Fjernvarmepuljen åbner med 350 mio. kr. – boligejeren kan ikke selv søge

Støttesatsen er fordoblet fra 20.000 til 40.000 kroner

Energistyrelsens opdaterede vejledning beskriver den centrale ændring i 2026: For ansøgninger indsendt efter 2025 er støttesatsen hævet fra op til 20.000 til op til 40.000 kroner pr. konverteret olie- eller gasfyr. Det er en fordobling af satsen, men kun for de konverteringer, der indgår i minimumstilslutningen.

Minimumstilslutningen er et selskabsøkonomisk beregnet antal. Projektet skal netop nå balance mellem tilbagediskonterede indtægter og udgifter over investeringens levetid, når puljestøtten regnes med. Hvis et projekt eksempelvis kræver 100 konverteringer for at balancere, kan den nominelle støtte være op til fire millioner kroner. Det betyder ikke, at hvert af områdets øvrige huse udløser 40.000 kroner.

Tilskuddet bliver først udbetalt på grundlag af det faktiske antal tilsluttede varmeforbrugere og højst med det beløb, der er ansøgt om. Hvis færre end forudsat tilslutter sig, kan udbetalingen derfor blive lavere. Den mekanik er en vigtig grund til, at fjernvarmeselskaber spørger beboere om bindende eller foreløbig interesse.

Boligejeren får ikke automatisk 40.000 kroner

Energistyrelsens vejledning siger direkte, at fjernvarmevirksomheden modtager tilskuddet til konverteringsprojektet og omfordeler det til forbrugerne. Puljen stiller samtidig ingen krav om, hvordan omfordelingen skal ske. Det er derfor det enkelte selskabs vurdering, hvordan støtten indgår i projektet og tilbuddet.

For én boligejer kan støtten vise sig som et lavere tilslutningsbidrag. For en anden ordning kan den være indregnet i hele projektets økonomi, så den nødvendige tilslutning eller fælles anlægspris bliver lavere. Artiklen kan ikke konkludere, at en bestemt husstand får 40.000 kroner i rabat, før fjernvarmeselskabet har beskrevet sin model skriftligt.

Sammenlign derfor ikke puljens støttesats direkte med et tilbud på en varmepumpe eller et kontant energitilskud til boligen. Fjernvarmepuljen finansierer udrulning af distributionsnet og konvertering i nye områder. Det er projektets samlede økonomi, som tilskuddet skal gøre mulig.

Projektet skal være betinget godkendt – men ikke sat i gang

Et fjernvarmeprojekt kan ikke bare søge på en løs idé. Kommunen skal have godkendt projektforslaget, men godkendelsen skal være betinget af eller have vilkår om, at projektet får tilsagn fra Fjernvarmepuljen. Før tilsagnet må forsyningspligten ikke være indtrådt.

Samtidig må arbejdet ikke være påbegyndt. Energistyrelsen regner både fysisk anlægsarbejde, første retligt bindende køb af udstyr og andre irreversible forpligtelser som begyndelse. Ordningen er dermed konstrueret til projekter, der er modne nok til at være kommunalt vurderet, men endnu ikke så endelige, at de ville blive gennemført uden støtten.

Et allerede aktivt projekt kan ikke blot få det eksisterende tilsagn hævet til den nye sats. For ikke-påbegyndte projekter med et ældre tilsagn beskriver styrelsen en særlig vej, hvis projektet ellers ikke kan gennemføres: Fjernvarmeområdet skal først tilbagerulles ved kommunalpolitisk beslutning, og et nyt projektforslag skal behandles. Det er en selskabs- og kommuneproces, ikke noget den enkelte husejer kan vælge alene.

350 millioner svarer højst til 8.750 fulde støttesatser

Ansøgningsvejledningen angiver 350 millioner kroner i 2026. Divideret med 40.000 kroner giver det 8.750. Det er nyttigt som størrelsesorden, men regnestykket har klare begrænsninger: Det forudsætter, at hele årets brutto-ramme er disponibel til nye konverteringer, at alle får maksimumsbeløbet, og at der ikke er andre bindinger eller forskydninger.

Den faktiske effekt afhænger af projekternes ansøgte minimumstilslutning, de godkendte tilsagn og hvor mange varmeforbrugere der reelt bliver tilsluttet. Først-til-mølle-princippet betyder desuden, at en formelt fuld og tidlig ansøgning står stærkere end en sen ansøgning, når midlerne reserveres.

Projektet må tage op til fem år

Et støttet projekt skal have en forventet gennemførselstid på højst fem år fra tilsagnet. Derfor er en placering i et projektområde ikke det samme som, at fjernvarmen kommer næste vinter. Projektering, kommunale beslutninger, udbud, anlægsarbejde og tilslutninger kan strække sig over flere år.

For en boligejer med et udtjent gas- eller oliefyr skaber det et praktisk valg. Man bør ikke købe en dyr permanent løsning alene på et løst rygte om fjernvarme, men man kan heller ikke regne med, at et planlagt net står klar, før selskabet har oplyst tidsplan og projektstatus. En midlertidig reparation, leasing eller anden løsning bør vurderes ud fra konkrete priser og risiko – ikke kun forventningen om fremtidig støtte.

Fjernvarmenettet skal desuden være energieffektivt efter ordningens kriterier. Vejledningen beskriver tærskler baseret på andele af vedvarende energi, spildvarme, kraftvarme eller kombinationer. Fjernvarmeselskabet dokumenterer varmeproduktionen; det er ikke noget den enkelte husejer skal beregne.

Syv spørgsmål før du siger ja

1. Er min adresse med? Få bekræftet, at boligen står på projektets adresseliste og ikke kun i et generelt interesseområde.
2. Hvilken godkendelse findes? Spørg om kommunens projektgodkendelse er betinget, endelig eller endnu ikke vedtaget, og om puljetilsagn er modtaget.
3. Hvor mange skal tilslutte sig? Få selskabets minimumstilslutning og aktuelle tilmeldingsstatus i konkrete antal.
4. Hvordan indgår støtten? Bed om en skriftlig forklaring på, om støtten reducerer tilslutningsbidrag, anlægspris eller andre dele af projektøkonomien.
5. Hvad koster det samlet? Se både tilslutning, fjernvarmeunit, afkobling af gas eller olie, faste bidrag, variabel varmepris og eventuel finansiering.
6. Hvornår leveres varmen? Skeln mellem forventet byggestart, arbejde på din vej og faktisk leveringsdato til boligen.
7. Hvilke vilkår binder? Læs frister, fortrydelse, ejerskifte, stikledning, gravearbejde på grunden og konsekvenser, hvis projektet ikke realiseres.

Brug Boligblikkets forklaring af fjernvarme og varmepumper til at skelne teknologierne. Ved et boligkøb bør projektstatus og forventede varmeudgifter også indgå i den samlede gennemgang i købsguiden.

Først-til-mølle gør tidsplanen vigtig – men en hurtig ansøgning er ikke nok

Energistyrelsen behandler og reserverer midler i den rækkefølge, ansøgningerne modtages. Puljen kan derfor være lukket før 30. november, hvis alle midler er disponeret. Det betyder dog ikke, at et selskab kan sikre støtte med en tom eller foreløbig ansøgning. Styrelsen kan afvise særligt mangelfulde ansøgninger, og vejledningen kræver blandt andet projektbudget, tidsplan, adresseliste, varmeproduktionsopgørelse og dokumentation for kommunens betingede godkendelse.

Vejledningen oplyser, at Energistyrelsen tilstræber en afgørelse senest en måned efter en fuldt oplyst ansøgning, men at sagsbehandlingstiden kan blive længere ved mange samtidige ansøgninger. For boligejeren bør forskellen mellem “selskabet vil søge”, “ansøgningen er indsendt” og “projektet har fået tilsagn” derfor fremgå tydeligt. Kun den sidste formulering dokumenterer, at støtten faktisk er reserveret til projektet.

Ved boligkøb skal planlagt fjernvarme dokumenteres som en proces

Et salgsprospekt kan beskrive, at fjernvarme er på vej, men udsagnet dækker flere mulige stadier. Området kan være nævnt i kommunens varmeplan uden et færdigt projektforslag, projektet kan være betinget godkendt og afvente puljen, eller selskabet kan have fået tilsagn og være i gang med detailprojektering. Stadierne har forskellig betydning for tidsplan og risiko.

En køber bør derfor bede om kommunens afgørelse, selskabets seneste tidsplan og det konkrete tilslutningstilbud. Undersøg også hvem der betaler gravearbejde på egen grund, fjernvarmeunit, afkobling af gas, sløjfning eller sikring af olietank og eventuelle midlertidige varmeløsninger. Puljestøtten kan styrke netprojektet uden at fjerne alle udgifter inde i den enkelte bolig.

Boligblikkets konklusion

Den fordoblede støttesats kan gøre flere fjernvarmeprojekter selskabsøkonomisk mulige. En ramme på 350 millioner kroner og op til 40.000 kroner pr. minimumskonvertering er væsentlig støtte til områder, hvor olie- og gasfyr ellers ville fortsætte.

Men overskriften må ikke omskrives til, at alle boligejere med et gas- eller oliefyr kan hente 40.000 kroner. Ansøgeren er fjernvarmeselskabet, støtten knytter sig til projektets minimumstilslutning, udbetalingen følger faktiske konverteringer, og selskabet vælger omfordelingsmodellen.

For boligejeren er den vigtigste handling derfor at få et projektspecifikt tilbud og en dokumenteret tidsplan. Først dér kan man se, om puljen faktisk sænker ens tilslutningspris, hvor hurtigt fjernvarmen kommer, og om alternativet skal være at vente, reparere det nuværende fyr eller vælge en individuel varmeløsning.

Datagrundlag og forbehold: Artiklen bygger på Energistyrelsens puljeside, ansøgningsvejledning version 10 fra august 2026 og vejledningen om kommunale godkendelser. Regneeksemplerne er Boligblikkets beregninger på maksimumssatsen og er ikke tilsagn, prognoser eller personlige tilbud. Vilkår og projektøkonomi skal kontrolleres hos det konkrete fjernvarmeselskab og kommunen. Artiklen er generel information og ikke personlig energi-, investerings- eller finansieringsrådgivning.