Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Etageejendom?

En etageejendom er en bygning med flere boliger fordelt på etager over hinanden, som i BBR registreres med anvendelseskode 140. Ejendommen kan være privat udlejet, opdelt i ejerlejligheder, ejet af en andelsboligforening eller være almen.

Forklaret på ca. 7 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Etageejendom?

En etageejendom er en bygning med flere boliger fordelt på etager over hinanden, som i BBR registreres med anvendelseskode 140. Ejendommen kan være privat udlejet, opdelt i ejerlejligheder, ejet af en andelsboligforening eller være almen.

Du kan også møde: etagebolig, etageboligbyggeri, etagebyggeri, flerfamiliehus, boligblok.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå etageejendom

Etageejendom er den bygningstype, der ligger bag langt de fleste lejligheder i Danmark. I BBR registreres den som etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus med anvendelseskode 140. Bygningstypen siger dog ikke noget om, hvem der ejer boligerne. Den samme slags opgang kan være en privat udlejningsejendom, en ejendom opdelt i ejerlejligheder, en andelsboligforening eller en almen afdeling, og ejerformen afgør, om du køber en selvstændig ejendom, en andel eller lejer en bolig. Ejerformen afgør også, hvilken lov der gælder for prisen, huslejen, vedligeholdelsen og din indflydelse. Derfor er det første, du skal finde ud af ved en lejlighed i en etageejendom, hvordan ejendommen er ejet, og hvornår bygningen er opført.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Etageejendom i tal og fakta

BBR-anvendelseskode
140
Etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus.
Opdelingsforbud
Bygninger påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere
Ejerlejlighedsloven § 16 med undtagelser.
Tilbudspligt
Mindst 6 beboelseslejligheder i rene boligejendomme
Mindst 13 i blandede ejendomme. Lejeloven § 196.
Acceptfrist for lejerne
Mindst 10 uger
Juli måned tælles ikke med. Lejeloven § 199.
Andelsboligloven gælder for
Ejendomme med flere end 2 beboelseslejligheder
Andelsboligloven § 1, stk. 1.
Visuelt overblik
Tre måder at eje en etageejendom på
EgenskabPrivat udlejningsejendomOpdelt i ejerlejlighederAndelsboligforening
Ejer af bygningenÉn person eller ét selskabHver ejer sin lejlighed, fællesejendom efter fordelingstalForeningen
Beboerne erLejereEjere eller lejere hos en ejerAndelshavere
Månedlig betalingHusleje efter lejelovenFællesudgifter, egne lån og boligskatBoligafgift og eget andelsboliglån
Pris ved salgEjendommen sælges samletFri pris for hver lejlighedHøjst maksimalprisen pr. andel
Lejernes forkøbsretTilbudspligt ved mindst 6 eller 13 boligerIkke omfattet af tilbudspligtIkke relevant
LovgrundlagLejelovenEjerlejlighedsloven og normalvedtægtenAndelsboligloven og vedtægterne
Hovedforskellene efter lejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligloven. Almene etageejendomme følger almenboligloven og er ikke med i sammenligningen.
Uddybning

Hvad er en etageejendom?

En etageejendom er en bygning, hvor boligerne ligger over hinanden på flere etager, typisk med fælles opgang, kælder, loft og gård. I Bygnings- og Boligregistret er den samlede bygning registreret med anvendelseskode 140, som dækker etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus, og de enkelte lejligheder er registreret som enheder med koden for bolig i etageejendom. Rækkehuse, dobbelthuse og parcelhuse har andre koder.

Begrebet beskriver bygningen, ikke ejerskabet. Juridisk er en ejendom efter lejeloven § 8 et matrikelnummer, flere matrikelnumre, der skal holdes forenet, en ejerlejlighed eller en bygning på lejet grund med eget blad i tingbogen. En etageejendom kan derfor være én ejendom med én ejer, eller den kan være opdelt i mange ejerlejligheder, som hver er en selvstændig ejendom.

Når du ser BBR-meddelelsen for en lejlighed, kan du se bygningens opførelsesår, antallet af boligenheder og arealerne. Opførelsesåret er særligt vigtigt i en etageejendom, fordi det afgør, om bygningen kan opdeles i ejerlejligheder, og hvilke krav der gjaldt for fx isolering, installationer og brandsikring, da den blev bygget. Stemmer oplysningerne i BBR ikke med virkeligheden, fx fordi en tagetage er udnyttet uden at være registreret, så spørg kommunen, om forholdet er lovligt, og om BBR skal rettes.

Hvem ejer lejlighederne i en etageejendom?

Der er fire typiske ejerformer. I en privat udlejningsejendom ejer én person eller ét selskab hele bygningen og udlejer lejlighederne efter lejeloven. I en ejendom opdelt i ejerlejligheder ejer hver ejer sin lejlighed som selvstændig fast ejendom og grunden og de fælles bygningsdele sammen med de andre gennem en obligatorisk ejerforening. I en andelsboligforening ejer foreningen ejendommen, og andelshaverne ejer andele med brugsret.

Den fjerde form er den almene etageejendom, hvor en almen boligorganisation ejer bygningen gennem en afdeling og udlejer boligerne efter almenlejeloven. Blandingsformer findes også. En ejendom kan fx være opdelt, så en andelsboligforening ejer de oprindelige boliger som én samlet ejerlejlighed, mens nye tagboliger er selvstændige ejerlejligheder. Mange ejendomme har desuden erhverv i stueetagen, og så kan butikkerne være udlejet af foreningen eller være selvstændige ejerlejligheder med egne ejere og egne interesser på generalforsamlingen.

For dig betyder ejerformen alt. Den afgør, om du køber til markedspris eller til en maksimalpris, om du betaler fællesudgifter, boligafgift eller husleje, om du hæfter for fællesgæld, og om du har stemmeret på en generalforsamling eller et afdelingsmøde. Ejerformen står i salgsopstillingen, og den kan efterprøves i tingbogen og BBR.

Hvorfor kan nogle etageejendomme ikke opdeles i ejerlejligheder?

Efter ejerlejlighedsloven § 16 kan bygninger, der er påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere, som udgangspunkt ikke opdeles i ejerlejligheder. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger, kan heller ikke opdeles. Ejerlejligheder i en etageejendom fra før 1966 er derfor enten opdelt, før forbuddet fik virkning, eller efter en af lovens undtagelser, mens mange ældre udlejningsejendomme aldrig kan sælges lejlighedsvis.

Undtagelserne er få: bygninger med højst to boliger, fredede bygninger, rene erhvervsbygninger, visse ejendomme med overvejende erhverv og ældre bygninger, hvor der er etableret nye tagboliger. For en almindelig ældre etageejendom med mange lejligheder er de reelle alternativer at forblive udlejningsejendom, blive overtaget af en andelsboligforening eller blive solgt samlet.

Andelsboligloven gælder efter § 1 for ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder. Det er derfor typisk etageejendomme og større tæt-lav-bebyggelser, der er organiseret som andelsboliger, mens et hus med to lejligheder falder uden for lovens almindelige regler om andelsboligforeninger. Mange andelsboligforeninger i ældre etageejendomme er netop opstået, da lejerne overtog ejendommen efter reglerne om tilbudspligt, som er beskrevet nedenfor.

Hvad er tilbudspligt, når en etageejendom sælges?

Når en privat udlejer vil sælge en etageejendom, skal lejerne efter lejeloven § 196 først have tilbudt ejendommen til overtagelse på andelsbasis. Reglerne gælder for ejendomme, der kun bruges til beboelse og har mindst seks beboelseslejligheder, og for andre ejendomme med mindst 13 beboelseslejligheder. Ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, er som udgangspunkt ikke omfattet.

Tilbuddet skal efter § 199 gives til samtlige lejere af beboelseslejligheder, og en andelsboligforening dannet af beboerne skal kunne købe på samme vilkår, som ejeren kan opnå ved salg til anden side. Acceptfristen er mindst 10 uger, og juli måned tælles ikke med. Ejeren skal samtidig give sædvanlige oplysninger om driftsudgifter, lejeforhold og ejendommens konti.

Siger lejerne nej, kan ejeren sælge til andre på de tilbudte vilkår, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbuddet. Tilbudspligten gælder ikke, når ejendommen overdrages til fx ægtefælle, nære slægtninge eller en hidtidig medejer, eller når den inden for de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening.

Hvad skal du tjekke, når du køber eller lejer i en etageejendom?

Køber du en ejerlejlighed, så læs ejerforeningens vedtægter, regnskab, budget, vedligeholdelsesplan og de seneste referater. I en etageejendom deler du tag, facader, faldstammer og andre fælles bygningsdele med de øvrige ejere, og store fælles projekter bliver betalt efter fordelingstal. Køber du en andel, gælder det samme for foreningens dokumenter, og du skal desuden forstå foreningens gæld og værdiansættelse.

Lejer du i en privat udlejningsejendom, afhænger reglerne for huslejen af, om ejendommen ligger i en reguleret kommune, og hvor mange lejligheder den har. I regulerede kommuner gælder som udgangspunkt reglerne om omkostningsbestemt leje, mens ejendomme med seks eller færre beboelseslejligheder pr. 1. januar 1995 har særlige regler. Er du i tvivl om lejen, kan huslejenævnet tage stilling.

Uanset ejerform er energimærket, installationernes alder og eventuelle kommende fælles projekter værd at kende. Spørg administrator eller udlejer om planlagte arbejder, og om der er besluttet lån eller forhøjelser, som endnu ikke fremgår af den månedlige betaling. I ældre etageejendomme kan især faldstammer, tag, facader, altaner og elevatorer give store fælles regninger, og det er bedre at kende dem, før du skriver under, end at møde dem på den første generalforsamling.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på etageejendom

1

Eksempel: En privat ejer af en etageejendom fra 1932 med 8 lejligheder, der kun bruges til beboelse, vil sælge ejendommen til en investor for 24 mio. kr. Fordi ejendommen har mindst seks beboelseslejligheder, skal han efter lejelovens regler om tilbudspligt først tilbyde lejerne at købe den gennem en andelsboligforening på samme vilkår med en acceptfrist på mindst 10 uger. Lejerne kan ikke skaffe finansieringen og takker nej. Ejeren kan så sælge til investoren på de tilbudte vilkår, hvis skødet anmeldes til tinglysning senest 1 år efter tilbuddet. Lejlighederne kan ikke sælges enkeltvis, fordi bygningen er fra før 1966.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Etageejendom er ikke det samme som …

Dette begreb

Etageejendom

En etageejendom er en bygning med flere boliger fordelt på etager over hinanden, som i BBR registreres med anvendelseskode 140. Ejendommen kan være privat udlejet, opdelt i ejerlejligheder, ejet af en andelsboligforening eller være almen.

Sammenlign med

Ejerlejlighed

En ejerlejlighed er en selvstændig fast ejendom i en bygning, kombineret med andel i fælles bestanddele og medlemskab af ejerforeningen.

Dette begreb

Etageejendom

En etageejendom er en bygning med flere boliger fordelt på etager over hinanden, som i BBR registreres med anvendelseskode 140. Ejendommen kan være privat udlejet, opdelt i ejerlejligheder, ejet af en andelsboligforening eller være almen.

Sammenlign med

Andelsboligforening

En andelsboligforening ejer ejendommen, mens medlemmerne ejer andele med brugsret til hver sin bolig efter foreningens regler.

Dette begreb

Etageejendom

En etageejendom er en bygning med flere boliger fordelt på etager over hinanden, som i BBR registreres med anvendelseskode 140. Ejendommen kan være privat udlejet, opdelt i ejerlejligheder, ejet af en andelsboligforening eller være almen.

Sammenlign med

Ejerforening

Ejerforeningen er fællesskabet af ejerne i en ejerlejlighedsejendom og administrerer fælles forhold.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal etageejendom ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

En annonce for en lejlighed i en etageejendom fortæller ikke altid tydeligt, om du køber en ejerlejlighed, en andel eller noget helt tredje. Tjek ejerformen i salgsopstillingen, BBR og tingbogen, og find ud af, om ejendommen er opført før 1. juli 1966. Det afgør, om lejlighederne nogensinde kan sælges som ejerlejligheder.

Dokumentation

Kilder til etageejendom

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om etageejendom

Hvad er forskellen på en etageejendom og en ejerlejlighed?

En etageejendom er en bygningstype med flere boliger over hinanden. En ejerlejlighed er en ejerform, hvor den enkelte lejlighed er registreret som en selvstændig fast ejendom. En etageejendom kan være opdelt i ejerlejligheder, men den kan også være en udlejningsejendom, en andelsboligforening eller en almen afdeling, hvor lejlighederne ikke kan sælges hver for sig.

Hvilken BBR-kode har en etageejendom?

Bygningen har anvendelseskode 140 i BBR, som dækker etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus. Den enkelte lejlighed er registreret som en boligenhed med koden for bolig i etageejendom, flerfamiliehus eller to-familiehus. Du kan se koderne, opførelsesåret og arealerne på BBR-meddelelsen for ejendommen.

Kan en ældre etageejendom opdeles i ejerlejligheder?

Som udgangspunkt ikke, hvis den er påbegyndt opført 1. juli 1966 eller tidligere, og den har mere end to boliger. Ejerlejlighedsloven § 16 forbyder det. Undtagelser gælder fx fredede bygninger, rene erhvervsbygninger og bygninger, hvor der efter 1. juli 2004 er tilført nye tagboliger. Ejendomme, der tilhører en andelsboligforening, kan heller ikke opdeles.

Har lejerne ret til at købe ejendommen, når den sælges?

Ja, i mange etageejendomme. Efter lejelovens regler om tilbudspligt skal en udlejer tilbyde lejerne at købe ejendommen som andelsboligforening, før den sælges til andre, når den kun bruges til beboelse og har mindst seks beboelseslejligheder, eller har mindst 13 beboelseslejligheder i øvrigt. Lejerne har mindst 10 uger til at acceptere, og juli måned tæller ikke med.

Hvem betaler for et nyt tag på en etageejendom?

Det afhænger af ejerformen. I en udlejningsejendom betaler udlejeren, og udgiften kan efter lejelovens regler påvirke huslejen. I en ejerforening deles udgiften efter fordelingstal, ofte via et fælleslån eller en vedligeholdelseskonto. I en andelsboligforening betaler foreningen, og det slår typisk igennem på boligafgiften og eventuelt andelsværdien.

Er et tofamiliehus en etageejendom?

I BBR deler de anvendelseskode 140, som dækker etagebolig-bygning, flerfamiliehus eller to-familiehus. Juridisk er der dog vigtige forskelle. Et hus med højst to boliger kan efter ejerlejlighedsloven § 17 opdeles uanset alder, og andelsboligloven gælder kun for ejendomme med flere end to beboelseslejligheder. Et tofamiliehus er derfor ikke underlagt de samme regler som en større etageejendom.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen