Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Almenboligloven?

Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Almenboligloven?

Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.

Du kan også møde: lov om almene boliger, lov om almene boliger m.v., almenboligloven 2026, loven om almennyttigt byggeri.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå almenboligloven

Bor du i en almen familie-, ungdoms- eller ældrebolig, er det almenboligloven, der sætter rammerne om din bolig. Loven bestemmer, at huslejen skal dække afdelingens udgifter uden at give overskud, at ledige boliger udlejes efter venteliste og kommunal anvisning, at mindst halvdelen af boligorganisationens bestyrelse skal være beboere, og at kommunen fører tilsyn. Grundteksten er lovbekendtgørelse nr. 207 af 25. januar 2026 med senere ændringer. Loven læses sammen med lov om leje af almene boliger, almenlejeloven, som rummer de konkrete regler om depositum, vedligeholdelse, fraflytning og klage til beboerklagenævnet. Den almindelige lejelov gælder ikke for almene boliger, så svaret på en konflikt med boligorganisationen skal findes i de to almene love.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Almenboligloven i tal og fakta

Gældende lovtekst
LBK nr. 207 af 25. januar 2026
Sammenskriver ændringerne fra december 2024 og juni 2025; senere ændret ved lov nr. 724 af 2026.
Huslejeprincip
Balanceleje
Lejen skal dække afdelingens udgifter, herunder bidrag og henlæggelser (§ 45).
Kommunal anvisning
Op til hver fjerde ledige familiebolig
Kommunen bestemmer selv, om den bruger retten (§ 59).
Finansiering af nybyggeri
84 % lån, 14 % kommunal grundkapital, 2 % beboerindskud
Hovedreglen i § 118, stk. 1.
Tilsyn
Kommunalbestyrelsen
§§ 164-165; kommunen holder styringsdialog, kan give påbud og i særlige tilfælde udpege en forretningsfører.
Klageinstans for lejere
Beboerklagenævnet, gebyr 172 kr. i 2026
Efter almenlejeloven, ikke huslejenævnet.
Visuelt overblik
Almenboligloven eller almenlejeloven?
EgenskabAlmenboliglovenAlmenlejeloven
RegulererBoligorganisationer, afdelinger, finansiering og tilsynForholdet mellem dig og udlejer
HuslejeBalanceleje efter afdelingens budget (§ 45)Varsling og opkrævning af lejeforhøjelser
IndflydelseMindst halvdelen beboere i bestyrelsen, afdelingsmøde og budgetHenviser til beboerdemokratiets beslutninger
UdlejningVenteliste og kommunal anvisning (§§ 51 og 59)Lejeaftalens indhold, depositum og opsigelse
VedligeholdelseHenlæggelser og LandsbyggefondenPligt i boperioden og fraflytningssyn
TvisterKommunens tilsyn med organisationenBeboerklagenævnet og boligretten
Fakta: de to love supplerer hinanden. Almenboligloven styrer organisationen og afdelingen, almenlejeloven dit eget lejeforhold.
Uddybning

Hvad regulerer almenboligloven?

Almenboligloven er rammeloven for den almene boligsektor. Den definerer, hvad der er en almen boligorganisation, og hvilke boligtyper der findes: almene familieboliger, almene ungdomsboliger og almene ældreboliger (§§ 3-5). Boligerne ejes af en boligorganisation eller en selvejende institution og er opdelt i afdelinger, som hver har sit eget budget og regnskab. Det er afdelingen, ikke boligorganisationen som helhed, der bærer udgifterne til netop dine bygninger.

Loven dækker hele livsforløbet for en almen bolig: tilsagn og finansiering af nybyggeri, udlejning og anvisning, beboerdemokrati, vedligeholdelse, Landsbyggefonden, salg i særlige tilfælde og kommunens tilsyn. Den gældende tekst er lovbekendtgørelse nr. 207 af 25. januar 2026, som samler de ændringer, der er vedtaget i december 2024 og juni 2025. Loven er siden ændret igen ved lov nr. 724 af 2026, så slå altid den aktuelle udgave op på retsinformation.dk. Henvisninger i ældre breve kan have andre datoer end i dag.

Almenboligloven regulerer ikke dit lejeforhold i detaljer. Det gør lov om leje af almene boliger, almenlejeloven, som blandt andet har reglerne om depositum, vedligeholdelse i boperioden, udlejers adgang, opsigelse og fraflytningssyn. Lejelovens § 2, stk. 3, slår fast, at den almindelige lejelov ikke gælder for boliger, der er omfattet af almenlejeloven. Du skal derfor have begge almene love ved hånden, når du vil forstå dine rettigheder.

Hvordan fastsættes huslejen i en almen bolig?

Huslejen i en almen bolig er omkostningsbestemt efter princippet om balanceleje. Efter § 45 skal den samlede leje for en afdelings boliger til enhver tid give afdelingen mulighed for at betale sine driftsudgifter, herunder de bidrag og henlæggelser, loven foreskriver. Der må ikke være en ejer, der tjener penge på udlejningen. Stiger afdelingens udgifter til fx renter, skatter, forsikringer eller henlæggelser til vedligeholdelse, stiger lejen tilsvarende, og falder udgifterne, kan lejen falde.

Driftsbudgettet er dit vigtigste dokument. Afdelingsbestyrelsen forelægger budgettet for afdelingsmødet, som skal godkende det, og budgettet viser, hvor pengene går hen: kapitaludgifter til lån, ejendomsskatter, renholdelse, administration, henlæggelser til planlagt vedligeholdelse og fornyelse samt bidrag til boligorganisationens fællesfonde. Når du læser budgettet, skal du især se efter store poster til henlæggelser og nye lån, fordi de typisk forklarer en lejestigning.

Større renoveringer kan få støtte fra Landsbyggefonden, som er oprettet efter lovens kapitel 6. Fondens støtte kan dæmpe den lejestigning, en renovering ellers ville give, men støtten er ikke automatisk og forudsætter en ansøgning gennem boligorganisationen og kommunen. Spørg derfor afdelingsbestyrelsen, om en planlagt renovering er søgt støttet, før du stemmer om den på et afdelingsmøde, og bed om at se beregningen af den forventede leje efter renoveringen.

Hvem får en almen bolig, og hvordan virker ventelisten?

Efter § 51 skal ledige almene familieboliger anvises til boligsøgende, som står på en venteliste og har behov for den type bolig. Boligorganisationen må opkræve gebyrer for at administrere ventelisten, og størrelsen fremgår af den enkelte organisations regler. Ventelisten er altså ikke én national kø, men en liste pr. boligorganisation, og ofte med særlige regler for interne oprykninger for beboere, der allerede bor i organisationen.

Kommunen har en selvstændig ret til at bruge boligerne. Efter § 59 skal boligorganisationen efter kommunens bestemmelse stille op til hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen til at løse påtrængende boligsociale opgaver. Kommunen betaler lejen, fra boligen står til rådighed, og indtil den er udlejet, og kommunen garanterer for lejerens istandsættelsesforpligtelse ved fraflytning. Boligorganisationen kan desuden i visse situationer udleje efter andre kriterier end ventelisten, jf. § 51, stk. 2-7, og §§ 60-60 b, så rækkefølgen på listen ikke altid er det eneste, der afgør, hvem der får boligen.

Hvad kan du bestemme som beboer?

Beboerdemokratiet er bygget ind i loven. Efter § 33 skal mindst halvdelen af medlemmerne af en almen boligorganisations bestyrelse være beboere i organisationen, og bestyrelsesmedlemmer vælges for højst 2 år ad gangen. I din egen afdeling kan beboerne på et afdelingsmøde vælge en afdelingsbestyrelse (§ 34), og afdelingsmødet skal godkende driftsbudgettet. Afdelingsmødet skal også godkende rammerne for større arbejder, før de sættes i gang (§ 37), men forkaster afdelingen en større renovering, kan boligorganisationens øverste myndighed i visse tilfælde gennemføre den alligevel.

Du kan påvirke husorden, vedligeholdelsesreglement, grønne områder og investeringer, men ikke drive afdelingen med overskud eller fravige lovens regler om fx anvisning. Er du uenig i, om en beslutning på et afdelingsmøde er truffet lovligt, kan den indbringes for beboerklagenævnet efter almenlejelovens § 101. Fristen er 4 uger efter beslutningen, og nævnet kan erklære en beslutning ugyldig, hvis fejlen har haft væsentlig betydning for resultatet.

Hvilke regler gælder for dit lejeforhold, og hvor klager du?

Dine konkrete rettigheder som lejer står i almenlejeloven. Den har blandt andet regler om vedligeholdelse i boperioden efter enten den ordning, hvor lejeren selv maler og tapetserer, eller den ordning, hvor udlejer gør det for midler på en vedligeholdelseskonto. Den har også regler om, at boligen ved fraflytning skal synes senest 2 uger efter, at udlejer er blevet bekendt med fraflytningen, og at lejeren skal have skriftlig besked om istandsættelsens omfang og anslåede pris senest 2 uger efter synet.

Tvister om lejeforholdet afgøres af beboerklagenævnet i din kommune. Nævnet består af en juridisk uddannet formand og to sagkyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra henholdsvis boligorganisationerne og lejerforeningerne. Gebyret for at indbringe en sag er 172 kr. i 2026, og nævnets afgørelse kan indbringes for boligretten senest 4 uger efter, at du har fået den. Almenlejelovens bestemmelser kan som hovedregel ikke fraviges ved aftale, så et kontraktvilkår, der giver dig færre rettigheder end loven, holder normalt ikke.

Hvilke fejl og misforståelser er de mest almindelige?

Den hyppigste fejl er at bruge reglerne for private lejeboliger. Huslejenævnet, lejelovens regler om det lejedes værdi og typeformular A gælder ikke for en almen bolig, og råd fra private lejesager kan derfor være forkerte. En anden fejl er at tro, at boligorganisationen frit kan hæve lejen. Lejestigninger skal følge af afdelingens budget, og budgettet skal godkendes efter reglerne om beboerdemokrati.

Mange tror også, at man kan købe sin almene bolig. Loven har et kapitel om salg af almene familieboliger som ejerboliger, men det kræver blandt andet godkendelse fra social- og boligministeren efter ansøgning fra kommunen og boligorganisationen samt godkendelse på afdelingsmødet. Det er altså ikke en ret, den enkelte lejer kan kræve. Endelig overses ofte, at kommunen fører tilsyn med boligorganisationerne efter §§ 164-165, så kritik af organisationens drift kan rettes til kommunen, mens tvister om dit eget lejemål hører til i beboerklagenævnet.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på almenboligloven

1

En familie står på venteliste til en almen tre-værelses familiebolig. Da lejligheden bliver ledig, har kommunen besluttet at bruge sin ret til at anvise hver fjerde ledige familiebolig, og denne bolig går til en borger med akut boligbehov. Familien får næste ledige bolig fra ventelisten. Et år senere stiger huslejen, fordi afdelingsmødet har godkendt et budget med højere henlæggelser til nye tage. Familien kan ikke klage over selve stigningen til huslejenævnet, men kan møde op på afdelingsmødet og stemme om budgettet, og tvivl om lovligheden af beslutningen kan indbringes for beboerklagenævnet.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Almenboligloven er ikke det samme som …

Dette begreb

Almenboligloven

Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.

Sammenlign med

Almene boliger

Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.

Dette begreb

Almenboligloven

Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.

Sammenlign med

Beboerdemokrati

Beboerdemokrati er reglerne i almenboligloven, der giver lejerne i almene boliger indflydelse og flertal i de organer, der styrer deres boligafdeling og boligorganisation.

Dette begreb

Almenboligloven

Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.

Sammenlign med

Beboerklagenævn

Et beboerklagenævn er et kommunalt nævn, der afgør tvister mellem lejere og udlejere i almene boliger, fx om fraflytning, vedligeholdelse, forbrugsregnskaber, husorden og beslutninger i beboerdemokratiet.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal almenboligloven ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Mange leder efter svaret i lejeloven, men lejeloven gælder ikke for almene boliger, jf. dens § 2, stk. 3. Klager over dit lejeforhold skal til beboerklagenævnet, ikke huslejenævnet, og fristerne er korte: en klage over lovligheden af en beslutning på et afdelingsmøde skal indbringes senest 4 uger efter beslutningen. Gem indkaldelser, referater og budgetter fra afdelingen.

Dokumentation

Kilder til almenboligloven

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om almenboligloven

Gælder lejeloven for almene boliger?

Nej. Lejelovens § 2, stk. 3, undtager boliger, der er omfattet af almenlejeloven. For almene boliger gælder almenboligloven og lov om leje af almene boliger. Det betyder blandt andet, at du klager til beboerklagenævnet i stedet for huslejenævnet, og at huslejen fastsættes efter afdelingens budget og ikke efter reglerne om det lejedes værdi.

Hvem bestemmer huslejen i en almen bolig?

Huslejen følger af afdelingens driftsbudget, som skal dække afdelingens udgifter uden overskud (balanceleje, § 45). Afdelingsbestyrelsen forelægger budgettet, og afdelingsmødet skal godkende det. Boligorganisationen kan derfor ikke selv fastsætte en højere leje for at tjene penge, men lejen stiger, når afdelingens udgifter eller henlæggelser stiger.

Hvor mange almene boliger kan kommunen anvise?

Efter § 59 kan kommunen bestemme, at boligorganisationen skal stille op til hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunen til boligsociale opgaver. Kommunen betaler lejen, fra boligen står til rådighed, til den bliver udlejet, og garanterer for lejerens istandsættelse ved fraflytning. Resten anvises fra boligorganisationens venteliste.

Kan jeg købe min almene bolig?

Kun hvis din afdeling er omfattet af et godkendt salg efter lovens kapitel 5 a. Det kræver, at social- og boligministeren har godkendt salget efter ansøgning fra kommunen og boligorganisationen i fællesskab eller fra en af dem (§§ 75 a-75 b), og at afdelingsmødet har godkendt det (§ 75 c). Den enkelte lejer kan ikke selv kræve at købe sin bolig.

Hvem fører tilsyn med en almen boligorganisation?

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligorganisationen hører til, jf. §§ 164-165. Kommunen holder styringsdialog med organisationen, kan give påbud for at sikre forsvarlig drift og kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører. Tvister om dit eget lejeforhold afgøres derimod af beboerklagenævnet.

Hvad koster det at klage over en beslutning i afdelingen?

Gebyret for at indbringe en sag for beboerklagenævnet er 172 kr. pr. sag i 2026. En klage over lovligheden af en beslutning truffet af et beboerdemokratisk organ skal indbringes senest 4 uger efter beslutningen. Nævnets afgørelse kan derefter indbringes for boligretten inden for 4 uger.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen