader. Står der trappeleje i en nyere lejekontrakt, er klausulen derfor et klart faresignal.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Trappeleje i tal og fakta
- Definition
- Lejestigninger med bestemte beløb på bestemte tidspunkter
- Kræver ikke varsling under de tidligere regler.
- Afskaffet for boliglejemål
- 1. juli 2015
- Lov nr. 310 af 30. marts 2015.
- Ældre gyldige aftaler
- Fortsætter uændret
- Overgangsreglen er videreført i lejelovens § 207, stk. 4.
- Erstattet af
- Regulering én gang årligt efter nettoprisindeks
- Loft
- Lovlig leje efter omkostningsbestemt leje eller det lejedes værdi
- Overstigende trappeleje er ugyldig. Ved fri leje kan lejen i stedet prøves efter aftalelovens § 36.
- Erhvervslejemål
- Fortsat aftalefrihed
- Erhvervslejelovens § 9.
- Før 1. juli 2015Trappeleje kan aftales
Faste beløb på faste datoer, uden varsling og inden for lovens lejeloft.
- 1. juli 2015Trappeleje afskaffes
Nye aftaler kan kun regulere lejen efter nettoprisindeks.
- Efter 1. juli 2015Gamle aftaler fortsætter
Ændres reguleringen senere, gælder de nye regler.
- 1. juli 2022Ny lejelov
Overgangsreglen fra 2015 videreføres i § 207, stk. 4.
- 1. september 2022Typeformular A10
Kontrakten har kun felt til nettoprisindeksregulering.
- 2026Uændret retstilstand
Trappeleje kan fortsat aftales i erhvervslejemål.
Hvad er trappeleje?
Trappeleje er en klausul i lejekontrakten, der på forhånd fastlægger lejens udvikling. Typisk står der, at lejen stiger med et bestemt kronebeløb eller til et bestemt beløb på bestemte datoer, for eksempel hvert år den 1. januar. Navnet kommer af, at lejen stiger trinvis som en trappe.
Efter de regler, der gjaldt før 2015, skulle forhøjelserne angives som bestemte beløb og knyttes til bestemte tidspunkter. Det var opfyldt, når aftalen angav enten stigningen eller den forhøjede leje som et kronebeløb. Til gengæld skulle stigningerne ikke varsles. Udlejeren kunne opkræve dem på de aftalte datoer uden at sende en meddelelse.
Ifølge bemærkningerne til lovændringen i 2015 var der i retspraksis uklarhed om de nærmere gyldighedsbetingelser, blandt andet om hvad der skulle til, for at et beløb var bestemt nok. Det var en af grundene til, at ordningen blev afskaffet for boliglejemål og erstattet af en enklere og mere gennemskuelig model.
Er trappeleje lovligt i en boliglejekontrakt i 2026?
Nej, ikke i nye aftaler. Med lov nr. 310 af 30. marts 2015, der trådte i kraft 1. juli 2015, blev muligheden for at aftale trappeleje afskaffet. I stedet kan det aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. For lejemål med fri leje blev det samtidig præciseret, at nettoprisindeks er den eneste regulering, der lovligt kan aftales.
Den nye lejelov, der trådte i kraft 1. juli 2022, viderefører den ordning. Lejelovens § 53, stk. 2, tillader aftalt nettoprisindeksregulering for lejemål, hvor lejen fastsættes efter det lejedes værdi, og § 54, stk. 3, gør det samme for fri leje. Reglerne om omkostningsbestemt leje kan ikke fraviges til skade for lejeren. Typeformular A10 har derfor kun et felt til nettoprisindeksregulering og intet felt til trappeleje.
Overgangsreglen fra 2015 gælder stadig, fordi lejelovens § 207, stk. 4, udtrykkeligt bevarer den. De nye regler gælder for lejeaftaler indgået efter 1. juli 2015 og for ældre aftaler, hvis parterne efter denne dato aftaler ændringer i reguleringen af lejen. Datoen for, hvornår lejeaftalen blev indgået, er derfor det første, du skal tjekke, hvis din kontrakt indeholder faste lejestigninger.
Gælder en gammel trappelejeaftale stadig?
En gyldig trappelejeaftale indgået før 1. juli 2015 fortsætter uændret. Bemærkningerne til lovforslaget siger direkte, at forslaget ikke ændrer ved eksisterende trappelejeaftaler. Mange klausuler løb over en bestemt årrække og kan derfor være udløbet, så lejen nu kun kan ændres efter de almindelige regler. Står der ikke en slutdato i klausulen, bør parterne afklare, hvordan lejen skal reguleres fremover.
En trappelejeaftale har aldrig kunnet sætte lovens regler om lejens størrelse ud af kraft. Aftalen er ugyldig, i det omfang lejen kommer til at overstige den omkostningsbestemte leje eller det lejedes værdi. En lejer med en gammel trappelejeaftale kan derfor stadig få prøvet, om lejen er lovlig, efter de regler og frister, der gælder for lejemålets type.
Aftaler parterne efter 1. juli 2015 en ændring af reguleringen, for eksempel at trappen forlænges eller ændres, skal ændringen følge de nye regler. Det betyder i praksis, at en ny regulering kun kan aftales som nettoprisindeksregulering. Det gælder også, selv om ændringen sker i en kontrakt, der oprindeligt blev indgået før 2015, og selv om begge parter er enige om at fortsætte med faste stigninger.
Hvad gør du, hvis din nyere kontrakt indeholder trappeleje?
Står der i en boliglejekontrakt indgået efter 1. juli 2015, at lejen stiger med faste beløb eller faste procenter på bestemte datoer, er klausulen ikke et lovligt grundlag for lejestigninger. Det gælder også, hvis kontrakten er en ikke-autoriseret skabelon, hvor vilkår, der stiller lejeren ringere end loven, i forvejen er ugyldige.
Skriv til udlejeren og bed om at få stigningerne begrundet. Kan I ikke blive enige, kan du indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, der afgør tvister om lejens størrelse og lejeregulering. Gebyret er 367 kr. i 2026. Fristerne for at kræve penge tilbage afhænger af, om lejemålet er omfattet af omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi eller fri leje, så reagér hurtigt.
Betal den aftalte grundleje til tiden, mens sagen kører. Er du uenig i en stigning, så betal den med skriftligt forbehold frem for at holde penge tilbage, så du ikke risikerer et påkrav. Gem kontrakt, kontoudtog og korrespondance som dokumentation. Udlejere, der opdager problemet, kan med fordel selv tilbyde lejeren at ændre reguleringen til nettoprisindeks for fremtiden.
Trappeleje i erhvervslejemål og typiske fejl
Forbuddet gælder boliglejemål. Erhvervslejemål følger erhvervslejeloven, hvor lejens fastsættelse og regulering i lejeperioden efter § 9 sker efter parternes aftale. Her kan aftalte trappestigninger derfor fortsat bruges, ofte sammen med andre reguleringsformer. Omfatter en lejeaftale både en lejlighed og erhvervslokaler, gælder lejeloven for boligdelen; ligger erhvervslokalerne i en selvstændig fysisk enhed, gælder erhvervslejelovens regler om lejen for den del.
Den typiske fejl hos udlejere er at genbruge en gammel kontraktskabelon eller en erhvervsskabelon til en boligudlejning. En anden er at kalde en fast procentvis stigning for indeksregulering. Kun regulering efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks er tilladt, og den skal være aftalt i lejekontraktens § 11. Lejere overser ofte, at stigningerne aldrig er blevet varslet, og at det i sig selv kan være et tegn på, at de bygger på en trappelejeklausul.
Eksempel på trappeleje
En lejer underskrev i 2019 en lejekontrakt på en lejlighed fra 1950'erne, hvor der står, at lejen stiger med 250 kr. om måneden hver 1. januar. Udlejeren har opkrævet stigningerne hvert år. Da aftalen er indgået efter 1. juli 2015, kan der ikke aftales trappeleje, og den eneste aftalte regulering, loven tillader i et boliglejemål, er regulering efter nettoprisindeks. Lejeren beder huslejenævnet tage stilling til stigningerne. Nævnet kan nå frem til, at klausulen ikke er et gyldigt grundlag, så lejen skal betales uden stigningerne, og lejeren kan kræve det uberettiget opkrævede tilbage inden for lovens frister.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Trappeleje er ikke det samme som …
Trappeleje
Trappeleje er en aftale om, at huslejen stiger med bestemte beløb på bestemte tidspunkter. I boliglejemål har det ikke kunnet aftales siden 1. juli 2015, hvor ordningen blev erstattet af regulering efter nettoprisindeks.
Nettoprisindeksregulering af husleje
Nettoprisindeksregulering betyder, at huslejen én gang om året reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Ved fri leje og leje efter det lejedes værdi skal det være aftalt i kontrakten, mens udlejeren selv kan vælge det ved omkostningsbestemt leje.
Trappeleje
Trappeleje er en aftale om, at huslejen stiger med bestemte beløb på bestemte tidspunkter. I boliglejemål har det ikke kunnet aftales siden 1. juli 2015, hvor ordningen blev erstattet af regulering efter nettoprisindeks.
Lejefastsættelse
Lejefastsættelse er de regler, der afgør, hvor høj huslejen lovligt må være i en privat lejebolig. Lejeloven har tre hovedmodeller: omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi og fri leje.
Trappeleje
Trappeleje er en aftale om, at huslejen stiger med bestemte beløb på bestemte tidspunkter. I boliglejemål har det ikke kunnet aftales siden 1. juli 2015, hvor ordningen blev erstattet af regulering efter nettoprisindeks.
Det lejedes værdi
Det lejedes værdi er den leje, der almindeligvis betales for tilsvarende boliger i kvarteret med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelse. Huslejen må ikke være væsentligt højere end denne værdi.
Hvad skal trappeleje ændre i din beslutning?
Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Har du en lejekontrakt fra før 1. juli 2015 med trappeleje, er klausulen ikke automatisk ugyldig. Den skal angive bestemte beløb til bestemte tidspunkter, og lejen må ikke overstige det, der er lovligt efter reglerne om omkostningsbestemt leje eller det lejedes værdi, når de gælder for lejemålet. Aftaler I senere en ny regulering, gælder de nye regler.
Kilder til trappeleje
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Forslag til lov om ændring af lov om leje m.fl. (2014/1 LSF 97)
Beskriver trappeleje som forhøjelser med bestemte beløb til bestemte tidspunkter og begrunder afskaffelsen og erstatningen med nettoprisindeksregulering.
Lov nr. 310 af 30. marts 2015 om ændring af lov om leje m.fl.
Ikrafttræden 1. juli 2015 og overgangsreglen i § 5, stk. 6, om at de nye regler gælder nye aftaler og senere ændringer af reguleringen.
Lejeloven
Lovgrundlag for blandt andet depositum, forudbetalt leje og ind- og fraflytningssyn i omfattede lejeforhold.
Bekendtgørelse af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (nr. 1446 af 9. november 2022)
Den gældende samlede udgave af erhvervslejeloven med regler om lejefastsættelse, markedsleje, afståelse, opsigelse, fraflytning og tvister.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om trappeleje
Er trappeleje lovligt i en lejebolig?
Ikke i nye aftaler. Siden 1. juli 2015 har det ikke været muligt at aftale trappeleje i boliglejemål. I stedet kan det aftales, at lejen reguleres én gang årligt efter nettoprisindekset. Gyldige trappelejeaftaler indgået før 1. juli 2015 fortsætter dog, så længe lejen holder sig inden for lovens rammer.
Min lejekontrakt fra 2012 har trappeleje. Gælder den stadig?
Ja, som udgangspunkt. Overgangsreglen fra 2015 lader gyldige trappelejeaftaler fortsætte uændret, og reglen er videreført i lejeloven fra 2022. Klausulen skal dog angive bestemte beløb på bestemte tidspunkter, og lejen må ikke overstige den omkostningsbestemte leje eller det lejedes værdi. Ellers kan lejen prøves af huslejenævnet.
Min kontrakt fra 2020 siger, at lejen stiger 3 procent om året. Skal jeg betale?
En fast procentvis stigning er hverken nettoprisindeksregulering eller trappeleje med bestemte beløb, og i en boliglejekontrakt fra efter 1. juli 2015 er nettoprisindeks den eneste regulering, der kan aftales. Bed udlejeren om hjemlen, og indbring sagen for huslejenævnet, hvis I er uenige. Betal stigningen med forbehold imens.
Hvad er forskellen på trappeleje og nettoprisindeksregulering?
Ved trappeleje er stigningerne fastlagt på forhånd i kroner og på bestemte datoer. Ved nettoprisindeksregulering følger lejen den faktiske prisudvikling målt af Danmarks Statistik, én gang om året ved udlejerens skriftlige meddelelse. Indeksregulering kan aftales i dag, trappeleje kan ikke i boliglejemål.
Skal en trappelejestigning varsles?
Efter de regler, der gjaldt for trappelejeaftaler indgået før 1. juli 2015, skulle stigningerne ikke varsles, fordi beløb og tidspunkter stod i aftalen. Udlejeren kunne opkræve dem på de aftalte datoer. Nettoprisindeksregulering gennemføres derimod ved en skriftlig meddelelse fra udlejeren hvert år.
Må erhvervslejemål have trappeleje?
Ja. Erhvervslejeloven bygger på aftalefrihed, og efter lovens § 9 sker lejens fastsættelse og regulering i lejeperioden efter parternes aftale. Trappeleje er derfor fortsat almindeligt i erhvervslejekontrakter. Forbuddet fra 2015 gælder kun boliglejemål efter lejeloven. Ved blandede lejemål gælder lejeloven for boligdelen, mens erhvervslokaler i en selvstændig fysisk enhed følger erhvervslejelovens regler om lejen.



