Kort svar: Hvad er Landsbyggefonden?
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der skal fremme den almene sektors selvfinansiering. Fonden får sine penge fra de almene boligafdelinger og giver blandt andet støtte til renovering, nedrivning og boligsociale indsatser.
Du kan også møde: LBF, Landsbyggefondens renoveringsstøtte, renoveringsstøtte almene boliger, landsdispositionsfonden, LBF-renovering.
Sådan skal du forstå landsbyggefonden
Bor du alment, er Landsbyggefonden en stor del af forklaringen på, hvordan større renoveringer betales. Når en afdelings oprindelige lån er betalt ud, fortsætter beboerne med at betale den samme husleje. En stor del af de penge, der så frigøres, sendes via boligorganisationens dispositionsfond videre til Landsbyggefonden. Fonden bruger midlerne til at støtte renoveringer i andre afdelinger, typisk ved at betale en del af ydelsen på et realkreditlån til projektet. Derfor taler man om, at sektoren finansierer sig selv. For dig som lejer betyder en renovering med støtte, at boligen bliver opdateret uden at hele regningen lægges på huslejen. Men afdelingen skal selv bære en del af udgiften gennem lejeforhøjelser, og beboerne skal som udgangspunkt godkende projektet på et afdelingsmøde.
Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.
Landsbyggefonden i tal og fakta
- Status
- Selvejende institution
- Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering (almenboligloven § 76).
- Bestyrelse
- 9 medlemmer
- 5 valgt af BL, 2 af Lejernes Landsorganisation, 1 af KL og 1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner.
- Finansiering
- Indbetalinger fra almene afdelinger
- Blandt andet 2/3 af de midler, der frigøres, når afdelingernes lån er betalt ud.
- Afdelingens betaling på støttet lån
- 3,4 % af hovedstolen det første år
- Reguleres derefter årligt; lånets løbetid højst 40 år.
- Urafstemning
- Ved lejeforhøjelse over 15 % af årslejen
- Hvis det kræves af det antal beboere, vedtægterne fastsætter (§ 37, stk. 3).
- 1Beboerne betaler husleje
Huslejen dækker blandt andet afdelingens lån.
- 2Lånene bliver betalt ud
Huslejen fortsætter uændret.
- 3Midler til dispositionsfonden
Typisk 2/3 sendes videre til Landsbyggefonden.
- 4Fonden giver tilsagn om støtte
Ydelsesstøtte til et realkreditlån til renovering.
- 5Afdelingen betaler sin andel
3,4 procent af hovedstolen det første år via huslejen.
Hvad er Landsbyggefonden, og hvem står bag?
Landsbyggefonden er en selvejende institution, som efter almenboligloven har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Fonden er stiftet af de almene boligorganisationer og har hjemsted i København. Den yder støtte til større renoveringer, byomdannelser, infrastrukturændringer, nedrivninger og boligsociale indsatser og udarbejder samtidig data og analyser om den almene sektor.
Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden og 4 andre medlemmer vælges af BL, Danmarks Almene Boliger, mens Lejernes Landsorganisation vælger 2 medlemmer, som skal være beboere i alment byggeri. KL vælger et medlem, og Københavns og Frederiksberg Kommuner vælger i fællesskab et. Fondens vedtægter skal godkendes af ministeren, og fonden skal aflægge regnskab til ministeriet hvert år. Fonden er altså ikke en del af staten, men den arbejder inden for rammer, som Folketinget fastsætter i almenboligloven, og som ministeriet fører tilsyn med.
Hvor kommer Landsbyggefondens penge fra?
Pengene kommer fra de almene boligafdelinger, altså i sidste ende fra lejernes husleje. Når en afdelings oprindelige realkreditlån er betalt ud, nedsættes huslejen ikke. Beboerne fortsætter med at betale, og de likvide midler, der frigøres, går til boligorganisationens dispositionsfond. For mange afdelinger skal to tredjedele af disse midler sendes videre til Landsbyggefonden.
Ældre afdelinger med boliger taget i brug før 1970 betaler desuden et årligt bidrag pr. kvadratmeter bruttoetageareal, som reguleres efter byggeomkostningerne. Bidragene registreres på særlige konti for den enkelte boligorganisation, som har fortrinsret til at få en del af sine indbetalinger tilbage som tilskud til egne projekter.
Det er denne model, der omtales som sektorens selvfinansiering: Afdelinger, der har betalt deres byggelån ud, er med til at finansiere renoveringen af andre afdelinger. Kan fondens indtægter ikke dække dens forpligtelser, kan den med ministerens godkendelse optage statslån, som fonden selv skal betale tilbage.
Hvem betaler renoveringen af din almene bolig?
Større renoveringer med støtte fra Landsbyggefonden finansieres typisk med et realkreditlån med statsgaranti, hvor fonden giver ydelsesstøtte. Afdelingen betaler det første år 3,4 procent af lånets hovedstol, og beløbet reguleres derefter årligt med en del af prisudviklingen. Landsbyggefonden betaler forskellen op til den faktiske ydelse på lånet. Lånene kan have en løbetid på højst 40 år.
Støtten kan gives til blandt andet ekstraordinære udbedrings- og opretningsarbejder, afhjælpning af sundhedsskadelige forhold som skimmel, tilgængelighed, sammenlægning af lejligheder og forbedring af fællesarealer. Der er særlige rammer for afdelinger i udsatte boligområder. De samlede investeringsrammer fastsættes i loven, og de nuværende rammer dækker årene 2021 til 2026. Hvor meget der kan gives i tilsagn i årene derefter, afhænger af de politiske aftaler, der indgås om fondens rammer.
Arbejderne skal efter loven i videst muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser. Det er desuden en forudsætning for støtten, at boligorganisationen bidrager med egne midler, når det er økonomisk muligt og forsvarligt, og kommunen skal garantere for lånet. Beboerne betaler altså en del, boligorganisationen en del og fonden en del.
Hvad betyder en renovering for din husleje og din indflydelse?
Før en større renovering sættes i gang, skal afdelingsbestyrelsen forelægge de overordnede rammer for afdelingsmødet til godkendelse. Medfører projektet en lejeforhøjelse på mere end 15 procent af den gældende årsleje, skal der holdes urafstemning blandt beboerne, hvis det kræves af det antal stemmeberettigede, vedtægterne fastsætter.
Kan der ikke opnås godkendelse, kan boligorganisationens øverste myndighed i visse tilfælde beslutte at gennemføre større renoveringer, energibesparelser og fremtidssikring alligevel, hvis arbejderne er nødvendige for at gøre boligerne tidssvarende. Modernisering af køkkener og badeværelser kræver dog afdelingens samtykke, medmindre det er nødvendigt for det samlede projekt.
Er du uenig i en lejeforhøjelse eller andre lejevilkår som lejer i en almen bolig, er det beboerklagenævnet i kommunen, der kan tage stilling. Det koster 172 kr. at indbringe en sag i 2026. Spørg boligorganisationen om et budget for huslejen efter renoveringen, og om midlertidig genhusning, hvis du skal flytte ud under arbejdet.
Hvorfor kan der gå lang tid fra tilsagn til renovering?
Landsbyggefondens støtte gives inden for faste investeringsrammer, og efterspørgslen er ofte større end rammerne. Det fremgår af fondens tilsagn, at fonden kan udskyde arbejdernes påbegyndelse for at begrænse den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Et projekt kan derfor have et tilsagn i flere år, før håndværkerne går i gang.
Mens projektet venter, kan byggepriserne stige, og omfanget kan blive justeret. For beboerne betyder det, at det budget for huslejen, der blev præsenteret ved afdelingsmødet, kan ændre sig. Følg derfor med i afdelingsbestyrelsens orientering, og spørg til, om en ændret projektøkonomi kræver en ny godkendelse. Overvejer du at flytte ind i en afdeling, hvor en renovering er planlagt, så spørg boligorganisationen, hvor langt projektet er, og hvilken husleje der forventes, når arbejdet er færdigt.
Eksempel på landsbyggefonden
En almen afdeling fra 1970'erne har problemer med fugt og skimmel og skal have ny klimaskærm og ventilation. Boligorganisationen søger Landsbyggefonden om renoveringsstøtte og får tilsagn. Projektet finansieres med et støttet realkreditlån, hvor afdelingen det første år betaler 3,4 procent af lånets hovedstol, mens fonden dækker resten af ydelsen. Afdelingens betaling giver en lejeforhøjelse på 600 kr. om måneden for en lejer, der betaler 7.000 kr. Forhøjelsen er under 15 procent af årslejen, så afdelingsmødet kan godkende den uden krav om urafstemning. Beløbene for lejen er et eksempel.
Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.
Landsbyggefonden er ikke det samme som …
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der skal fremme den almene sektors selvfinansiering. Fonden får sine penge fra de almene boligafdelinger og giver blandt andet støtte til renovering, nedrivning og boligsociale indsatser.
Almene boliger
Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der skal fremme den almene sektors selvfinansiering. Fonden får sine penge fra de almene boligafdelinger og giver blandt andet støtte til renovering, nedrivning og boligsociale indsatser.
Beboerdemokrati
Beboerdemokrati er reglerne i almenboligloven, der giver lejerne i almene boliger indflydelse og flertal i de organer, der styrer deres boligafdeling og boligorganisation.
Landsbyggefonden
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der skal fremme den almene sektors selvfinansiering. Fonden får sine penge fra de almene boligafdelinger og giver blandt andet støtte til renovering, nedrivning og boligsociale indsatser.
Boligselskab
Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.
Hvad skal landsbyggefonden ændre i din beslutning?
Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.
Find kilden
Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.
Test betydningen
Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.
Vælg handling
Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.
Den almindelige faldgrube
Et tilsagn fra Landsbyggefonden betyder ikke, at renoveringen er gratis for beboerne. Arbejderne skal efter loven i videst muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser, og afdelingens betaling på det støttede lån reguleres årligt. Spørg derfor altid til den forventede husleje efter renoveringen, og hvordan den udvikler sig over tid, før afdelingsmødet stemmer.
Kilder til landsbyggefonden
Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.
Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. (LBK nr. 207 af 2026)
Definitionen af almene ældreboliger og plejeboliger (§ 5), anvisning (§ 54), plejeboliggaranti (§ 54 a), frit valg (§ 58 a), ventelister (§ 58 b) og klage (§ 58 c).
Formål
Fondens egen beskrivelse af formål og opgaver: støtte til renoveringer, byomdannelser og boligsociale indsatser samt data og viden.
Beboerklagenævn og Huslejenævn
Nævnets sagsområder, herunder lejens størrelse og forhåndsgodkendelse af leje for ejer- og andelsboliger, og lejerens gebyr på 367 kr.
Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.
Spørgsmål og svar om landsbyggefonden
Hvad er Landsbyggefonden?
Landsbyggefonden er en selvejende institution, stiftet af de almene boligorganisationer, som skal fremme den almene sektors selvfinansiering. Fonden giver støtte til renovering, nedrivning, byomdannelse og boligsociale indsatser i almene boligområder og stiller data og viden om sektoren til rådighed. Fonden yder ikke støtte til private boliger.
Betaler jeg til Landsbyggefonden over min husleje?
Ja, indirekte. Når afdelingens oprindelige lån er betalt ud, fortsætter beboerne med at betale samme husleje, og en stor del af de frigjorte midler går via dispositionsfonden til Landsbyggefonden. Ældre afdelinger betaler desuden et årligt bidrag pr. kvadratmeter. Pengene bruges til at støtte renoveringer i hele sektoren.
Hvem betaler renoveringen af min almene bolig?
Udgiften deles. Afdelingen betaler en del gennem lejeforhøjelser, typisk 3,4 procent af det støttede låns hovedstol det første år, og boligorganisationen kan skulle bidrage fra sin dispositionsfond. Landsbyggefonden betaler resten af ydelsen på lånet, og kommunen garanterer for lånet.
Kan beboerne sige nej til en renovering?
Afdelingsmødet skal som udgangspunkt godkende rammerne, og ved lejeforhøjelser over 15 procent kan der kræves urafstemning. Siger beboerne nej, kan boligorganisationens øverste myndighed dog i visse tilfælde gennemføre større renoveringer, hvis de er nødvendige for at gøre boligerne tidssvarende. Køkken og bad kræver normalt samtykke.
Kan en ejerforening eller privat udlejer søge Landsbyggefonden?
Nej. Landsbyggefondens renoveringsstøtte gives til almene boligorganisationers afdelinger og efter tilsvarende regler til visse selvejende ungdoms- og ældreboliger og friplejeboliger. Ejerforeninger, andelsboligforeninger og private udlejere må finde finansiering andre steder, for eksempel via realkreditlån eller offentlige puljer, der gælder for deres boligtype.
Hvorfor stiger huslejen, når fonden giver støtte?
Fordi loven kræver, at arbejderne i videst muligt omfang finansieres gennem lejeforhøjelser. Fondens støtte dækker en del af ydelsen på lånet, men afdelingen betaler sin andel over huslejen, og den andel reguleres årligt. Støtten gør forhøjelsen mindre, end hvis afdelingen selv skulle betale hele lånet.



