Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Delingsformue?

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Forklaret på ca. 7 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Delingsformue?

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Du kan også møde: fælleseje, formuefællesskab, fællesbo.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå delingsformue

Når I gifter jer, får I automatisk delingsformue. Ordet blev indført med ægtefælleloven, der trådte i kraft 1. januar 2018, og afløste det gamle begreb fælleseje. Delingsformue betyder ikke, at I ejer alt sammen under ægteskabet. Hver ægtefælle ejer og råder over sit eget og hæfter selv for sin gæld. Først når formuefællesskabet ophører ved separation, skilsmisse eller død, gøres hver ægtefælles delingsformue op, og den positive del deles lige. For boligen betyder det, at friværdien som udgangspunkt skal deles, også selv om kun den ene står på skødet. Samtidig giver reglerne den ægtefælle, der ikke ejer boligen, en beskyttelse: Ejeren må ikke sælge, pantsætte eller udleje familiens helårsbolig uden den andens samtykke, når boligen indgår i delingen.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Enkel beregning
Krav ved ligedeling = halvdelen af den anden ægtefælles positive nettodelingsformue. En negativ delingsformue indgår med 0.

Formlen er et overblik. Et officielt tilbud eller en faglig beregning kan indeholde flere poster, intervaller og regler.

Overblik

Delingsformue i tal og fakta

Lovgrundlag
Ægtefællelovens § 5, stk. 2
Lov om ægtefællers økonomiske forhold, i kraft 1. januar 2018.
Deles
Lige ved separation, skilsmisse og død
Medmindre andet er aftalt ved ægtepagt eller følger af loven.
Opgørelsesdag ved skilsmisse
Udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodningen
Ægtefællelovens § 27 (ophørsdagen).
Negativ delingsformue
Indgår ikke i ligedelingen
Hver beholder sin egen gæld (§ 26, stk. 3).
Holdes uden for
Særeje, rimelige pensioner, personlige erstatninger m.m.
Ægtefællelovens § 26 og § 34.
Visuelt overblik
Sådan opgøres delingsformuen ved skilsmisse
  1. 1
    Ophørsdagen fastlægges

    Dagen hvor Familieretshuset modtog anmodningen, medmindre andet aftales.

  2. 2
    Aktiver og gæld opgøres

    Hver ægtefælles bolig, opsparing, bil og gæld gøres op for sig.

  3. 3
    Særeje og pensioner holdes ude

    Særeje, rimelige pensioner og personlige erstatninger indgår ikke.

  4. 4
    Gæld fradrages

    En negativ delingsformue tæller som nul i delingen.

  5. 5
    Ligedeling

    Hver får halvdelen af den andens positive delingsformue.

  6. 6
    Udtagelse og afregning

    Den, der beholder boligen, betaler forskellen kontant.

Rækkefølgen følger ægtefællelovens regler om formuedeling ved separation og skilsmisse. Den viser hovedreglerne, ikke undtagelserne.
Uddybning

Hvad er forskellen på delingsformue og fælleseje?

Indholdsmæssigt er der ikke den store forskel. Fælleseje var betegnelsen i den gamle lov om ægteskabets retsvirkninger. Da lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft 1. januar 2018, blev ordet erstattet af delingsformue, fordi det gamle ord fik mange til at tro, at ægtefæller ejer alting sammen. Loven beskriver stadig ægtefællernes delingsformue som et formuefællesskab.

Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin egen formue, uanset om den er erhvervet før eller efter brylluppet, og hver hæfter for sine egne forpligtelser. Står kun den ene på skødet, er det kun den ene, der ejer boligen. Fællesskabet viser sig først, når formuerne skal deles. Så gøres hver ægtefælles delingsformue op, og den positive værdi deles lige.

Reducerer en ægtefælle delingsformuen væsentligt ved misbrug af rådigheden eller på anden uforsvarlig måde, kan den anden efter ægtefællelovens § 40 få et misbrugskrav ved delingen. Og der gælder særlige regler for familiens helårsbolig, som beskytter den ægtefælle, der ikke står som ejer. Giver en ægtefælle en gave til andre, der gør det nærliggende, at den anden ikke kan få dækket sit krav ved delingen, kan gaven i visse tilfælde kræves tilbage.

Hvordan deles boligen ved skilsmisse?

Boligen indgår i delingsformuen med sin værdi, og den gæld, der har pant i boligen, fradrages. Friværdien er derfor det, der i praksis deles. Opgørelsen sker med de aktiver og den gæld, hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodningen om separation eller skilsmisse. Det kaldes ophørsdagen. Værdien fastsættes derimod, når aktivet udlægges, eller når skiftet afsluttes.

Hver ægtefælle kan efter vurdering udtage aktiver, der indgår i delingen. Vil begge have boligen, har ejeren som udgangspunkt fortrinsret. Den anden ægtefælle kan dog få boligen, hvis den har den væsentligste betydning for denne, fx fordi børnene skal blive boende. Overstiger værdien af det, en ægtefælle udtager, det beløb, vedkommende har krav på, skal forskellen betales kontant.

Er I enige, kan I selv lave en bodelingsoverenskomst. Kan I ikke blive enige, kan skifteretten hjælpe med delingen. Ifølge Bolius sker langt de fleste delinger ved et privat skifte, hvor parterne selv aftaler fordelingen. Er I uenige om boligens værdi, kan I lade en sagkyndig vurdere den, så I har et fælles grundlag at forhandle ud fra, før skødet overføres.

Hvad holdes uden for delingsformuen?

Ægtefælleloven nævner en række aktiver og krav, der ikke indgår i ligedelingen ved separation og skilsmisse. Det gælder særeje, personlige genstande i rimeligt omfang, rimelige pensionsrettigheder, personlige erstatninger og godtgørelser, uoverdragelige og personlige rettigheder samt visse regulerings- og kompensationskrav. Krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle indgår heller ikke. Ved død gælder en lidt anden liste, hvor fx skilsmissesæreje indgår, mens fuldstændigt særeje holdes ude.

Gæld fradrages efter særlige regler. Gæld med sikkerhed i delingsformue, fx et realkreditlån i en bolig, der er delingsformue, fradrages i delingsformuen. Gæld med sikkerhed i særeje fradrages i særejet. Er en ægtefælles gæld større end vedkommendes delingsformue, indgår denne delingsformue ikke i ligedelingen. Den anden ægtefælle overtager altså ikke gælden, men får heller ikke noget fra den ægtefælle.

I helt særlige tilfælde kan ligedelingen fraviges. Hvis den væsentligste del af delingsformuen tilhørte den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse, eller er kommet ved arv eller gave, og ligedeling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan det bestemmes, at denne ægtefælle helt eller delvis kan beholde værdien af sin formue.

Hvad sker der med delingsformuen, når en ægtefælle dør?

Ved død deles delingsformuen også lige. Den længstlevende får sin halvdel, som kaldes boslodden, og den anden halvdel tilhører afdødes dødsbo. Af afdødes del arver den længstlevende ægtefælle derefter efter arveloven. Ved død indgår også skilsmissesæreje i delingen, mens fuldstændigt særeje holdes ude. Den længstlevendes egne pensionsrettigheder indgår som udgangspunkt heller ikke i formuedelingen ved dødsfald.

Den længstlevende kan i stedet vælge at sidde i uskiftet bo med delingsformuen, så delingen med børnene udskydes. Det forudsætter blandt andet, at den længstlevende påtager sig afdødes gæld, og at eventuelle særbørn giver samtykke. Har afdøde fuldstændigt særeje, kan det ikke indgå i det uskiftede bo, men skiftes særskilt. Det uskiftede bo skal skiftes, hvis den længstlevende gifter sig igen, og den længstlevende kan også selv vælge at skifte senere.

Er den samlede formue lille, kan den længstlevende efter dødsboskiftelovens regler om ægtefælleudlæg overtage hele boet uden skifte, når der efter arvelovens beløbsgrænse ikke er noget til andre arvinger. For boligen er det afgørende, fordi den længstlevende så kan blive boende uden at skulle udbetale arv til børnene. Til gengæld overtager den længstlevende ansvaret for afdødes gæld, så gælden bør kortlægges, før der vælges.

Hvilke regler beskytter familiens bolig?

Efter ægtefællelovens § 6 må en ægtefælle ikke uden den andens samtykke overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis indgår i ligedelingen. Det gælder også, selv om I har ophævet samlivet, og efter separation og skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse om boligen.

Nægter den anden ægtefælle samtykke uden rimelig grund, kan dispositionen tillades. Er en aftale indgået uden samtykke, kan den anden ægtefælle få aftalen omstødt ved dom, medmindre køberen eller långiveren hverken vidste eller burde vide, at ejeren ikke måtte indgå aftalen. Sagen skal anlægges inden tre måneder efter, at ægtefællen fik kendskab til aftalen, og senest et år efter, at aftalen blev gennemført.

Reglerne gælder kun boliger i Danmark. De gælder ikke for et sommerhus, der ikke er familiens helårsbolig, og heller ikke, hvis boligen fuldt ud er særeje, fordi den så ikke indgår i ligedelingen ved skilsmisse. Er du ikke ejer, så sørg for at kende reglerne, så du kan reagere hurtigt, hvis boligen bliver solgt eller belånt uden din viden.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på delingsformue

1

Eksempel: Ved skilsmissen ejer den ene ægtefælle et hus til 3.000.000 kr. med lån for 2.000.000 kr. og en opsparing på 100.000 kr. Delingsformuen er 1.100.000 kr. Den anden ægtefælle har en opsparing på 300.000 kr. Samlet er der 1.400.000 kr., så hver har krav på 700.000 kr. Beholder husejeren huset, skal vedkommende betale 400.000 kr. til den anden. Havde den anden ægtefælle i stedet haft en gæld, der oversteg opsparingen, ville dennes delingsformue tælle som nul, og vedkommende ville få halvdelen af husejerens 1.100.000 kr., altså 550.000 kr., og beholde sin egen gæld.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Delingsformue er ikke det samme som …

Dette begreb

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Sammenlign med

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Dette begreb

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Sammenlign med

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Dette begreb

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Sammenlign med

Bodelingsoverenskomst

En bodelingsoverenskomst er en aftale om, hvordan formue, gæld og eventuel bolig fordeles ved separation eller skilsmisse.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal delingsformue ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Delingsformue betyder ikke, at du hæfter for din ægtefælles gæld. Men det betyder heller ikke, at du kan holde boligen uden for delingen, fordi den står i dit navn. Har du bragt en bolig, en arv eller en opsparing ind i ægteskabet og vil holde den uden for, kræver det en tinglyst ægtepagt eller en særejebestemmelse fra giveren.

Dokumentation

Kilder til delingsformue

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om delingsformue

Skal jeg dele min bolig med min ægtefælle, hvis kun jeg står på skødet?

Ja, som udgangspunkt. Boligen er din, men friværdien indgår i din delingsformue, som deles lige ved separation, skilsmisse og død, medmindre I har aftalt særeje ved ægtepagt, eller boligen er særeje efter bestemmelse fra en giver eller arvelader. Står du alene på skødet, har du dog som udgangspunkt fortrinsret til at overtage boligen i bodelingen.

Hæfter jeg for min ægtefælles gæld, når vi har delingsformue?

Nej. Hver ægtefælle hæfter med sin egen formue for sine egne forpligtelser. Har I lån sammen, hæfter I begge for dem, fordi I begge har skrevet under. Ved skilsmisse indgår en ægtefælles negative delingsformue ikke i ligedelingen, så du skal ikke betale af på din ægtefælles gæld, men du får heller ikke noget fra den ægtefælle.

Hvornår opgøres delingsformuen ved skilsmisse?

Aktiver og gæld opgøres som de var ved udgangen af det døgn, hvor Familieretshuset modtog anmodningen om separation eller skilsmisse. Det kaldes ophørsdagen. I kan aftale en anden dag, og skifteretten kan i særlige tilfælde fastsætte en anden. Værdien af aktiverne fastsættes på det tidspunkt, hvor de udlægges, eller når skiftet afsluttes.

Indgår min pension i delingsformuen?

Rimelige pensionsrettigheder indgår som udgangspunkt ikke i delingen. Har ægteskabet været kort, indgår ingen pensionsrettigheder. Er der stor forskel på jeres pensioner efter et langt ægteskab, kan der i nogle tilfælde gives en kompensation. Ægtefæller kan også ved ægtepagt aftale, at alders-, kapital- eller ratepensioner skal indgå i delingen.

Delingsformue eller særeje: hvad skal vi vælge?

Delingsformue er det enkle udgangspunkt og sikrer, at I deler værdierne lige, uanset hvem der har tjent eller arvet dem. Særeje kan være relevant, hvis den ene bringer en bolig, en virksomhed eller en arv ind i ægteskabet. Skilsmissesæreje beskytter kun ved skilsmisse, fuldstændigt særeje også ved død. Tal med en advokat, før I vælger.

Kan arv være delingsformue?

Ja. Arv og gaver bliver delingsformue hos modtageren, medmindre arvelader eller giver har bestemt, at det skal være særeje, eller I har aftalt det ved ægtepagt. Er den væsentligste del af delingsformuen kommet fra arv eller gave, og er ægteskabet kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning, kan ligedelingen dog fraviges, hvis den er åbenbart urimelig.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen
Dokumenter

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Læs forklaringen
Dokumenter

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Læs forklaringen
Dokumenter

Bodelingsoverenskomst

En bodelingsoverenskomst er en aftale om, hvordan formue, gæld og eventuel bolig fordeles ved separation eller skilsmisse.

Læs forklaringen
Dokumenter

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Læs forklaringen
Dokumenter

Skilsmisseskøde

Et skilsmisseskøde er det skøde, der overfører den ene ægtefælles andel af boligen til den anden som led i bodelingen ved separation eller skilsmisse. Opløses et formuefællesskab, betales kun den faste tinglysningsafgift.

Læs forklaringen
Dokumenter

Bodeling

Bodeling er den deling af formuen, ægtefæller foretager ved separation eller skilsmisse. Udgangspunktet er, at hver ægtefælles delingsformue efter fradrag af gæld deles lige, mens fx særeje og rimelige pensioner holdes uden for.

Læs forklaringen