Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Varmeregnskab?

Et varmeregnskab er udlejerens årlige opgørelse af lejerens andel af ejendommens udgift til varme og varmt vand, sammenholdt med de acontobidrag, lejeren har betalt. Det er et af de særskilte forbrugsregnskaber efter lejeloven.

Forklaret på ca. 7 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Varmeregnskab?

Et varmeregnskab er udlejerens årlige opgørelse af lejerens andel af ejendommens udgift til varme og varmt vand, sammenholdt med de acontobidrag, lejeren har betalt. Det er et af de særskilte forbrugsregnskaber efter lejeloven.

Du kan også møde: varmeregnskaber, varmeafregning lejebolig, varmeopgørelse, varmeregning lejer, årlig varmeafregning.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå varmeregnskab

Når udlejeren leverer varme og varmt vand fra fjernvarme, et fyr eller en varmecentral, må udgiften ikke være indeholdt i lejen, bortset fra enkelte værelser og visse ungdomsboliger. Lejeren betaler i stedet aconto, og hvert år fordeler udlejeren ejendommens samlede varmeudgift mellem lejlighederne i et varmeregnskab. Fordelingen sker efter målere i lejlighederne, typisk kombineret med en fast del efter areal. Lejeloven bestemmer, hvilke udgifter der må medtages, og byggelovens regler om individuel måling bestemmer, hvor stor en del der skal følge målerne. Varmeregnskabet er det forbrugsregnskab, der oftest giver uenighed, fordi fordelingen kan virke uigennemskuelig, og fordi lejligheder med udsat beliggenhed har et naturligt større varmetab.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Varmeregnskab i tal og fakta

Fordeling efter målere
Mindst 40 % af den forbrugsafhængige udgift
BEK om individuel måling § 8, stk. 2.
Fjernaflæselige målere
Senest 1. januar 2027
Gælder varmemålere i eksisterende byggeri, medmindre det ikke er omkostningseffektivt.
Standard-regnskabsår
Fra 1. juni
Ved fjernvarme og naturgas følger det forsyningens regnskabsår eller aflæsningsperiode.
Krav om energiforbedringer
Når varmeudgiften overstiger halvdelen af lejen
Lejelovens § 146; kræver tilslutning til lejeforhøjelse.
Indsigelsesfrist
6 uger
Fra regnskabet er kommet frem til lejeren.
Visuelt overblik
Fra ejendommens varmeregning til din andel
  1. 1
    Ejendommens samlede udgift

    Forsyningens endelige afregning for perioden, minus rabatter.

  2. 2
    Lovbestemte tillæg

    Lovpligtige eftersyn, energimærkning og månedlige forbrugsoplysninger.

  3. 3
    Fast del efter areal

    Typisk faste afgifter og en del af forbruget.

  4. 4
    Forbrugsdel efter målere

    Mindst 40 % af den forbrugsafhængige udgift, med korrektion for udsat beliggenhed.

  5. 5
    Din andel minus aconto

    Giver efterbetaling eller penge tilbage.

Sådan bygges et varmeregnskab op efter lejeloven og reglerne om individuel måling. Den præcise fordelingsnøgle varierer fra ejendom til ejendom.
Uddybning

Hvad må udlejer tage med i varmeregnskabet?

Udgangspunktet i lejelovens § 72, stk. 4, er, at udlejeren kun må medtage udgiften til energiforbruget i regnskabsperioden. Leveres varmen fra et kollektivt forsyningsanlæg som fjernvarme, eller fra et naturgasanlæg, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift, det vil sige også de faste afgifter, forsyningen opkræver. Rabatter fra forsyningen skal godskrives regnskabet.

Derudover skal udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af varmeanlægget medtages, når de er pålagt udlejeren efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Udgiften til energimærkning fordeles med lige store beløb over de år, mærket gælder, og der kan beregnes en passende forrentning. Siden 1. januar 2024 må udlejeren også medtage rimelige udgifter til tredjemand for månedlige forbrugsoplysninger, når der er fjernaflæste målere.

Almindelige reparationer af fyr, rør og radiatorer, administration og udlejerens egen tid hører ikke hjemme i varmeregnskabet. Den slags udgifter dækkes af lejen. Er du i tvivl, så bed om at se bilagene, som du efter lejelovens § 76 har ret til at gennemgå. Bilagene omfatter typisk forsyningens endelige afregning, fakturaer for lovpligtige eftersyn og opgørelsen fra det firma, der aflæser og fordeler.

Hvordan bliver varmeudgiften fordelt mellem lejlighederne?

Fordelingen sker efter lejelovens § 66 efter sædvanlige og egnede fordelingsregler på grundlag af forbrugsmålere. Reglerne om individuel måling kræver, at mindst 40 procent af den forbrugsafhængige del af varmeudgiften fordeles efter målingerne. Resten fordeles typisk efter lejlighedernes areal som en fast del, der dækker blandt andet opvarmning af trappeopgange og varmetab fra rør.

Der findes to slags målere. En varmeenergimåler måler den varme, der tilføres lejligheden med vandet, mens en varmefordelingsmåler på hver radiator registrerer den forholdsmæssige varmeafgivelse og kun kan bruges til at fordele udgiften. Ved ny installation og udskiftning skal der som udgangspunkt sættes varmeenergimålere op, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

Lejligheder, der i termisk henseende ligger udsat, for eksempel øverst, nederst eller i gavlen, har et større varmetab. Efter § 9 i bekendtgørelsen om individuel måling skal der som udgangspunkt korrigeres for det, så betalingen for varmetabet fordeles på hele bygningen. Korrektionen kan undlades i visse tilfælde, og enhver beboer kan bede kommunen afgøre, om og hvordan der skal korrigeres.

Hvornår kommer varmeregnskabet, og hvad hvis der ikke er målere?

Medmindre andet er aftalt, begynder varmeregnskabsåret den 1. juni. Ved fjernvarme og naturgas skal regnskabet dog følge forsyningens regnskabsår eller aflæsningsperiode. Regnskabet skal være hos lejeren senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb eller 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget forsyningens endelige afregning, hvis det er senere. Kommer det for sent, mister udlejeren retten til efterbetaling.

Er ejendommen helt eller delvis fritaget fra kravet om individuel måling af varme, fordeles udgiften efter udlejerens bestemmelse efter bruttoetageareal eller rumfang. Er der ikke målere for varmt vand, fordeles udgiften efter antallet og arten af varmtvandshaner og antallet af værelser. Fritagelse gives af kommunen efter en konkret vurdering, for eksempel hvis målere ikke kan betale sig.

For lejeaftaler om enkelte værelser og visse ungdomsboliger må varmen gerne være indeholdt i lejen, medmindre anden lovgivning kræver måling. Står det i lejekontrakten, at varmen er indeholdt i lejen, kommer der derfor ikke et særskilt varmeregnskab. Skal en udgift, der har været indeholdt i lejen, fremover afregnes i et varmeregnskab, skal lejen samtidig nedsættes med det beløb, der var indeholdt i den.

Fjernaflæste målere og månedlige forbrugsoplysninger fra 2027

Målere og varmefordelingsmålere til varme og varmt brugsvand, der installeres i dag, skal være fjernaflæselige, medmindre det ikke er omkostningseffektivt. Målere i eksisterende byggeri skal gøres fjernaflæselige eller udskiftes senest den 1. januar 2027 med samme undtagelse. Det betyder, at mange lejere i 2026 oplever, at målerne bliver udskiftet, og at aflæsningen fremover sker uden besøg i lejligheden.

Hvor der er fjernaflæste målere, skal lejerne have forbrugsoplysninger mindst hver måned i fyringssæsonen efter de regler, der er fastsat under varmeforsyningsloven. Udlejerens rimelige udgifter til en tredjemand, der leverer de oplysninger, må medtages i varmeregnskabet. Udgifter til at købe og installere selve målerne er derimod ikke blandt de udgifter, loven nævner som en del af varmeregnskabet.

De månedlige oplysninger er et godt redskab for lejeren. Følg dit forbrug løbende, og sammenlign det med det acontobeløb, du betaler, så en stor efterbetaling ikke kommer bag på dig. Ser forbruget mærkeligt ud, så kontakt udlejeren med det samme, i stedet for at vente på årsopgørelsen.

Hvad gør du, hvis varmeregnskabet er for højt?

Start med at kontrollere regnskabet: perioden, ejendommens samlede udgift, fordelingsnøglen, dine aflæsninger og de acontobeløb, du er krediteret for. Regnskabet skal oplyse din andel af de samlede udgifter og din adgang til at gøre indsigelse. Mangler en af de oplysninger, er det ugyldigt. Gør skriftlig indsigelse inden 6 uger og angiv, hvilke punkter du ikke kan godkende.

Er varmen generelt dyr i ejendommen, giver lejelovens § 146 lejerne et ekstra redskab. Overstiger udgiften til varme og varmt vand efter det senest udsendte varmeregnskab halvdelen af lejen for samme periode, kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve, at udlejeren gennemfører arbejder fra ejendommens energiplan eller får lavet en energimærkning. Betingelsen er, at lejerne samtidig accepterer en lejeforhøjelse, der dækker udgifterne.

Huslejenævnet afgør tvister om varmeregnskaber og om lejernes krav efter § 146. Som lejer koster en sag 367 kr. i 2026. Spørgsmålet om korrektion for udsat beliggenhed kan desuden indbringes for kommunen efter reglerne om individuel måling. Betal acontobidragene som normalt, mens sagen kører, og betal en omstridt efterbetaling med forbehold, hvis du vil undgå et påkrav.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på varmeregnskab

1

En ejendom med fjernvarme har en varmeudgift på 240.000 kr. for året, heraf 60.000 kr. i faste afgifter til værket. Udlejeren fordeler de faste afgifter efter areal og energiforbruget efter målerne. En lejlighed på 75 m² udgør 5 procent af arealet og bærer 3.000 kr. af den faste del. Dens andel af målerforbruget er 6 procent af 180.000 kr., altså 10.800 kr. Lejerens varmeudgift er i alt 13.800 kr. Lejeren har betalt 1.000 kr. om måneden a conto, i alt 12.000 kr., og skal derfor efterbetale 1.800 kr. Tallene er et eksempel.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Varmeregnskab er ikke det samme som …

Dette begreb

Varmeregnskab

Et varmeregnskab er udlejerens årlige opgørelse af lejerens andel af ejendommens udgift til varme og varmt vand, sammenholdt med de acontobidrag, lejeren har betalt. Det er et af de særskilte forbrugsregnskaber efter lejeloven.

Sammenlign med

Forbrugsregnskab

Et forbrugsregnskab er udlejerens årlige opgørelse af lejerens andel af udgifterne til varme, vand, el, gas eller køling, som er betalt a conto ud over lejen. Det skal være hos lejeren senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Dette begreb

Varmeregnskab

Et varmeregnskab er udlejerens årlige opgørelse af lejerens andel af ejendommens udgift til varme og varmt vand, sammenholdt med de acontobidrag, lejeren har betalt. Det er et af de særskilte forbrugsregnskaber efter lejeloven.

Sammenlign med

A conto-afregning

A conto er en foreløbig løbende betaling, som senere sammenholdes med det opgjorte forbrug eller de faktiske omkostninger.

Dette begreb

Varmeregnskab

Et varmeregnskab er udlejerens årlige opgørelse af lejerens andel af ejendommens udgift til varme og varmt vand, sammenholdt med de acontobidrag, lejeren har betalt. Det er et af de særskilte forbrugsregnskaber efter lejeloven.

Sammenlign med

Varmeforbrug

Varmeforbrug er den målte mængde energi, der bruges til opvarmning og eventuelt varmt vand i en periode.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal varmeregnskab ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Ligger din lejlighed øverst, nederst eller i gavlen, har den et større varmetab, som efter reglerne om individuel måling som udgangspunkt skal korrigeres, så du ikke betaler for bygningens varmetab alene. Mener du, at korrektionen mangler eller er forkert, kan du bede kommunen tage stilling ud over at gøre indsigelse mod regnskabet.

Dokumentation

Kilder til varmeregnskab

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om varmeregnskab

Hvornår skal jeg have mit varmeregnskab?

Senest 4 måneder efter, at varmeregnskabsåret er slut. Ved fjernvarme og naturgas kan fristen være 3 måneder efter, at udlejeren har fået forsyningens endelige afregning, hvis det er senere. Begynder regnskabsåret 1. juni, er den almindelige frist 30. september. Kommer regnskabet for sent, kan udlejeren ikke kræve efterbetaling.

Hvorfor betaler jeg for varme, selv om jeg næsten ikke tænder for radiatorerne?

Fordi kun en del af udgiften fordeles efter dine målere. Resten, ofte forsyningens faste afgifter og en fast andel af forbruget, fordeles typisk efter areal. Varme fra rør, opgange og naboernes lejligheder er også med til at holde din lejlighed varm, og den udgift deles af alle.

Hvad er forskellen på en varmemåler og en varmefordelingsmåler?

En varmeenergimåler måler den faktiske varmemængde, der tilføres lejligheden. En varmefordelingsmåler sidder på hver radiator og registrerer kun radiatorens forholdsmæssige varmeafgivelse, så den kan bruges til at fordele udgiften, men ikke til at måle energien. Ved nye installationer skal der som udgangspunkt bruges varmeenergimålere.

Må udlejer tage betaling for de månedlige forbrugsoplysninger?

Ja. Siden 1. januar 2024 må udlejeren medtage rimelige udgifter til en tredjemand, der leverer månedlige forbrugsoplysninger fra fjernaflæste målere, i varmeregnskabet. Udgiften skal være rimelig, og du kan gøre indsigelse, hvis du mener, den er for høj. Udgiften til selve målerinstallationen er ikke nævnt blandt de udgifter, der må medtages.

Får jeg kompensation, hvis jeg bor i en udsat lejlighed?

Som udgangspunkt skal der korrigeres for det ekstra varmetab i lejligheder, der ligger yderst i bygningen, så varmetabet betales af alle. Korrektionen kan undlades, hvis der er taget hensyn til det i lejen, eller hvis den er unødvendig eller meget dyr. Kommunen kan afgøre uenighed om korrektionen.

Kan lejerne kræve energiforbedringer, når varmen er dyr?

Ja, hvis varmeudgiften efter det seneste varmeregnskab overstiger halvdelen af lejen. Så kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kræve arbejder fra energiplanen gennemført eller kræve en energimærkning. Det forudsætter, at lejerne samtidig accepterer en lejeforhøjelse, der dækker udgifterne. Huslejenævnet afgør, om betingelserne er opfyldt.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen