Appen er landetGratis

Besked når en bolig matcher

HentPlay
Dansk villakvarter med rækkehuse og ejerlejligheder
Boligtyper og ejerformer

Hvad er Ungdomsbolig?

En ungdomsbolig er en almen eller selvejende lejebolig, typisk et værelse eller en lille lejlighed, som udlejes til unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for en bolig.

Forklaret på ca. 7 minutterKilder vedlagt
Tilbage til alle begreber
Kort svar

Kort svar: Hvad er Ungdomsbolig?

En ungdomsbolig er en almen eller selvejende lejebolig, typisk et værelse eller en lille lejlighed, som udlejes til unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for en bolig.

Du kan også møde: ungdomsboliger, almen ungdomsbolig, studiebolig, kollegieværelse, ungdomsbolig venteliste.

Forklaret uden fagsprog

Sådan skal du forstå ungdomsbolig

Ungdomsboliger er en del af den almene boligsektor eller ejes af selvejende institutioner som kollegier. De er bygget med offentlig støtte og må derfor kun udlejes til en bestemt personkreds: unge uddannelsessøgende og unge med et særligt behov for en ungdomsbolig. Boligorganisationen vurderer, hvem der skal have en ledig bolig, ud fra ansøgernes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold, og i de større uddannelsesbyer sker anvisningen ofte gennem en fælles venteliste. Der er ingen aldersgrænse, men boligen er ikke tænkt som en bolig for livet. Boligorganisationen skal mindst én gang om året kontrollere, at beboerne stadig opfylder kravene, og når uddannelsen slutter, skal du som udgangspunkt finde en anden bolig.

Det afgørende er at gøre ordet konkret: Hvilken værdi, rettighed eller risiko beskriver det i netop din handel? Ejerformen påvirker dokumenter, finansiering, fælles økonomi, vedligeholdelse og din ret til at ændre eller udleje boligen. En oplysning uden dato, beregningsmetode eller original kilde bør behandles som et spørgsmål – ikke som et sikkert faktum.

Overblik

Ungdomsbolig i tal og fakta

Lovgrundlag
Almenboligloven
§ 4 definerer almene ungdomsboliger. Kollegier kan også være selvejende ungdomsboliginstitutioner.
Personkreds
Unge uddannelsessøgende og unge med særligt behov
Uddannelser, der berettiger til SU, samt erhvervsuddannelser, FGU og STU.
Aldersgrænse
Ingen
Men boligen er ikke tænkt som en bolig uden tidsgrænse.
Kontrol af studieaktivitet
Mindst én gang om året
Boligorganisationen bestemmer, hvordan kontrollen foregår.
Kommunal anvisning
Op til hver fjerde ledige bolig
Kommunen kan bruge dem til unges boligsociale problemer.
Udvekslingsstuderende
Højst 10 % af ungdomsboligerne i kommunen
Efter kommunalbestyrelsens beslutning.
Visuelt overblik
Fra venteliste til fraflytning
  1. 1
    Skriv dig op

    Via fælles anvisning, boligorganisation eller kollegium.

  2. 2
    Anvisning

    Boligorganisationen vurderer uddannelse, økonomi og sociale forhold.

  3. 3
    Lejekontrakt og indskud

    Kontrakten indgås direkte med dig, og indskuddet betales ved indflytning.

  4. 4
    Årlig kontrol

    Mindst én gang om året skal du dokumentere, at du opfylder kravene.

  5. 5
    Uddannelsen slutter

    Du skal som udgangspunkt flytte, medmindre du har et særligt behov.

Forløbet for en almen ungdomsbolig efter almenboligloven og ministeriets udlejningsvejledning. Kollegier kan have egne procedurer.
Uddybning

Hvad er en ungdomsbolig – og hvad er forskellen på et kollegium?

En ungdomsbolig er en lejebolig, der er bygget eller ombygget med offentlig støtte og mærket til unge. Almenboligloven definerer almene ungdomsboliger, som ejes af almene boligorganisationer. Kollegier er typisk ejet af selvejende ungdomsboliginstitutioner, men fungerer på mange måder på samme måde. Private studieboliger, som udbydes af private investorer, er ikke ungdomsboliger i lovens forstand og følger de almindelige lejeregler.

Ungdomsboliger er ofte små. Det kan være et værelse med eget bad og fælleskøkken, en etværelses lejlighed eller en større bolig, der deles af to. Bygningsreglementet tillader, at kollegie- og ungdomsboliger indrettes med flere værelser, hvor beboerne deler køkken, bad og wc, når faciliteterne er dimensioneret efter antallet af beboere.

Fordi boligerne er støttet, er huslejen og udlejningen reguleret. Du indgår en lejekontrakt direkte med boligorganisationen eller kollegiet, og der må ikke udlejes flere ungdomsboliger på én samlet kontrakt. Ved flerrumsboliger tilstræbes det, at to personer deler boligen, hvor mindst den ene tilhører personkredsen. Det giver mulighed for, at kærester eller venner kan bo sammen i en større ungdomsbolig.

Hvem kan få en ungdomsbolig?

Almene ungdomsboliger kan anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en sådan bolig. Som uddannelsessøgende regnes unge, der er optaget på en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, som berettiger til SU, samt elever på erhvervsuddannelser, FGU og STU. Ph.d.-studerende, der allerede er kandidater, er ikke i personkredsen.

Unge med et særligt behov kan fx være unge, der har afbrudt en uddannelse og har dokumentation for, at de skal begynde på en ny. Her vurderer boligorganisationen de økonomiske og sociale forhold konkret, og der kan ikke stilles krav om, at den unge er under uddannelse. Der er ingen aldersgrænse for at bo i en almen ungdomsbolig.

Nogle boliger har en snævrere målgruppe. Universitetsnære campusboliger kan kun udlejes til uddannelsessøgende, og kommunen kan beslutte, at højst 10 % af ungdomsboligerne i kommunen stilles til rådighed for udvekslingsstuderende. Startboliger er ungdomsboliger målrettet 18-24-årige, der har behov for støtte i hverdagen. Spørg derfor altid, hvilken målgruppe den bolig, du søger, er mærket til.

Hvordan fungerer ventelisten og anvisningen?

Boligorganisationen vurderer, hvem af de berettigede ansøgere der skal tilbydes en ledig bolig, og skal tage hensyn til uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold. Det kan fx være afstanden til uddannelsesstedet, indtægt, nuværende boligforhold og nærhed til familie. Kommunen kan fastsætte nærmere retningslinjer, og det gør mange af de større uddannelsesbyer.

I de store uddannelsesbyer er anvisningen ofte samlet i en fælles administration, hvor du søger mange ungdomsboliger og kollegier på én gang. Det er dog stadig den enkelte boligorganisation, der udlejer og kontrollerer studieaktiviteten. Borger.dk henviser til den almene boligportal DanmarkBolig.dk og til kommunens borgerservice for information om ungdomsboliger i lokalområdet.

Kommunen kan beslutte, at indtil hver fjerde ledige almene ungdomsbolig stilles til rådighed for kommunen til at løse unges boligsociale problemer. Det betyder færre boliger til den almindelige venteliste. Skriv dig derfor op tidligt og gerne flere steder, og hold din ansøgning opdateret, så du ikke mister din plads. Svar også hurtigt på tilbud, fordi ledige boliger skal udlejes hurtigst muligt.

Hvad koster en ungdomsbolig?

Huslejen i en ungdomsbolig afhænger af boligens størrelse, alder og standard og af afdelingens udgifter. Hertil kommer et beboerindskud ved indflytning og ofte betaling for el, vand og varme. Spørg altid, hvad huslejen dækker, og om der er særskilte udgifter til internet, vaskeri eller fællesfaciliteter. Læs også husordenen og reglerne for fællesarealerne, før du skriver under.

Har boligen eget køkken, kan du søge kommunen om lån til beboerindskuddet. Kommunen skal som hovedregel yde lånet, hvis husstandens indkomst er under en fastsat grænse. Flytter du i en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken, kan du ikke få lån til indskuddet. Det samme krav går igen ved boligstøtte, hvor borger.dk oplyser, at det er et kriterie, at lejeboligen har eget køkken.

Regn derfor dit budget igennem med og uden boligstøtte, før du takker ja. Boligstøtten afhænger af husleje, boligens størrelse, din indkomst og formue og husstandens sammensætning, og et studiejob med svingende løn kan give svingende boligstøtte fra måned til måned. Du søger boligstøtte digitalt via borger.dk, og det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgningen.

Hvad sker der, når du er færdig med uddannelsen?

Boligorganisationen skal mindst én gang om året kontrollere, at beboerne stadig opfylder de kriterier, de fik boligen efter. Har du fået boligen som studerende, skal du fortsat være studieaktiv. Det er boligorganisationen, der bestemmer, hvordan kontrollen foregår, typisk ved at du skal dokumentere indskrivning eller beståede eksaminer. Svar derfor altid inden den frist, boligorganisationen giver, og gem din dokumentation.

Opfylder du ikke længere kravene, kan du kun blive boende, hvis boligorganisationen vurderer, at du har et særligt behov for en ungdomsbolig. Vejledningen understreger, at det ikke er hensigten, at unge skal bo i en ungdomsbolig uden tidsgrænse. Ph.d.-studerende, der er blevet kandidater, skal fraflytte på samme måde som andre, der har afsluttet deres uddannelse.

Begynd derfor at søge næste bolig, før du er færdig. Boligorganisationen kan beslutte, at lejere af ungdomsboliger ikke kan rykke op til en familiebolig i samme organisation via den interne venteliste, så skriv dig også op på den almindelige venteliste til familieboliger i god tid. Ventetiden kan være lang, især i de store byer, og anciennitet tæller.

Hvor klager du, og hvad er de typiske fejl?

Er du utilfreds med noget i en almen ungdomsbolig, skal du først klage til boligselskabet. Er du ikke tilfreds med behandlingen, kan du gå videre til kommunens beboerklagenævn. Bor du på et kollegium, skal du klage til den selvejende institution, der administrerer boligen. Tvister om husleje, vedligeholdelse og fraflytning følger de almindelige regler for almene lejeboliger.

Den hyppigste fejl er at skrive sig op for sent, fordi ventetiden i de store byer kan være lang. Mange glemmer også at svare på den årlige kontrol eller at melde ændringer i studiet, og nogle fremlejer boligen uden tilladelse. Endelig regner mange med boligstøtte og indskudslån til et værelse uden eget køkken, hvor ingen af delene kan fås.

Trin for trin

Sådan får du en ungdomsbolig

  1. 01

    Find anvisningen i byen

    Se på kommunens hjemmeside eller DanmarkBolig.dk, om ungdomsboligerne søges via en fælles anvisning eller hos de enkelte boligorganisationer og kollegier.

  2. 02

    Skriv dig op tidligt

    Søg, så snart du kender din uddannelsesby, og vælg flere boligtyper og områder.

  3. 03

    Dokumentér din situation

    Hav optagelsesbrev eller studiedokumentation klar, og beskriv dine økonomiske og sociale forhold, hvis der spørges.

  4. 04

    Tjek boligen før du takker ja

    Undersøg husleje, indskud, forbrug, og om boligen har eget køkken, så du ved, om du kan få boligstøtte og indskudslån.

  5. 05

    Hold styr på kontrollen

    Svar på boligorganisationens årlige kontrol, og planlæg din næste bolig, før uddannelsen slutter.

Fra ord til virkelighed

Eksempel på ungdomsbolig

1

En 20-årig, der er optaget på en professionsbacheloruddannelse i en anden by, skriver sig op til ungdomsboliger via den fælles anvisning i byen i foråret. Hun bliver tilbudt et værelse med eget bad og fælleskøkken på gangen. Fordi værelset ikke har eget køkken, kan hun ikke søge kommunen om lån til beboerindskud og kan heller ikke regne med boligstøtte, så hun betaler indskuddet med sin opsparing. Hvert efterår dokumenterer hun over for boligorganisationen, at hun stadig er studieaktiv. Efter sidste eksamen siger hun boligen op og flytter i en almen familiebolig.

Eksemplet er forenklet for at vise mekanikken. Brug aktuelle tal, dokumenter og vilkår for den bolig, du undersøger.

Undgå begrebsforvirring

Ungdomsbolig er ikke det samme som …

Dette begreb

Ungdomsbolig

En ungdomsbolig er en almen eller selvejende lejebolig, typisk et værelse eller en lille lejlighed, som udlejes til unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for en bolig.

Sammenlign med

Almene boliger

Almene boliger er lejeboliger, der ejes af almene boligorganisationer og er bygget med offentlig støtte. Huslejen skal dække afdelingens udgifter, og boligerne udlejes som hovedregel efter venteliste.

Dette begreb

Ungdomsbolig

En ungdomsbolig er en almen eller selvejende lejebolig, typisk et værelse eller en lille lejlighed, som udlejes til unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for en bolig.

Sammenlign med

Boligselskab

Et boligselskab er i daglig tale en almen boligorganisation: en organisation godkendt af kommunen, der ejer og udlejer almene boliger gennem økonomisk selvstændige afdelinger, og hvor beboerne har flertal i bestyrelsen.

Dette begreb

Ungdomsbolig

En ungdomsbolig er en almen eller selvejende lejebolig, typisk et værelse eller en lille lejlighed, som udlejes til unge under uddannelse og andre unge med et særligt behov for en bolig.

Sammenlign med

Boligstøtte

Boligstøtte er en offentlig ydelse, som beregnes ud fra blandt andet bolig, husstand, indkomst, formue og gældende regler.

Betydning for dit boligkøb

Hvad skal ungdomsbolig ændre i din beslutning?

Læs vedtægter, referater, regnskab og hæftelse – en lav pris kan skjule en stor fælles økonomisk forpligtelse.

01

Find kilden

Få det oprindelige dokument eller den konkrete beregning – ikke kun et tal kopieret ind i en annonce.

02

Test betydningen

Regn på eller beskriv, hvad oplysningen betyder for pris, månedlig økonomi, risiko og dine planer.

03

Vælg handling

Afgør hvem der skal svare, og om svaret skal ændre budget, tilbud, aftalevilkår eller dit ja/nej.

Den almindelige faldgrube

Undersøg, om boligen har eget køkken, før du regner budgettet. Boligstøtte forudsætter ifølge borger.dk, at lejeboligen har eget køkken, og du kan ikke låne til beboerindskud til en almen ungdomsbolig uden selvstændigt køkken. Glem heller ikke den årlige kontrol: Kan du ikke dokumentere studieaktivitet, risikerer du at skulle flytte.

Dokumentation

Kilder til ungdomsbolig

Vi bruger myndigheder og primære fagkilder til definitioner og rammer. En kilde forklarer begrebet generelt; dine konkrete dokumenter og tilbud har forrang i din handel.

Redaktionelt gennemgået 13. november 2026. Regler, satser, produkter og markedsforhold kan ændre sig; følg altid den aktuelle kilde.

Ofte søgte spørgsmål

Spørgsmål og svar om ungdomsbolig

Hvem kan få en ungdomsbolig?

Unge, der er optaget på en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, som berettiger til SU, elever på erhvervsuddannelser, FGU og STU samt andre unge med et særligt behov for en ungdomsbolig. Boligorganisationen vurderer ansøgerne ud fra uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale forhold.

Er der en aldersgrænse for ungdomsboliger?

Nej, der er ikke fastsat en aldersgrænse for at bo i en almen ungdomsbolig. Afgørende er, at du tilhører personkredsen, typisk fordi du er under uddannelse. Visse særlige ungdomsboliger, fx startboliger til 18-24-årige med behov for støtte, har dog en aldersgrænse.

Kan jeg få boligstøtte i en ungdomsbolig?

Ja, hvis boligen opfylder kravene. Borger.dk oplyser, at det er et kriterie for boligstøtte, at lejeboligen har eget køkken, og at du bor fast i boligen. Bor du på et værelse med fælleskøkken, skal du derfor undersøge, om du kan få boligstøtte, før du regner med den i dit budget.

Skal jeg flytte, når jeg er færdig med min uddannelse?

Som udgangspunkt ja. Boligorganisationen kontrollerer mindst én gang om året, om du stadig opfylder kravene. Er du ikke længere studieaktiv, kan du kun blive boende, hvis boligorganisationen vurderer, at du har et særligt behov for en ungdomsbolig. Start derfor jagten på næste bolig i god tid.

Hvad er forskellen på en ungdomsbolig og et kollegium?

Begge er støttede boliger til unge. Almene ungdomsboliger ejes af almene boligorganisationer, mens kollegier typisk ejes af selvejende ungdomsboliginstitutioner. Klager over et kollegium går til den institution, der administrerer det, mens klager over en almen ungdomsbolig går til boligselskabet og derefter beboerklagenævnet.

Kan jeg bo i en ungdomsbolig sammen med min kæreste?

Ja, i en flerrumsbolig. Vejledningen om udlejning af almene boliger siger, at flerrumsboliger så vidt muligt skal udlejes til to personer, hvor begge eller den ene tilhører personkredsen. Spørg boligorganisationen om deres regler, inden I søger, og om begge skal stå på lejekontrakten.

Forstå sammenhængen

Læs også disse begreber

Se hele ordbogen