Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Forklaret på ca. 9 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Du kan også møde: ægtepagter, ægtepagt ved huskøb, ægtepagt om særeje, tinglysning af ægtepagt.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå ægtepagt

Gifter I jer uden ægtepagt, er jeres formuer som udgangspunkt delingsformue. Det betyder, at friværdien i boligen deles lige ved separation, skilsmisse og død, uanset hvem der betalte udbetalingen, og uanset hvem der står på skødet. En ægtepagt er det dokument, der kan ændre det. I kan gøre hele boligen, en brøkdel af den eller et bestemt beløb til særeje, og I kan vælge, om særejet kun skal gælde ved skilsmisse eller også ved død. Ægtepagten er særlig relevant, når I køber bolig sammen med meget forskellige opsparinger, når den ene bringer en friværdi fra en tidligere bolig ind, eller når der er børn fra tidligere forhold.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Ægtepagt i tal og fakta

Lovgrundlag
Lov om ægtefællers økonomiske forhold
Særejeformer i § 12, ægtepagter i §§ 19-22.
Gyldighed
Underskrevet af begge og tinglyst i personbogen
§ 20. Uden tinglysning har ægtepagten ingen virkning.
Tinglysningsafgift
1.850 kr.
Fast afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7. Rådgiverhonorar kommer oveni.
Hvem kan oprette den
Ægtefæller og kommende ægtefæller
§ 19. Ugifte samlevende kan ikke lave en ægtepagt.
Ændring eller ophævelse
Kun ved en ny tinglyst ægtepagt
§ 21.
Visuelt overblik
Fra aftale til gyldig ægtepagt
  1. 1
    I aftaler fordelingen

    Hvad skal være særeje, og skal det gælde ved skilsmisse, død eller begge dele?

  2. 2
    Ægtepagten skrives

    Særejeform, afgrænsning og eventuel tidsbegrænsning formuleres præcist.

  3. 3
    Begge underskriver

    Underskrift fra begge ægtefæller og eventuelt værgen er et krav.

  4. 4
    Tinglysning i personbogen

    Anmeldelsen koster 1.850 kr. i fast tinglysningsafgift.

  5. 5
    Ægtepagten er gyldig

    Fra nu af afgør den delingen af boligen ved skilsmisse og eventuelt død.

Fakta: Ægtepagten virker først, når begge har underskrevet, og den er tinglyst i personbogen (ægtefællelovens § 20). Afgiften på 1.850 kr. følger af tinglysningsafgiftslovens § 7.
Uddybning

Hvad sker der med boligen, hvis I gifter jer uden ægtepagt?

Uden ægtepagt er jeres formuer delingsformue. Det fremgår af ægtefællelovens § 5, at ægtefæller ved separation og skilsmisse deler deres formuer lige, og at formuen også deles lige mellem den længstlevende og den førstafdødes dødsbo, når en af jer dør. Delingsformuen er det, man i daglig tale kalder formuefællesskab. Det gælder også en bolig, som den ene ejede, før I blev gift.

Mange tror, at gifte par ejer alt i fællesskab under ægteskabet. Det er ikke tilfældet. Efter § 1 råder hver ægtefælle over sin egen formue, og efter § 3 hæfter hver af jer for jeres egen gæld. Står kun den ene på skødet, er det den person, der ejer huset og kan pantsætte det. Fællesskabet viser sig først, når formuen skal deles. Her lægges værdierne sammen i to bodele, og hver af jer har krav på halvdelen af den andens nettoformue.

Der er dog én vigtig begrænsning i hverdagen. Efter § 6 må en ægtefælle ikke sælge, pantsætte eller udleje familiens helårsbolig uden den andens samtykke, når boligen helt eller delvis indgår i ligedelingen. Kravet gælder, selv om I er flyttet fra hinanden, og indtil boligen er afklaret i forbindelse med en skilsmisse.

Hvornår skal I lave en ægtepagt, når I køber bolig sammen?

En ægtepagt giver mest mening, når I bidrager meget forskelligt til boligen. Typiske situationer er, at den ene lægger friværdi fra en tidligere ejerbolig i udbetalingen, at den ene har arvet eller fået en større gave, eller at den ene ejede boligen alene, før den anden flyttede ind. Uden ægtepagt bliver alle disse værdier delt, hvis ægteskabet ender i skilsmisse.

Har en af jer børn fra et tidligere forhold, handler ægtepagten også om arv. Fuldstændigt særeje bliver ikke delt med den længstlevende ved død, men går videre til ejerens arvinger efter arvelovens regler eller et testamente. Det kan sikre særbørn en andel af boligen, men det kan samtidig gøre det sværere for den længstlevende at blive boende. Den afvejning bør I tage stilling til sammen, gerne sammen med et testamente.

Får I hjælp fra forældre til udbetalingen, er ægtepagt ikke nødvendigvis vejen. Efter ægtefællelovens § 23 kan en gavegiver selv bestemme, at gaven skal være særeje for modtageren. Det skrives typisk i gavebrevet og kræver ikke, at ægtefællen skriver under. En arvelader kan på samme måde bestemme særeje i sit testamente.

Hvilke aftaler om boligen kan en ægtepagt indeholde?

Ægtefællelovens § 12 opregner de særejeformer, I kan vælge. Skilsmissesæreje gælder kun ved separation og skilsmisse og bliver delingsformue ved død. Fuldstændigt særeje gælder både ved skilsmisse og ved død. Kombinationssæreje er fuldstændigt særeje, hvis en bestemt af jer dør først, og ellers skilsmissesæreje. Valget mellem de tre former afgør altså, hvad der sker med boligen, hvis ægteskabet ikke ender i skilsmisse, men ved at en af jer dør.

Særejet behøver ikke omfatte alt. I kan begrænse det til boligen alene (genstandssæreje), til en procentdel af boligen (brøkdelssæreje), til et bestemt beløb (sumsæreje) eller til midler fra en bestemt kilde (erhvervelsessæreje). Ved sumsæreje kan I aftale, at beløbet pristalsreguleres efter nettoprisindekset. Et særeje kan også tidsbegrænses eller aftrappes over en årrække, så det fx falder bort efter ti års ægteskab.

Ved boligkøb vælger mange et sumsæreje svarende til den udbetaling, den ene har lagt, eller et brøkdelssæreje, der svarer til den andel af købesummen, som den ene har finansieret. Fordelen er, at I kun beskytter det, der faktisk er ulige, og lader resten være fælles. Skriv i ægtepagten, hvordan beløbet eller brøken er fastsat, så der ikke opstår tvivl om grundlaget, hvis boligen senere er steget eller faldet i værdi.

Hvordan bliver en ægtepagt gyldig, og hvad koster den?

Efter § 20 er en ægtepagt kun gyldig, når begge ægtefæller har underskrevet den, og den er tinglyst i personbogen. Personbogen er tinglysningens register for aftaler, der knytter sig til personer frem for til en bestemt ejendom. Anmeldelsen sker digitalt, og begge underskriver med MitID. Er en af jer under værgemål, og skal værgen give samtykke, skal værgen også skrive under.

For tinglysningen betaler I en fast tinglysningsafgift på 1.850 kr. efter tinglysningsafgiftslovens § 7. Afgiften er den samme, uanset hvor stor en værdi ægtepagten omfatter. Bruger I en advokat eller en anden rådgiver til at skrive ægtepagten, kommer honoraret oveni. Det varierer efter, hvor kompliceret jeres formue er, så bed om en fast pris på forhånd.

En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, som også skal tinglyses, jf. § 21. Det udløser en ny afgift. Det er derfor en god idé at tænke fremtidige situationer ind fra starten, fx at I senere sælger og køber en ny bolig, at I får børn, eller at en af jer arver. Formuleringer, der dækker de situationer, sparer jer for en ny ægtepagt og en ny afgift.

Hvad betyder ægtepagten for huset ved skilsmisse og dødsfald?

Ved skilsmisse holdes særejet uden for ligedelingen efter § 26. Har I aftalt sumsæreje på et beløb, trækkes det beløb ud først, og resten af friværdien deles. Sælger I boligen og køber en ny, følger særejet med, fordi det, der træder i stedet for særeje, også er særeje efter § 25. Bruger I særejemidler og fælles midler til samme bolig, bliver boligen efter § 24 brøkdelssæreje i forhold til, hvad hver kilde har betalt.

Særeje er ikke en garanti for, at den anden ægtefælle går tomhændet. Har ægtefællen medvirket til at bevare eller forøge særejet, fx ved at betale en større del af husholdningen, mens den anden betalte af på huset, kan der efter § 41 tilkendes en kompensation. Efter § 42 kan der også gives kompensation, hvis en ægtefælle ellers bliver stillet urimeligt økonomisk.

Ved død afhænger resultatet af særejeformen. Skilsmissesæreje deles som delingsformue og kan indgå i uskiftet bo. Fuldstændigt særeje holdes uden for boslodden og fordeles som arv. Det kan betyde, at den længstlevende skal købe arvingerne ud for at blive boende. Efter arvelovens § 17 kan den længstlevende kun overtage delingsformuen til uskiftet bo, så fuldstændigt særeje skal skiftes, selv om resten af boet ikke bliver det.

Typiske fejl ved ægtepagter om boligen

Den mest almindelige fejl er, at ægtepagten aldrig bliver tinglyst. Så er den ugyldig. En anden fejl er at tro, at ejerandelene på skødet afgør, hvad hver får ved skilsmisse. Skødet viser, hvem der ejer boligen, mens ægtepagten afgør, om værdien skal deles. Det er to forskellige spørgsmål, og begge skal passe til jeres aftale.

Mange glemmer også at tage stilling til gæld. Efter ægtefællelovens § 29 fradrages gæld med sikkerhed i et særejeaktiv som udgangspunkt i særejet. Er boligen særeje, men realkreditlånet optaget i fællesskab, kan regnestykket ved skilsmisse blive et andet, end I forventede. Få en rådgiver til at regne et konkret eksempel igennem, før I underskriver.

Endelig kan ugifte samlevende ikke lave en ægtepagt. Bor I sammen uden at være gift, skal I i stedet bruge en samejeoverenskomst om boligen og et testamente, hvis I vil arve hinanden. Gifter I jer senere, bliver formuerne delingsformue, medmindre I samtidig laver en ægtepagt. Den samejeoverenskomst, I havde som samlevende, ændrer ikke formueordningen i ægteskabet, så den bør gennemgås igen, når I bliver gift.

Trin for trin

Sådan laver I en ægtepagt om boligen

  1. 01

    Kortlæg, hvem der betaler hvad

    Skriv udbetaling, friværdi fra tidligere bolig, gaver og arv ned, så I kan se, hvad der faktisk er ulige.

  2. 02

    Vælg særejeform og afgrænsning

    Beslut, om særejet kun skal gælde ved skilsmisse eller også ved død, og om det skal omfatte hele boligen, en brøkdel eller et beløb.

  3. 03

    Få ægtepagten formuleret

    Lad en rådgiver skrive udkastet og regne et eksempel igennem, herunder hvordan gælden i boligen fordeles.

  4. 04

    Underskriv begge

    Begge ægtefæller underskriver digitalt. Er en af jer under værgemål, skal værgen også skrive under, hvis værgen skal give samtykke.

  5. 05

    Tinglys i personbogen

    Ægtepagten anmeldes til tinglysning, og I betaler tinglysningsafgiften på 1.850 kr. Først herefter er den gyldig.

  6. 06

    Genbesøg ved store ændringer

    Ved nyt boligkøb, arv eller børn fra et nyt forhold bør I vurdere, om ægtepagten stadig passer. Ændringer kræver en ny tinglyst ægtepagt.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på ægtepagt

1

Eksempel: Et par skal giftes og køber et hus. Den ene part lægger 500.000 kr. i udbetaling fra salget af sin tidligere lejlighed, den anden lægger 50.000 kr. Uden ægtepagt indgår hele friværdien i delingsformuen. Hvis de bliver skilt, og nettoværdien i huset er 900.000 kr., deles beløbet som udgangspunkt lige. Med en tinglyst ægtepagt om sumsæreje på 500.000 kr. som skilsmissesæreje holdes det beløb uden for delingen ved skilsmisse, og kun resten deles. Ved død deles hele friværdien alligevel, fordi skilsmissesæreje bliver delingsformue, når en af ægtefællerne dør.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Ægtepagt er ikke det samme som …

Dette begreb

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Sammenlign med

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Dette begreb

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Sammenlign med

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Dette begreb

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Sammenlign med

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal ægtepagt ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

En ægtepagt er ugyldig, indtil den er tinglyst i personbogen. En underskrevet aftale i en skuffe beskytter ikke boligen. Husk også, at ejerandelene på skødet ikke afgør delingen ved skilsmisse: Står I begge på skødet med 50 procent hver, kan friværdien stadig være delingsformue, hvis I ikke har en ægtepagt.

Dokumentation

Kilder til ægtepagt

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om ægtepagt

Hvad koster en ægtepagt?

Tinglysningsafgiften er fast 1.850 kr., uanset hvor stor en værdi ægtepagten omfatter. Dertil kommer honoraret til den rådgiver, der skriver ægtepagten, og det varierer efter, hvor kompliceret jeres formue er. En simpel ægtepagt om sumsæreje på en udbetaling kræver mindre arbejde end en aftale, der skal tage højde for særbørn, virksomhed og pension. Bed om en fast pris, før arbejdet går i gang.

Kan vi lave ægtepagten, efter vi har købt huset?

Ja. En ægtepagt kan oprettes når som helst under ægteskabet og også før brylluppet, hvis I er kommende ægtefæller. Den får virkning fra tinglysningen. Den kan også omfatte en bolig, I allerede ejer. Har en af jer gæld, så spørg en rådgiver først, fordi aftaler mellem ægtefæller i visse tilfælde kan omstødes i en konkurs, jf. henvisningen til konkurslovens § 64 i ægtefællelovens § 2.

Kan samlevende lave en ægtepagt?

Nej. Efter ægtefællelovens § 19 kan kun ægtefæller og kommende ægtefæller oprette en ægtepagt. Er I samlevende og køber bolig sammen, regulerer I fordelingen i en samejeoverenskomst, og I skal oprette testamente, hvis I vil arve hinanden. Gifter I jer senere, bliver formuerne delingsformue, medmindre I laver en ægtepagt.

Hvem ejer huset, hvis kun den ene står på skødet?

Det gør den, der står på skødet. Den person kan som udgangspunkt pantsætte og sælge, men skal have den andens samtykke, hvis boligen er familiens helårsbolig og indgår i ligedelingen. Ved skilsmisse er det ikke skødet, men formueordningen, der afgør delingen. Uden ægtepagt indgår friværdien i ejerens delingsformue og deles lige.

Kan man ændre eller ophæve en ægtepagt?

Ja, men kun ved en ny ægtepagt, der underskrives af begge og tinglyses i personbogen, jf. ægtefællelovens § 21. Den nye tinglysning udløser igen den faste afgift. Man kan ikke ophæve en ægtepagt ensidigt eller ved en mundtlig aftale, og en ændring i et testamente ændrer heller ikke ægtepagten.

Ægtepagt eller gavebrev, når forældrene hjælper med udbetalingen?

Forældrene kan selv bestemme i gavebrevet, at gaven skal være særeje for jeres barn, jf. ægtefællelovens § 23. Så er der ikke brug for en ægtepagt for den del. Ægtepagten er relevant, når det er ægtefællernes egne midler, der skal holdes uden for delingen, eller når I vil ændre et særeje, som gavegiveren har bestemt.

Gælder ægtepagten også, når en af os dør?

Det afhænger af særejeformen. Et skilsmissesæreje virker kun, hvis I bliver separeret eller skilt, og ved dødsfald deles boligen, som om der ikke var særeje. Fuldstændigt særeje gælder også ved død og fordeles som arv efter ejeren. Kombinationssæreje afhænger af, hvem af jer der dør først. Vælg form ud fra, hvad der skal ske med boligen, hvis I ikke bliver skilt.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen
Dokumenter

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Læs forklaringen
Dokumenter

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Læs forklaringen
Dokumenter

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Læs forklaringen
Dokumenter

Bodeling

Bodeling er den deling af formuen, ægtefæller foretager ved separation eller skilsmisse. Udgangspunktet er, at hver ægtefælles delingsformue efter fradrag af gæld deles lige, mens fx særeje og rimelige pensioner holdes uden for.

Læs forklaringen
Dokumenter

Gavebrev

Et gavebrev er et skriftligt dokument, hvor giveren erklærer at give modtageren en gave, fx et pengebeløb, eftergivelse af gæld eller en andel af en bolig. Det dokumenterer gaven og kan fastsætte særeje og arveforskud.

Læs forklaringen
Ejerformer

Samejeoverenskomst

En samejeoverenskomst er aftalen mellem medejere om brug, udgifter, vedligeholdelse, beslutninger og ophør af samejet.

Læs forklaringen