Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Geodatastyrelsen?

Geodatastyrelsen er den statslige styrelse, der fører matriklen over al fast ejendom i Danmark, registrerer udstykninger, arealoverførsler og ejerlejligheder, beskikker landinspektører og producerer søkort.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Geodatastyrelsen?

Geodatastyrelsen er den statslige styrelse, der fører matriklen over al fast ejendom i Danmark, registrerer udstykninger, arealoverførsler og ejerlejligheder, beskikker landinspektører og producerer søkort.

Du kan også møde: GST, matrikelmyndigheden, gst.dk, Geodatastyrelsen matrikel.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen er myndigheden bag ejendommenes grundregistrering. Når en grund bliver udstykket, et stykke have overført til naboen, en ejendom opdelt i ejerlejligheder, eller en bygning på lejet grund registreret, er det Geodatastyrelsen, der godkender og registrerer ændringen i matriklen. Som boligejer har du sjældent direkte kontakt med styrelsen, fordi ændringer går gennem en landinspektør. Men styrelsens data om ejendommens afgrænsning, areal og BFE-nummer ligger til grund for tinglysning, belåning og ejendomsvurdering. Mange tror, at Tinglysningsretten står for skel og arealer. Det gør den ikke. Tinglysningsretten fører tingbogen, mens Geodatastyrelsen fører matriklen.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Geodatastyrelsen i tal og fakta

Ministerium
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Adresse
Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby
Styrelsen flyttede til Aalborg-området i 2016.
Hovedopgaver
Matrikel og ejendomsregistrering samt søkort og marine data
Sagsbehandlingsmål 2026
35 dage for matrikulære sager, 14 dage for ejerlejligheder
Gennemsnit. Matrikulære sager målt pr. måned i 9 ud af 12 måneder.
Klageadgang
Ingen administrativ klageadgang
Udstykningslovens § 12.
Visuelt overblik
Hvem gør hvad i ejendomsregistreringen?
EgenskabGeodatastyrelsenTinglysningsrettenKommunen
RegisterMatriklen og EjerfortegnelsenTingbogenBBR
ViserEjendommens afgrænsning, areal og BFE-nummerEjerskab, pant og servitutterBygninger, arealer og anvendelse
Typisk sagUdstykning, arealoverførsel, opdeling i ejerlejlighederSkøde, pantebrev og servitutFejl i BBR, byggetilladelse
Rolle i en udstykningKontrollerer og registrerer sagenKontrollerer adkomst, pant og servitutterHøres i udstykningskontrollen
Hvem henvender sigLandinspektørenEjer, køber, rådgiver eller bankEjeren eller dennes rådgiver
Fakta: Fordelingen af opgaver bygger på udstykningsloven og Geodatastyrelsens beskrivelse af en matrikulær sag. BBR og byggesager hører under kommunen.
Uddybning

Hvad laver Geodatastyrelsen?

Geodatastyrelsen indsamler, kvalitetssikrer og formidler data på to områder: fast ejendom og havet. På ejendomsområdet registrerer styrelsen forandringer i grunddata om ejendomme og ejere og gør dem tilgængelige som juridisk grundlag for køb og salg, belåning og beskatning af fast ejendom. På havområdet producerer styrelsen søkort over danske og grønlandske farvande.

Efter udstykningslovens § 10 er Geodatastyrelsen matrikelmyndighed. Styrelsen skal efter § 11 føre matriklen som et register over alle samlede faste ejendomme og ejerlejligheder og som et kortværk med måldokumentation. Styrelsen oplyser, at den holder styr på mere end 520.000 km matrikelskel, der tilsammen definerer alle ejendomme i Danmark. Matriklen blev etableret i 1844.

Styrelsen fører desuden Ejerfortegnelsen, som er et autoritativt register over de faktiske ejere og administratorer af fast ejendom, og Ejendomsbeliggenhedsregistret, der giver hver ejendom en entydig beliggenhedsadresse. Geodatastyrelsen hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og har sin adresse på Lindholm Brygge i Nørresundby ved Aalborg. Styrelsen administrerer blandt andet udstykningsloven og landinspektørloven og registrerer ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund i matriklen.

Hvornår har du som boligejer brug for Geodatastyrelsen?

De fleste boligejere får aldrig direkte kontakt med Geodatastyrelsen, men styrelsen er involveret, hver gang en ejendom ændrer form. Det gælder, når en grund udstykkes, når et areal overføres mellem to naboer, når to ejendomme lægges sammen, når en ejendom opdeles i ejerlejligheder, og når en bygning på lejet grund skal registreres som selvstændig ejendom.

I alle de situationer går du til en landinspektør. Efter udstykningslovens § 13 må matrikulært arbejde kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Landinspektøren udarbejder sagen og indsender den, og Geodatastyrelsen godkender og registrerer. Du betaler landinspektøren for arbejdet, og ved udstykning kan der også skulle betales udstykningsafgift for hver ny ejendom efter lov om afgift ved udstykning.

Direkte brug af styrelsen har du typisk, når du slår data op. Matriklens oplysninger er frie data, og du kan se din ejendoms jordstykker, areal, BFE-nummer og noteringer på styrelsens portal matriklen.dk. Vil du se, hvordan skellene er målt, ligger målebladene i matrikelarkivet, som har måloplysninger tilbage til 1906.

Hvad er forskellen på Geodatastyrelsen, Tinglysningsretten og kommunen?

Geodatastyrelsen fører matriklen, som fastlægger, hvad en ejendom er: hvilke jordstykker den består af, hvor skellene går, og hvor stort arealet er. Tinglysningsretten fører tingbogen, som viser, hvem der ejer ejendommen, og hvilke rettigheder der er tinglyst, fx pant og servitutter. Kommunen fører BBR om bygningerne og behandler byggesager. Tre forskellige myndigheder har altså hver deres register.

I en matrikulær sag arbejder de sammen. Kommunen bliver hørt i udstykningskontrollen og skal påse, at ændringen ikke strider mod fx planloven, vejloven og byggeloven. Geodatastyrelsen kontrollerer sagen og sender den videre til Tinglysningsretten, som kontrollerer adkomst, pant og servitutter. Først når begge har godkendt, registreres ændringen, og tingbogen ajourføres.

Har du spørgsmål om dit skøde eller et pantebrev, er det altså ikke Geodatastyrelsen, du skal kontakte. Har du spørgsmål om et forkert boligareal i BBR, er det kommunen. Geodatastyrelsen er den rigtige adresse, når spørgsmålet handler om ejendommens afgrænsning, matrikelnumre eller registreringen af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund. Er du i tvivl, så start hos din landinspektør eller køberrådgiver.

Hvor lang tid tager en sag hos Geodatastyrelsen?

Geodatastyrelsen har i sin mål- og resultatplan for 2026 sat mål for sagsbehandlingstiden. For matrikulære sager, herunder jordfordelingssager, må den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke overstige 35 dage målt pr. måned i 9 ud af 12 måneder. For registrering af ejerlejligheder og af bygninger på fremmed grund er målet et gennemsnit på højst 14 dage målt pr. kvartal.

Sagerne behandles som udgangspunkt i den rækkefølge, de modtages. I ganske særlige tilfælde kan en sag fremmes, hvis den landinspektør, der har indsendt den, beder om det. Du kan ikke selv bede styrelsen om at prioritere din sag, så tal med landinspektøren, hvis en handel afhænger af en hurtig registrering. Skriv også gerne en tidsfrist ind i købsaftalen, der tager højde for registreringen.

Husk, at styrelsens sagsbehandling kun er en del af forløbet. Landinspektørens opmåling, kommunens høring, eventuelle tilladelser efter fx landbrugsloven eller skovloven og Tinglysningsrettens kontrol kommer oveni. Planlæg derfor med god tid, hvis en udstykning eller opdeling skal være på plads før et salg eller en byggestart. En køber af en ny grund kan normalt ikke få skøde og lån, før grunden er registreret som selvstændig ejendom.

Hvordan klager du, og hvem fører tilsyn med landinspektørerne?

Geodatastyrelsens afgørelser efter udstykningsloven kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed, jf. lovens § 12. Er du uenig i en afgørelse, må du gå til domstolene. Det er derfor vigtigt, at landinspektøren afklarer tvivlsspørgsmål med styrelsen, før sagen indsendes. En retssag er dyr og langsom sammenlignet med en dialog, mens sagen stadig er under forberedelse.

Geodatastyrelsen er den kompetente myndighed for landinspektørerhvervet. Styrelsen beskikker landinspektører på vegne af klima-, energi- og forsyningsministeren og administrerer landinspektørloven, herunder landinspektørernes eneret til matrikulært arbejde, habilitet og krav om ansvarsforsikring. Styrelsen fører også Landinspektørregistret, hvor du kan finde landinspektørfirmaer i hele landet. Landinspektørvirksomheder skal have en ansvarsforsikring, som dækker, hvis en fejl i deres arbejde påfører dig et tab.

Er du utilfreds med en landinspektørs arbejde, kan du klage til Landinspektørnævnet, som er et uafhængigt klagenævn nedsat efter landinspektørloven. Er du uenig med naboen om, hvor skellet går, kan en landinspektør afholde en skelforretning efter bekendtgørelsen om skelforretninger. Afsætningen bliver bindende, medmindre en af ejerne anlægger retssag inden 8 uger, jf. udstykningslovens § 36, og en retssag om et skel kan først anlægges, når der er holdt skelforretning, jf. § 38. Det endelige skel noteres derefter i matriklen.

Typiske misforståelser om Geodatastyrelsen

Den mest udbredte misforståelse er, at Tinglysningsretten står for skel og arealer. Det gør Geodatastyrelsen. En anden er, at man selv kan ringe til styrelsen og få flyttet et skel eller ændret et areal. Det kræver en matrikulær sag udarbejdet af en landinspektør, og ved skelændring også, at ejerne er enige eller at der er afholdt en skelforretning.

Mange tror også, at Geodatastyrelsen bestemmer over de noteringer, der står i matriklen, fx landbrugspligt, fredskov og strandbeskyttelse. Det gør styrelsen ikke. Den registrerer noteringerne på grundlag af afgørelser fra de myndigheder, der administrerer lovene, fx Kystdirektoratet for strandbeskyttelse og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø for landbrugsloven og skovloven.

Endelig forveksles styrelsen ofte med andre statslige dataenheder. Geodatastyrelsen blev 1. januar 2016 delt i to selvstændige styrelser, en ny Geodatastyrelsen i Aalborg og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i København, så ældre henvisninger kan pege på en anden styrelse end den, der i dag fører matriklen. Søger du matrikeloplysninger, er Geodatastyrelsen og matriklen.dk det rigtige sted, uanset hvilken portal der viser oplysningerne videre.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på geodatastyrelsen

1

Eksempel: En husejer har en stor grund og vil udstykke en ny byggegrund til salg. Hun kontakter en landinspektør, som måler op, undersøger lokalplanen og hører kommunen. Landinspektøren sender den matrikulære sag til Geodatastyrelsen, som kontrollerer data og dokumentation og derefter sender sagen til Tinglysningsretten. Når begge har godkendt, registrerer Geodatastyrelsen den nye ejendom i matriklen med eget BFE-nummer. Styrelsens mål for 2026 er en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på højst 35 dage for matrikulære sager, men landinspektørens arbejde og kommunens høring kommer oveni.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Geodatastyrelsen er ikke det samme som …

Dette begreb

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen er den statslige styrelse, der fører matriklen over al fast ejendom i Danmark, registrerer udstykninger, arealoverførsler og ejerlejligheder, beskikker landinspektører og producerer søkort.

Sammenlign med

Matriklen

Matriklen er det offentlige register over al fast ejendom i Danmark. Den består af matrikelkortet, matrikelregistret og matrikelarkivet og viser, hvordan landet er opdelt i ejendomme med BFE-numre, arealer og lovbestemte noteringer.

Dette begreb

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen er den statslige styrelse, der fører matriklen over al fast ejendom i Danmark, registrerer udstykninger, arealoverførsler og ejerlejligheder, beskikker landinspektører og producerer søkort.

Sammenlign med

Landinspektør

En praktiserende landinspektør udfører matrikulære arbejder som skelafsætning, udstykning og arealoverførsel.

Dette begreb

Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen er den statslige styrelse, der fører matriklen over al fast ejendom i Danmark, registrerer udstykninger, arealoverførsler og ejerlejligheder, beskikker landinspektører og producerer søkort.

Sammenlign med

Udstykning

Udstykning er oprettelse af en ny selvstændig fast ejendom fra en del af en eksisterende ejendom.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal geodatastyrelsen ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Du kan ikke selv indsende en udstykning eller ændre et skel hos Geodatastyrelsen. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Geodatastyrelsens afgørelser efter udstykningsloven kan heller ikke påklages til en anden administrativ myndighed, så få landinspektøren til at afklare tvivlsspørgsmål, før sagen sendes ind.

Dokumentation

Kilder til geodatastyrelsen

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om geodatastyrelsen

Hvad laver Geodatastyrelsen?

Geodatastyrelsen fører matriklen over al fast ejendom i Danmark, registrerer udstykninger, arealoverførsler, sammenlægninger, ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, fører Ejerfortegnelsen og beskikker landinspektører. Styrelsen producerer også søkort over danske og grønlandske farvande. For boligejere er det især matriklen og registreringen af nye ejendomme, der har betydning, fordi de er grundlaget for skøde, lån og vurdering.

Skal jeg kontakte Geodatastyrelsen, hvis jeg vil udstykke min grund?

Nej, du skal kontakte en landinspektør. Kun en landinspektør med beskikkelse må udføre matrikulært arbejde. Landinspektøren måler op, hører kommunen og sender sagen til Geodatastyrelsen, som derefter registrerer udstykningen, når også Tinglysningsretten har godkendt den. Du kan følge med i resultatet, fordi registreringsmeddelelser offentliggøres på matriklen.dk.

Hvor lang tid tager en udstykning?

Geodatastyrelsens egen del har et mål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på højst 35 dage for matrikulære sager i 2026. Hele forløbet tager længere, fordi landinspektørens opmåling, kommunens høring, eventuelle andre tilladelser og Tinglysningsrettens kontrol kommer oveni. Spørg landinspektøren om en realistisk tidsplan.

Kan jeg klage over en afgørelse fra Geodatastyrelsen?

Ikke til en anden administrativ myndighed. Efter udstykningslovens § 12 kan Geodatastyrelsens afgørelser efter loven ikke påklages administrativt, så en uenighed må i givet fald afgøres ved domstolene. Er du utilfreds med landinspektøren, kan du klage til Landinspektørnævnet. Er du uenig med naboen om et skel, kan en skelforretning være vejen frem.

Er Geodatastyrelsen det samme som Tinglysningsretten?

Nej. Geodatastyrelsen fører matriklen, som viser ejendommens afgrænsning, areal og BFE-nummer. Tinglysningsretten fører tingbogen, som viser ejerskab og tinglyste rettigheder som pant og servitutter. De to samarbejder, når en ejendom ændres, så de to registre altid stemmer overens. Spørgsmål om skøde og pant skal derfor rettes til Tinglysningsretten, mens spørgsmål om skel og areal hører til Geodatastyrelsen og landinspektøren.

Hvordan finder jeg en landinspektør?

Geodatastyrelsen fører Landinspektørregistret, hvor du kan finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer i hele landet. Det er styrelsen, der beskikker landinspektører, og landinspektørvirksomheder skal have ansvarsforsikring. Indhent gerne tilbud fra flere, og bed om en beskrivelse af, hvad prisen dækker.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen