Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Ejendomsdokumenter, plantegning, lup og nøgler på et skrivebord
Dokumenter og jura

Hvad er Skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Forklaret på ca. 8 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Du kan også møde: skilsmissesærejet, særeje ved skilsmisse, skilsmisse-særeje, skilsmissesærejeordning.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå skilsmissesæreje

Gifte par har som udgangspunkt delingsformue. Det betyder, at formuerne deles lige ved separation, skilsmisse og død. Skilsmissesæreje ændrer kun den ene af de tre situationer: Ved separation og skilsmisse holdes særejet uden for delingen, så ejeren beholder det. Dør en af ægtefællerne, behandles særejet derimod som delingsformue og deles lige. Formen er populær, fordi den beskytter fx en bolig, en arv eller en virksomhed, hvis ægteskabet går i stykker, men samtidig sikrer den længstlevende ægtefælle, som kan arve og sidde i uskiftet bo. Skilsmissesæreje kan omfatte hele formuen eller kun bestemte aktiver som boligen, og det kan tidsbegrænses. For boligen har det betydning for bodelingen, for kravet om samtykke ved salg og for tinglysningsafgiften, hvis den ene ægtefælle overtager huset.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Dokumenterne følger typisk salgsopstillingen eller hentes fra offentlige registre og den digitale tingbog. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Skilsmissesæreje i tal og fakta

Lovgrundlag
Ægtefællelovens § 12, stk. 1, nr. 1
Lov om ægtefællers økonomiske forhold, i kraft 1. januar 2018.
Ved skilsmisse
Særejet deles ikke
Den anden ægtefælle kan dog i visse tilfælde få kompensation efter §§ 41-42.
Ved død
Deles som delingsformue
Den længstlevende kan sidde i uskiftet bo med det.
Gyldighedskrav
Ægtepagt underskrevet af begge og tinglyst i personbogen
Ægtefællelovens § 20.
Tinglysningsafgift for ægtepagt
1.850 kr.
Fast afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7.
Visuelt overblik
Tre formueordninger for gifte
EgenskabDelingsformueSkilsmissesærejeFuldstændigt særeje
Ved separation og skilsmisseDeles ligeDeles ikkeDeles ikke
Ved dødDeles ligeDeles lige som delingsformueDeles ikke, går til ejer eller arvinger
Uskiftet boMuligtMuligtSom udgangspunkt ikke med afdødes fuldstændige særeje
Oprettes vedGælder automatiskÆgtepagt, testamente eller gavebrevÆgtepagt, testamente eller gavebrev
Lav afgift ved skilsmisseskødeJaNejNej
Kompensation til den andenIkke relevantMulig efter §§ 41-42Mulig efter §§ 41-42
Oversigten bygger på ægtefælleloven, arveloven og Skattestyrelsens juridiske vejledning. Den viser hovedreglerne, ikke alle undtagelser.
Uddybning

Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje?

Ægtefælleloven opererer med tre grundformer for særeje. Skilsmissesæreje virker kun ved separation og skilsmisse. Fuldstændigt særeje virker både ved skilsmisse og død, så formuen ved et dødsfald tilfalder ejeren eller dennes arvinger og ikke indgår i ligedelingen. Kombinationssæreje er en blanding, hvor fx særejet er fuldstændigt, hvis en bestemt ægtefælle dør først, men skilsmissesæreje i den modsatte situation.

For de fleste par er forskellen afgørende ved dødsfald. Med skilsmissesæreje får den længstlevende ægtefælle sin halvdel af den samlede formue og arver desuden efter arveloven, og den længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Med fuldstændigt særeje holdes afdødes særeje uden for ligedelingen og skal skiftes til afdødes arvinger. Efter arvelovens § 17 kan den længstlevende kun sidde i uskiftet bo med delingsformuen, så afdødes fuldstændige særeje kan ikke blive siddende i det uskiftede bo.

Hver form kan begrænses. Et særeje kan omfatte hele formuen, et bestemt aktiv som boligen, en brøkdel, et fast beløb eller formue erhvervet på en bestemt måde. Det kan også tidsbegrænses eller trappes ned over en periode, fx så boligen gradvist bliver delingsformue efter et antal års ægteskab. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt tidsbegrænsningen eller nedtrapningen regnes fra, ellers kan det give strid ved et senere brud.

Hvordan opretter man skilsmissesæreje?

Der er to veje. Den første er en ægtepagt mellem ægtefællerne eller kommende ægtefæller. Efter ægtefællelovens § 20 er en ægtepagt kun gyldig, når den er underskrevet af begge og tinglyst i personbogen. Den kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt. Tinglysningen sker digitalt, og der betales den faste tinglysningsafgift, som i 2026 er 1.850 kr.

Den anden vej er, at en giver eller arvelader bestemmer, at gaven eller arven skal være særeje for modtageren. Efter § 23 kan giveren vælge de samme former som ægtefæller, dog ikke sumsæreje og sumdeling. Bestemmelse om særeje for arv skal stå i et testamente. Mange forældre bruger netop skilsmissesæreje i testamenter og gavebreve, så arven ikke deles, hvis barnet bliver skilt, men stadig kan komme barnets ægtefælle til gode ved død.

Vær opmærksom på, at særejet følger med, når aktivet skifter form. Sælger du en bolig, der er skilsmissesæreje, og køber en ny for pengene, er den nye bolig som udgangspunkt også særeje, og indtægter af særeje er særeje, medmindre I har aftalt andet i ægtepagten. Blandes særeje og delingsformue ved et køb, bliver aktivet efter § 24 et brøkdelssæreje i forhold til de midler, der er brugt.

Hvad betyder skilsmissesæreje for boligen ved skilsmisse?

Er boligen skilsmissesæreje, holdes den uden for ligedelingen, når formuefællesskabet ophører ved separation eller skilsmisse. Gæld med pant i boligen fradrages i særejet og ikke i delingsformuen, medmindre gælden er større end særejet. Det betyder, at friværdien bliver hos ejeren, mens resten af formuen deles efter de almindelige regler. Er boligen kun delvis særeje, fx som brøkdelssæreje, indgår den resterende del i delingen.

Den anden ægtefælle står ikke helt uden rettigheder. Efter § 41 kan en ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller øge den andens særeje, fx gennem arbejde i hjemmet, omsorg for børnene eller ved at betale en større del af familiens udgifter, få tilkendt en kompensation. Efter § 42 kan der også gives kompensation, hvis ægtefællen ellers ville blive stillet urimeligt økonomisk, hvor der lægges vægt på ægteskabets længde og parternes økonomi.

Samtykkereglen i § 6 om familiens helårsbolig gælder efter sin ordlyd kun, når boligen helt eller delvis indgår i ligedelingen ved separation eller skilsmisse. Er boligen fuldt ud skilsmissesæreje, kan ejeren derfor som udgangspunkt sælge eller pantsætte uden den andens samtykke. Det er en væsentlig konsekvens, som begge parter bør kende, før ægtepagten underskrives.

Hvad sker der med boligen, hvis en ægtefælle dør?

Ved død ophører skilsmissesærejets virkning. Boligen indgår i delingsformuen, og den samlede delingsformue deles lige mellem den længstlevende og afdødes dødsbo. Fra dødsboets halvdel arver den længstlevende ægtefælle derefter sin arvelod efter arveloven. Har parret ikke særbørn, eller giver særbørnene samtykke, kan den længstlevende vælge at sidde i uskiftet bo.

Det gør skilsmissesæreje til en kompromisløsning. Ejeren er beskyttet mod at skulle dele ved et brud, men ægtefællerne er stadig økonomisk sikret over for hinanden ved et dødsfald. Er formålet derimod at sikre, at boligen ved død går til ejerens børn fra et tidligere forhold, er skilsmissesæreje ikke nok. Her skal der typisk bruges fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, ofte sammen med et testamente, der fordeler arven inden for reglerne om tvangsarv.

Ønsker en ægtefælle at overgå fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje eller omvendt, kræver det en ny ægtepagt. Loven indeholder regler om reguleringskrav, hvis værdier flyttes mellem særejeformer, så den anden ægtefælle ikke stilles ringere ved en sådan omlægning. Overføres der fx midler fra skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje, kan det udløse et reguleringskrav ved formuedelingen efter et dødsfald.

Hvilke fejl ser man ofte med skilsmissesæreje?

Den hyppigste fejl er at tro, at særejet også gælder ved død. Mange har oprettet skilsmissesæreje for at beskytte et barn fra et tidligere forhold, men opdager for sent, at den nye ægtefælle alligevel får halvdelen ved et dødsfald. Den næste er at blande pengene, så det bagefter er uklart, hvilken del af en bolig eller en opsparing der er særeje. Gem derfor dokumentation for, hvilke midler der er brugt.

En tredje fejl handler om tinglysningsafgift. Har I ved ægtepagt gjort jeres formue til skilsmissesæreje, så der ikke består delingsformue, og skal den ene ved skilsmissen overtage boligen, er overdragelsen ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning ikke omfattet af den nedsatte afgift ved opløsning af formuefællesskab. Er kun boligen særeje, så få afgiften afklaret, før I regner med den lave sats. Så skal der betales 0,6 procent af ejerskiftesummen oven i den faste afgift. På en bolig til flere millioner kroner kan det løbe op i et betydeligt beløb, som bør indgå i jeres beregning af, hvem der skal overtage boligen.

Endelig glemmer mange at tinglyse ægtepagten. En ægtepagt, der kun er underskrevet, er ikke gyldig. Tjek i personbogen på tinglysning.dk, at jeres ægtepagt er registreret, og at den dækker det, I tror. Gamle ægtepagter fra før 2018 kan være formuleret efter den tidligere lov om ægteskabets retsvirkninger, så få dem læst igennem, hvis I er i tvivl om, hvordan de virker i dag.

Trin for trin

Sådan opretter I skilsmissesæreje ved ægtepagt

  1. 01

    Beslut omfanget

    Tag stilling til, om særejet skal gælde hele formuen eller kun fx boligen, og om det skal være tidsbegrænset.

  2. 02

    Få rådgivning

    Lad en advokat gennemgå konsekvenserne ved både skilsmisse og død, især hvis der er særbørn.

  3. 03

    Udarbejd ægtepagten

    Ægtepagten skal beskrive særejeformen og de aktiver, den omfatter.

  4. 04

    Underskriv begge

    Begge ægtefæller underskriver, normalt digitalt med MitID.

  5. 05

    Tinglys i personbogen

    Først når ægtepagten er tinglyst, er den gyldig. Afgiften er 1.850 kr. i 2026.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på skilsmissesæreje

1

Eksempel: Den ene ægtefælle ejede en lejlighed før ægteskabet med en markedsværdi på 2.400.000 kr. og lån for 1.400.000 kr. Parret laver en ægtepagt om, at lejligheden er skilsmissesæreje. Bliver de skilt, holdes friværdien på 1.000.000 kr. uden for delingen, så ejeren beholder den. Uden ægtepagten ville friværdien indgå i ligedelingen, og den anden ægtefælle kunne få op til halvdelen. Dør ejeren i stedet, indgår lejligheden i delingsformuen, og den længstlevende kan vælge at sidde i uskiftet bo med den.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Skilsmissesæreje er ikke det samme som …

Dette begreb

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Sammenlign med

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Dette begreb

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Sammenlign med

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Dette begreb

Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje er særeje, hvor en ægtefælle beholder sin formue ved separation eller skilsmisse, mens formuen deles som almindelig delingsformue, hvis en af ægtefællerne dør. Det aftales ved ægtepagt eller bestemmes af en giver eller arvelader.

Sammenlign med

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal skilsmissesæreje ændre i din beslutning?

Kontrollér både dokumentets dato, om det gælder den rigtige ejendom, og om oplysningerne stemmer med det, du ser.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Skilsmissesæreje beskytter ikke formuen for egne børn, hvis du dør først. Så deles den som delingsformue, og den længstlevende ægtefælle kan arve og sidde i uskiftet bo. Vil du sikre, at fx et sommerhus går videre til dine særbørn, kræver det fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje og ofte et testamente.

Dokumentation

Kilder til skilsmissesæreje

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om skilsmissesæreje

Arver min ægtefælle mit skilsmissesæreje?

Ja, i den forstand at skilsmissesæreje ved død behandles som delingsformue. Den samlede delingsformue deles lige mellem den længstlevende og dødsboet, og den længstlevende arver desuden sin arvelod af dødsboets del efter arveloven, medmindre et testamente begrænser det inden for reglerne om tvangsarv. Den længstlevende kan også sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvad koster det at oprette skilsmissesæreje?

Tinglysningsafgiften for en ægtepagt er den faste afgift på 1.850 kr. i 2026. Hertil kommer honorar til en advokat, hvis I får hjælp til at formulere ægtepagten, hvilket varierer efter kompleksitet. Bestemmes særejet i et testamente eller gavebrev, følger udgifterne de dokumenter.

Kan skilsmissesæreje kun gælde huset?

Ja. Ægtefælleloven giver mulighed for genstandssæreje, hvor særejet kun omfatter et eller flere bestemte aktiver, fx boligen eller et sommerhus. Det kan også omfatte en brøkdel af boligen eller et bestemt beløb af dens værdi. Husk, at en ny bolig købt for pengene fra salget af særejet som udgangspunkt også bliver særeje.

Skal min ægtefælle give samtykke, hvis jeg sælger et hus, der er skilsmissesæreje?

Samtykkekravet i ægtefællelovens § 6 gælder efter sin ordlyd, når familiens helårsbolig helt eller delvis indgår i ligedelingen ved separation eller skilsmisse. Er boligen fuldt ud skilsmissesæreje, indgår den ikke i den deling, og kravet gælder derfor som udgangspunkt ikke. Er kun en del af boligen særeje, gælder kravet. Få det afklaret, før du sælger.

Kan vi ophæve skilsmissesæreje igen?

Ja. En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, som begge skal underskrive, og som skal tinglyses i personbogen. Er særejet bestemt af en giver eller arvelader, kan I kun ændre det, hvis giveren har tilladt det, eller hvis ændringen er i overensstemmelse med giverens bestemmelser.

Skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje: hvad skal vi vælge?

Det afhænger af, hvad I vil beskytte mod. Skilsmissesæreje beskytter ejeren ved et brud, men sikrer den længstlevende ved død. Fuldstændigt særeje beskytter også ved død, typisk til fordel for særbørn, men afdødes fuldstændige særeje kan ikke indgå i et uskiftet bo, og det kan stille den længstlevende ringere. Mange vælger kombinationssæreje for at få det bedste af begge. Tal med en advokat om jeres familieforhold.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen
Dokumenter

Særeje

Særeje er den del af en ægtefælles formue, der ikke skal deles lige ved separation og skilsmisse og, ved fuldstændigt særeje, heller ikke ved død. Det opstår ved en tinglyst ægtepagt eller ved en bestemmelse fra en gavegiver eller arvelader.

Læs forklaringen
Dokumenter

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller eller kommende ægtefæller, der fraviger ligedelingen af formuen, typisk ved at gøre boligen eller en del af den til særeje. Den er kun gyldig, når den er tinglyst i personbogen.

Læs forklaringen
Dokumenter

Delingsformue

Delingsformue er den del af en ægtefælles formue, der skal deles lige ved separation, skilsmisse eller død. Det er udgangspunktet for alle gifte, medmindre de har aftalt særeje. Tidligere hed det fælleseje.

Læs forklaringen
Dokumenter

Skilsmisseskøde

Et skilsmisseskøde er det skøde, der overfører den ene ægtefælles andel af boligen til den anden som led i bodelingen ved separation eller skilsmisse. Opløses et formuefællesskab, betales kun den faste tinglysningsafgift.

Læs forklaringen
Dokumenter

Uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at den efterlevende ægtefælle overtager ægtefællernes fælles formue, også boligen, uden at dele med fællesbørnene ved det første dødsfald. Arven til børnene udskydes, til boet skiftes.

Læs forklaringen
Dokumenter

Bodelingsoverenskomst

En bodelingsoverenskomst er en aftale om, hvordan formue, gæld og eventuel bolig fordeles ved separation eller skilsmisse.

Læs forklaringen