Kort svar: Hvad er Almene boliger?
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Du kan også møde: almen bolig, almennyttig bolig, almen familiebolig, almene lejeboliger, almennyttigt boligbyggeri.
Sådan skal du forstå almene boliger
Almene boliger er det, mange stadig kalder almennyttige boliger eller boligforeninger. De ejes af almene boligorganisationer, som efter loven har til formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov til en rimelig husleje og give beboerne indflydelse på egne boforhold. Hver bebyggelse er en selvstændig afdeling med sin egen økonomi, og huslejen fastsættes, så den dækker afdelingens udgifter til drift, bidrag og henlæggelser. Der er ingen ejer, der skal tjene penge på udlejningen. Boligerne er opdelt i familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Ledige familieboliger udlejes som hovedregel til den, der har stået længst på ventelisten, men kommunen kan anvise en del af boligerne, og der kan være aftalt særlige udlejningskriterier.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Almene boliger i tal og fakta
- Lovgrundlag
- Almenboligloven
- LBK nr. 207 af 25/01/2026 og lov om leje af almene boliger.
- Husleje
- Skal dække afdelingens udgifter
- Almenboliglovens § 45. Hver afdeling er økonomisk uafhængig, § 16.
- Venteliste
- Fra 15 år
- Gebyr ved optagelse og årligt ajourføringsgebyr, som kan opkræves samlet for højst 5 år.
- Kommunal anvisning
- Op til hver fjerde ledige familiebolig
- Til løsning af boligsociale opgaver.
- Lån til indskud (2026)
- Pligtlån ved indkomst under 302.677 kr.
- For lejligheder. Grænsen hæves med 53.100 kr. pr. barn, højst 4 børn.
- Antal boliger
- Over 550.000 familie- og ældreboliger
- Præsenteret på DanmarkBolig.dk ifølge borger.dk.
- 1Skriv dig op
Hos en eller flere boligorganisationer, fra du er 15 år.
- 2Hold listen aktiv
Betal ajourføringsgebyret, ellers slettes du og mister din anciennitet.
- 3Tilbud om bolig
Gives efter anciennitet, fleksible kriterier eller kommunal anvisning.
- 4Lejekontrakt og indskud
Søg kommunen om lån til indskuddet, hvis du opfylder betingelserne.
- 5Beboerdemokrati
Som lejer har du stemmeret på afdelingsmødet om arbejder og aktiviteter.
Hvad er en almen bolig?
En almen bolig er en lejebolig, der ejes af en almen boligorganisation, typisk et boligselskab, en boligforening eller en selvejende institution. Boligerne er bygget eller ombygget med offentlig støtte, og organisationerne må ikke drives med henblik på at skabe overskud til en ejer. Lovens formål er at stille passende boliger til rådighed for alle med behov til en rimelig husleje og at give beboerne indflydelse på egne boforhold.
Loven skelner mellem tre hovedtyper. Almene familieboliger er de almindelige lejligheder og rækkehuse, som alle kan skrive sig op til. Almene ungdomsboliger er til unge under uddannelse og andre unge med særligt behov. Almene ældreboliger er indrettet til ældre og personer med handicap og anvises typisk af kommunen. Derudover findes særlige boliger til udsatte grupper.
Hver bebyggelse er en selvstændig afdeling med eget skøde og egen økonomi. En afdeling kan ikke bruge sine penge på en anden afdeling, og omvendt skal en afdeling ikke betale for andres udgifter. Ifølge borger.dk præsenteres over 550.000 almene familie- og ældreboliger på den fælles almene boligportal DanmarkBolig.dk. Her kan du se afdelingerne og finde de boligorganisationer, du skal skrive dig op hos.
Hvordan kommer du på ventelisten til en almen bolig?
Du skriver dig op hos de enkelte boligorganisationer, og alle, der er fyldt 15 år, kan optages på den almindelige venteliste, også hvis de ikke bor i Danmark. Ledige familieboliger udlejes som hovedregel til den, der har stået længst på ventelisten. Ud over den almindelige venteliste har hver organisation en oprykningsventeliste, hvor kun organisationens egne lejere kan stå, fx hvis de ønsker en større bolig.
Boligorganisationen skal opkræve et gebyr ved optagelse og derefter et årligt ajourføringsgebyr, som efter aftale kan opkræves samlet for højst fem år. Gebyrernes størrelse fastsættes af organisationen og må ikke væsentligt overstige udgifterne til at føre ventelisterne. Betaler du ikke, får du en påmindelse, og betaler du stadig ikke, bliver du slettet og mister din anciennitet.
Ventelisten er ikke den eneste vej ind. Kommunen kan få rådighed over op til hver fjerde ledige familiebolig til at løse boligsociale opgaver, og mange kommuner har aftalt fleksibel udlejning, hvor fx pendlere med job i kommunen eller studerende får fortrinsret. I nogle udsatte boligområder bruges kombineret udlejning, hvor visse ansøgere kan afvises. Du har ret til at få oplyst din placering og et skøn over, hvornår du kan forvente et tilbud.
Hvad koster en almen bolig?
Huslejen i en almen bolig fastsættes, så afdelingen til enhver tid kan betale sine udgifter, herunder drift, vedligeholdelse, lovpligtige bidrag og henlæggelser til fremtidige arbejder. Det kaldes ofte balanceleje. Lejen afhænger derfor af afdelingens alder, finansiering, standard og vedligeholdelsesbehov og kan variere meget mellem afdelinger i samme by. Varme og vand afregnes typisk særskilt via et forbrugsregnskab.
Ved indflytning skal du betale et beboerindskud. Bor du i en almen bolig, der er taget i brug efter 1. april 1964, kan du søge kommunen om lån til indskuddet. Kommunen skal som hovedregel yde lånet, hvis husstandens indkomst for en lejlighed ikke overstiger 302.677 kr. i 2026. Grænsen forhøjes med 53.100 kr. for hvert barn, dog højst for 4 børn. Der kan ikke ydes lån til en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken.
Du kan søge boligstøtte til huslejen, hvis du opfylder betingelserne, og beløbet afhænger af husleje, boligens størrelse, husstandens indkomst og formue og antallet af børn og voksne. Ansøgningen sendes digitalt via borger.dk. Husk også, at huslejen kan stige, hvis afdelingsmødet vedtager forbedringer, eller hvis afdelingens udgifter stiger. Læs afdelingens budget, før du flytter ind, så du kender de forventede stigninger.
Hvem bestemmer i en almen boligafdeling?
Beboerdemokratiet er en del af lovens formål. Beboerne i en afdeling kan på et afdelingsmøde vælge en afdelingsbestyrelse, og afdelingsbestyrelsen skal forelægge de overordnede rammer for arbejder og aktiviteter i afdelingen for afdelingsmødet til godkendelse. Har organisationen et repræsentantskab, skal de afdelingsvalgte repræsentanter udgøre flertallet, og mindst halvdelen af organisationens bestyrelse skal være beboere. På den måde er det beboerne selv, der sætter retningen for både afdelingen og organisationen.
Medfører et arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse på over 15 % af den gældende årsleje, skal det godkendes ved urafstemning blandt beboerne, hvis et tilstrækkeligt antal af de fremmødte på afdelingsmødet kræver det. Siger beboerne nej, kan boligorganisationens øverste myndighed dog i visse tilfælde gennemføre fx større renoveringer eller energibesparende arbejder alligevel. Deltag derfor i afdelingsmøderne, hvis du vil have indflydelse på huslejen.
Hvilke rettigheder og pligter har du som lejer?
Lejeforholdet reguleres af lov om leje af almene boliger, og du får en skriftlig lejekontrakt med boligorganisationen. Som lejer af en almen familiebolig har du et opsigelsesvarsel på tre måneder, når du selv vil flytte. Boligorganisationen kan kun opsige dig i de situationer, loven nævner, og du har som udgangspunkt ret til at blive boende, så længe du overholder lejekontrakten og husordenen.
Du har en råderet, der giver mulighed for at forbedre boligen, fx køkken og bad, efter afdelingens regler. Du kan også bytte bolig med en anden lejer efter byttereglerne. Er du utilfreds med boligorganisationens afgørelser, fx om vedligeholdelse eller husorden, skal du først klage til organisationen og derefter eventuelt til kommunens beboerklagenævn. Ved fraflytning skal boligen istandsættes efter reglerne i din lejekontrakt og afdelingens vedligeholdelsesordning.
Typiske fejl, når du søger almen bolig
Den mest kostbare fejl er at miste sin anciennitet. Det sker, når ajourføringsgebyret ikke bliver betalt, fx fordi opkrævningen er sendt til en gammel adresse. Mange skriver sig også kun op ét sted og først, når de har brug for en bolig. Ventetiden kan være lang, især i de store byer, så skriv dig op tidligt og i flere organisationer.
Andre undervurderer indflytningsudgifterne. Ud over indskuddet skal du ofte betale første måneds husleje og eventuelt flytning og indretning med det samme. Undersøg, om du kan få lån til indskuddet og boligstøtte, før du siger ja. Læs også afdelingens husorden, vedligeholdelsesreglement og seneste budget, så du kender reglerne og den forventede huslejeudvikling.
Sådan får du en almen bolig
- 01
Find boligorganisationerne
Se de almene boliger i området på DanmarkBolig.dk eller hos kommunen, og vælg de afdelinger, du ønsker.
- 02
Skriv dig op
Skriv dig op i flere boligorganisationer, og betal optagelsesgebyret.
- 03
Hold ventelisten aktiv
Betal det årlige ajourføringsgebyr, og opdatér adresse og ønsker, så du ikke mister din anciennitet.
- 04
Tjek særlige udlejningsregler
Undersøg, om kommunen har fleksibel udlejning, hvor du kan få fortrinsret, fx som pendler eller studerende.
- 05
Sig ja og søg støtte
Søg lån til beboerindskud hos kommunen og boligstøtte via borger.dk, når du får et tilbud.
Eksempel på almene boliger
En 22-årig skriver sig op i tre almene boligorganisationer i sin by og betaler et optagelsesgebyr i hver. Hun betaler derefter et årligt ajourføringsgebyr og holder sin adresse opdateret. Efter nogle år får hun tilbudt en toværelses familiebolig. Indskuddet svarer til flere måneders husleje, og fordi husstandens indkomst er under grænsen for lejligheder, søger hun kommunen om lån til beboerindskud. Hun søger også boligstøtte via borger.dk. På det første afdelingsmøde stemmer hun om et forslag om nye altaner, som vil give en lejeforhøjelse.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Almene boliger er ikke det samme som …
Almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Boligselskab
Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.
Almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Almenboligloven
Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.
Almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der skal fremme den almene sektors selvfinansiering. Fonden får sine penge fra de almene boligafdelinger og giver blandt andet støtte til renovering, nedrivning og boligsociale indsatser.
Hvad skal almene boliger ændre i din beslutning?
Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Glemmer du at betale det årlige ajourføringsgebyr, bliver du slettet fra ventelisten efter en påmindelse, og den anciennitet, du har optjent, er tabt. Det gælder også, hvis du ikke har modtaget opkrævningen, fordi du er flyttet. Hold derfor din adresse og kontaktoplysninger opdateret hos alle de boligorganisationer, du står skrevet op i.
Kilder til almene boliger
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (LBK nr. 207 af 2026)
Definitionen af almene ældreboliger og plejeboliger (§ 5), anvisning (§ 54), plejeboliggaranti (§ 54 a), frit valg (§ 58 a), ventelister (§ 58 b) og klage (§ 58 c).
Vejledning om udlejning af almene boliger (VEJ nr. 9518 af 11/07/2024)
Ventelisteprincippet, optagelse fra 15 år, gebyrer, sletning og kommunal anvisning.
Søg en lejebolig
Opskrivning i boligorganisationer, DanmarkBolig.dk, fleksibel og kombineret udlejning.
Lån til beboerindskud
Indkomstgrænser for pligtlån til beboerindskud i 2026.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om almene boliger
Hvem kan få en almen bolig?
Alle, der er fyldt 15 år, kan skrive sig op til en almen familiebolig, uanset nationalitet og bopæl. Boligen udlejes som hovedregel til den, der har stået længst på ventelisten. Ungdomsboliger og ældreboliger har særlige målgrupper, og ældreboliger anvises typisk af kommunen. I udsatte boligområder kan der gælde særlige regler for, hvem der kan få en bolig.
Hvad koster det at skrive sig op til en almen bolig?
Boligorganisationen opkræver et gebyr ved optagelse og et årligt ajourføringsgebyr. Organisationen fastsætter selv størrelsen, men gebyrerne må ikke væsentligt overstige udgifterne til at føre ventelisterne og skal være ens for alle inden for organisationen. Ajourføringsgebyret kan efter aftale betales samlet for op til fem år.
Hvor lang er ventetiden på en almen bolig?
Det afhænger af område, boligtype og hvor mange der fraflytter. Du har ret til at få oplyst din placering på ventelisten, og boligorganisationen bør give et skøn over, hvor lang tid der forventes at gå, før du får et tilbud. Skønnet er usikkert, så skriv dig op tidligt og flere steder.
Kan jeg få lån til beboerindskud?
Ja, hvis boligen er taget i brug efter 1. april 1964. Kommunen skal som hovedregel yde lån, hvis husstandens indkomst ikke overstiger 302.677 kr. i 2026 ved en lejlighed, og grænsen forhøjes med 53.100 kr. pr. barn, højst for 4 børn. Har du en højere indkomst, kan kommunen vælge at yde lån. Der kan ikke ydes lån til ungdomsboliger uden eget køkken.
Hvorfor stiger huslejen i min almene bolig?
Huslejen skal dække afdelingens udgifter. Den stiger, når udgifterne til fx skatter, forsikringer, vedligeholdelse, renter eller henlæggelser stiger, eller når afdelingsmødet godkender forbedringer som nye altaner eller badeværelser. Lejeforhøjelser på over 15 % af årslejen skal til urafstemning, hvis nok beboere på afdelingsmødet kræver det.
Hvad er forskellen på almen bolig og privat udlejning?
En almen bolig ejes af en non-profit boligorganisation, huslejen skal dække afdelingens udgifter, boligerne udlejes efter venteliste, og beboerne har indflydelse gennem beboerdemokratiet. En privat lejebolig ejes af en udlejer, der selv bestemmer, hvem der skal leje boligen, og huslejen reguleres efter lejelovens regler for private boliger.



