Kort svar: Hvad er Beboerklagenævn?
Et beboerklagenævn er et kommunalt nævn, der afgør tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger, fx om fraflytning, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, husorden og beslutninger i beboerdemokratiet.
Du kan også møde: beboerklagenævnet, beboerklagenævn almen bolig, klage over boligselskab, klage almen bolig.
Sådan skal du forstå beboerklagenævn
Bor du i en almen bolig, er beboerklagenævnet din klageinstans i stedet for huslejenævnet. Nævnet er nedsat af kommunen efter almenlejelovens kapitel 17 og består af en juridisk uddannet formand og to sagkyndige medlemmer, udpeget efter indstilling fra henholdsvis boligorganisationerne og lejerforeningerne. Nævnet kan blandt andet tage stilling til istandsættelse ved fraflytning, mangler ved indflytning, vedligeholdelse, varme- og vandregnskaber, råderet, husorden og lovligheden af beslutninger på afdelingsmøder. Det koster 172 kr. at indbringe en sag i 2026. Nævnets afgørelse er bindende, medmindre en af parterne indbringer den for boligretten inden 4 uger.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Beboerklagenævn i tal og fakta
- Gebyr i 2026
- 172 kr. pr. sag
- Almenlejelovens § 102, stk. 1.
- Sammensætning
- Formand med juridisk kandidateksamen og to sagkyndige medlemmer
- I husordenssager deltager også en socialt sagkyndig uden stemmeret.
- Modpartens svarfrist
- 2 uger
- Nævnet underretter modparten senest 1 uge efter indbringelsen (§ 102, stk. 2).
- Frist for afgørelse
- 4 uger efter, at sagen er oplyst
- Overholdes fristen ikke, kan klageren gå direkte til boligretten (§§ 105-106).
- Klage over afdelingsmøde
- Senest 4 uger efter beslutningen
- Almenlejelovens § 101, stk. 2.
- Videre til boligretten
- Senest 4 uger efter afgørelsen
- Juli måned tæller ikke med i fristen (§ 106, stk. 1).
- 1Skriftlig indsigelse til udlejer
Overhold fristen for din sagstype, fx 6 uger for forbrugsregnskaber.
- 2Sagen indbringes
Skriftligt med dokumentation og gebyr på 172 kr. i 2026.
- 3Modparten høres
Underrettes senest 1 uge efter og har 2 uger til at svare.
- 4Nævnet oplyser sagen
Kan stille spørgsmål, besigtige med 1 uges varsel eller indkalde til møde.
- 5Afgørelse
Skriftlig og begrundet, truffet ved flertal.
- 6Eventuelt boligretten
Senest 4 uger efter afgørelsen; juli tæller ikke med.
Hvad kan du klage over til beboerklagenævnet?
Beboerklagenævnet afgør de tvister, som almenlejeloven henviser til nævnet. De mest almindelige er istandsættelse ved fraflytning, uenighed om vedligeholdelse i boperioden efter afdelingens A- eller B-ordning, mangler ved indflytning, varme-, vand- og køleregnskaber, lejerens ret til installationer og forbedringer, råderetsgodtgørelse og sager om god skik og orden. I husordenssager kan nævnet give en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget.
Efter § 101 afgør nævnet også tvister om lovligheden af beslutninger truffet af de beboerdemokratiske organer, fx afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen, og tvister om anvisning af almene familieboliger, medmindre anvisningen er omfattet af en kommunal godkendelsesordning. Alle med en retlig interesse kan indbringe disse sager, og nævnet kan erklære en beslutning ugyldig, hvis fejlen har haft væsentlig betydning for den.
Nævnet tager ikke stilling til alt. Tvister, der efter loven ikke kan indbringes for nævnet, fx om opsigelse eller ophævelse af lejemålet, går til boligretten efter § 107. Parterne kan også, når en tvist er opstået, aftale at gå direkte til boligretten uden om nævnet. Er du i tvivl om, hvilken instans din sag hører under, kan sekretariatet for nævnet i din kommune vejlede om, hvordan sagen indbringes.
Hvordan er beboerklagenævnet sammensat?
Kommuner med almene boliger skal nedsætte et eller flere beboerklagenævn, og flere kommuner kan lave et fælles nævn. Et nævn består efter § 97 af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal have juridisk kandidateksamen, beskikkes af ministeriet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer-, bolig- eller lejerorganisationer. De to øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra de almene boligorganisationer og fra de større lejerforeninger i kommunen.
I sager om god skik og orden deltager desuden en person, der er sagkyndig i sociale forhold, men uden stemmeret. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når alle medlemmer er til stede, og afgørelser træffes ved almindeligt flertal, hvor formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Kommunen stiller efter § 99 lokaler og medhjælp til rådighed og afholder udgifterne til nævnets arbejde. Medlemmerne udnævnes for højst 4 år ad gangen.
Hvad koster det, og hvor lang tid tager det?
Det koster 172 kr. at indbringe en sag for beboerklagenævnet i 2026. Beløbet er fastsat i § 102 og reguleres hvert år efter nettoprisindekset. Til sammenligning koster en sag ved huslejenævnet for private lejemål 367 kr. Gebyret betales pr. sag, og i Københavns Kommune opkræves det elektronisk, når sagen indbringes via kommunens blanket.
Loven sætter stramme frister for sagsbehandlingen. Senest 1 uge efter indbringelsen skal nævnet underrette modparten, som har 2 uger til at svare. Nævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger efter, at svarfristen er udløbet, eller efter, at parterne har været til møde. I praksis kan sagerne tage længere tid, fordi nævnet ofte skal indhente oplysninger eller besigtige boligen. Københavns Kommune oplyser, at sagsbehandlingen i kommunens nævn typisk varer 8 til 10 måneder.
Har nævnet ikke truffet afgørelse inden lovens frist, kan klageren efter § 106, stk. 4, indbringe sagen direkte for boligretten uden at vente. En retssag er dog en større proces, hvor du kan risikere at skulle betale modpartens sagsomkostninger, hvis du taber, så overvej det nøje, og spørg sekretariatet, hvornår sagen forventes behandlet, før du vælger at gå uden om nævnet.
Hvad sker der efter nævnets afgørelse?
Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet, og parterne skal oplyses om muligheden for at indbringe den for boligretten. Er afgørelsen ikke enstemmig, skal det fremgå. Vil du have afgørelsen prøvet, skal du indbringe den for boligretten senest 4 uger efter, at du har fået besked om den. Juli måned tæller ikke med i fristen. Boligretten kan undtagelsesvis tillade en senere indbringelse, hvis du ansøger inden 1 år efter afgørelsen.
Bliver afgørelsen ikke indbragt for boligretten, er den bindende. I husordenssager kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse, hvis udlejer senere opsiger eller ophæver lejemålet på grund af en overtrædelse af betingelserne i et betinget lejeforhold. Boligrettens afgørelser kan ankes til landsretten efter de almindelige regler i retsplejeloven.
Hvilke fejl bør du undgå, når du klager?
Den hyppigste fejl er at klage til den forkerte instans. Huslejenævnet behandler private lejemål, beboerklagenævnet almene. En anden fejl er at sende en løs beskrivelse uden bilag. Indbringelsen skal efter § 102 være skriftlig og vedlagt den nødvendige dokumentation: lejekontrakt, vedligeholdelsesreglement, ind- og fraflytningsrapport, regnskaber, korrespondance og fotos. Skriv tydeligt, hvad du vil have nævnet til at tage stilling til, punkt for punkt.
Husk også dine egne frister over for udlejer, før sagen når nævnet. Er du uenig i et forbrugsregnskab, skal du gøre skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at du har modtaget det, og hvis udlejer ikke selv indbringer sagen, kan du gøre det. Ved mangler ved indflytningen skal du give udlejer besked senest 2 uger efter lejeforholdets begyndelse. Overholder du ikke fristerne, kan nævnet ikke hjælpe dig.
Sådan indbringer du en sag for beboerklagenævnet
- 01
Klag først til udlejer
Send en skriftlig indsigelse til boligorganisationen og overhold de frister, almenlejeloven sætter for netop din type sag.
- 02
Saml dokumentationen
Vedlæg lejekontrakt, vedligeholdelsesreglement, rapporter, regnskaber, korrespondance og datomærkede fotos.
- 03
Indbring sagen skriftligt
Brug kommunens blanket eller Digital Post, beskriv præcist hvad nævnet skal afgøre, og betal gebyret på 172 kr.
- 04
Svar hurtigt på spørgsmål
Nævnet sætter normalt frister på højst 2 uger for svar; tavshed kan blive tolket til fordel for modparten.
- 05
Overvej boligretten
Er du uenig i afgørelsen, skal sagen indbringes for boligretten senest 4 uger efter, at du har modtaget den.
Eksempel på beboerklagenævn
En lejer i en almen familiebolig modtager efter fraflytningen en regning på 18.000 kr. for maling og nye gulve. Afdelingen har A-ordning, og lejeren har boet der i 7 år. Lejeren mener, at gulvene kun er slidte, og at udlejer har overset, at en del af normalistandsættelsen efter så mange år er overtaget af udlejer. Lejeren indbringer sagen for beboerklagenævnet og betaler 172 kr. Nævnet besigtiger ikke, men vurderer på billeder og syns-rapport og nedsætter lejerens andel. Beløbet i eksemplet er tænkt.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Beboerklagenævn er ikke det samme som …
Beboerklagenævn
Et beboerklagenævn er et kommunalt nævn, der afgør tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger, fx om fraflytning, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, husorden og beslutninger i beboerdemokratiet.
Almenboligloven
Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.
Beboerklagenævn
Et beboerklagenævn er et kommunalt nævn, der afgør tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger, fx om fraflytning, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, husorden og beslutninger i beboerdemokratiet.
Almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Beboerklagenævn
Et beboerklagenævn er et kommunalt nævn, der afgør tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger, fx om fraflytning, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, husorden og beslutninger i beboerdemokratiet.
Huslejenævnet
Huslejenævnet er det kommunale nævn, der afgør tvister mellem lejere og private udlejere om husleje, lejeforhøjelser, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, depositum og istandsættelse ved fraflytning. Det koster 367 kr. at indbringe en sag i 2026.
Hvad skal beboerklagenævn ændre i din beslutning?
Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Fristerne er korte. En klage over lovligheden af en beslutning på et afdelingsmøde skal indbringes senest 4 uger efter beslutningen, og vil du have nævnets afgørelse prøvet, skal sagen indbringes for boligretten senest 4 uger efter, at du har fået den. Klager du til huslejenævnet ved en fejl, mister du tid.
Kilder til beboerklagenævn
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger (LBK nr. 928 af 4. september 2019 med senere ændringer)
Almenlejeloven med reglerne om selve lejeforholdet og beboerklagenævnet.
Vejledning om regulering af satser i lejelovgivningen, almenboligloven, byfornyelsesloven m.v. for 2026
Fastsætter 2026-beløbene, herunder beboerklagenævnsgebyret på 172 kr.
Indbring en sag for huslejenævnet, beboerklagenævnet eller ankenævnet
Praktisk vejledning om dokumentation, gebyr og sagsbehandlingstid.
Beboerklagenævnet
Forklarer, at nævnet behandler sager om almene boliger, mens private lejesager går til huslejenævnet.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om beboerklagenævn
Hvad koster det at klage til beboerklagenævnet?
Gebyret er 172 kr. pr. sag i 2026. Beløbet reguleres hvert år efter nettoprisindekset. Til sammenligning er gebyret for huslejenævnet, som behandler private lejesager, 367 kr. i 2026. Kommunen afholder udgifterne til nævnets sekretariat og møder, og gebyret betales, når sagen indbringes, fx elektronisk via kommunens blanket.
Beboerklagenævn eller huslejenævn: hvor skal jeg klage?
Bor du i en almen bolig, der tilhører en almen boligorganisation, en kommune, en region eller en selvejende institution efter almenlejeloven, klager du til beboerklagenævnet. Bor du til leje hos en privat udlejer, også i en udlejet ejer- eller andelsbolig, går klagen til huslejenævnet.
Hvor lang tid tager en sag i beboerklagenævnet?
Loven siger, at nævnet skal træffe afgørelse senest 4 uger efter, at svarfristen er udløbet, eller parterne har været til møde. I praksis tager det ofte længere; Københavns Kommune oplyser en typisk sagsbehandlingstid på 8 til 10 måneder i kommunens nævn. Overholdes lovens frist ikke, kan du gå direkte til boligretten.
Kan jeg klage over en beslutning på afdelingsmødet?
Ja, hvis du mener, at beslutningen ikke er truffet lovligt, fx på grund af fejl i indkaldelse eller afstemning. Klagen skal indbringes senest 4 uger efter beslutningen. Nævnet kan erklære beslutningen ugyldig, hvis fejlen har haft væsentlig betydning for resultatet. Uenighed om selve indholdet af en lovlig beslutning kan nævnet derimod ikke ændre.
Kan jeg anke beboerklagenævnets afgørelse?
Ja, til boligretten, som er den lokale byret. Det skal ske senest 4 uger efter, at du har fået besked om afgørelsen, og juli måned tæller ikke med. Boligretten kan undtagelsesvis tillade en senere indbringelse, hvis du søger om det inden 1 år efter nævnets afgørelse.
Hvem sidder i beboerklagenævnet?
En formand med juridisk kandidateksamen og to sagkyndige medlemmer, udpeget af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de almene boligorganisationer og fra lejerforeningerne. I husordenssager deltager også en socialt sagkyndig uden stemmeret. Udnævnelsen gælder for højst 4 år ad gangen, og der vælges en suppleant for hvert medlem.



