Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Særeje?

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Særeje?

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Du kan også møde: fuldstændigt særeje, kombinationssæreje, særejeformer, særeje i ægteskab.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå særeje

I et ægteskab uden særeje er formuen delingsformue og deles lige, når ægteskabet ophører. Særeje er undtagelsen. En bolig, der er særeje, holdes uden for delingen og tilfalder ejeren ved skilsmisse. Om den også holdes uden for ved død, afhænger af, om der er tale om skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Særeje kan aftales mellem ægtefællerne i en ægtepagt, men det kan også bestemmes af forældre eller andre, der giver en gave eller efterlader arv. Reglerne har stor betydning for, hvem der kan blive boende i boligen, og om den længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Særeje i tal og fakta

Lovgrundlag
Ægtefælleloven §§ 12 og 23-25
Opstår ved
Tinglyst ægtepagt eller bestemmelse fra gavegiver eller arvelader
§§ 20 og 23.
Ved skilsmisse
Indgår ikke i ligedelingen
§ 26. Der kan dog tilkendes kompensation efter §§ 41-42.
Uskiftet bo
Kun delingsformue
Fuldstændigt særeje skal skiftes, jf. arvelovens § 17.
Køb for særejemidler
Det nye aktiv er også særeje
§ 25. Ved blanding med delingsformue bliver det brøkdelssæreje, jf. § 24.
Visuelt overblik
Delingsformue eller særeje: hvad sker der med boligen?
EgenskabDelingsformueSkilsmissesærejeFuldstændigt særeje
Ved separation og skilsmisseFriværdien deles ligeEjeren beholder boligenEjeren beholder boligen
Ved dødDeles lige mellem længstlevende og dødsboetBehandles som delingsformue og delesHoldes uden for delingen og fordeles som arv efter ejeren
Kan indgå i uskiftet boJaJaNej
Samtykke til salg af familiens helårsboligKrævesKræves ikke, når hele boligen er særejeKræves ikke, når hele boligen er særeje
Hvordan det opstårUdgangspunktet i ethvert ægteskabÆgtepagt eller bestemmelse fra gavegiver eller arveladerÆgtepagt eller bestemmelse fra gavegiver eller arvelader
Fakta: Sammenligningen bygger på ægtefællelovens §§ 5, 6, 12 og 26 og arvelovens § 17. Kombinationssæreje er udeladt, fordi resultatet afhænger af, hvem der dør først.
Uddybning

Hvordan opstår særeje?

Særeje kan opstå på to måder. Den første er en ægtepagt, hvor ægtefællerne aftaler, at hele eller dele af den enes formue skal være særeje. Ægtepagten er kun gyldig, når den er underskrevet af begge og tinglyst i personbogen. Den anden er, at en gavegiver eller arvelader bestemmer, at gaven eller arven skal være særeje for modtageren, jf. ægtefællelovens § 23.

En gavegiver eller arvelader kan træffe de samme bestemmelser som ægtefæller, dog ikke om sumsæreje og sumdeling. Bestemmelser om arv skal træffes i et testamente. Giveren kan også bestemme, at modtageren og dennes ægtefælle senere må ændre særejet. Ægtefællerne kan kun ændre et særeje, som en tredjemand har bestemt, hvis det er i overensstemmelse med giverens bestemmelser, jf. § 14.

Er der hverken ægtepagt eller bestemmelse fra en giver, er formuen delingsformue. Det gælder også en bolig, som den ene ejede før ægteskabet, og arv, der er modtaget uden særejebestemmelse. Har den ene ægtefælle bragt den væsentligste del af formuen ind i ægteskabet eller fået den ved arv eller gave, kan der dog efter § 33 ske skævdeling, hvis ligedeling vil være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning. Det er en snæver undtagelse.

Hvilke former for særeje findes der?

Ægtefælleloven skelner mellem tre hovedformer. Skilsmissesæreje holdes ude ved separation og skilsmisse, men deles som delingsformue ved død. Fuldstændigt særeje holdes ude både ved skilsmisse og ved død og går ved ejerens død til ejerens arvinger. Kombinationssæreje er en mellemform, hvor fuldstændigt særeje kun gælder, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først.

Særejet kan afgrænses. Det kan omfatte bestemte aktiver, fx boligen, en procentdel af et aktiv, et fast beløb, eller formue fra en bestemt kilde, fx arv. Ved sumsæreje kan beløbet pristalsreguleres. Særejet kan også tidsbegrænses eller aftrappes, så det gradvist bliver delingsformue, efterhånden som ægteskabet varer. Tidspunktet, som tidsbegrænsningen regnes fra, skal fremgå af aftalen, fx vielsesdatoen.

Valget mellem formerne afhænger af, hvad I vil sikre. Skilsmissesæreje beskytter den, der har bidraget mest, hvis I bliver skilt, men giver den længstlevende fuld adgang til boligen ved død. Fuldstændigt særeje kan sikre ejerens børn fra et tidligere forhold en arv, men kan gøre det sværere for den længstlevende at blive boende.

Hvad sker der med en særejebolig ved skilsmisse?

Efter § 26 indgår særeje ikke i ligedelingen ved separation og skilsmisse. Er boligen særeje, beholder ejeren den, og den anden ægtefælle har ikke krav på halvdelen af friværdien. Gæld med sikkerhed i boligen, fx realkreditlånet, fradrages som udgangspunkt i særejet og ikke i delingsformuen, jf. § 29, medmindre gælden er større end særejet.

Sælger ejeren særejeboligen og køber en ny, er den nye bolig også særeje, fordi det, der træder i stedet for særeje, er særeje efter § 25. Er en bolig købt for både særeje og delingsformue, bliver den efter § 24 brøkdelssæreje, og brøken fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er brugt. Er boligen købt for særeje og lån, er den særeje af samme art som de særejemidler, der er brugt.

Flytter en ægtefælle penge fra delingsformuen til sit særeje, fx ved at betale af på særejeboligens lån med fælles midler, kan den anden have et reguleringskrav efter § 38. Har den anden ægtefælle medvirket til at bevare eller øge særejet, kan der desuden tilkendes kompensation efter § 41, og efter § 42, hvis en ægtefælle ellers stilles urimeligt økonomisk.

Hvad sker der med en særejebolig, når en ægtefælle dør?

Er boligen skilsmissesæreje, behandles den ved død som delingsformue. Den deles lige mellem den længstlevende og den afdødes dødsbo og kan indgå i uskiftet bo. Skilsmissesæreje beskytter derfor ikke særbørn, hvis ejeren dør, mens ægteskabet består. Til gengæld giver det den længstlevende mulighed for at blive i boligen på samme vilkår som ved delingsformue, fx ved at sidde i uskiftet bo med fælles børn, eller med særbørnenes samtykke.

Er boligen fuldstændigt særeje, holdes den uden for delingen ved død. Dør ejeren, går særejet til ejerens dødsbo og fordeles som arv. Den længstlevende arver efter arvelovens § 9 halvdelen, hvis der er livsarvinger, og efter § 13 kan den længstlevende inden for sin arvelod overtage aktiver af særejet til vurderingsbeløbet. En særlivsarving kan have fortrinsret til et aktiv med særlig erindringsværdi, men ikke til ægtefællernes hidtidige fælles bolig.

Uskiftet bo omfatter efter arvelovens § 17 kun delingsformuen. Skattestyrelsen oplyser derfor, at man ikke kan sidde i uskiftet bo med afdødes særeje. Afdødes fuldstændige særeje skal skiftes, også selv om den længstlevende sidder i uskiftet bo med resten. I formueoversigten til skifteretten skal det angives, hvem der skal arve særejet.

Hvad betyder særeje for samtykke, lån og kreditorer?

Efter ægtefællelovens § 6 skal en ægtefælle have den andens samtykke til at sælge, pantsætte eller udleje familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis indgår i ligedelingen ved skilsmisse. Er hele boligen særeje, så den ikke indgår i ligedelingen, gælder samtykkekravet ikke. Er den kun delvist særeje, gælder det fortsat.

Særeje ændrer ikke, hvem der hæfter for gæld. Efter § 3 hæfter hver ægtefælle med sin formue for sine egne forpligtelser, uanset om de er opstået før eller under ægteskabet. Din ægtefælles kreditorer kan derfor ikke gøre krav på din bolig, uanset om den er særeje eller delingsformue, mens dine egne kreditorer kan søge dækning i din særejebolig.

Ved lån i boligen er det skødet og pantebrevet, der afgør, hvem der skal underskrive. Står kun den ene på skødet, er det den person, der pantsætter. Banken vil ofte se ægtepagten for at vurdere, om ægtefællens samtykke er nødvendigt, så hav en kopi klar, når I låner om eller sælger.

Typiske fejl med særeje og bolig

Den hyppigste fejl er at blande særeje og fælles midler uden at vide det. Bruger I arv med særejebestemmelse og fælles opsparing til samme udbetaling, bliver boligen brøkdelssæreje. Dokumentér derfor, hvor pengene kom fra, fx med kontoudskrifter og skifteretsattest, så brøken kan beregnes senere. Uden dokumentation kan det være svært at bevise, hvor stor en del af boligen der er særeje, mange år efter købet.

En anden fejl er at vælge skilsmissesæreje for at beskytte særbørn. Det virker ikke, fordi skilsmissesæreje bliver delingsformue ved død. Skal børn fra et tidligere forhold sikres, kræver det typisk fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje og et testamente, og så bør I også tale om, hvordan den længstlevende kan blive boende.

Endelig glemmer mange, at særeje fra en gave eller arv kun gælder, hvis det står i gavebrevet eller testamentet. En mundtlig besked fra forældrene om, at pengene skal være særeje, er ikke nok. Er bestemmelsen ikke skrevet ned, er midlerne delingsformue, og så kræver det en ægtepagt at gøre dem til særeje. Bed derfor om et skriftligt gavebrev, før pengene overføres.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på særeje

1

Eksempel: En mand arver et sommerhus efter sin mor, som i sit testamente har bestemt, at arven skal være fuldstændigt særeje. Senere sælger han sommerhuset og køber et nyt for salgssummen og et nyt lån. Efter ægtefællelovens regler er det nye sommerhus også fuldstændigt særeje, fordi det træder i stedet for det arvede, og det er købt for særeje og lån. Bliver parret skilt, beholder han sommerhuset uden deling. Dør han, kan hustruen ikke sidde i uskiftet bo med det. Hun arver halvdelen af særejet, og hans børn arver resten.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Særeje er ikke det samme som …

Dette begreb

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Sammenlign med

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Dette begreb

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Sammenlign med

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Dette begreb

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Sammenlign med

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal særeje ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Særeje beskytter ikke mod dine egne kreditorer. Hver ægtefælle hæfter med hele sin formue for sin egen gæld, uanset om formuen er særeje eller delingsformue. Særeje handler om deling mellem ægtefællerne og ikke om at skærme boligen mod gæld. Blander du særejemidler og fælles midler i samme bolig, bliver boligen desuden kun delvist særeje.

Dokumentation

Kilder til særeje

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om særeje

Hvad er forskellen på særeje og delingsformue?

Delingsformue deles lige mellem ægtefællerne ved separation, skilsmisse og død. Særeje holdes uden for delingen ved skilsmisse, og fuldstændigt særeje også ved død. Hver ægtefælle ejer og råder over sin egen formue under ægteskabet uanset formueordning. Forskellen viser sig først, når formuen skal deles.

Kan man få særeje uden ægtepagt?

Ja. Efter ægtefællelovens § 23 kan en gavegiver eller arvelader bestemme, at gaven eller arven skal være særeje for modtageren. Det skal stå i gavebrevet eller, ved arv, i testamentet. Giveren kan bestemme skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, men ikke sumsæreje.

Beskytter særeje min bolig mod min ægtefælles gæld?

Det behøver den ikke, fordi din bolig i forvejen ikke hæfter for din ægtefælles gæld. Efter ægtefællelovens § 3 hæfter hver ægtefælle kun med sin egen formue for sine egne forpligtelser. Særeje ændrer ikke på det. Til gengæld kan dine egne kreditorer søge dækning i din bolig, selv om den er særeje.

Skal min ægtefælle give samtykke til salg, hvis huset er mit særeje?

Som udgangspunkt ikke, hvis hele huset er særeje. Samtykkekravet i ægtefællelovens § 6 gælder familiens helårsbolig, når den helt eller delvis indgår i ligedelingen ved skilsmisse. Er huset kun delvist særeje, fx brøkdelssæreje, kræves samtykke fortsat. Banker og købere vil ofte se ægtepagten, før de undlader at kræve samtykke.

Kan man sidde i uskiftet bo med særeje?

Ikke med afdødes fuldstændige særeje. Uskiftet bo omfatter efter arvelovens § 17 kun delingsformuen, så afdødes fuldstændige særeje skal skiftes. Skilsmissesæreje er derimod delingsformue ved død og kan indgå i det uskiftede bo. Det er en vigtig forskel, når boligen er særeje.

Får min ægtefælle intet af mit særeje ved skilsmisse?

Udgangspunktet er, at særejet ikke deles. Har din ægtefælle medvirket til at bevare eller øge særejet, fx ved at betale mere af de løbende udgifter, kan der dog tilkendes en kompensation efter ægtefællelovens § 41. Efter § 42 kan der også tilkendes kompensation, hvis din ægtefælle ellers bliver stillet urimeligt økonomisk.

Hvad koster det at oprette særeje?

Oprettes særejet ved ægtepagt, koster tinglysningen i personbogen 1.850 kr. i fast afgift, og dertil kommer honoraret til den rådgiver, der skriver ægtepagten. Bestemmer en gavegiver særeje i et gavebrev, eller en arvelader i et testamente, betaler ægtefællerne ikke for en ægtepagt.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen
Dokumenter

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Læs forklaringen
Dokumenter

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Læs forklaringen
Dokumenter

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Læs forklaringen
Dokumenter

Bodeling

Bodeling er den deling af formuen, ægtefæller foretager ved separation eller skilsmisse. Udgangspunktet er, at hver ægtefælles delingsformue efter fradrag af gæld deles lige, mens fx særeje og rimelige pensioner holdes uden for.

Læs forklaringen
Dokumenter

Uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager ægtefællernes fælles formue, også boligen, uden at dele med fællesbørnene ved det første dødsfald. Arven til børnene udskydes, til boet skiftes.

Læs forklaringen
Dokumenter

Gavebrev

Et gavebrev er et skriftligt dokument, hvor giveren erklærer at give modtageren en gave, fx et pengebeløb, eftergivelse af gæld eller en andel af en bolig. Det dokumenterer gaven og kan fastsætte særeje og arveforskud.

Læs forklaringen