Kort svar: Hvad er Boligselskab?
Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.
Du kan også møde: almen boligorganisation, boligorganisation, almennyttigt boligselskab, boligselskaber, almene boligselskaber.
Sådan skal du forstå boligselskab
Når danskere taler om at bo i et boligselskab, mener de næsten altid en almen boligorganisation efter almenboligloven. Organisationen har ingen private ejere, der kan tage overskud ud. Hver bebyggelse er en selvstændig afdeling med eget skøde, eget budget og egen husleje, som skal dække afdelingens udgifter. Beslutningerne træffes i et beboerdemokrati, hvor beboerne vælger afdelingsbestyrelsen og har mindst halvdelen af pladserne i organisationens bestyrelse, mens kommunen fører tilsyn. For dig som lejer betyder det, at du ikke forhandler husleje med en udlejer, men kan stemme om budget og større arbejder på afdelingsmødet. Ordet bruges dog også løst om private ejendomsselskaber, så tjek altid, hvem der står som udlejer i lejekontrakten.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Boligselskab i tal og fakta
- Lovgrundlag
- Almenboligloven og lov om leje af almene boliger
- Organisationen godkendes af kommunalbestyrelsen.
- Beboerflertal
- Mindst halvdelen af bestyrelsen er beboere
- Almenboligloven § 33.
- Afdelingen
- Økonomisk selvstændig og har eget skøde
- Almenboligloven § 16.
- Finansiering af nybyggeri
- 84 pct. lån, 14 pct. kommunal grundkapital, 2 pct. beboerindskud
- Almenboligloven § 118, stk. 1.
- Kommunal anvisning
- Indtil hver fjerde ledige familiebolig
- Almenboligloven § 59.
- Tilsyn
- Kommunalbestyrelsen
- Almenboligloven § 164.
| Egenskab | Organisationsbestyrelsen | Afdelingsmøde og afdelingsbestyrelse | Kommunalbestyrelsen |
|---|---|---|---|
| Hvem er det | Valgt af øverste myndighed, mindst halvdelen er beboere | Alle lejere i afdelingen kan deltage og stemme | Den tilsynsførende kommune |
| Hovedopgave | Overordnet ledelse, drift og vedligeholdelse | Medindflydelse på egen afdeling | Tilsyn og årlig styringsdialog |
| Husleje og budget | Sikrer henlæggelser i afdelingernes budgetter | Godkender driftsbudget, urafstemning kan kræves | Kan give påbud ved uforsvarlig drift |
| Større arbejder | Kan i visse tilfælde beslutte uden afdelingens samtykke | Godkender rammerne, urafstemning ved over 15 pct. lejestigning | Modtager indberetning, når afdelingen overstemmes |
| Udlejning | Fører venteliste og opkræver gebyr | Har ingen anvisningsret | Kan råde over indtil hver fjerde ledige familiebolig |
Hvem ejer boligerne i et boligselskab?
Et alment boligselskab, i loven kaldet en almen boligorganisation, er godkendt af kommunalbestyrelsen til at drive almen boligvirksomhed. Organisationen er bygget op af afdelinger, typisk én pr. bebyggelse. Efter almenboligloven § 16 er hver afdeling økonomisk uafhængig af både de andre afdelinger og selve organisationen, og det er afdelingen, der har skøde på ejendommen.
Der er ingen aktionærer eller private ejere, der kan trække overskud ud. Pengene i en afdeling bliver i afdelingen og bruges til drift, vedligeholdelse og henlæggelser. En godkendt boligorganisation kan efter § 15 heller ikke opløses uden ministerens samtykke, medmindre den ingen ejendomme har eller sammenlægges med en anden organisation.
Du ejer altså ikke en andel af boligen, sådan som i en andelsboligforening. Du er lejer med en lejekontrakt efter lov om leje af almene boliger, men med en særlig ret til at være med til at bestemme over din afdeling. Ved indflytning betaler du et beboerindskud, som du som udgangspunkt får tilbage ved fraflytning med fradrag af eventuel istandsættelse.
Hvem bestemmer i et alment boligselskab?
Beslutningerne er fordelt på flere niveauer, som tilsammen kaldes beboerdemokratiet. Organisationens øverste myndighed er et repræsentantskab eller en generalforsamling. Den vælger alle eller flertallet af organisationsbestyrelsen, og efter § 33 skal mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer være beboere. Bestyrelsen vælges for højst 2 år ad gangen og har efter § 14 b den overordnede ledelse og ansvaret for drift og vedligeholdelse af afdelingernes bygninger.
I den enkelte afdeling holdes afdelingsmøder, hvor alle lejere kan deltage og stemme, og hvor også organisationsbestyrelsen indkaldes. Afdelingsmødet vælger afdelingsbestyrelsen, godkender driftsbudgettet og de overordnede rammer for arbejder og aktiviteter i afdelingen, og det kan afsætte en siddende afdelingsbestyrelse. Afdelingsbestyrelsen må ikke få vederlag for sit arbejde. Er der ikke valgt en afdelingsbestyrelse, overtager organisationsbestyrelsen dens opgaver, så afdelingen mister reelt indflydelse, hvis ingen stiller op.
Afdelingens ret til at sige nej har en grænse. Kan afdelingsmødet ikke godkende større renoveringer, energibesparelser, boligsociale helhedsplaner eller fremtidssikring, kan organisationens øverste myndighed efter § 37, stk. 4 og 5, beslutte arbejderne uden afdelingens samtykke, hvis de er nødvendige for at gøre boligerne tidssvarende. Modernisering af køkkener og bad kræver dog som udgangspunkt afdelingens samtykke.
Hvordan fastsættes huslejen i et boligselskab?
Huslejen i en almen afdeling er hverken markedsleje eller forhandlet leje. Efter almenboligloven § 45 skal den samlede leje til enhver tid give afdelingen mulighed for at betale de udgifter, der er forbundet med driften, herunder bidrag og henlæggelser. Det kaldes balanceleje. Lejen stiger derfor, når udgifterne til fx skatter, lån, energi eller vedligeholdelse stiger, og den kan falde, når et lån er betalt ud.
Driftsbudgettet forelægges afdelingsmødet til godkendelse. Et mindretal kan efter § 36 kræve urafstemning blandt alle lejere, og vedtægterne kan højst kræve, at 25 procent af de fremmødte stemmeberettigede står bag kravet. Medfører et nyt arbejde eller en aktivitet en lejeforhøjelse på mere end 15 procent af den gældende årsleje, kan der på samme måde kræves urafstemning efter § 37, stk. 3.
Nyt alment byggeri med støtte finansieres efter § 118 med 84 procent lån, 14 procent kommunal grundkapital og 2 procent beboerindskud. Kan du ikke selv betale indskuddet, kan du søge kommunen om lån til beboerindskud. I 2026 har kommunen som hovedregel pligt til at yde lånet, hvis husstandens indkomst ved indflytning i en lejlighed ikke overstiger 302.677 kr. om året med tillæg for børn.
Hvordan får man en bolig i et boligselskab?
Ledige almene familieboliger udlejes efter § 51 til boligsøgende, der står på organisationens venteliste, og organisationen opkræver et gebyr for at administrere ventelisten. Du skal derfor skrive dig op hos hver enkelt boligorganisation, du er interesseret i. Ifølge borger.dk kan du se mere end 550.000 almene familie- og ældreboliger samlet på portalen DanmarkBolig.dk.
Ventelisten er ikke den eneste vej ind. Kommunen kan efter § 59 råde over indtil hver fjerde ledige familiebolig til at løse påtrængende boligsociale opgaver, og kommunen betaler lejen, mens boligen står tom. Mange organisationer har også aftalt fleksibel udlejning med kommunen, hvor fx pendlere med job i kommunen eller studerende får fortrinsret. Det kan efter borger.dk højst omfatte 90 procent af boligerne, så resten udlejes efter ventelisten.
Almene ældreboliger og plejeboliger følger andre regler. Her er det kommunen, der vurderer behovet og anviser boligen til den, der har størst behov, uanset hvor længe du har stået på en venteliste. Ungdomsboliger har også deres egne betingelser, typisk knyttet til uddannelse. Står du på flere lister, så hold dine oplysninger opdateret, og svar på henvendelser i tide, fordi mange organisationer sletter boligsøgende, der ikke reagerer på et tilbud eller en anmodning om at bekræfte deres opskrivning.
Hvem fører tilsyn med boligselskabet, og hvor kan du klage?
Kommunalbestyrelsen fører efter almenboligloven § 164 tilsyn med de almene boligorganisationer. Kommunen og organisationen skal holde en årlig styringsdialog på grundlag af en rapport fra organisationen, og kommunen skal offentliggøre en redegørelse for dialogen på sin hjemmeside. Kommunen kan give påbud for at sikre en forsvarlig drift og i særlige tilfælde indsætte en forretningsfører, der midlertidigt overtager administrationen.
Tilsynet handler om organisationens drift og økonomi, ikke om din konkrete tvist med udlejer. Er du uenig i fx en lejeforhøjelse, en fraflytningsopgørelse eller en vedligeholdelsessag, går klagen typisk først til boligorganisationen og derefter til beboerklagenævnet i kommunen. Inden du klager, er det en god idé at bede om den skriftlige begrundelse og de beregninger, afgørelsen bygger på.
De almene boligorganisationer er typisk medlemmer af BL - Danmarks Almene Boliger, som er sektorens interesseorganisation og udgiver vejledning om bl.a. beboerdemokrati og afdelingsmøder. BL er ikke en klageinstans og kan ikke omgøre en afgørelse i din afdeling, men organisationen har en lovfæstet rolle flere steder i sektoren og vælger blandt andet tre af de ti medlemmer i Byggeskadefondens bestyrelse. Landsbyggefonden, som afdelingerne betaler bidrag til, er en anden fælles institution, der bl.a. støtter renoveringer.
Eksempel på boligselskab
Eksempel: En lejer i en almen afdeling med 120 familieboliger betaler 7.000 kr. om måneden, altså 84.000 kr. om året. Afdelingsbestyrelsen foreslår nye altaner, som vil hæve lejen med 14.000 kr. om året for hendes bolig, svarende til knap 17 procent. Fordi stigningen er over 15 procent af den gældende årsleje, kan et tilstrækkeligt antal deltagere på afdelingsmødet kræve urafstemning blandt alle afdelingens lejere. Forslaget bliver forkastet ved afstemningen, og altanerne bliver ikke sat i gang, fordi der ikke er tale om en af de nødvendige renoveringer, som boligorganisationens øverste myndighed kan beslutte uden afdelingens samtykke.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Boligselskab er ikke det samme som …
Boligselskab
Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.
Almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Boligselskab
Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.
Almenboligloven
Almenboligloven er loven om almene boligorganisationer: hvordan almene boliger bygges, finansieres, udlejes, styres af beboerne og føres tilsyn med. Selve lejeforholdet står i almenlejeloven.
Boligselskab
Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.
Beboerdemokrati
Beboerdemokrati er reglerne i almenboligloven, der giver lejerne i almene boliger indflydelse og flertal i de organer, der styrer deres boligafdeling og boligorganisation.
Hvad skal boligselskab ændre i din beslutning?
Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Et boligselskab er ikke det samme som en andelsboligforening eller en privat udlejer, selvom alle tre kan kaldes boligforening i daglig tale. Det har stor betydning for, hvilken lov der gælder for din lejekontrakt, hvordan huslejen fastsættes, og hvor du klager. Se efter i lejekontrakten, om udlejer er en almen boligorganisation, og om kontrakten henviser til lov om leje af almene boliger.
Kilder til boligselskab
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (LBK nr. 207 af 2026)
Definitionen af almene ældreboliger og plejeboliger (§ 5), anvisning (§ 54), plejeboliggaranti (§ 54 a), frit valg (§ 58 a), ventelister (§ 58 b) og klage (§ 58 c).
Søg en lejebolig
Skrivning op på ventelister, DanmarkBolig.dk og reglerne om fleksibel udlejning.
Lån til beboerindskud
Kommunale lån til indskuddet ved indflytning i en almen bolig.
Om BL
Interesseorganisationen for de almene boligorganisationer.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om boligselskab
Hvad er forskellen på et boligselskab og en andelsboligforening?
I et alment boligselskab er du lejer, og boligen ejes af en afdeling i boligorganisationen. Du betaler et beboerindskud, som du får tilbage ved fraflytning med fradrag af istandsættelse, men ingen andel af ejendommens værdi. I en andelsboligforening køber du en andel af foreningens formue og får brugsret til en bolig. Andelen kan stige eller falde i værdi, og du hæfter efter foreningens vedtægter.
Kan et boligselskab hæve huslejen?
Ja, men kun så meget, at afdelingen kan betale sine udgifter, fordi lejen efter almenboligloven § 45 fastsættes som balanceleje. Driftsbudgettet skal forelægges afdelingsmødet, og beboerne kan kræve urafstemning. Lejeforhøjelser skal varsles efter reglerne i lov om leje af almene boliger. Er du uenig, kan du først klage til boligorganisationen og derefter til beboerklagenævnet i kommunen.
Hvordan bliver jeg skrevet op til en almen bolig?
Du skriver dig op direkte hos de boligorganisationer, du er interesseret i, og betaler deres gebyr for ventelisten. Portalen DanmarkBolig.dk samler oplysninger om de almene familie- og ældreboliger. Vær opmærksom på, at mange organisationer bruger fleksibel udlejning, hvor visse grupper får fortrinsret, og at kommunen kan anvise op til hver fjerde ledige familiebolig.
Kan jeg købe min bolig af boligselskabet?
Kun i særlige tilfælde. Almenboligloven kapitel 5 a giver mulighed for salg af almene familieboliger som ejerboliger, men det kræver ministerens godkendelse efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen, boligorganisationen eller begge, og afdelingsmødet skal godkende salget. Ved salg efter § 75 b skal godkendelsen bekræftes ved urafstemning med mindst 2/3 af afdelingens samlede stemmer. Det er derfor ikke en ret, du har som lejer.
Hvem bestemmer over min afdeling, beboerne eller boligselskabet?
Begge. Afdelingsmødet godkender budget og de overordnede rammer for arbejder og aktiviteter, og afdelingsbestyrelsen godkender driftsbudget og årsregnskab. Organisationsbestyrelsen har det overordnede ansvar for drift og vedligeholdelse. Ved større renoveringer, der er nødvendige for at gøre boligerne tidssvarende, kan organisationens øverste myndighed beslutte uden afdelingens samtykke, jf. almenboligloven § 37, stk. 4 og 5.
Er et privat ejendomsselskab også et boligselskab?
I daglig tale bruges ordet nogle gange om private ejendomsselskaber, der udlejer boliger. Juridisk er der stor forskel. Private udlejningsboliger er reguleret af lejeloven, og ejeren kan tjene penge på udlejningen. Almene boliger er reguleret af almenboligloven og lov om leje af almene boliger, har balanceleje og beboerdemokrati. Se i lejekontrakten, hvem der er udlejer, og hvilken lov kontrakten henviser til.



